Alvorlige muskelsmerter du bør kende til

Langt de fleste af os ved hvordan det er at have en form for muskelsmerter. 

Muskelsmerter i sig selv er altså ikke noget der nødvendigvis får vores alarmklokker til at ringe. 

Hvis du gerne vil læse mere om de almindelige typer af muskelsmerter, kan du læse min artikel Hvorfor muskelsmerter er mere almindelige end du tror

 

Men! 

Muskelsmerter kan være langt mere alvorlige end “Jeg har ondt fordi jeg igår ommøblerede hele min stue” eller “Jeg har ondt fordi jeg gik i haven for første gang i år og klippede hele hækken på én gang“. 

Denne artikel handler om netop de muskelsmerter, som du skal være ekstra opmærksom på. 

 

Sekundære muskelsmerter  

”Sekundære muskelsmerter” betyder at smerterne ikke stammer fra selve musklen. 

Det er altså en anden sygdom eller lidelse, der ligger til grund, men smerterne viser sig i musklerne.
Der findes en del forskellige typer af sekundære muskelsmerter, men hæng på, de bliver forklaret her.

For ikke at overvælde med tonsvis af sider med information, vil jeg prøve at holde det kort og konkret. 

 

Øget tryk i musklen / Kompartmentsyndrom

Alle vores muskler ligger indhyllet i muskelhinder kaldet fascia.

Hvis du nogen sinde har stået med en fersk mørbrad i hånden, så vil du have set en tynd hinde, hele vejen omkring mørbraden. Hinden danner ligesom en ”pose” (fascia), som musklen ligger i.

Sådan nogle fasciae har vi i hele vores krop rundt omkring vores muskler.

Disse fasciae er ”designet” til at være rigide og seje strukturer i kroppen, der holder sammen på vores muskler.

Nogle fasciae er kraftigere end andre, alt afhængig af hvor i kroppen de sidder og hvilken funktion fasciaen har. 

 

Når fascia bliver et problem

Forestil dig, at du har en muskel, der ligger i en sej fascia.

Din muskel får en skade og der sker en øgning i væske eller blod i musklen.

Hvis din muskel så alt for hurtigt stiger i størrelse, grundet den væskeophobning der bliver, så vil denne fascia blive helt spændt ud og til sidst vil musklen blive ”indeklemt” i fasciaen.

Dette kaldes kompartmentsyndrom.

Der findes mange forskellige årsager til kompartmentsyndrom, her er nogle af de mest hyppige:

Akut:

  • Knogleskade
  • Øget tryk i muskel grundet en blødning
  • Elektrisk skade
  • Infektion
  • Alt for stramme bandager/gips
  • Efter kirurgi er fascia blevet lukket for stramt

Kronisk:

  • Ekstremt intensiv træning

Hvordan føles kompartmentsyndrom?

  • En krampelignende smerte som gradvist øges ved belastning
  • Smerten er forbundet med langvarige og gentagne aktiviteter
  • Lindres i hvile

Grunden til at kompartmentsyndroms symptomerne forværres ved aktivitet er, at når vi er aktive, så øges blodtilførslen til musklen for at frigive ilt og nærringsstoffer, så musklen kan arbejde.

Denne ekstra blodmængde er der ikke plads til, fordi musklen allerede i hvile har fyldt fasciaen helt ud.
Så når du slapper af og blodtilførslen til musklen aftager igen, så lindres smerterne igen.

 

Hvordan afhjælper du generne ved kronisk kompartmentsyndrom?

Der er to ting du kan gøre, for at afhjælpe generne, der kan være ved kronisk kompartmentsymdrom:

  • Begrænse den fysiske aktivitet
  • Lave udstrækninger på området der er påvirket

Desuden bør du undgå provokerende belastninger i op til 3 måneder, for derefter gradvist at genoptage aktiviteter der tidligere gav smerter.

Det er altså ikke nødvendigt helt at holde det pågældende område i ro, du skal bare holde dig til lette belastninger af muskulaturen.

