Gå til forsiden » Derfor blev dine akutte smerter kroniske

Lad os få stillet din nysgerrighed!

Artiklen du skal til at læse, er skrevet af (mig)
Line Christensen; Fysioterapeut & Smertespecialist

Akutte smerter og kroniske smerter… Neuropatiske smerter og nociceptive smerter… Sensitivering og idiopatiske smerter.

Jo mere du læser rundt her på Medeno, jo mere går det nok op for dig, at der er rigtig mange måder at opdele smerte på. Se evt. artiklen “Er du helt sikker på hvilken type smerte du har?

Selvom det til en start kan virke forvirrende med de mange forskellige opdelinger af smertetyper, så er opdelingerne egentlig til for at gøre kommunikationen lettere (især mellem sundhedspersonale).

Forestil dig at du ved lægen får at vide “Du har smerter, du skal have behandling.” 

Der er ikke noget forkert i den sætning, den er bare heller ikke særlig præcis – Og vigtigst af alt, så kan det være svært at give den bedste behandling, rettet specifikt til dig, hvis der ikke er bare liiiidt flere informationer koblet på.

Der er altså noget vigtig viden gemt i informationerne omkring hvilke smerter der er tale om og hvordan de arter sig.

Altså hvilken type af smerte du har (og ja, også hvor længe du har haft det, eftersom dét i sig selv har kæmpe betydning for din behandling).

I denne artikel fortæller jeg kort om hvad forskellen på akut og længerevarende (kroniske) smerte er.

Det lyder måske sådan lidt banalt.

Ikke destro mindre, så er det super vigtigt i forhold til din smertebehandling.

.

*OBS: Vær opmærksom på at denne artikel koncentrerer sig om non-maligne somatiske (og nogle ukomplekse neurogene) smerter. Dvs. den mest almindelige form for længerevarende smerter, nemlig smerter som f.eks. smerter efter diskusprolaps, piskesmæld, slidgigt, overbelastningsskader, frossen skulder, smerter efter operation, smerter efter arbejdsskader/idrætsskader, fibromyalgi, CRPS mm. 
Denne artikel omhandler ikke smerter, der relatere sig til cancer eller systemiske sygdomme (som f.eks. autoimmune sygdomme, ALS, sclerose og den slags). Dette er kategorier for sig selv.

.

Akutte smerter

Akutte smerter er en beskyttelses-alarm. Akutte smerter opstår typisk hvis der er en akut vævsskade/trussel eller at hjernen opfatter en given situation som værende faretruende.

Akutte smerter er en alarm som hjernen kan aktivere, når summen af alle informationer, tyder på at kroppen har brug for beskyttelse. Husk på at det er hjernen, der skaber selve smerteoplevelsen (ikke kroppen). Hvis du gerne vil vide mere om dette, kan du læse artiklen “Få overblikket over din hjernes rolle i forhold til dine smerter“.

Fordelen ved smerter, er at det får os til at ændre adfærd.

Forestil dig et lille barn, der lærer at kogepladen er varm og automatisk flytter hånden og ikke rører kogepladen igen. Eller hvordan du lærer at en kniv er skarp og du ikke skal skære dig i fingrene, eller at du ikke skal tygge på din tunge eller gnubbe så hårdt i dine øjne at du kan ødelægge dem.

Det kan lyde lidt grotesk når jeg skriver det på den måde, men hvis vi ikke havde smerter som “stopklods” så ville vi ikke vide hvornår vi gjorde skade på os selv og hvornår vores krop er i fare og har brug for beskyttelse.

.

CIPA – Når mennesket ikke kan føle smerte, har det konsekvenser! 

Nogle få mennesker er født med en mutation, der gør at de ikke føler smerte, forkortelsen for denne tilstand er CIPA (Congenital insensitivity to pain with anhidrosis).

Når disse små babyer fødes, ved de altså ikke om det de laver, f.eks. klør dem selv i øjnene potentielt kan skade dem.

