Hjem/Den Ultimative Samling: De 3 bedste råd fra folk med kroniske smerter

Har du nogensinde undret dig over hvordan andre folk med kroniske smerter, får deres hverdag til at hænge sammen?

Det har jeg i hvert fald – Og så er jeg bare generelt SUPER nysgerrig! 🙈😁

Så jeg har spurgt en stor bunke folk med smerter, om de ville øse ud af deres bedste råd og hjælpe dig videre.

Heldigvis kom de med et rungende JA! 💪🙌

Så herunder finder du de 3 bedste råd hver kick-ass person har til dig

Du finder alt lige fra:

  • Trøstende ord
  • Motiverende ord
  • Kærlige ord
  • Spark-i-måsen ord

Så kort sagt:

Dit helt eget heppekor af folk, der har gået vejen med smerter før dig.

Rigtig god fornøjelse!

Maibritt
Instagram Ikon

Se mere fra Maibritt

LinkedIn

Academia

Maibritt Kuhr

I fast forhold, uden børn. Stud.pæd.fil. Multikroniker: BDS, IBS, PCOS
Klummeskribent for Viborg Stift Folkeblad. Frontrunner og skribent for Patient in Focus (PIF). Frivillig blogger for patientforeningen for funktionelle lidelser (PFFL). 

… Men vigtigst af alt, så er jeg et menneske som lever livet så godt og stolt, som jeg overhovedet kan. I forhold til MIG og MIN hverdag går jeg meget op i selvrespekt og selvkærlighed – og jeg øver mig på at blive meget bedre til det også (thihi).

Mine 3 bedste råd til dig:

  • Vær tro mod dig selv – med selvrespekt og selvkærlighed. Giv dig selv lov til at være i den proces, som du er – og reagér og ager derudfra. Forvent ikke mere af dig selv, end hvad der forventes kan LIGE NU (= sluk for omgivelsernes pres)

  • Vær realist! Denne kan være hård, men det har hjulpet mig gevaldigt at sige til mig selv igen og igen hvad der ikke kommer til at ske i mit liv på ”normale vilkår”, for det har tvunget mig selv til at tænke i gode alternativer.

  • Find balancen mellem at distrahere dig selv og at negligere dig selv. Har du det mega ringe, så distrahér dig selv: Tag opvasken, dans, gå en tur, lav lidt let rengøring, etc. (Jo jo, jeg har da også fået at vide at jeg skal være i ro, når det er, men altså… Det er altså nogle gange bare forværrende, for så tænker man jo over at man har det skidt, og så får man det værre, og så… Sådan er det i hvert fald for mig, (men nu er mit nervesystem også kronisk stresset, hehe))

Ditte Pode

⭐️ 1984 ❤️ Kroniske Smerter, Mor, Kone, Cand. Mag. – Specialiseret i smerter og indlæring 🔥
Grundlægger af www.ABMSdanmark.dk

Mine 3 bedste råd til dig:

  • Find smertekollegaer du kan spejle dig i, søge støtte hos og blive inspireret af.

  • Bed om hjælp og bliv ved med det.

  • Find dine kerneværdier og tilpas dit liv i en balance mellem dem og dine smerter i stedet for at jagte det liv du havde før smerterne.

Se mere fra Ditte
– Hjemmeside: www.ABMSdanmark.dk
– YouTube: Ditte Pode
– YouTube: Meditation For Alle

Lotte Buch

Jeg hedder Lotte (på IG fru_buch). Jeg er 46, jeg har været syg med kroniske smerter af neurologisk karakter siden oktober 2010 og har her i ‘20 fået diagnosen fibromyalgi også.
Jeg er uddannet sygeplejerske, har 4 børn (trillinger + lillebror) med min mand, som jeg har været gift med siden ‘99. I dag er jeg førtidspensionist.

Mine 3 bedste råd til dig:

  • Planlæg færre aktiviteter pr. dag end før. Dette kræver en erkendelse af, at din krop bruger dobbelt energi på alt… Smerterne kører i baggrunden 24/7 uanset om du prøver at ignorere dem.
  • Accepter, så godt du kan, (det kommer med tiden) din nye virkelighed. Hvis du accepterer, at du kan mindre, bliver det også nemmere for dine pårørende at acceptere situationen. Jeg løb afsted og ville alt og kunne alt selv, indtil jeg knak og fortsatte derefter i samme tempo!
    Det går ikke! dit nye “normale” aktivitetsleje finder du ikke, hvis du konstant crasher fordi du overskrider din krops grænser.
  • Elsk dig selv!
    Den er sværere end de 2 første!
    Det er ikke din skyld du blev syg med smerter. Det var ikke noget du spiste forkert eller gjorde som gav dig dette liv… så lad vær at bebrejd dig selv – det bedste råd hér er: Hvad ville du sige til din bedste ven hvis det var ham/hende ?

