Hvorfor bliver akutte smerter kroniske?

Jo mere du læser rundt her på Medeno, jo mere går det nok op for dig, at der er rigtig mange måder at opdele smerte på. Se evt. indlægget “Hvilken (smerte-) type er du?“.

Selvom det til en start kan virke forvirrende med de mange forskellige opdelinger af smertetyper, så er opdelingerne egentlig til for at gøre kommunikationen lettere (især mellem sundhedspersonale).

Forestil dig at du ved lægen får at vide “Du har smerter, du skal have behandling ved en fysioterapeut”, så går du hen til fysioterapeuten og siger “Jeg har smerter, jeg skal have behandling.” Dette giver ikke fysioterapeuten ret mange informationer at arbejde ud fra og fysioterapeuten vil typisk stå med en masse ubesvarede spørgsmål.

Hvis du i stedet ved lægen får at vide “Du har non-maligne akutte smerter grundet X, du skal have behandling ved en fysioterapeut” og du så giver denne viden videre til fysioterapeuten, så er det langt lettere at få sat gang i den bedst mulige behandling hurtigst muligt.

Der er altså noget vigtig viden gemt i informationerne omkring hvilke smerter der er tale om og hvordan de arter sig.

I dette indlæg fortæller jeg kort om hvad forskellen på akut og længerevarende (kroniske) smerte er.

*OBS: Vær opmærksom på at dette indlæg koncentrerer sig om non-maligne somatiske (og nogle ukomplekse neurogene) smerter. Dvs. den mest almindelige form for længerevarende smerter, nemlig smerter som f.eks. smerter efter diskusprolaps, piskesmæld, slidgigt, overbelastningsskader, frossen skulder, smerter efter operation, smerter efter arbejdsskader/idrætsskader, fibromyalgi, CRPS mm. 
Dette indlæg omhandler ikke smerter, der relatere sig til cancer eller systemiske sygdomme. Dette er kategorier for sig selv.

 

Akutte smerter

Akutte smerter er en beskyttelses-alarm. Akutte smerter opstår typisk hvis der er en akut vævsskade/trussel eller at hjernen opfatter en given situation som værende faretruende.

Akutte smerter er en alarm som hjernen kan aktivere, når summen af alle informationer, tyder på at kroppen har brug for beskyttelse. Husk på at det er hjernen, der skaber selve smerteoplevelsen (ikke kroppen). Hvis du gerne vil vide mere om dette, kan du læse indlægget “Hjernens rolle i forhold til dine smerter“.

Fordelen ved smerter, er at det får os til at ændre adfærd. Forestil dig et lille barn der lærer at kogepladen er varm og automatisk flytter hånden og ikke rører kogepladen igen. Eller hvordan du lærer at en kniv er skarp og du ikke skal skære dig i fingrene, eller at du ikke skal tygge på din tunge eller gnubbe så hårdt i dine øjne at du kan ødelægge dem.
Det kan lyde lidt grotesk når jeg skriver det på den måde, men hvis vi ikke havde smerter som “stopklods” så ville vi ikke vide hvornår vi gjorde skade på os selv og hvornår vores krop er i fare og har brug for beskyttelse.

 

CIPA

Nogle få mennesker er født med en mutation, der gør at de ikke føler smerte, forkortelsen for denne tilstand er CIPA (Congenital insensitivity to pain with anhidrosis). Når disse små babyer fødes, ved de altså ikke om det de laver, f.eks. klør dem selv i øjnene potentielt kan skade dem. Disse børn, født med CIPA, kan gå rundt på brækkede ben, eller med en brækket ryg, livsfarlig blindtarmsbetændelse og meget mere, uden at så meget at blinke en ekstra gang med øjnene. Selvsagt, så dør over halvdelen af disse børn inden de bliver 3 år gamle og yderst få når at ramme teenage-alderen.

Jeg nævner dette for at understrege at smerte er en essentiel del af livet. Smerte er en læremester som ingen forældres ord eller sund fornuft nogen sinde vil kunne stå mål med.

Akutte smerter har det biologiske formål at få os til at beskytte vores krop, når der er en skade tilstede, så vi får den hjælp vi har brug for og skåner området til skaden er helet.