Andre behandlingsformer:
Spaltning af fascien ved den aktuelle muskel gennem operation kan blive nødvendig.

Der kan være forskellige faktorer, der gør at lægen beslutter at spalte fascien.

Det kan f.eks. være hvis kompartmentsyndromet skyldes en akut skade og kompartmentsyndromet forringer mulighederne for bedring og øger smerterne.

Eller hvis det er en kronisk tilstand, så kan operation også overvejes.

Efter operationen skal du starte bevægetræning og let styrketræning af musklerne, så snart som muligt for at undgå arvævdannelse i operations-området.

 

Ændret belastningsmønster

Hvis du har et problem i dine led, knogler, sener eller nervevæv kan dette give ændringer i hvordan du belaster muskulaturen.

Dette kan give nogle uhensigtsmæssige bevægemønstre, der kan give muskelsmerter eller give overbelastningsskader af senerne.

Der er mange forskellige ting, der kan spille ind på om du bevæger dig anderledes end du plejer.

F.eks. kan du have fået ondt i knæet og dette gør at du halter. Denne halten kan give problemer i modsatte knæ/hofte/lænd mm. da den modsatte side nu skal tage meget mere belastning, fordi du ikke bruger den dårlige side så meget.

Du kan også få ondt i håndleddet af at lave for mange gentagelser med hånden, f.eks. sidde med en mus og for at aflaste disse smerter bruger du hele armen anderledes og kan dermed give smerter i albue/skulder/nakke.

Der er rigtig mange af denne slags eksempler, hvor du begynder at bruge din krop anderledes, kroppen kan ikke følge med og så kan du få smerter et eller flere andre steder.

 

Hvad kan du gøre for at lindre smerter fra et ændret belastningsmønster?

Hvis du kan, så vil det selvfølgelig være mest optimalt at begynde at bevæge dig som vanligt igen.

Det bedste du kan gøre, hvis det er muligt, er at behandle de smerter der startede hele problematikken.

I eksemplet på håndleddet og musen, kunne du evt. investere i en anden type mus, for at lindre smerterne. Eller hvis du halter og dette giver smerter i lænden, så ville det være mest optimalt at få fikset årsagen til at du halter i stedet for at begynde at behandle på lænden.

At gå efter den udløsende årsag er altså mest hensigtsmæssigt.

Nogle gange er det dog ikke lige så let at ændre på den udløsende faktor for smerterne, men så må du tage andre hensyn, så smerterne ikke breder sig. F.eks. sidde ned i kortere tid af gangen, styrke muskulaturen i de områder, der gør ondt, undersøge om der er andre alternative måder at udføre de smertefulde aktiviteter på mm.

Hvis det er ændringer i belastningsmønsteret, som du har på fornemmelsen giver dig smerteproblematikker andre steder, så vil jeg anbefale, at du finder en god fysioterapeut, der kan hjælpe dig med at optimere dit bevægemønster, så du slipper for smerterne.

 

Arvæv i musklen

Vores muskelvæv er smidigt og muskelfibrene er gode til at bevæge sig i forhold til hinanden.

Vores muskler kan derfor blive mindre, når vi trækker dem sammen, og længere når vi udspænder dem.

Forestil dig din biceps (overarmsmuskel). Hvis du holder armen strakt, er biceps også strukket ud, men hvis du bukker albuen op mod skulderen og måske endda spænder lidt i muskulaturen, så vil du se at din biceps ændrer form til at være kortere og lave den fine “bule” på overarmen, som nogle folk så gerne vil have så stor som mulig.

Muskelfibrene i musklen er altså smidige og kan bevæge sig i forhold til hinanden, alt efter hvilken stilling du gerne vil have din krop indtager.

Problemet med arvæv er, at det ikke er nær så smidigt som muskelvæv.
Arvævs-fibre dannes på kryds og på tværs og er derfor ikke nær så fleksibelt.

Jeg har prøvet at illustrerer dette i et par små tegninger.