Disse børn, født med CIPA, kan gå rundt på brækkede ben, eller med en brækket ryg, livsfarlig blindtarmsbetændelse og meget mere, uden at så meget at blinke en ekstra gang med øjnene. Selvsagt, så dør over halvdelen af disse børn inden de bliver 3 år gamle og yderst få når at ramme teenage-alderen.

Jeg nævner dette for at understrege at smerte er en essentiel del af livet. Smerte er en læremester som ingen forældres ord eller sund fornuft nogen sinde vil kunne stå mål med.

Akutte smerter har det biologiske formål at få os til at beskytte vores krop, når der er en skade tilstede, så vi får den hjælp vi har brug for og skåner området til skaden er helet.

Når skaden heler mindskes smerterne og det eneste der er tilbage er mindet om ubehaget.

Så vi har lært af smerterne.

Måske har vi lært at hoppe 2 meter ned er for meget for vores ankler.

Måske har vi lært at vi ikke skal rører noget, der er over en vis temperatur, måske har vi lært at vi skal lade være med at træde på LEGO klodser og så videre.

Der er virkelig mange ting, som smerter lærer os op gennem livet.

Desværre er der mellem 10-20% af befolkningen, som oplever at deres akutte smerter udvikler sig til kroniske / længerevarende smerter.
Så trods deres skade også er helet (for vi heler alle sammen), så bliver smerterne alligevel hængende og det er her filmen knækker for de fleste.

Dette gælder både for sundhedprofessionelle som står tilbage og klør sig i håret og tænker “Hvorfor gik de smerter ikke væk?” til de personer, som nu stadig har smerterne, der måske tænker “Hvorfor lige mig?” eller “Hvad er der galt med min krop?” eller noget helt tredje.

.

Kronisk / længerevarende smerte

Kroniske smerter har ikke noget biologisk formål (beskyttelse) som akut smerte har.

Kroniske smerter, giver ikke nogen mening set fra evolutionens side.

Det giver ikke nogen mening, rent overlevelsesmæssigt, at have ondt et sted, hvor der ikke længere er en skade eller en vævstrussel der skal tages højde for. For det nedsætter vores funktionsniveau og gør det dermed svære at leve.

Ikke destro mindre, så er vores hjerne så kompleks, at det ikke er nok med information fra vævet, når hjernen skal vurdere om der skal være smerter til stede eller ej.
Hjernen tager alle tænkelige faktorer med i overvejelserne, når det handler om at aktivere beskyttelses-systemet (smerterne).

Disse faktorer, der tages højde for kan være alt lige fra:

  • Temperament
  • Jobsituation
  • Venner
  • Familie
  • Alder
  • Omgivelser
  • Tidligere erfaringer
  • Tillært viden (f.eks. ting man har hørt i medierne eller fra venner/familie/kollegaer mm)
  • Kultur
  • Religion
  • Opvækst
  • Køn
  • Humør
  • Tid på dagen
  • Hvor veludhvilet man er
  • Forståelse af ens smerter (eller mangel på samme)

Og listen bliver ved og ved, uanset hvad du kan finde på, så kan du være sikker på, at disse informationer er nogle som hjernen tager med i overvejelserne (selvfølgelig på et ubevidst plan), inden der skal tages stilling til om smerter skal være til stede eller ej.

.

Den Bio-Psyko-Sociale model

Det er i dag almen viden i sundhedsvæsenet at alle mulige forskellige faktorer, kan være med til at forme selve smerteoplevelsen.
Dette blev første gang beskrevet i den bio-psyko-sociale model i 1977 af George Engel.

Den bio-psyko-sociale model anerkender at smerteoplevelsen er en del af det enkelte individ og at der konstant sker en vekselvirkning mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer.

Og ja:

Alle disse forskellige faktorer har indvirkning på den smerte, den enkelte oplever (Jep! Også dig!).

Men på trods af at dette er almen kendt viden i sundhedssystemet, så er der stadig et overvejende fokus på det biologiske, altså kun fokus på selve kroppen og hvad man kan måle, veje, teste og undersøge i kroppen.