Når skaden heles mindskes smerterne og det eneste der er tilbage er mindet om ubehaget. Så vi har lært af smerterne. Måske har vi lært at hoppe 2 meter ned er for meget for vores ankler. Måske har vi lært at vi ikke skal rører noget, der er over en vis temperatur, måske har vi lært at vi skal lade være med at træde på LEGO klodser og så videre. Der er virkelig mange ting, som smerter lærer os op gennem livet.

Desværre er der mellem 10-20% af befolkningen, som oplever at deres akutte smerter udvikler sig til længerevarende (kroniske) smerter.
Så trods deres skade også er helet (for vi heler alle sammen), så bliver smerterne alligevel hængende og det er her filmen knækker for de fleste.

Dette gælder både for sundhedprofessionelle som står tilbage og klør sig i håret og tænker “Hvorfor gik de smerter ikke væk?” til de personer, som nu stadig har smerterne, der måske tænker “Hvorfor lige mig?” eller “Hvad er der galt med min krop?” eller noget helt tredje.

 

Længerevarende (kronisk) smerte

Længerevarende smerte har ikke noget biologisk formål (beskyttelse) som akut smerte har. Længerevarende smerter, giver ikke nogen mening set fra evolutionens side. Det giver ikke nogen mening, rent overlevelsesmæssigt, at have ondt et sted, hvor der ikke længere er en skade eller en vævstrussel der skal tages højde for. For det nedsætter vores funktionsniveau og gør det dermed svære at leve.

Ikke destro mindre, så er vores hjerne så kompleks, at det ikke er nok med information fra vævet, når hjernen skal vurdere om der skal være smerter til stede eller ej.
Hjernen tager alle tænkelige faktorer med i overvejelserne, når det handler om at aktivere beskyttelses-systemet (smerterne).

Disse faktorer, der tages højde for kan være alt lige fra:

  • Temperament
  • Jobsituation
  • Venner
  • Familie
  • Alder
  • Omgivelser
  • Tidligere erfaringer
  • Tillært viden (f.eks. ting man har hørt i medierne eller fra venner/familie/kollegaer mm)
  • Kultur
  • Religion
  • Opvækst
  • Køn
  • Humør
  • Tid på dagen
  • Hvor veludhvilet man er
  • Forståelse af ens smerter (eller mangel på samme)

Og listen bliver ved og ved, uanset hvad du kan finde på, så kan du være sikker på, at disse informationer er nogle som hjernen tager med i overvejelserne (selvfølgelig på et ubevidst plan), inden der skal tages stilling til om smerter skal være til stede eller ej.

 

Den Bio-Psyko-Sociale model

Det er i dag almen viden i sundhedsvæsenet at alle mulige forskellige faktorer, kan være med til at forme selve smerteoplevelsen.
Dette blev første gang beskrevet i den bio-psyko-sociale model i 1977 af George Engel.
Den bio-psyko-sociale model anerkender at smerteoplevelsen er en del af det enkelte individ og at der konstant sker en vekselvirkning mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Alle disse forskellige faktorer kan have indvirkning på den smerte, den enkelte oplever.

Men på trods af at dette er almen kendt viden i sundhedssystemet, så er der stadig et overvejende fokus på det biologiske, altså kun fokus på selve kroppen og hvad man kan måle, veje, teste og undersøge i kroppen. Desværre er det stadig sådan, at rigtig mange sundhedsprofessionelle har svært ved at hæve blikket og se det hele menneske og alt hvad et menneske rummer, i stedet for kun at se på kroppen som en maskine hvor man lige kan lave et servicetjek og skifte et par reservedele, for at få det hel til at køre igen.

Både akutte smerter og længerevarende smerter er et produkt af massevis af forskellige informationer, som hjernen bearbejder, forskellen er bare at ved akutte smerter, der er der ofte en klar sammenhæng mellem smerterne og en given vævsskade og dermed en relativt let behandlingsplan. Når det kommer til længerevarende smerter, så bliver sammenspillet mellem vævsskaden og de smerter kan mærker, betydeligt mindre og andre faktorer træder i stedet og vedligeholder smerterne, selv hvis skaden er helet og truslen til vævet er væk.

