Jeg ved, at du har brug for at læse om dine smerter, på en måde der giver mening – mening og med vægt bag ordene.

Og jeg ved, at der findes utroligt meget snik-snak, myter, sludder og direkte løgne omkring smerter, årsagen til smerter og ikke mindst 1 milliard forskellige forklaringer og behandlingsmuligheder (hvoraf den ene nogle gange er mere tvivlsom end den næste).

Så fordi jeg bestræber mig på at gøre det hele så let, overskueligt OG ikke mindst sandt og relevant for dig, så har jeg her samlet en god håndfuld af de mest grundlæggende og vigtigste fund omkring smerter.

Og nej – Nedenstående er ikke fra Ulla, der over baghækken har en lommeteori omkring smerter, fordi hendes barnebarns vens mor engang fik en diskusprolaps.

Det du kan læse herunder er uddrag fra videnskabelige studier, udført af de mest fremstående mennesker inden for smerteområdet.

Det er fra disse studier og disse mennesker jeg suger al min viden til mig (og glædeligt giver det videre til dig).

Jeg kommer sådan til at tænke på citatet fra Isaac Newton: “Hvis jeg har kunnet se længere end andre, er det kun fordi jeg har stået på skuldrene af giganter.” 

Så lad os få stillet dig op på de giganter også – Lad os sørge for, at også du kan se længere.

Lad os sørge for at den viden du har om smerter, rent faktisk stemmer overens med det vi ved fra vidensskabens side.

Jeg har opdelt artiklen i 3 overskrifter:

  • Uddrag af hvad vi ved smerte er
  • Vigtige behandlings-principper for smerte
  • Evidensen for undervisning i smerteteori

Ps. Hvis du skulle være interesseret i at vide mere, så har jeg et ton af studier mere, som passer ind under hver kategori. Nedenstående uddrag er bare nogle af de mange studier, der er på smerteområdet. Så hvis du vil vide mere så tag et kig over på min Videns Base, der finder du et hav af artikler.

.

Uddrag af hvad vi ved smerte er

Uddrag på dansk

Smerteprocesser begynder ikke med stimulering af receptorer. I stedet forårsager en skade eller sygdom neurale signaler, der går ind i et aktivt nervesystem, som (i den voksne organisme) er sammenfatningen af tidligere erfaringer, kultur og en lang række andre miljømæssige og personlige faktorer. Disse hjerneprocesser deltager aktivt i udvælgelsen, abstraktionen og syntesen af information fra det samlede sensoriske input. Smerter er ikke blot slut-produktet af et lineært sensorisk transmissionssystem; Det er en dynamisk proces, der indebærer løbende interaktioner mellem komplekse indkommende og udkommende systemer. Neuromatrix-teorien fører os væk fra den Cartesianske model om smerte som en følelse fremkaldt ved skade, betændelse eller anden vævspatologi og mod begrebet smerte som en fler-dimensionel oplevelse, der er produceret af flere påvirkninger.

Melzack R., Katz J. (2013)

Originale uddrag fra artiklen

Pain processes do not begin with the stimulation of receptors. Rather, injury or disease produces neural signals that enter an active nervous system that (in the adult organism) is the substrate of past experience, culture, and a host of other environmental and personal factors. These brain processes actively participate in the selection, abstraction, and synthesis of information from the total sensory input. Pain is not simply the end product of a linear sensory transmission system; it is a dynamic process that involves continuous interactions among complex ascending and descending systems. The neuromatrix theory guides us away from the Cartesian concept of pain as a sensation produced by injury, inflammation, or other tissue pathology and toward the concept of pain as a multidimensional experience produced by multiple influences

Kildehenvisning: Melzack R., Katz J. (2013), Pain. WIREs Cogn Sci, 4: 1–15.

.

.

Uddrag på dansk

Navngivningen af ​​nociceptorer som smertefibre var ikke en beundringsværdig forenkling, men en uheldig trivialisering maskeret som forenkling.

atrick Wall and SB McMahon, (1986)

Originale uddrag fra artiklen

The labeling of nociceptors as pain fibers was not an admirable simplification, but an unfortunate trivialization under the guise of simplification.

Kildehenvisning: Bog: The relationship of perceived pain to afferent nerve impulses, by Patrick Wall and SB McMahon, s. 254–255 (1986)

.

.