Illustration Muskel og arvæv

Som det fremgår (forhåbentligt), så kan almindelige muskelfibre frit bevæge sig ind og ud mellem hinanden, når musklen strækkes og trækkes sammen, men grundet arvævs mere tilfældige placering af fibre, så bliver det svært at strække og trække i denne type af væv.

Obs: Hav lige for øje at dette er en meget simpel opstilling af muskelvæv. Selvfølgelig er hele systemet mere komplekst i den virkelige verden.

Årsager til arvæv i muskler

  • Mange fibersprængninger
  • Kirurgi
  • Overrivning af muskulatur ved traume
  • Andre former for traumer i muskulaturen

Hvad kan du gøre for at mindske gener fra arvæv?

Du kan ikke undgå at få arvæv, hvis du har fået en skade et sted. Skaden skal jo fikses og det gør kroppen med arvæv.

Men du kan hjælpe arvævet til at lægge sig mere ”pænt” og ikke helt krøllet sammen hulter til bulter.

Dette gør du ved at strække og trække i arvævet mens det stadig er ved at blive dannet og mens det stadig er ”blødt”. For på den måde at få arvævsfibrene til at lægge sig så tæt på samme måde, som muligt, som det væv der ligger rundt omkring.

Du kan forestille dig arvæv som modellervoks.

Denne modellervoks er blød og smidig i starten, og det er det så længe man holder det varmt og man arbejder med det. Så i starten kan man forme det og arbejde med det.

Lader du så denne modellervoks stå ude på køkkenbordet og hvile, så er det næste dag hårdt og langt svære at arbejde med. Det kan godt give sig lidt stadig, men det er svære at få det formet som du gerne vil have det.

Det er derfor smartest at lave den form som du gerne vil have, så længe modellervoksen er varm og smidig.

Så pointen er, at mens dit arvæv er ved at dannes, så er det her hvor du bedst kan forme det og få det til at “ligne” det andet væv så meget som muligt.

Kan man operere det væk? 

Operation kan nogle gange være en løsning, hvis du har meget arvæv i din muskel og det giver mange gener. Det er dog ikke altid at operation, er den mest praktiske måde at gå frem på.

Når man operere laver man jo netop en ny “skade” på vævet ved at skære i det og disse skader skal jo hele igen.

Dette gør kroppen ved at danne nyt arvæv. Er du uheldig, så kan du stå igen med samme gener når det nye arvæv er helet.

En anden ulempe ved operation er også at for at fjerne arvævet, så bliver du også nødt til at fjerne lidt af det “normale” væv, som ligger i området og hvis det er en meget lille muskelgruppe hvori der sidder arvæv, så er der ganske simpelt ikke nok muskelvæv at tage af.

Arvævet kan også sidde tæt op af nogle vigtige organer, som gør det risikabelt at operere.

Opsummeret så er det altså ikke altid en god løsning med operation til arvæv, men vurdere lægen at der potentielt kan være flere fordele end risici ved en operation kan dette godt overvejes.

 

Meddelt smerte / refereret smerte

Meddelt smerter kan opstå hvis du har en sygdom/et problem i de indre organer såsom hjerte, galdeveje eller urinveje, nyrer mm.

Meddelt smerte kan også stamme fra dybere liggende muskler og sener og fra tyk på nerverne i rygraden.

Et klassisk eksempel er at du får ondt i venstre arm, hvis du får en blodprop i hjertet.

Du kan også have ondt i din albue, selvom den egentlige problematik stammer fra nakken og så videre og så videre.

Forskerne er ikke helt sikre på hvordan eller hvorfor du får ondt andre steder, end der hvor problemet egentlig stammer fra, men en god hypotese er at det skyldes at nervebanerne fra de forskellige steder, mødes/krydses i rygmarven og på denne måde bliver smerterne følt et andet sted end problemet egentlig er.

Meddelt smerte kan ikke undersøges eller bekræftes ved scanninger af diverse slags.

Grunden til, at vi i dag kender til de ”rigtige” problemer f.eks. når du mærker smerter i venstre arm og lægen så ved at hjertet skal undersøges, er at lægerne har set de samme symptomer så mange gange, at der er skabt en klinisk erfaring, som så kommer os andre til gode.