 

Forandringer i hjerne og nervesystem

Når smerterne bliver hængende, så sker der forandringer i vores hjerne og dennes måde at tolke input på, samt i vores nervesystem rundt i kroppen.

Der sker det, der hedder “plastiske forandringer”, det vil kort sagt sige at nervevævet ændrer sig; tilpasser sig til de nye omstændigheder. Disse forandringer kan både ske i hjerne og rygmarv, såvel som i nervevævet ude i kroppen.

Disse plastiske forandringer, kan resultere i nogle forskellige ting, så som hyperalgesi og allodyni, som du kan læse mere om i det her indlæg “Hvad er hyperalgesi og allodyni?“.
Fordelen ved disse plastiske forandringer, er at de netop ER plastiske. Det vil sige, at trods nervesystemet kan blive mere følsomt, så kan dette også vendes igen. Det kan altså gå begge veje.

 

Definition af længerevarende (kronisk) smerte

*I vores sundhedssystem kaldes smerter for “kroniske”. Personligt bruger jeg aldrig det ord, jeg bruger i stedet “længerevarende”, forklaring følger lidt længere nede, men eftersom jeg lige skal forklare hvad der kaldes for akutte smerter og kroniske smerter i følge officielle definitioner, så gør jeg det lige lettere at forstå, ved blot at skrive kroniske smerter, trods det næsten gør ondt i mine fingre at skrive det uden en parentes. 

Der findes 3 forskellige definitioner af hvad kronisk smerte er:

  1. Smerter der har varet længere end 3 måneder
  2. Smerter der har varet længere end 6 måneder
  3. Smerter der har varet længere end forventet helingstid af vævet

Den første definition er den mest brugte definition i klinisk praksis. Så hvis du har haft smerter i mere end 3 måneder, så vil du typisk få at vide at du har kroniske smerter.
Nogle gange så bruges tidsrammen 6 måneder, inden smerterne kaldes for kroniske, dette er typisk i forsknings-øjemed eller for visse typer af smerter.

Den tredje definition er den nyeste definition af hvornår smerter går fra at være akutte til at være kroniske. Denne definition er lidt mere kompleks, men efter min mening, så er det den definition, der er mest korrekt. Skema med Helingstider for forskelligt væv

Her til højre har jeg lige sat en lille oversigt ind over de forskellige helingstider for forskelligt væv og som du kan se, så svinger helingstiderne betydeligt.

En muskel heler altså langt hurtigere end en sene og et ledbånd tager virkelig lang tid om at hele (dette skyldes at der er forskellig blodforsyning til de forskellige væv – Jo mere blodforsyning = jo hurtigere heling).

Så hvis man f.eks. har fået en skade på et ledbånd, sådan en typisk skade kunne være et sprunget korsbånd, så kan det altså tage op til 12 måneder, før det er helt helet op igen. Så hvis man vælger at bruge den første definition af kroniske smerter (3+ måneder), så vil det sige at man sættes i den kasse, der hedder “Du har kroniske smerter”.

Det samme gælder hvis man har fået et nyt knæ, der kan man også forvente smerter efter operationen i op til 12 måneder, så igen, hvis man vælger at bruge den første definition af kroniske smerter (3+ måneder), så skal disse folk også sættes i kassen “Du har kroniske smerter”.

 

Problemet med “kroniske” smerter

For mig at se, er dette et kæmpe problem at give folk dette stempel “kroniske smerter”.

Især i de to ovenstående situationer (og mange andre der ligner), for smerterne giver god mening, for vævet er stadig ikke helet. Ergo er definitionen “Smerter, der varer over forventet helingstid af vævet”, langt mere passende at bruge i mine øjne. For så kan man tilpasse definitionen “kroniske smerter” til den enkeltes situation, i stedet for at slå alle smerter over én kam.

