Hvis du gerne vil vide om du har CRPS, så er det faktisk ganske simpelt at finde ud af. Altså i teorien i hvert fald.
(Hvis du ikke kan holde din nysgerrighed ud, så lad ikke mig bremse dig og scroll ned i bunden af artiklen her, der er den komplette oversigt – Også som PDF).

I praksis ved jeg godt at CRPS symptomer kan svinge utrolig meget, men ikke destro mindre, så får du her den oversigt over symptomer, som du skal opfylde for at kunne få diagnosen Complex Regional Pain Syndrome (CRPS).

Og hvis du lige først vil have det store overblik over CRPS, så kan du læse denne artikel: Få det hurtige overblik over CRPS

.

Det første du skal vide, det er at der ingen “Golden Standard diagnostisk test” er for CRPS. Det vil sige, at man ikke kan tage en blodprøve, en scanning eller lave nogen form for specifik undersøgelse, der kan be- eller afkræfte om du har CRPS. Der er derfor en række diagnostiske test for CRPS som skal være opfyldt.

De diagnostiske test du går igennem, inden du får diagnosen CRPS er for at udelukke, at det kan være andre syndromer/sygdomme, der ligger til grund for tilstanden.

Der er en hel del forskellige differentialdiagnoser (= andre mere sandsynlige diagnoser) til CRPS. Der er altså en masse forskellige bud på, hvad symptomerne kan betyde og hvis en af disse tilstande er aktuelle, så er det en anden type behandling, der skal sættes i værk, end hvis det er en regelret CRPS.

Det er også derfor jeg har valgt at tage et billede, af en person der jonglere som billede til denne artikel, for man skal nogle gange have virkelig mange bolde i luften, mens man er under udredning for CRPS, både som person og som sundhedsprofessionel.

.

Differentialdiagnoser til CRPS

En differentialdiagnose betyder blot en anden (og ofte mere sandsynlig) forklaring eller diagnose som først skal være udelukket.

Og nogle af de andre ting, der kan være årsagen til symptomer, der ligner CRPS er for eksempel:

  • Infektion
  • Athrose, Arthitis
  • Reumatoid Artritis (RA)
  • Multipel (dissemineret) sklerose
  • Kompartment syndrom
  • Stress fraktur
  • Diabetes
  • Neuropatier

Og denne liste er ikke udtømmende, der kan være flere ting, der skal udelukkes, inden diagnosen CRPS kan stilles. Dette kommer an på den enkeltes symptombillede, alder, levevis, genetiske dispositioner mm.

.

International ensretning

I 1994 blev International Association for the Studie of Pain (IASP) samlet for at lave en international retningslinje, der kunne hjælpe med at diagnosticerer og ensrette behandlingen af personer med CRPS.

Det viste sig dog, at disse kriterier ikke var helt gode nok, til at opfange hvem der havde CRPS og hvem der ikke havde. Så i 2004 i Budapest blev der lavet et nyt sæt af kliniske diagnostiske kriterier for CRPS og det er i dag de kriterier som er anerkendt af IASP og dermed er anerkendt internationalt.

Her er et link til de oprindelige kliniske diagnostiske kriterier (Engelsk version).

.

For nemhedens skyld, har jeg her oversat de diagnostiske kriterier til dansk, så det er lidt lettere at gå til.
Jeg er dog klar over, at der stadig er en del udtryk, der ikke er lige til at tyde. Du kan enten tage et kig over på min Smerte Ordbog, eller du kan bruge Google til at oversætte/forklare de enkelte ord – For hvis jeg skulle have det hele ind i PDF’en ville den være voldsomt lang.

.

Ja, jeg vil dele artiklen

Kender du en der måske har CRPS?

Så del denne artikel på Facebook eller direkte til personen (eller i en gruppe) - Du kan hjælpe en anden med at få mere klarhed over CRPS som diagnose
Ja, jeg vil dele artiklen

Klik på billedet herunder for at se PDF versionen.

Kliniske diagnostiske kriterier for CRPS

Kan du nikke genkendende til de kriterier, der skal være opfyldt for at få diagnosen CRPS, uden du har snakket med din læge og fået diagnosen?
Hvis dette er tilfældet så lav gerne et print af kriterierne og tag dem med op til din læge og få en snak med ham eller hende og hvis det viser sig at du har CRPS, så få lagt en behandlingsplan. Enten ved egen praktiserende læge, hvis han/hun har kompetencerne til det, eller få en henvisning til en specialist.

Underskrift Line Christensen Medeno

Har du også en lille nørd gemt i dig?

Så tag et kig på min Vidensbase hvor jeg har linket til de videnskabelige artikler, der ligger bag indholdet her på siden. Jeg har desuden også linket til en masse andet godt, lige fra podcasts, videoer og bøger både inden for smertevidenskaben og mere bredt omkring os som hele mennesker.