 

Hvordan behandles det?

Har du smerter er det altid vigtigt at få en udredning hos lægen eller hos en fysioterapeut og få afdækket om der skulle være en underlæggende årsag til smerterne.

Kan det f.eks. være ubehandlet galdesten, har nyrerne det skidt, eller er der en problematik i ryggen, der ikke er blevet undersøgt?

Hvis der er en underliggende årsag til muskelsmerterne skal dette selvfølgelig behandles mest hensigtsmæssigt, om dette så indebærer operation, medicinsk behandling, træning eller noget helt andet.

 

Medicinske sygdomme kan give muskelsmerter

Der er en lang række af medicinske sygdomme, der kan give muskelsmerter, men her er en oversigt over nogen af de mest almindelige

  • Sukkersyge
  • Kræft
  • Stofskifte sygdomme
  • Infektioner
  • D-vitaminmangel
  • Muskelgigt
  • Leddegigt

Listen er længere end dette, men dette er som sagt de mest almindelige.

Denne artikel ville blive alen lang hvis jeg gik i gang med at beskrive hver enkelt sygdom, så hvis du har en af de ovenstående sygdomme og det giver dig smerter i dine muskler, så søg evt. efter mere specifik information på f.eks. patientinformations-hjemmesiderne som f.eks. Kræftens Bekæmpelse eller Gigtforeningen.

 

Psykiske lidelser

Psykiske lidelser kan også give smerter i musklerne og NEJ dette betyder ikke at smerterne er noget du forestiller dig!

Smerterne er reelle. Punktum!

Depression er en af de psykiske lidelser, der er kendt for at give muskelsmerter.

Negative oplevelser forbundet med smerte, kan også senere udløse smerter, selvom der ingen umiddelbar skade sker i vævet.

Et ekstremt eksempel på dette kan være voldtægtsofre, der senere i livet oplever smerter ved samleje, selvom der ikke længere er en truende situation.

Det kan også være mere harmløst som f.eks. en bestemt ynglings sang i bilradioen du synger med på lige inden du kommer til skade i et trafikuheld. Denne sang vil så kunne udløse smerter på et senere tidspunkt fordi hjernen har lavet en sammenhæng mellem den sang og de smerter du følte efter at være kørt galt.

Grunden til at psykiske lidelser også kan give muskelsmerter skyldes ændringer i nervesystemet og hvordan smerter opfattes i vores bevidsthed.

Psykiske lidelser kan være mange forskellige ting og kan have mange forskellige udløsende faktorer.

Så det er svært at slå over én kam, men dette er blot en kort oversigt. Hvis du har en psykisk lidelse og oplever muskelsmerter forbundet hermed, så opsøg læge, psykolog eller fysioterapeut for at få yderligere hjælp.

 

De uforklarlige muskelsmerter

Ja, du kan godt have muskelsmerter som man bare ikke kan finde en forklaring på!

Selvom man ikke altid kan finde en årsag til hvorfor muskelsmerterne opstår, så kan man nogle gange se en øget muskelaktivitet og let nedsat blodgennemstrømning. Hvilken af disse to ting, der kommer først er umuligt at sige.

Man ved altså ikke om den øgede muskelaktivitet og let nedsatte blodgennemstrømning er årsagen til smerterne eller om smerterne er årsagen til disse forandringer.

 

Vigtig viden!

Har du længerevarende smerter, kan det være svært at finde ud af hvor grænsen går i forhold til hvilke undersøgelser, du eller dine behandlere synes der skal laves.

Har du længerevarende smerter kan der gå flere år med at udrede disse smerter. Det er dog ikke altid at længerevarende smerter har en underliggende årsag, som man kan finde ved at foretage flere prøver eller undersøgelser.

Nogle gange bliver du nødt til at acceptere smerterne og lave ændringer i din hverdag, så du kan få en god livskvalitet, på trods af smerterne.

