Det centrale og perifere nervesystem (Nem og forståelig gennemgang)

Synes du det er umuligt at finde hoved og hale i hvordan dit nervesystem hænger sammen?

Sådan behøves det heldigvis ikke være!

Ofte er det rigeligt at have et overordnet overblik og en overordnet forståelse af hvordan tingene hænger sammen.

Vi behøves (gudskelov) ikke alle være super-neurologer!

I denne artikel giver jeg dig en kort og overskuelig gennemgang af vores nervesystem.

Så er du godt klædt på!

 

Opdeling af vores nervesystem

Vi deler nervesystemet op to to dele: Nemlig den centrale del og den perifere del.

Centrale del = Hjerne og rygmarv

Perifere del = Nerverne i resten af kroppen

Vores nerve-netværk er uendeligt stort, så opdelingen er for lettere at kunne præcisere hvad man undersøger, hvor problemet er eller hvor der skal behandles med mere.

Jeg har lavet en illustration, for at vise hvordan vores nervesystem er opdelt.

 

Oversigt over nervesystemet

 

I dette indlæg vil jeg beskrive lidt nærmere hvad det centrale og det perifere nervesystem består af og hvad vi bruger det til.

Vil du læse mere om opdelingen af vores nervesystem, hvor jeg går lidt mere i dybden, så kan du læse indlægget Opdeling af nervesystemet.

 

Det centrale nervesystem

Det centrale nervesystem består af 3 dele:

Hjernen, hjernestammen og rygmarven.

Disse er bygget op af nerveceller og nervefibre.

Hjernen
Hjernen er inddelt i forskellige områder og hver område har sin egen funktion. Se billedet her til højre, hvor jeg har prøvet at illustrere (i grove træk), hvordan vores hjerne er opdelt. Hjernen med opdelinger og beskrivelser

Eksempelvis styrer et område følesans, andre styrer bevægelser, finjusterer bevægelser eller kontrollerer kroppens hormonkirtler, nogle dele af hjernen lagrer vores hukommelse, mens andre dele af hjernen tolker den information, der kommer fra vores øjne, ører, næse, mund og så videre og så videre.

Hjernestammen forbinder hjernen med rygmarven.

 

Rygmarven

Lidt sjov fakta er, at rygmarven ved en voksen er ca. 45 centimer lang og vejer ca. 30 gram.

Rygmarven består mest af lange nervebaner som bringer nerveimpulserne fra kroppen og op til hjernen og modsat.

Rygmarven underopdeles desuden i segmenter. Disse segmenter fortæller noget om hvor nerverne forløber hen, efter de er kommet ud fra rygmarven.

Rygmarvsnerverne danner via nervecellelegemerne i rygmarven vigtige, funktionelle reflekser uden om hjernen, f.eks. den klassiske knæstræk-refleks; Man sidder med benene frit hængende, og så slår man lige under knæskallen med en lille reflekshammer og så strækkes knæet ud, ja – per refleks.

 

Det perifere nervesystem

Det perifere nervesystem består af alle der nerver som løber i vores krop.

Både dem som sender informationer op til hjernen (afferente nerver) og de nerver, der sender information fra hjernen og ud til kroppen (efferente nerver).Dermatomer

Som nævnt lige før, så er nerverne opdelt i segmenter. Se billedet her til højre, som jeg har lånt fra “Häggström, Mikael. “Medical gallery of Mikael Häggström 2014“. 

Der er lidt mange informationer på billedet, men kort fortalt, så viser dette billede, hvilke områder nerverne bevæger sig ud til.

F.eks. så er de nerver der kommer ud oppe ved nakken ansvarlig for følesansen (med mere) omkring arme og hænder.

Og de nerver der kommer ud nede ved lænden, har ansvaret for følesansen (med mere) i ben og fødder. Dette er illustreret med farver, på billedet her til højre.

Det er også derfor, at man med nogle smerter i f.eks. benet, kan spore problemet op til ryggen.

Tænk på folk med en diskusprolaps. Deres smerter kan gå helt ned i benet (og nogle får endda kun ondt nede i benet), men det reelle problem sidder egentlig oppe i ryggen.

Ved at spørge ind til hvor i benet det gør ondt, kan man på den måde spore sig ind på hvilket niveau/hvilket segment problemet sidder ved.

I centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) kan de indkomne sanseinformationer bearbejdes på flere niveauer, hvor rygmarven er styrer for de mest primitive informations-bearbejdninger (f.eks. reflekser), mens hjernen er ansvarlig for bevidst erkendelse af de indkomne sanseinformationer og viljestyrede handlinger.

Lidt sjov fakta er, at vores nervesystem er så omfattende at hvis alle neuroner (enkelte nerveceller) i en persons krop bliver lagt på én lang linje, så ville denne linje strække sig ca. 965 km!

Dét er et voldsomt stort netværk af nerver i vores lille krop.

 

Problemer i det perifere

Overskæres en af de store nerver, degenererer (nedbrydes) den del, der mister forbindelsen med nervecellelegemet i rygmarven.

Det vil altså sige, at den del som bliver afskåret fra “midten” den nedbrydes, fordi den ikke længere har kontakt til resten af nervesystemet.

Nervens funktion kan reddes ved at sy den sammen: Herved hindrer man ikke, at den perifere del dør, men den centrale stump kan vokse ud igen (med 1-2 mm daglig) og vil på grund af sammensyningen lettere vokse i den rigtige retning.

De perifere sensoriske nerver er i kontakt med sanseceller, perifere endeorganer, der registrerer påvirkninger af kroppens ydre overflade (primært huden) som tryk, let berøring og temperatursvingninger.

Med de samme nerver registreres også smerte i organer samt musklernes spænding. De specialiserede endeorganer (sanseorganerne) omdanner påvirkningen til en elektrisk impuls, som sendes videre til de sensoriske nerver.

 

Så nu er du hermed udnævnt til mini-ekspert i vores nervesystem!

 

Signatur

error: Indholdet er beskyttet

Denne hjemmeside bruger cookies. Cookies bliver brugt til at tilpasse indholdet på hjemmesiden, til at tilpasse annoncer, til at forbinde dig til og fra sociale medier og til at analysere trafikken på hjemmesiden. Disse cookies fra din brug af hjemmesiden, bliver delt med tredjeparter fra sociale medier, annonceringspartnere samt analyseprogrammer. Disse oplysninger kan blive kombineret med andre data, som disse tredjeparter har indhentet fra dig igennem andre hjemmesider og tjenester. Du samtykker til cookies hvis du bliver ved med at bruge denne hjemmeside. Mere information

Mere information: Cookies er små tekstfiler som bruges til at gøre din oplevelse af hjemmesiden så god som mulig. Loven fastslår, at det er lovligt at gemme cookies på din enhed (bl.a. telefon, computer, tablet) hvis de er nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du har anmodet om at bruge. Der findes flere forskellige typer af cookies som der kan gøres brug af og som denne hjemmeside gør brug af. Det er derfor nødvendigt at indhente dit samtykke til disse forskellige cookies. Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage for denne hjemmeside hvis du ønsker det. Få mere at vide om hjemmesiden og hvordan data behandles på Persondata Politikken. Dit samtykke er gældende for følgende domæner: www.Medeno.dk. De forskellige cookies: Nødvendige cookies: Disse cookies hjælper med at gøre hjemmesiden anvendelig ved at aktivere de basale funktioner som f.eks. sidenavigation, og adgang til forskellige dele af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies. Præference cookies: Disse cookies gør det muligt for hjemmesiden at huske oplysninger generiske oplysninger om dig, for at gøre din oplevelse på hjemmesiden bedre. Det kan f.eks. indebærer cookies der registrerer dit foretrukne sprog, eller hvor i landet du befinder dig. Statistik cookies: Disse cookies hjælper med at give et overblik over hvilke dele af hjemmesiden der bliver brugt, hvornår og hvordan hjemmesiden bruges mm. Der bliver indsamlet og lavet rapporter ud fra disse oplysninger. Oplysningerne er anonyme, så der vises f.eks. blot hvor mange klik der har været på en bestemt side en given dag og ikke præcist hvem der har klikket. Marketing cookies: Disse cookies bruges til at spore brugere af hjemmesiden på tværs af websider. Formålet er at vise annoncer, der er relevante for den enkelte bruger. Uklassificerede cookies: Dette er de resterende cookies som ikke falder under ovennævnte kategorier, men som alle er med til enten at indsamle data og/eller forbedre din brugeroplevelse på hjemmesiden.

Luk