Fysioterapeutisk behandling af CRPS

CRPS står for Complex Regional Pain Syndrome.

CRPS er en kompleks og individuel tilstand. Ikke to personer med CRPS har præcis de samme symptomer, det samme forløb eller den samme oprindelige skade.

Grundet de mange forskellige nuancer af tilstanden er det derfor også umuligt at sige præcist hvilke behandlings-strategier, der virker bedst for den enkelte.
Selvfølgelig er der nogle former for behandling, der fra videnskabens side virker bedre end andre og jeg mener, at man altid bør starte med at behandle på en måde, som man med sikkerhed ved virker for flertallet. Hvis en bedring udebliver, så må man skifte behandlings-strategi.

Hvis man som fagperson ikke har andet end 1 eller 2 forskellige behandlingsformer i ærmet og disse ikke virker, så må man sende folk videre til en anden fagperson i stedet for at fortsætte med en behandlingsform som ikke giver resultater, eller i værste tilfælde, gør tilstanden være.

Her kan det være godt som person med CRPS, selv at kende til nogle af de forskellige behandlingsmetoder, der findes til CRPS. Kende til fordelene og ulemperne ved diverse behandlingsformer og om der er belæg for at bruge dem og når man har denne viden, selv tage stilling til, hvordan man selv gerne vil behandles.

I dette indlæg vil jeg kort beskrive nogle af de behandlingsmetoder inden for den fysioterapeutiske verden som jeg er mest bekendt med, både i praksis og teoretisk.
Når det kommer til medicinering og andre end fysioterapeutiske behandlingsformer af CRPS, så må denne viden findes et andet sted.

 

Graded Motor Imagery (GMI)

Ingen dansk oversættelse

 

Det er vist mange gange at der sker ændringer i hjernen, når man får CRPS. Præcis hvilke ændringer kommer i et senere indlæg.

Graded Motor Imagery (GMI) er designet til at hjælpe hjernen, til at vende tilbage til en mere normal tilstand.
Dermed er GMI altså en meget skånsom behandlingsform, da denne ikke koncentrere sig om at udføre en masse ting, som gør ondt. I stedet arbejder denne behandlingsform i stedet med hjernen.

Der er tre forskellige stadier af GMI 

OBS: Jeg bruger et eksempel med CRPS i højre hånd, men teknikken er den samme, lige meget hvor man har CRPS henne.

  1. Genkendelse af højre og venstre 
    1. Hvis man f.eks. har CRPS i sin højre hånd vises man billeder af hænder. Så skal man kunne udpege om det er en højre hånd eller en venstre hånd man ser på billedet.
    2. Dette kan være svært, hvis man har haft CRPS længe. Hjernen får svært ved denne øvelse, som ellers virker ganske lige til.
    3. En god måde man kan træne sig selv på denne måde, er ved hjælp af et ugeblad, en avis eller noget ligende med billeder af mennesker. Sæt dig ned i ca. 10min pr. dag og skriv på billederne om det er en højre hånd eller venstre hånd du ser.
  2. Forestillede håndbevægelser 
    1. Man ser på billeder af forskellige højre hænder i forskellige stillinger. Man får f.eks. et billedkort med en højre hånd, der former et “O” med fingrene. Så forestiller man sig, at man indtager den samme stilling med sin hånd med CRPS. Men uden rent faktisk at bevæge sig. Altså forestillede håndbevægelser.
    2. Har man en kraftig CRPS, kan hjernes beskyttelsessignaler og dermed smerte og diverse andre CRPS symptomer, blive aktiveret bare af at man forestiller sig at man bruger sin hånd. Dette sker dog typisk kun hvis man går ubehandlet meget længe.
  3. Spejlbevægelser 
    1. Man placerer sin højre hånd med CRPS bag et spejl, så man ikke kan se sin højre hånd. Det man til gengæld kan se er ens venstre hånd og spejlbilledet af ens venstre hånd.
    2. Hjernen opfatter derfor to “raske” hænder og på den måde kan man “snyde” hjernen, til ikke at være så følsom overfor bevægelse og berøring af hånden med CRPS.
    3. Man bevæger så begge sine hænder på samme måde, men kigger kun på den raske hånd og dennes spejlbillede.

Graded Motor Imagery (GMI) er den behandlingsform der er flest og bedst (nyere) studier på. GMI har vist gode resultater, men har desværre også vist sig at være svær at implementere i praksis.
Terapeuten skal derfor helst være uddannet i at bruge denne behandlingsmetode, før man som patient får det fulde udbytte af den.

GMI anbefales til personer, der har haft CRPS i lang tid eller hvor CRPS’en allerede er blevet så alvorlig, at mere direkte tilgange ikke har nogen effekt.
GMI anbefales ikke til akut opstået CRPS.

 

Der findes en rigtig fin app, der kan hjælpe med denne øvelse i at kende forskel på højre og venstre side af kroppen. App’en hedder Recognise.