Så længe smerterne giver en grund til bekymring, så er det naturligt at du vil blive ved med at søge efter svar på den ene eller anden måde.

Det kan være meget frustrerende at denne søgning på svar, gennem diverse prøver og undersøgelser ikke viser noget entydigt du kan forholde sig til.

Det er sjældent at en scanning eller en blodprøve osv. kan give svaret på hvad smerterne skyldes når det drejer sig om længerevarende smerter.

Så nogle gange må du sige, at nok er nok og så må du forholde dig til de smerter du har og arbejde ud fra det udgangspunkt.

Men tag ikke bare mit ord for det, se evt. nogle af de artikler jeg har linket til herunder – Og for at gøre det klart, så er dette blot et udpluk af de mange artikler, der påpeger at flere scanninger og undersøgelser faktisk kan gøre mere skade end gavn hos nogle folk.

Så hvis flere undersøgelser, scanninger mm. ikke kan give dig svaret på hvad du kan gøre – Hvad kan så?

Her er viden om smerter, hvad der sker i din krop og hvordan du mest hensigtsmæssigt kan træne dig op igen til at kunne flere og flere ting, netop dén viden du har brug for, for at komme videre med dit liv.

Dette har jeg skrevet mange artikler omkring, som du kan læse her på Medeno.

Nogle af disse artikler er:

 

Signatur

 

Ressourcer:

 

error: Indholdet er beskyttet

Denne hjemmeside bruger cookies. Cookies bliver brugt til at tilpasse indholdet på hjemmesiden, til at tilpasse annoncer, til at forbinde dig til og fra sociale medier og til at analysere trafikken på hjemmesiden. Disse cookies fra din brug af hjemmesiden, bliver delt med tredjeparter fra sociale medier, annonceringspartnere samt analyseprogrammer. Disse oplysninger kan blive kombineret med andre data, som disse tredjeparter har indhentet fra dig igennem andre hjemmesider og tjenester. Du samtykker til cookies hvis du bliver ved med at bruge denne hjemmeside. Mere information

Mere information: Cookies er små tekstfiler som bruges til at gøre din oplevelse af hjemmesiden så god som mulig. Loven fastslår, at det er lovligt at gemme cookies på din enhed (bl.a. telefon, computer, tablet) hvis de er nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du har anmodet om at bruge. Der findes flere forskellige typer af cookies som der kan gøres brug af og som denne hjemmeside gør brug af. Det er derfor nødvendigt at indhente dit samtykke til disse forskellige cookies. Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage for denne hjemmeside hvis du ønsker det. Få mere at vide om hjemmesiden og hvordan data behandles på Persondata Politikken. Dit samtykke er gældende for følgende domæner: www.Medeno.dk. De forskellige cookies: Nødvendige cookies: Disse cookies hjælper med at gøre hjemmesiden anvendelig ved at aktivere de basale funktioner som f.eks. sidenavigation, og adgang til forskellige dele af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies. Præference cookies: Disse cookies gør det muligt for hjemmesiden at huske oplysninger generiske oplysninger om dig, for at gøre din oplevelse på hjemmesiden bedre. Det kan f.eks. indebærer cookies der registrerer dit foretrukne sprog, eller hvor i landet du befinder dig. Statistik cookies: Disse cookies hjælper med at give et overblik over hvilke dele af hjemmesiden der bliver brugt, hvornår og hvordan hjemmesiden bruges mm. Der bliver indsamlet og lavet rapporter ud fra disse oplysninger. Oplysningerne er anonyme, så der vises f.eks. blot hvor mange klik der har været på en bestemt side en given dag og ikke præcist hvem der har klikket. Marketing cookies: Disse cookies bruges til at spore brugere af hjemmesiden på tværs af websider. Formålet er at vise annoncer, der er relevante for den enkelte bruger. Uklassificerede cookies: Dette er de resterende cookies som ikke falder under ovennævnte kategorier, men som alle er med til enten at indsamle data og/eller forbedre din brugeroplevelse på hjemmesiden.

Luk