Uddrag på dansk

“Beviserne for at vævspatologi ikke forklarer kronisk smerte er overvældende (f.eks. når det kommer til rygsmerter, nakkesmerter og knæ artrose). Men vi fortsætter med at undgå sandheden, nemlig at vævsskade, nociception og smerte er forskellige. Jeg vil gå så langt som at sige, at selv brugen af ​​disse fejlagtige termer – smertereceptorer, smertefibre og smertenerver – efterlader patienten med kronisk smerte, med en følelse af at smerterne ikke er rigtige og en følelse af at være forrådt, og det efterlader rehabiliteringsholdet med manglende troværdighed, når de vil se ud over begrænsningerne for vævet som den eneste måde at ændre smerte på.”

G. Lorimer Moseley (2012)

Originale uddrag fra artiklen

“The evidence that tissue pathology does not explain chronic pain is overwhelming (e.g., in back pain, neck pain and knee osteoarthritis). Yet we continue to avoid the truth that tissue damage, nociception and pain are distinct. I would go so far as to suggest that even the use of these erroneous terms – pain receptors, pain fibers and pain pathways – leaves the patient with chronic pain feeling illegitimate and betrayed, and leaves the rehabilitation team lacking credibility when they look beyond the tissues for a way to change pain.”

Kildehenvisning: G Lorimer Moseley. Teaching people about pain: why do we keep beating around the bush? Pain Manage. (2012) 2(1), 1–3.

.

.

Uddrag på dansk

“For at forstå den måde, hvorpå en person reagerer på vedvarende smerte, skal vi ikke bare se på de fysiske parametre, men også overveje faktorer som kognitioner, håndterings-strategier, livshændelser og personlighed.”

Gordon J. G. Asmundson (1999)

Originale uddrag fra artiklen

“To understand the way in which a person responds to persistent pain we must look not only at the physical parameters, but beyond to consider factors such as cognitions, coping strategies, life events, and personality.”

Kildehenvisning: Asmundson GJ, Norton PJ, Norton GR. Beyond pain: the role of fear and avoidance in chronicity. Clin Psychol Rev. 1999 Jan;19(1):97-119.

.

.

Uddrag på dansk

“Omfattende eksperimentelle data bekræfter de anekdotiske beviser på, at smerte ikke giver et mål for vævstilstanden, og at smerten moduleres af mange faktorer fra somatiske, psykologiske og sociale områder. Det er nu velkendt, at når nociception og smerte vedvarer, bliver de neuronale mekanismer, der er involveret, mere følsomme, hvilket betyder, at sammenhængen mellem smerte og tilstanden af ​​vævet bliver svagere og mindre forudsigelig.”

Moseley, G. L. (2007)

Originale uddrag fra artiklen

Extensive experimental data corroborate anecdotal evidence that pain does not provide a measure of the state of the tissues and that pain is modulated by many factors from across somatic, psychological and social domains. It is now known that as nociception and pain persist, the neuronal mechanisms involved in both become more sensitive, which means that the relationship between pain and the state of the tissues becomes weaker and less predictable.

Kildehenvisning: Moseley, G. L. (2007). Reconceptualising pain according to modern pain science. Physical Therapy Reviews, 12(3), 169–178.

.

.

Uddrag på dansk

Gate Control Teoriens vigtigste bidrag til at forstå smerte var dens vægt på de centrale neurale mekanismer. Teorien tvang de medicinske og biologiske videnskaber til at acceptere hjernen som et aktivt system, der filtrerer, vælger og modulerer input.

Melzack R (1999)

Originale uddrag fra artiklen

“The gate control theory’s most important contribution to understanding pain was its emphasis on central neural mechanisms. The theory forced the medical and biological sciences to accept the brain as an active system that filters, selects and modulates inputs.”

Kildehenvisning: Ronald Melzack; From the gate to the neuromatrix. Pain. 82():S121–S126, AUG 1999

.

.

Vigtige behandlings-principper for smerte

Uddrag på dansk

“Klinikere bør ikke benytte patientuddannelses- og rådgivningsstrategier, der enten direkte eller indirekte øger den opfattede trussel eller frygt forbundet med lændesmerter, såsom uddannelses- og rådgivningsstrategier, som

  1. fremmer længere sengeliggende perioder eller
  2. giver dybtgående, patoanatomiske forklaringer for årsagerne til lændesmerter.

