Det centrale og perifere nervesystem (Nem og forståelig gennemgang)

Synes du det er umuligt at finde hoved og hale i hvordan dit nervesystem hænger sammen?

Sådan behøves det heldigvis ikke være!

Ofte er det rigeligt at have et overordnet overblik og en overordnet forståelse af hvordan tingene hænger sammen.

Vi behøves (gudskelov) ikke alle være super-neurologer!

I denne artikel giver jeg dig en kort og overskuelig gennemgang af vores nervesystem.

Så er du godt klædt på!

 

Opdeling af vores nervesystem

Vi deler nervesystemet op to to dele: Nemlig den centrale del og den perifere del.

Centrale del = Hjerne og rygmarv

Perifere del = Nerverne i resten af kroppen

Vores nerve-netværk er uendeligt stort, så opdelingen er for lettere at kunne præcisere hvad man undersøger, hvor problemet er eller hvor der skal behandles med mere.

Jeg har lavet en illustration, for at vise hvordan vores nervesystem er opdelt.

 

Oversigt over nervesystemet

 

I dette indlæg vil jeg beskrive lidt nærmere hvad det centrale og det perifere nervesystem består af og hvad vi bruger det til.

Vil du læse mere om opdelingen af vores nervesystem, hvor jeg går lidt mere i dybden, så kan du læse indlægget Opdeling af nervesystemet.

 

Det centrale nervesystem

Det centrale nervesystem består af 3 dele:

Hjernen, hjernestammen og rygmarven.

Disse er bygget op af nerveceller og nervefibre.

Hjernen
Hjernen er inddelt i forskellige områder og hver område har sin egen funktion. Se billedet her til højre, hvor jeg har prøvet at illustrere (i grove træk), hvordan vores hjerne er opdelt. Hjernen med opdelinger og beskrivelser

Eksempelvis styrer et område følesans, andre styrer bevægelser, finjusterer bevægelser eller kontrollerer kroppens hormonkirtler, nogle dele af hjernen lagrer vores hukommelse, mens andre dele af hjernen tolker den information, der kommer fra vores øjne, ører, næse, mund og så videre og så videre.

Hjernestammen forbinder hjernen med rygmarven.

 

Rygmarven

Lidt sjov fakta er, at rygmarven ved en voksen er ca. 45 centimer lang og vejer ca. 30 gram.

Rygmarven består mest af lange nervebaner som bringer nerveimpulserne fra kroppen og op til hjernen og modsat.

Rygmarven underopdeles desuden i segmenter. Disse segmenter fortæller noget om hvor nerverne forløber hen, efter de er kommet ud fra rygmarven.

Rygmarvsnerverne danner via nervecellelegemerne i rygmarven vigtige, funktionelle reflekser uden om hjernen, f.eks. den klassiske knæstræk-refleks; Man sidder med benene frit hængende, og så slår man lige under knæskallen med en lille reflekshammer og så strækkes knæet ud, ja – per refleks.

 

Det perifere nervesystem

Det perifere nervesystem består af alle der nerver som løber i vores krop.

Både dem som sender informationer op til hjernen (afferente nerver) og de nerver, der sender information fra hjernen og ud til kroppen (efferente nerver).Dermatomer

Som nævnt lige før, så er nerverne opdelt i segmenter. Se billedet her til højre, som jeg har lånt fra “Häggström, Mikael. “Medical gallery of Mikael Häggström 2014“. 

Der er lidt mange informationer på billedet, men kort fortalt, så viser dette billede, hvilke områder nerverne bevæger sig ud til.

F.eks. så er de nerver der kommer ud oppe ved nakken ansvarlig for følesansen (med mere) omkring arme og hænder.

Og de nerver der kommer ud nede ved lænden, har ansvaret for følesansen (med mere) i ben og fødder. Dette er illustreret med farver, på billedet her til højre.

Det er også derfor, at man med nogle smerter i f.eks. benet, kan spore problemet op til ryggen.

Tænk på folk med en diskusprolaps. Deres smerter kan gå helt ned i benet (og nogle får endda kun ondt nede i benet), men det reelle problem sidder egentlig oppe i ryggen.

Ved at spørge ind til hvor i benet det gør ondt, kan man på den måde spore sig ind på hvilket niveau/hvilket segment problemet sidder ved.

I centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) kan de indkomne sanseinformationer bearbejdes på flere niveauer, hvor rygmarven er styrer for de mest primitive informations-bearbejdninger (f.eks. reflekser), mens hjernen er ansvarlig for bevidst erkendelse af de indkomne sanseinformationer og viljestyrede handlinger.

Lidt sjov fakta er, at vores nervesystem er så omfattende at hvis alle neuroner (enkelte nerveceller) i en persons krop bliver lagt på én lang linje, så ville denne linje strække sig ca. 965 km!

Dét er et voldsomt stort netværk af nerver i vores lille krop.

 

Problemer i det perifere

Overskæres en af de store nerver, degenererer (nedbrydes) den del, der mister forbindelsen med nervecellelegemet i rygmarven.

Det vil altså sige, at den del som bliver afskåret fra “midten” den nedbrydes, fordi den ikke længere har kontakt til resten af nervesystemet.

Nervens funktion kan reddes ved at sy den sammen: Herved hindrer man ikke, at den perifere del dør, men den centrale stump kan vokse ud igen (med 1-2 mm daglig) og vil på grund af sammensyningen lettere vokse i den rigtige retning.

De perifere sensoriske nerver er i kontakt med sanseceller, perifere endeorganer, der registrerer påvirkninger af kroppens ydre overflade (primært huden) som tryk, let berøring og temperatursvingninger.

Med de samme nerver registreres også smerte i organer samt musklernes spænding. De specialiserede endeorganer (sanseorganerne) omdanner påvirkningen til en elektrisk impuls, som sendes videre til de sensoriske nerver.

 

Så nu er du hermed udnævnt til mini-ekspert i vores nervesystem!

 

Signatur

error: Indholdet er beskyttet