René Jensen

Jeg hedder René Jensen og er 45 årig mand, jeg har slidgigt i hele nakken og inflammatorisk gigt samt diskusprolaps og mave smerter alt sammen kronisk

Mine 3 bedste råd til dig:

  • Drop tanken om at jeg burde.

  • Find balance mellem aktivitet og hvile.

  • Husk at du har masser at byde på

Zinna

Mit navn er Zinna og jeg lever med kroniske smerter pga. div. rygskader og ryglidelser. For 3 år siden fyldte smerterne efterhånden så meget, at jeg måtte vende mit liv på hovedet. I dag lever jeg et liv i (nogenlunde) balance med fleksjob og mere tid til mine børn, mand og ikke mindst det vigtigste – at passe på mig og min krop ♥️
Medstifter af Kroniske Influencers 🙌

Mine 3 bedste råd til dig:

  • Mærk efter og stol på din egen intuition. Du er den eneste der virkelig kan mærke din krop, og derfor vil du altid være den bedste dommer.

  • Hold dig fysisk aktiv, men i det niveau der passer til din krop. Og husk at øvelse gør mester – du kan for det meste lidt mere end du tror.

  • Lav dig selv en liste med ting der gør dig glad, som du kan tage frem på dårlige dage. Humøret har stor indflydelse på dine smerter.

Se mere fra Zinna og Kroniske Influencers: www.kroniskeinfluencers.dk

Kamilla

Mit navn er Kamilla og er 30 år. Min kroniske sygdom er fibromyalgi, som jeg har levet med siden jeg var 16 år. Jeg er alene mor til 2 børn. Og arbejder stadig med accept af min sygdom.

Mine 3 bedste råd til dig:

  • Nyd de gode dage og slap af.

  • Lyt til din krop, den ved bedst

  • Tag nogle online forløb, som kan booster troen på dig selv, og de positive i livet.

Cecilie Hildebrandt

Jeg hedder Cecilie og arbejder til dagligt i et fleksjob som ergoterapeut. Jeg har bindevævssygdommen Ehlers-Danlos syndrom og her derudfra udviklet en række andre smerteproblematikker, så jeg i dag står med 17 diagnoser.

Mine 3 bedste råd til dig:

  • Hav tålmodighed. Du er i en proces, hvor du hele livet vil udvikle dig og blive bedre til at håndtere din situation. Ro på, Rom blev ikke bygget på én dag.

  • Tænk på hvor meget du har lært af at blive smertepatient og hvilke positive ting der også følger med. Du har måske fået nogle bedre værdier som menneske? Du har måske mere tid til dine børn? Du har måske lært at sætte pris på de små ting? Eller noget helt fjerde?

  • Lad være at banke dig selv oveni hovedet, når du betaler prisen for at have gjort noget du gerne ville. For helt ærligt, hvem ville ikke gerne betale for livskvalitet, grin og gode minder?

Eline

Jeg hedder Eline og har levet med kroniske smerter siden 2003. Jeg forsøger at holde fokus på alt det som jeg kan og på alt det som er godt i mit liv. Det har jeg valgt er vejen til at få et godt liv med smerter ❤ Det som jeg har fokus på vokser.

Jeg lever med Me/cfs, fibromyalgi, stofskiftesygdom, gigt, kroniske skader på rygsøjlen fra trafikulykke. Jeg har kæmpet mig fra svær ME /cfs hvor jeg var sengeliggende i 5-6 år, til i dag at kunne gå 15 min. på de gode dage.
J
eg er taknemmelig og lykkelig for at kunne gå en tur i regnvejr den dag i dag, så jeg plejer at sige, at sygdom også kan komme med livs- gaver;

Nemlig evnen til at se de små ting i livet.❤🙏

Mine 3 bedste råd til dig:

  • Meditation og vejrtræknings øvelser. Stimulere hele systemet og virker beroligende, en afslappet krop som er i afslappet tilstand, gør mindre ondt

  • Visualiser/forestil dig stærk og med mindre smerter, og at du KAN meget mere end du tror. Din hjerne kender ikke forskellen på virkeligheden eller det som du forestiller dig

  • Find ligestillede og brug din tid på folk som får Dit lys til at skinne stærkere ❤🙏

Judith Nordby

Jeg har levet med kroniske smerter i over 25 år. Har været pårørende til en far med kroniske smerter hele mit liv.
Er 43 er mor til 3, med-instruktør på lær at tackle kroniske smerter, kurserne igennem kommunen.

Mine 3 bedste råd til dig:

  • Lyt til din krop.

  • Find balance imellem aktivitet og hvile.

  • Der findes ingen hurtige løsninger eller mirakelkure. Accepter din tilstand.

Se mere fra Judith: www.judithnordby.dk