Patientuddannelses- og rådgivningsstrategier for patienter med lændesmerter bør understrege

  1. fremme af forståelsen af ​​den anatomiske / strukturelle styrke, der er forbundet med den menneskelige rygsøjle,
  2. den neurovidenskab, der forklarer smerteoplevelse
  3. den generelle gode prognose for lænderyg smerte,
  4. anvendelse af aktive smertehåndteringsstrategier, der reducerer frygt og katastrofering,
  5. tidlig genoptagelse af normale eller erhvervsaktiviteter, selv når der stadig opstår smerte, og
  6. betydningen af ​​forbedring af aktivitetsniveauer, ikke kun smertelindring.”

Delitto A, George SZ (2012)

Originale uddrag fra artiklen

“Clinicians should not utilize patient education and counseling strategies that either directly or indirectly increase the perceived threat or fear associated with low back pain, such as education and counseling strategies that

  1. promote extended bed-rest or
  2. provide in-depth, pathoanatomical explanations for the causes of low back pain.

Patient education and counseling strategies for patients with low back pain should emphasize

  1. the promotion of the understanding of the anatomical/structural strength inherent in the human spine,
  2. the neuroscience that explains pain perception,
  3. the overall favorable prognosis of low back pain,
  4. the use of active pain coping strategies that decrease fear and catastrophizing,
  5. the early resumption of normal or vocational activities, even when still experiencing pain, and
  6. the importance of improvement in activity levels, not just pain relief.”

Kildehenvisning: Delitto A, George SZ, Van Dillen LR, Whitman JM, Sowa G, Shekelle P, Denninger TR, Godges JJ. Low back pain. J Orthop Sports Phys Ther. 2012 Apr;42(4):A1-57. Epub 2012 Mar 30.

.

.

Uddrag på dansk

“Smerte-katastroferingstanker har været forbundet med øget smerteintensitet, følelsesmæssig smerte og smerterelateret funktionsnedsættelse, selv når man kontrollerer for medicinske variabler. Smerte-katastroferingstanker har også vist sig at kompromittere effektiviteten af ​​farmakologiske og psykologiske smertehåndteringsinterventioner. Flere studier har vist, at reduktion i katastrofetankerne er den bedste forudsigende faktor for en vellykket rehabilitering af smerterelaterede tilstande”

Sullivan M L. (2013)

Originale uddrag fra artiklen

“Pain catastrophizing has been associated with heightened pain severity, emotional distress and pain-related disability, even when controlling for medical status variables. Pain catastrophizing has also been shown to compromise the effectiveness of pharmacological and psychological pain management interventions. Several studies have shown that reduction in pain catastrophizing is the single best predictor of successful rehabilitation for pain-related conditions.”

Kildehenvisning: Sullivan M L. What is the clinical value of assessing pain-related psychosocial risk factors?. Pain Manage. (2013) 3(6), 413–416

.

.

Uddrag på dansk

“Undersøgelses-resultater bør tydeligt forklares og formidles til patienter med den hensigt at reducere trussel, dele behandlings-planen og give patienten evnen og viden til selv at gøre noget. Traditionelle biomedicinske interviews er nu udvidet til at inddrage velundersøgte bidragende faktorer til smerten, der har vist sig at forbedre rehabiliteringen. På grund af smertens kompleksitet, er dette interview dog langt mere end “bare” at spørge “Hvor og hvor meget har du ondt?” Et godt interview indebærer, at interviewet også hjælper med uddannelse, og i dets essens “allerede” underviser patienten om deres smerteoplevelse, herunder hjælper med patienten med at ændre forkerte overbevisninger vedrørende deres smerte.”

Diener, I., Kargela, M., & Louw, A. (2016)

Originale uddrag fra artiklen

Examination findings should be clearly explained and conveyed to patients with the intent to reduce threat, share the plan of care and empower the patient. Traditional biomedical interviews have now expanded to include well-studied contributing factors shown to prolong recovery. Given the complexities of pain, this interview, however, is far more than “just” asking “where and how much do you hurt?” A skilled interview implies that the interview also helps with education, in essence “already” teaching the patient about their pain experience, including helping change poor beliefs regarding pain.

Kildehenvisning: Diener, I., Kargela, M., & Louw, A. (2016). Listening is therapy: Patient interviewing from a pain science perspective. Physiotherapy Theory and Practice, 32(5), 356–367.

.

.