Mit næste lille “problem” med at kalde smerter for kroniske er baseret på nogle af følgende argumenter

  • Ordet kronisk er altid negativt ladet (har du hørt om nogen der er kronisk glade eller har kronisk god økonomi?)
  • Ordet kronisk er en arbejds-udtryk for personer i sundhedsvæsenet, men for privatpersoner er betydningen af ordet ladet på en anden måde
  • Implicit i ordet kronisk ligger at smerterne ikke kan forbedres eller forsvinde
  • Personer der hører ordet “kronisk” om deres smerter mister ofte håbet om bedring
  • De ord vi siger til os selv og bruger om os selv, har betydning, for vores hjerne tager AL information med i overvejelserne

Så som du kan se, så har jeg flere argumenter for ikke at bruge ordet “kronisk”, jeg vælger derfor at bruge ordet “længerevarende”.

Længerevarende for mig, signalere at “Ja, smerterne er der endnu, men det er ikke ensbetydende med at de vil være der for altid eller at de ikke kan blive bedre end de er nu.”
Ordet længerevarende er for mig et mere neutralt ladet ord og det giver plads til forandring.

Tænk over det engang. Du skal i behandling for dine kroniske smerter, måske endda på et smertecenter. Hvis du allerede har fået at vide at dine smerter er kroniske, hvilke muligheder ser du så i virkeligheden for dig selv og din bedring? Har du nogensinde haft nogle af disse tanker:

  • Mine smerter er kroniske, så de bliver nok ikke meget bedre
  • Mine smerter er kroniske, så jeg kan nok ikke forvente jeg får meget ud af denne behandling
  • Mine smerter er kroniske, så selvom jeg måske får det bedre i noget tid, så vil smerterne alligevel komme tilbage
  • Mine smerter er kroniske, så der er ingen der kan hjælpe mig
  • Mine smerter er kroniske, så det er lige meget hvad jeg gør for at få det bedre, for kroniske smerter er der for at blive
  • Mine smerter er kroniske, så hvad nytter det at prøve at blive bedre
  • Mine smerter er kroniske, så uanset hvad jeg gør så bliver de bare værre med tiden
  • Mine smerter er kroniske, så smertestillende medicin er det eneste der kan gøre mit liv tåleligt
  • Mine smerter er kroniske, så ….

Ordet “kronisk” er så negativt ladet, at det næsten kræver et supermenneske IKKE at tænke nogle af de ovenstående tanker, eller andre tanker i samme dur.

Jeg siger ikke, at man ikke kan have håb om, at en given behandling vil virke. Har man smerter, håber man altid på at der er noget er kan fjerne disse smerter, men hvis tanker, som de ovenstående samtidig rumsterer i hovedet, så har man konstant en indre kamp.
Igen: Husk på at det er hjernen, der tager beslutningen om hvorvidt der skal være smerter til stede eller ej og hvis alle de ovenstående negative tanker rumsterer rundt i hovedet, så er det virkelig op af bakke at få det bedre.

 

Tilbage til evidensen

Der er efterhånden en kæmpe bunke af studier, der viser at der ER meget at gøre for personer med længerevarende smerter. Det er muligt at få det bedre, både i forhold til smerteintensitet, livskvalitet, søvn, overskud i hverdagen, smerteudbredelse, funktionsniveau, tilbagevenden til arbejdet og meget mere.

Det er muligt, stadig at få en masse ud af livet og få en hverdag som man er tilfreds med. Det er muligt at vende skuden og få kontrollen tilbage over ens eget liv i stedet for at livet bliver dikteret af smerterne.

En af de bedste måder at behandle smerter på, er viden om smerter og viden om hvad der sker i ens krop, når man mærker smerter. Mere og mere forskning peger på at ting som

  • Katastrofetanker
  • Afmagt
  • Frygt
  • Manglende forståelse af egen situation (og smerter)

Og mere i den dur har en kæmpe betydning for den samlede smerteoplevelse man har. Læg mærke til hvor lidt det har med selve vævet/kroppen at gøre.

Forestil dig nu, at du har redskaberne til at få kontrol over disse ting. Forestil dig at du har den nødvendige viden og forståelse af din situation og dine smerter. Forestil dig at frygt, afmagt, bekymringer for fremtiden, manglende forståelse og så videre ikke længere er gældene for netop dig og din situation.