Desværre er det stadig sådan, at rigtig mange sundhedsprofessionelle har svært ved at hæve blikket og se det hele menneske og alt hvad et menneske rummer, i stedet for kun at se på kroppen som en maskine hvor man lige kan lave et servicetjek og skifte et par reservedele, for at få det hel til at køre igen.

Både akutte smerter og kroniske smerter er et produkt af massevis af forskellige informationer, som hjernen bearbejder, forskellen er bare at ved akutte smerter, der er der ofte en klar sammenhæng mellem smerterne og en given vævsskade og dermed en relativt let behandlingsplan.

Når det kommer til kroniske / længerevarende smerter, så bliver sammenspillet mellem vævsskaden og de smerter kan mærker, betydeligt mindre og andre faktorer træder i stedet og vedligeholder smerterne, selv hvis skaden er helet og truslen til vævet er væk.

Hvis du gerne vil vide mere om hvilke (mange) faktorer der har betydning for din samlede smerte, så kan du læse min artikel Tjekliste: Hvor mange måder bliver dine smerter påvirket på?

.

Forandringer i hjerne og nervesystem

Når smerterne bliver hængende, så sker der forandringer i vores hjerne og dennes måde at tolke input på, samt i vores nervesystem rundt i kroppen.

Der sker det, der hedder “plastiske forandringer”, det vil kort sagt sige at nervevævet ændrer sig; tilpasser sig til de nye omstændigheder. Disse forandringer kan både ske i hjerne og rygmarv, såvel som i nervevævet ude i kroppen.

Disse plastiske forandringer, kan resultere i nogle forskellige ting, så som hyperalgesi og allodyni, som du kan læse mere om i den her artikel “Hyperalgesi og allodyni: Her er en forståelig beskrivelse“.
Fordelen ved disse plastiske forandringer, er at de netop ER plastiske. Det vil sige, at trods nervesystemet kan blive mere følsomt, så kan dette også vendes igen. Det kan altså gå begge veje.

.

Definition af kronisk smerte

*I vores sundhedssystem opdeles der i akutte og kroniske smerter. Personligt er det lidt forskelligt om jeg bruger ordet “kronisk” eller “længerevarende”, det kommer an på situationen.

Der findes 3 forskellige definitioner af hvad kronisk smerte er:

  1. Smerter der har varet længere end 3 måneder
  2. Smerter der har varet længere end 6 måneder
  3. Smerter der har varet længere end forventet helingstid af vævet

Den første definition er den mest brugte definition i klinisk praksis. Så hvis du har haft smerter i mere end 3 måneder, så vil du typisk få at vide at du har kroniske smerter.
Nogle gange så bruges tidsrammen 6 måneder, inden smerterne kaldes for kroniske, dette er typisk i forsknings-øjemed eller for visse typer af smerter.

Den tredje definition er den nyeste definition af hvornår smerter går fra at være akutte til at være kroniske. Denne definition er lidt mere kompleks, men efter min mening, så er det den definition, der er mest korrekt. Helingstider for forskelligt væv

Her til højre har jeg lige sat en lille oversigt ind over de forskellige helingstider for forskelligt væv og som du kan se, så svinger helingstiderne betydeligt.

En muskel heler altså langt hurtigere end en sene og et ledbånd tager virkelig lang tid om at hele (dette skyldes at der er forskellig blodforsyning til de forskellige væv – Jo mere blodforsyning = jo hurtigere heling).

Så hvis du f.eks. har fået en skade på et ledbånd, sådan en typisk skade kunne være et sprunget korsbånd, så kan det altså tage op til 12 måneder, før det er helt helet op igen. Så hvis du vælger at bruge den første definition af kroniske smerter (3+ måneder), så vil det sige at du sættes i den kasse, der hedder “Du har kroniske smerter”.

Det samme gælder hvis du har fået et nyt knæ, der kan du også forvente smerter efter operationen i op til 12 måneder, så igen, hvis du vælger at bruge den første definition af kroniske smerter (3+ måneder), så skal disse folk også sættes i kassen “Du har kroniske smerter”.

.

.

Problemet og misforståelser omkring kroniske smerter

Jeg har svært ved at putte mig selv ind sammen med den gruppe af sundhedsprofessionelle, der kalder smerter for kroniske allerede efter 3 måneder.