Uddrag på dansk

Kronisk Ryg Smerte (KRS) er en alvorlig invaliderende lidelse, herunder ikke-traumatisk kroniske lændesmerter og nakkesmerter, mislykket rygkirurgi og kroniske piskesmæld. Meget af den nuværende terapi er fokuseret på input mekanismer (behandling af perifere elementer så som muskler og led) og output mekanismer (ændring i bevægelses- og kropskontrol), mens der er mindre opmærksomhed på behandling af (centrale) mekanismer. Ud over de overbevisende beviser for nedsat kontrol af rygmuskler hos patienter med KRS er der flere og flere beviser på, at centrale mekanismer (dvs. hyperexcitabilitet (øget følsomhed) i centralnervesystemet og hjerneabnormiteter) spiller en rolle i forhold til KRS. Derfor bør behandlinger for KRS ikke kun omhandle perifere dysfunktioner, men også hjernen. Derfor foreslås en moderne neurovidenskabelig tilgang, der omfatter terapeutisk undervisning i smerte neurovidenskab efterfulgt af kognitions-målrettet træning.

Nijs, J., Meeus, M., Cagnie (2014)

Originale uddrag fra artiklen

Chronic spinal pain (CSP) is a severely disabling disorder, including nontraumatic chronic low back and neck pain, failed back surgery, and chronic whiplash-associated disorders. Much of the current therapy is focused on input mechanisms (treating peripheral elements such as muscles and joints) and output mechanisms (addressing motor control), while there is less attention to processing (central) mechanisms. In addition to the compelling evidence for impaired motor control of spinal muscles in patients with CSP, there is increasing evidence that central mechanisms (ie, hyperexcitability of the central nervous system and brain abnormalities) play a role in CSP. Hence, treatments for CSP should address not only peripheral dysfunctions but also the brain. Therefore, a modern neuroscience approach, comprising therapeutic pain neuroscience education followed by cognition-targeted motor control training, is proposed.

Kildehenvisning: Nijs, J., Meeus, M., Cagnie, B., Roussel, N. A., Dolphens, M., Van Oosterwijck, J., & Danneels, L. (2014). A Modern Neuroscience Approach to Chronic Spinal Pain: Combining Pain Neuroscience Education With Cognition-Targeted Motor Control Training. Physical Therapy, 94(5), 730–738. 

.

.

Uddrag på dansk

Dette studie viser, at når personer med Længde Ryg Smerter (LRS) deltager i et uddannelsesforløb, hvor der ikke er mulighed for at være fysisk aktiv, er der en stærk sammenhæng mellem forandring i smerte-relaterede holdninger og overbevisninger og fysisk ydeevne. I lyset af det faktum, at der ikke var mulighed for at være aktiv, var ændringen i fysisk præstation ikke påvirket af eksponering for bevægelse eller aktivitet. Denne konklusion indebærer, at hos mennesker, der er fysisk begrænset af kroniske lænderyg smerter, er fysisk ydeevne direkte begrænset af uhensigtsmæssige tanker omkring smerterne.

Moseley, G. L. (2004)

Originale uddrag fra artiklen

This study shows that when LBP patients (Low Back Pain) participate in an education intervention in which there is no opportunity to be physically active, there is a strong association between change in pain-related attitudes and beliefs and physical performance. In light of the fact that there was no opportunity to be active, the change in physical performance was not mediated by exposure to movement or activity. This finding implies, that in people who are disabled by CLBP, physical performance is directly limited by unhelpful pain cognitions.

Kildehenvisning: Moseley, G. L. (2004). Evidence for a direct relationship between cognitive and physical change during an education intervention in people with chronic low back pain. European Journal of Pain, 8(1), 39–45.

.

.

Evidensen for undervisning i smerteteori 

Uddrag på dansk

Adgang til smerteuddannelse for sundhedspersonale er en af ​​de vigtigste anbefalinger til forbedring af smertebehandling, specielt vigtigt er det at studerende er udstyret med både viden og færdigheder til at løse alle former for smerte i et tidligt stadie af deres uddannelse. Dette er i overensstemmelse med Montreal-erklæringen, hvori der står, at en af ​​årsagerne til, at smertebehandling er utilstrækkelig i det meste af verden, er, fordi der er et stort underskud i viden hos sundhedspersonale om mekanismerne og håndteringen af ​​smerte. At give god smerteuddannelse er komplekst, fordi den omfattende viden og færdigheder, som en sundhedsprofessionel har brug for, for at være kompetent i sin smertebehandling, er både bred og varieret, og emnet skal undervises og evalueres ud fra både et teoretisk og praktisk aspekt. Derfor skal smerteuddannelse indeholde en række pædagogiske tilgange til at lette læringen, herunder forståelse, fortolkning, analyse og evaluering af viden og kompetence af praktiske færdigheder.