Forestil dig hvad dette kunne gøre af forskel i netop dit liv.

Det er masser af evidens der viser, at netop redskaber som håndtere disse aspekter af en smerteoplevelse er med til at mindske længerevarende smerter.

Så helt ærligt, hvorfor skal jeg gå og kalde det “kroniske smerter”, når jeg ved at der findes en hel verden af behandlingsmuligheder og at lindring og bedring ikke behøves at være et drømmeland man kun kan komme i nærheden af i fuld bedøvelse.

Her er et par sandheder om længerevarende smerter, at slutte af på:

  • Længerevarende smerter skal ikke behandles som akutte smerter
  • Længerevarende smerter kan være komplekse at behandle, for man skal tage højde for det hele menneske og ikke kun udvælge specifikke dele af kroppen at have fokus på
  • Længerevarende smerter kan behandles med andet end medicin
  • Længerevarende smerter er dårligt forstået/behandlet overordnet set i vores sundhedssystem
  • Længerevarende smerter ER mulige at komme helt ud af, dette er der utallige eksempler på

Her nedenunder kan du finde nogle af de mange studier, der viser at viden om smerter, er behandling af smerter.

Netop heraf kommer mit “motto”: Forståelse er vejen til forbedring.

 

Vil du gerne vide mere om nogle af de mange forskellige muligheder, der findes for smertelindring? Det kan du læse meget mere om i indlægget “Smertebehandling og dine forskellige muligheder“.

 

Underskrift Line Christensen Medeno Online Smerteskole

error: Indholdet er beskyttet

Denne hjemmeside bruger cookies. Cookies bliver brugt til at tilpasse indholdet på hjemmesiden, til at tilpasse annoncer, til at forbinde dig til og fra sociale medier og til at analysere trafikken på hjemmesiden. Disse cookies fra din brug af hjemmesiden, bliver delt med tredjeparter fra sociale medier, annonceringspartnere samt analyseprogrammer. Disse oplysninger kan blive kombineret med andre data, som disse tredjeparter har indhentet fra dig igennem andre hjemmesider og tjenester. Du samtykker til cookies hvis du bliver ved med at bruge denne hjemmeside. Mere information

Mere information: Cookies er små tekstfiler som bruges til at gøre din oplevelse af hjemmesiden så god som mulig. Loven fastslår, at det er lovligt at gemme cookies på din enhed (bl.a. telefon, computer, tablet) hvis de er nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du har anmodet om at bruge. Der findes flere forskellige typer af cookies som der kan gøres brug af og som denne hjemmeside gør brug af. Det er derfor nødvendigt at indhente dit samtykke til disse forskellige cookies. Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage for denne hjemmeside hvis du ønsker det. Få mere at vide om hjemmesiden og hvordan data behandles på Persondata Politikken. Dit samtykke er gældende for følgende domæner: www.Medeno.dk. De forskellige cookies: Nødvendige cookies: Disse cookies hjælper med at gøre hjemmesiden anvendelig ved at aktivere de basale funktioner som f.eks. sidenavigation, og adgang til forskellige dele af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies. Præference cookies: Disse cookies gør det muligt for hjemmesiden at huske oplysninger generiske oplysninger om dig, for at gøre din oplevelse på hjemmesiden bedre. Det kan f.eks. indebærer cookies der registrerer dit foretrukne sprog, eller hvor i landet du befinder dig. Statistik cookies: Disse cookies hjælper med at give et overblik over hvilke dele af hjemmesiden der bliver brugt, hvornår og hvordan hjemmesiden bruges mm. Der bliver indsamlet og lavet rapporter ud fra disse oplysninger. Oplysningerne er anonyme, så der vises f.eks. blot hvor mange klik der har været på en bestemt side en given dag og ikke præcist hvem der har klikket. Marketing cookies: Disse cookies bruges til at spore brugere af hjemmesiden på tværs af websider. Formålet er at vise annoncer, der er relevante for den enkelte bruger. Uklassificerede cookies: Dette er de resterende cookies som ikke falder under ovennævnte kategorier, men som alle er med til enten at indsamle data og/eller forbedre din brugeroplevelse på hjemmesiden.

Luk