 

Studier: 

 

 

Spejlterapi 

På engelsk: Mirror Therapy

Spejlterapi er også en behandlingsform i sig selv. Spejlterapi har været kendt i langt længere tid end GMI og er blot blevet indarbejdet som det tredje stadie i GMI.

Spejlterapi har også længe været brugt til folk med fantomsmerter. Hvor en kropsdel er blevet amputeret, men stadig gør ondt, fordi hjernen sender forkert information afsted (smerte i et område som ikke længere haves).

Spejlterapi fungere ved at man placerer den kropsdel, hvor man har CRPS bag et spejl. På den måde kan man ikke se området med CRPS, men i stedet kan man se sin raske side og den raske sides spejlbillede.
Man kan så enten berøre eller bevæge sig, mens man kigger i spejlet, for på den måde at snyde hjernen til at tro at den har to raske sider.

Ulemper

Ulempen ved denne behandlingsform er at det kræver megen koncentration at udføre. Man skal gerne sidde i et stille rum og uden for mange forstyrrende elementer i baggrunden.
Det dur altså ikke i et rum fyldt med larmende børn og vasketøj man har dårlig samvittighed over at man ikke har taget.

En anden ulempe ved denne behandlingsform og den måde man skal koncentrere sig på, er, at mange med CRPS får kraftige smertestillende. Disse smertestillende kan have bivirkninger som let sløret syn, koncentrations-besvær og for nogle let svimmelhed. Hvis dette er tilfældet, er denne behandlingsform som regel ikke effektiv, med mindre man starter med små “doser”. Det vil sige, at man måske starter med 10 sekunder af gangen, så øger man til 15 sekunder af gangen efter måske en uge osv. osv., så hjernen når at tilpasse sig.
Dette er ikke noget man bare lige sætter sig ned og laver i 30 minutter lige til en start.

Fordele 

Fordelen er at spejlterapi typisk er smertefri og det kan sagtens laves hjemme og mange gange dagligt i små intervaller, hvis bare man finder et rum med fred og ro.

 

Studier

 

Pain Exposure Physiotherapy (PEPT)

Ingen dansk oversættelse

Patientuddannelse i smerteteori er altid første trin i denne form for behandling. Det er vigtigt at man forstår sine smerter, hvorfor de kommer og hvornår de kommer, inden man går i gang med Pain Exposure Physiotheray (PEPT).

Helt kort, er budskabet at de smerter man mærker, når man har CRPS er et fejlsignal, der sendes afsted til hjernen.
Jeg plejer at forklare det med at “nervesystemet er kortsluttet” og dermed kommer der rod i signalerne.
Når man har CRPS har man voldsomt ondt. Ikke bare en lille smule, men meget ondt. Selv det at blive berørt med en vatpind, eller bare det at have en strømpe eller handske på kan gøre ekstremt ondt. Men vi kan vist alle sammen blive enige om, at dette ikke er en “normal” reaktion fra vores nervesystem og vores hjerne.
Hjernen “overreagere” på den stimuli og de informationer, den får ind. Hjernen bliver bekymret og tolker signalerne som “fare” – og hvordan passer man bedst på noget i ens krop, der er i fare? Ved at det gør ondt. Gør noget ondt, passer vi på.

Det er dog vigtigt at huske på, at disse smerte er “falske”. Ikke forvekslet med at det er noget man finder på, for det er det bestemt ikke! Men hjernen tror at en vatpind kan ødelægge huden, så hjernen og vævet er altså blevet for følsomt. Vores hud går bestemt ikke i stykker af at en vatpind rører ved os, eller en dyne ligger på vores fod.
Behandlingen er derfor at få “normaliseret” denne respons fra vævet og fra hjernen.

Personlig erfaring

Det jeg har oplevet med de personer med CRPS, som jeg har behandlet, er at de er blevet ekstremt bange for deres smerter.
Hver gang, der er noget der gør ondt, så undgår de at gøre dette. Så laver de mindre og så gør dette lige pludselig også ondt. Så laver de mindre og så gør det lige pludselig også ondt osv. osv. og det er en farlig og ond cirkel at komme ind i. Det eneste hjernen og kroppen lærer ved dette er at lave mindre og mindre og man bliver derfor mere og mere handicappet og fanget i ens egen krop.

 

Behandlings-principper i PEPT

At ignorere smerterne, kort og godt. Personen, der skal behandles, skal lære at gå ud over sin egen smertetærskel og terapeuten laver nogle forskellige manuelle teknikker.
Dette kan f.eks. være en fast form for massage og en fast form for udspænding af musklerne i det påvirkede område.

Personen med CRPS bliver også bedt om at bruge den kropsdel, der har CRPS, så meget som muligt.