Kate, T., Mark I, J., James, M., & Michelle, B. (2018)

Originale uddrag fra artiklen

Access to pain education for health professionals is one of the key recommendations to improve pain care, specifically that trainees are equipped with both the knowledge and skills to address all types of pain at an early stage of training. This is consistent with the Declaration of Montreal, which states that one of the reasons that pain management is inadequate in most of the world is because there are major deficits in knowledge of health care professionals about the mechanisms and management of pain. Advancing pain education is complex because the range of knowledge and skills that a practitioner requires to be competent in pain management is broad and varied, and the subject may be taught and evaluated from both a theoretical and practical aspect. Hence, pain education needs to include a variety of pedagogic approaches to facilitate learning including comprehension, interpretation, analysis and evaluation of knowledge, and competence of practical skills.

Kildehenvisning: Kate, T., Mark I, J., James, M., & Michelle, B. (2018). 25 years of pain education research – what have we learned? Findings from a comprehensive scoping review of research into pre-registration pain education for health professionals. PAIN, 1.

.

.

Uddrag på dansk

“Resultaterne af dette systematiske review giver overbevisende beviser for at Neurovidenskabelig Uddannelse (undervisning i smertevidenskab) påvirker passive og aktive fysiske bevægelser. Der er vist positive virkninger af Neurovidenskabelig Undervisning på smerteopfattelse, funktionsnedsættelse og katastrofering, dette kan give patienterne mulighed for at anvende denne nye opfattelse af deres smerte ved at genoverveje deres evne til at bevæge sig. Med den nedsatte trussel om yderligere vævsskade og en nyligt opnået erkendelse af, at smerte kan være forårsaget af øget følsomhed i nervesystemet frem for vævsskade, kan patienterne være i stand til aktivt at bevæge sig og lade klinikere passivt bevæge dem.”

Louw A, Diener I, Butler DS (2011)

Originale uddrag fra artiklen

The results of this systematic review show compelling evidence for Neuroscience Education affecting passive and active physical movements. Positive effects of Neuroscience Education on pain perception, disability, and catastrophization may allow patients to apply this new view of their pain state by reappraising their ability move. With the decreased threat of additional tissue injury and a newly gained realization that pain may be caused by neural sensitivity rather than tissue injury, patients may be able to actively move further and allow clinicians to passively move them further.

Kildehenvisning: Louw A, Diener I, Butler DS, Puentedura EJ. The effect of neuroscience education on pain, disability, anxiety, and stress in chronic musculoskeletal pain. Arch Phys Med Rehabil. 2011 Dec;92(12):2041-56.

.

.

Uddrag på dansk

“Sammenfatningen af fundende fra dette studie er, at selv om både sundhedspersonale og patienter har et dårligt kendskab til smertens neurofysiologi, giver tilførslen af ​​oplysningerne en signifikant forbedring i begge grupper. Ikke desto mindre undervurderer sundhedspersonale deres patients evne til at forstå oplysningerne. Disse faktorer betyder sandsynligvis, at de nuværende og korrekte oplysninger om smertens neurofysiologi (1) ikke udgør det teoretiske grundlag for behandling, og (2) ikke præsenteres for patienter som led i en håndterings-strategi. Ud over at være i strid med evidensbaserede medicinprincipper og sandsynligvis begrænse effektiviteten af ​​interventionen, vil disse faktorer sandsynligvis også være den primære barriere for rekonceptualisering af problemet med kronisk smerte inden for kliniske og hverdags arenaerne.”

Moseley, L. (2003)

Originale uddrag fra artiklen

In summary, the current work found that although both health professionals and patients have a poor knowledge of the neurophysiology of pain, provision of the information results in significant improvement in both groups. Nonetheless, health professionals underestimate the capacity of their patients to understand the information. These factors probably mean that currently accurate information about the neurophysiology of pain (1) does not form the theoretical basis of treatment and (2) is not presented to patients as part of a management approach. In addition to being contrary to evidence-based medicine principles and probably limiting the efficacy of intervention, these factors are likely to be primary barriers to reconceptualization of the problem of chronic pain within the clinical and lay arenas.