For i rigtig, rigtig mange tilfælde giver det rigtig fin mening at smerterne varer længere end 3 måneder (også uden det kommer til at betyde at de bliver “kroniske” som sådan.)

For mig at se, så er definitionen:

“Smerter, der varer over forventet helingstid af vævet”

Langt mere passende at bruge i mine øjne. For så kan man tilpasse definitionen “kroniske smerter” til den enkeltes situation, i stedet for at slå alle smerter over én kam.

Jeg har dog også en liiiiille bitte udfordring med ordet “kronisk”, sådan i sig selv.

Og det er udelukkende på grund af det “signal” det kan sende til den enkelte.

Det handler alt sammen om kommunikation her.

For det er misforståelser om hvad ordet “kronisk” betyder, der er udfordringen.

Her er et par eksempler på hvad jeg mener:

  • Ordet kronisk er (næsten) altid negativt ladet (har du hørt om nogen der er kronisk glade eller har kronisk god økonomi?)
  • Ordet kronisk er en arbejds-udtryk for personer i sundhedsvæsenet, men for privatpersoner er betydningen af ordet ladet på en anden måde
  • Implicit i ordet kronisk ligger at smerterne ikke kan forbedres eller forsvinde (sådan er det i hvert fald for mange, der hører ordet)
  • Personer der hører ordet “kronisk” om deres smerter mister ofte håbet om bedring
  • De ord vi siger til os selv og bruger om os selv, har betydning, for vores hjerne tager AL information med i overvejelserne

Så som du kan se, så har jeg flere argumenter for ikke at bruge ordet “kronisk”, jeg vælger derfor ofte at bruge ordet “længerevarende”.

Længerevarende for mig, signalere at “Ja, smerterne er der endnu, men det er ikke ensbetydende med at de vil være der for altid eller at de ikke kan blive bedre end de er nu.
Ordet længerevarende er for mig et mere neutralt ladet ord og det giver plads til forandring.

Tænk over det engang. Du skal i behandling for dine kroniske smerter, måske endda på et smertecenter. Hvis du allerede har fået at vide at dine smerter er kroniske, hvilke muligheder ser du så i virkeligheden for dig selv og din bedring? Har du nogensinde haft nogle af disse tanker:

  • Mine smerter er kroniske, så de bliver nok ikke meget bedre
  • Mine smerter er kroniske, så jeg kan nok ikke forvente jeg får meget ud af denne behandling
  • Mine smerter er kroniske, så selvom jeg måske får det bedre i noget tid, så vil smerterne alligevel komme tilbage
  • Mine smerter er kroniske, så der er ingen der kan hjælpe mig
  • Mine smerter er kroniske, så det er lige meget hvad jeg gør for at få det bedre, for kroniske smerter er der for at blive
  • Mine smerter er kroniske, så hvad nytter det at prøve at blive bedre
  • Mine smerter er kroniske, så uanset hvad jeg gør så bliver de bare værre med tiden
  • Mine smerter er kroniske, så smertestillende medicin er det eneste der kan gøre mit liv tåleligt
  • Mine smerter er kroniske, så ….

Ordet “kronisk” er så negativt ladet, at det næsten kræver et supermenneske IKKE at tænke nogle af de ovenstående tanker, eller andre tanker i samme dur.

Jeg siger ikke, at du ikke kan have håb om, at en given behandling vil virke.

Har du smerter, håber du (garanteret) altid på at der er noget er kan fjerne disse smerter, men hvis tanker, som de ovenstående samtidig rumsterer i hovedet, så har du konstant en indre kamp.

Igen: Husk på at det er hjernen, der tager beslutningen om hvorvidt der skal være smerter til stede eller ej og hvis alle de ovenstående negative tanker rumsterer rundt i hovedet, så er det virkelig op af bakke at få det bedre.

Hvilket ord du vil bruge om dine smerter – om det så er “kroniske” eller “længerevarende”, så er det HELT op til dig.

(Personligt tror jeg min fordeling i mit ordvalg er omkring 30% til ordet kronisk og 70% til ordet længerevarende – Så fik du lige dén skøre info med dig også)

.