Fordele: 

Dette er min personlige favorit når jeg behandler personer med CRPS. Gennem smerteundervisning, kommunikation og forskellige øvelser lærer folk at bruge deres krop igen.
Formålet med denne form for behandling er ikke smertelindring. Formålet er at få funktion tilbage igen. Altså at kunne bruge sin krop i dagligdagen, trods smerter.

Selvfølgelig er der altid en grænse for hvor megen smerte, man er i stand til at udholde, men ved at bruge sin krop så normalt som muligt, så vil hjernen og vævet også på sigt forstå, at det slet ikke er så farligt, det man render rundt og laver. Man går ikke i stykker.
Hvad man laver i sin behandling, skal selvfølgelig altid tage udgangspunkt i hvad personen med CRPS ønsker at kunne.
Hvis man har CRPS i sin fod og man ønsker at kunne gå på trapper, så hjælper det kun meget begrænset udelukkende at øve sig i at stå på vippebræt eller hoppe i sjippetov.
Når øvelserne gør ondt at lave – så skal der også være en (fandens) god grund til at lave dem, ellers er det for let at sige “nej tak, ikke i dag”.

 

Ulemper: 

Det kræver at personen med CRPS har en vis form for mental stabilitet og robusthed. Det kræver sin mand/kvinde at lave noget med en kropsdel der gør virkelig ondt og hvis man ikke føler sig klar, til at overskride sin smertetærskel, for at kunne få en bedre funktionsevne, så må man gå i gang med nogle mere skånsomme behandlingsformer.

Det kræver at den fysioterapeut, der behandler en har sat sig ind i hvad CRPS er og er i stand til at give tilstrækkelig og korrekt information om hvad CRPS er og hvad det ikke er. Det er vigtigt at man som patient ikke går derfra og føler man bliver tvunget til en masse ubehageligt uden man forstår hvorfor. Så har man jo ikke lyst til at komme tilbage.
Det er også vigtigt at fysioterapeuten ikke er for “forsigtig” i sin tilgang. Der skal ikke pusses og nusses og er skal ikke siges “Uuuhhh gør det ondt? Så må vi hellere passe på”.

PEPT er ganske ufarligt at bruge og man kan ikke gøre skade. Man kan godt få midlertidig opblusning i CRPS symptomerne, om det så er hævelse, farveskift, øget svedtendens, muskelrystelser, eller hvad man nu har af symptomer, men det falder til ro igen og er ganske ufarligt.

 

Studier: 

 

Transkutan Elektrisk Nerve Stimulation (TENS / TNS)

Ved TNS gives der en elektrisk stimulering, ved at placere elektroder oven på huden, som sender strøm ned i de overfladiske vævslag.

Målet er at smertelindre, gennem elektriske impulser.

Der er ikke nogen nyere studier, der viser at TENS er en god eller effektiv måde at behandle CRPS på.

Det studie, der findes er fra 1989 og er af dårlig kvalitet. Dog bliver der refereret til dette studie også i de nye anbefalinger der kommer inden for CRPS området. Ikke kun her i Danmark, men internationalt.

Grunden til at CRPS stadig behandles med CRPS, trods der ingen studier er på det. Er fordi TENS er en ikke-invasiv behandling og har kun minimale bivirkninger.
Det vil altså sige at man bruger TENS ud fra den opfattelse at “Det kan ikke gøre skade, men det kan måske gøre tingene bedre”.

Du kan læse mere om TENS og hvordan det virker i dette indlæg: Strøm til smerterne?

Dette er ikke rigtig en fysioterapeutisk behandlingsform som sådan, men typisk er det en fysioterapeut, der udleverer TENS apparatet og instruerer i brugen af det. Derfor har jeg denne behandlingsform med.
Trods den manglende viden/studier inden for området, så bliver TENS også brugt flittigt rundt omkring her i Danmark, når det kommer til personer med CRPS.

Jeg mener helt klart også at det skal have et forsøg, for hvis det virker er det skønt. Hvis ikke så stopper man bare, der er ingen bivirkninger.
Der hvor jeg kan blive imod brugen af TENS som behandling til CRPS, er hvis TENS er det ENESTE som tilbydes. Dét er simpelthen ikke godt nok. Måske på sigt, når personen med CRPS har så mange redskaber at de selv kan styre sin hjemmetræning og ikke længere behøves at være tilknyttet en fysioterapeut, men det bør ikke gives som primær behandling til en person med CRPS, der ikke har prøvet andre former for behandling eller får anden form for træning/behandling løbende.

 

Studier: 

 

Signatur

error: Indholdet er beskyttet

Hvis du bliver ved med at bruge denne side, accepterer du brugen af cookies på siden. Mere information

Cookie indstillingerne på denne blog er sat til "accepter cookies" for at give dig den bedste oplevelse muligt. Hvis du fortsætter med at bruge denne blog, uden at ændre dine cookie indstillinger eller hvis du klikker "Accepter", så samtykker du til dette.

Luk