Kildehenvisning: Moseley, L. (2003). Unraveling the barriers to reconceptualization of the problem in chronic pain: the actual and perceived ability of patients and health professionals to understand the neurophysiology. The Journal of Pain, 4(4), 184–189.

.

.

Uddrag på dansk

Den Neurofysiologiske Smerte Undervisning (NSU) intervention kan være nyttig i en klinisk sammenhæng, da det er nemt at kombinere det med andre interventioner, det kræver ikke noget udstyr og har ingen bivirkninger for patienten. Desuden gør den verbale NSU det muligt at være patientspecifik og sygdoms-specifik og besvare vigtige spørgsmål. I de fleste studier, der indgår i denne undersøgelse, blev NSU kun givet som supplement til andre interventioner. Det er interessant, at et simpelt supplement uden bivirkninger kan give en lille men signifikant ændring i smerte og funktions-nedsættelse. Der var en tendens til en større effekt på både smerte og invaliditet, når NSU var mere intensiv.

Tegner, H., Frederiksen, P., Esbensen, B. A., & Juhl, C. (2018)

Originale uddrag fra artiklen

The Neurophysiological pain-education (NPE) intervention may be useful in a clinical context as it is simple to combine it with other interventions, it requires no equipment and has no side effects for the patient. Furthermore, verbal NPE makes it possible to be patient-specific and condition-specific and to answer urgent questions. In most studies included in this review NPE was given as a supplement only to other interventions. It is interesting that a simple supplement with no side effects can produce a small but significant change in pain and disability. There was a tendency towards a larger effect on both pain and disability when the NPE was more intensive.

Kildehenvisning: Tegner, H., Frederiksen, P., Esbensen, B. A., & Juhl, C. (2018). Neurophysiological Pain-education for Patients with Chronic Low Back Pain – A Systematic Review and Meta-analysis. The Clinical Journal of Pain, 1.

.

.

Uddrag på dansk

SU (Smerte Undervisning) er en biologisk plausibel tilgang til behandling, der ser ud til at give klare fordele, når det testes isoleret eller som led i et større rehabiliteringsprogram. Levering af US både kræver og retter sig mod et skift i ens forståelse af smerte, fra et biomedicinsk eller strukturelt patologisk paradigme til et ægte biopsykosocialt paradigme.

Moseley, G. L., & Butler, D. S. (2015)

Originale uddrag fra artiklen

EP (Explaining Pain) is a biologically plausible approach to treatment that seems to offer clear benefits when tested in isolation or as part of a wider rehabilitation program. Delivering EP both requires and targets a shift in one’s understanding of pain, from that of a biomedical or structural pathology paradigm to that of a truly biopsychosocial paradigm.

Kildehenvisning: Moseley, G. L., & Butler, D. S. (2015). Fifteen Years of Explaining Pain: The Past, Present, and Future. The Journal of Pain, 16(9), 807–813.

.

.

Uddrag på dansk

Resultaterne af dette opdaterede systematiske review af Neurovidenskabelig Smerte Undervisning (NSU) til personer med muskuloskeletal-smerte (MSK-smerte) giver understøttende beviser for at NSU forbedre smertevurderingen hos personen, øger smertekendskab, mindsker funktionsnedsættelse, mindsker smertekatastrofering, nedsætter fear-avoidance, ændre holdninger og adfærd vedrørende smerte, øger fysisk bevægelse og mindsker brug af sundhedsvæsenet. Det er også vigtigt at understrege, at ingen NSU-studier viste et resultat, der var værre end kontrolgrupperne, hvilket indebærer en signifikant risiko-fordel ratio til fordel for NSU.

Louw, A., Zimney, K., Puentedura, E. J., & Diener, I. (2016)

Originale uddrag fra artiklen

The results of this updated systematic review of PNE (pain neuroscience education) for MSK (musculoskeletal) pain provide supporting evidence for PNE improving pain ratings, pain knowledge, disability, pain catastrophization, fear-avoidance, attitudes and behaviors regarding pain, physical movement, and healthcare utilization. It is also important to recognize that no PNE study showed any outcome to be worse than the control groups, thus implying a significant risk–benefit ratio in favor of PNE.

Kildehenvisning: Louw, A., Zimney, K., Puentedura, E. J., & Diener, I. (2016). The efficacy of pain neuroscience education on musculoskeletal pain: A systematic review of the literature. Physiotherapy Theory and Practice, 32(5), 332–355.

.

.