Tilbage til evidensen

Der er efterhånden en kæmpe bunke af studier, der viser at der ER meget at gøre for personer med kroniske smerter. Det er muligt at få det bedre, både i forhold til smerteintensitet, livskvalitet, søvn, overskud i hverdagen, smerteudbredelse, funktionsniveau, tilbagevenden til arbejdet og meget mere.

Det er muligt, stadig at få en masse ud af livet og få en hverdag som du er tilfreds med. Det er muligt at vende skuden og få kontrollen tilbage over ens eget liv i stedet for at livet bliver dikteret af smerterne.

En af de bedste måder at behandle smerter på, er viden om smerter og viden om hvad der sker i ens krop, når du mærker smerter. Mere og mere forskning peger på at ting som

  • Katastrofetanker
  • Afmagt
  • Frygt
  • Manglende forståelse af egen situation (og smerter)

Og mere i den dur har en kæmpe betydning for den samlede smerteoplevelse du har. Læg mærke til hvor lidt det har med selve vævet/kroppen at gøre.

Forestil dig nu, at du har redskaberne til at få kontrol over disse ting. Forestil dig at du har den nødvendige viden og forståelse af din situation og dine smerter. Forestil dig at frygt, afmagt, bekymringer for fremtiden, manglende forståelse og så videre ikke længere er gældene for netop dig og din situation.

Forestil dig hvad dette kunne gøre af forskel i netop dit liv.

Det er masser af evidens der viser, at netop redskaber som håndtere disse aspekter af en smerteoplevelse er med til at mindske kroniske smerter.

Her er et par sandheder om kroniske smerter, at slutte af på:

  • Kroniske smerter skal ikke behandles som akutte smerter
  • Kroniske smerter kan være komplekse at behandle, for man skal tage højde for det hele menneske og ikke kun udvælge specifikke dele af kroppen at have fokus på
  • Kroniske smerter kan behandles med andet end medicin
  • Kroniske smerter er dårligt forstået/behandlet overordnet set i vores sundhedssystem
  • Kroniske smerter ER mulige at komme helt ud af, dette er der utallige eksempler på

Men lad mig runde af her og give dig den hurtige opsummering

  • Akutte smerter fungerer som en beskyttelses-alarm, men når smerterne bliver længerevarende, så er der nogle andre ting på spil end f.eks. vævsskade

  • Længerevarende smerter giver forandringer i dit nervesystem og i din hjerne. Du bliver nødt til at kende til dette faktum for at kunne ændre på dine smerter, for hvis du bliver ved med at behandle dine smerter som du ville behandle akutte smerter, så får du aldrig det resultat du ønsker

  • Forståelse af dine smerter er vejen til at få dine smerter til at blive bedre. Forståelse kommer ikke lige fra den ene dag til den anden, men det behøves ikke betyde at du skal til at læse store afhandlinger om smerte. Læs med her på Medeno og få den “let-spiselige” version af de videnskabelige fund inden for smerteområdet

Underskrift Line Christensen Medeno

Har du også en lille nørd gemt i dig?

Uglen Kilde - Kildereferencer

Så tag et kig på siden Referencer. Der finder du links til de videnskabelige artikler, der ligger bag indholdet her på siden.
Du kan også finde links til masse andet godt fra smertevidenskabens verden.

Vil du vide mere? 

Værsgo’: Herunder får du de 3 nyeste artikler

Har du brug for at komme videre med dine smerter?

Så få fingrene i kurset her

OS oversigt - Bryd dit smertemønster

Bryd dit smertemønster

3 TRIN SOM GIVER DIG KONTROLLEN
OVER DINE SMERTER TILBAGE

Et 7 ugers selvkørende online kursus

Et forløb til dig med kroniske smerter som vil være i stand til at ændre din hverdag ved at lære mere om dig selv og de vaner (gode som dårlige) som du har fået i forbindelse med dine smerter. 

Niveau: Alle

Din investering: DKK 575,-

Fortæl mig mere om Bryd dit smertemønster nu