Uddrag på dansk

Kombinationen af Neurovidenskablig Smerte Undervisning (NSU) med kognitions-målrettede øvelser påvirker ikke hjernes grå-substans’ morfologiske egenskaber, men kan reducere smerte og funktions-nedsættelse og forbedre mental og fysisk funktionsevne og smertetanker hos personer med uspecifik kronisk spinal smerte (nCSP) (klinisk vigtige resultater, langsigtede fordele, mellemstore til store effektstørrelser og 50% forbedring i selv-rapporteret smerte). Tilstedeværelsen af ​​betydelige kliniske forbedringer uden ændringer på hjerneniveau udfordrer den kliniske relevans af disse ændringer i gråstofmorfologiske fund hos mennesker med nCSP. Dette fund understreger behovet for et skift i retning af et biopsykosocialt fokus (dvs. kognition og opfattelser, der ligger til grund for smerteproblemet), snarere end at bevare fokus på en ren biomedicinsk oprindelse, når der behandles disse patienter i klinisk praksis.

Malfliet, A., Kregel, J., Coppieters, I. (2018)

Originale uddrag fra artiklen

Combining pain neuroscience education with cognitiontargeted exercises does not affect brain gray matter morphologic features but can reduce pain and disability and improve mental and physical functioning and pain cognitions in people with Nonspecific Chronic Spinal Pain (nCSP) (clinically important results, longterm benefits, medium to large effect sizes, and 50% improvement in self-reported pain). The presence of significant clinical improvements without changes at the brain level challenges the clinical relevance of these alterations in gray matter morphologic findings in people with nCSP. This finding emphasizes the need for a shift toward a biopsychosocial focus (ie, cognition and perceptions underlying the pain problem), rather than maintaining a focus toward a purely biomedical origin when treating these patients in clinical practice.

Kildehenvisning: Malfliet, A., Kregel, J., Coppieters, I., De Pauw, R., Meeus, M., Roussel, N., … Nijs, J. (2018). Effect of Pain Neuroscience Education Combined With Cognition-Targeted Motor Control Training on Chronic Spinal Pain. JAMA Neurology, 75(7), 808.

.

.

Uddrag på dansk

En 4-måneders intervention indeholdende smerteundervisning, specifikke øvelser og gradueret aktivitet viste signifikant effekt på forbedret Fysisk Sundheds-relateret Livskvalitet (FS-LK), såvel som på psykologiske faktorer, nakkens bevægelighed, muskelfunktion og nogle øjnebevægelser. (…) Dette kan være en effektiv indsats for patienter med kroniske nakkesmerter.

Ris, I., Søgaard, K. (2016)

Originale uddrag fra artiklen

A 4-month intervention containing pain education, specific exercises and graded activity training showed significant effect on improved physical health-related quality of life (HR-QoL), as well as on psychological factors, cervical extension, muscle function and some oculomotor functions. (…) This may be an effective intervention for chronic neck pain patients.

Kildehenvisning: Ris, I., Søgaard, K., Gram, B., Agerbo, K., Boyle, E., & Juul-Kristensen, B. (2016). Does a combination of physical training, specific exercises and pain education improve health-related quality of life in patients with chronic neck pain? A randomised control trial with a 4-month follow up. Manual Therapy, 26, 132–140.

Lad os runde af med stof til eftertanke

  • Der findes meget nonsens derude omkring smerteteori, men nu har du fået et godt indblik i hvad der er videnskabeligt bevist, så nu er du ikke længere så nem at løbe om hjørner med

  • Du ved nu at smerte er meget mere end bare “Av-det-gør-ondt”. Der er nogle komplekse mekanismer bag en smerteoplevelse, men kompleks behøves ikke betyde “umulig-at-forstå”.

  • Nu hvor du ved noget mere om hvad viden om smerter kan gøre af forskel, så håber jeg at du vil tage denne viden med dig ud i verden og dele det med så mange som overhovedet muligt.
    Viden om smerter kan gøre en kæmpe forskel – OG så er det helt uden bivirkninger, dét kombination af fordele ser du ikke ret mange andre steder i smertebehandlingens verden

Underskrift Line Christensen Medeno

Har du også en lille nørd gemt i dig?

Så tag et kig på min Vidensbase hvor jeg har linket til de videnskabelige artikler, der ligger bag indholdet her på siden. Jeg har desuden også linket til en masse andet godt, lige fra podcasts, videoer og bøger både inden for smertevidenskaben og mere bredt omkring os som hele mennesker.