Grupperegler for den gratis Facebook gruppe:
SMERTE-MESTRINGS GRUPPEN: For folk med smerter
(en lille uddybning, hvis du skulle være i tvivl om noget)

Gruppereglerne er ikke lavet for at jeg kan være strid og tvær.

Tvært imod er gruppereglerne lavet for at passe på dig som medlem i gruppen, så du ved at du kan være tryg i gruppen og at jeg har din ryg hvis der skulle være nogen der bryder reglerne.

Regel #1: Ingen smerte er “for lille” eller “for stor”

Vi har alle hver vores oplevelse af smerter og bliver alle påvirket af smerterne forskelligt.

Husk derfor altid at være venlig og vis respekt og forstående når nogen deler noget om deres smerter, bekymringer, sejre, mål eller udfordringer i gruppen.

Tilføjelse: Det betyder også at du ikke behøver retfærdiggøre dine smerter eller have smerter på et vist niveau eller af en bestemt type for at være velkommen i gruppen.

Regel #2: Ingen snak om medicin

Her i gruppen anerkender vi at medicin (ofte) er en del af at have smerter på et eller andet tidspunkt i forløbet – Nogle gange hele livet.

I gruppen leger vi ikke læger og ingen af os skal udtale os om medicin, herunder anbefalinger eller afskrækkelser for bestemte typer medicin.

Tilføjelse: Reglen om “Ingen snak om medicin” omfatter også ingen salg, køb eller bytte af receptpligtig medicin.

Regel #3: NEJ TAK til selvpromovering

Vi synes du er for dejlig, men pænt og høfligt nej tak til selvpromovering i gruppen her.

Giv mere, end du tager – Spam og irrelevante links er ikke tilladt.

Tilføjelse: Der kan være enkelte undtagelser til reglen, hvis jeg f.eks. laver et specifikt opslag hvor jeg opfordrer til at dele links. Så må links deles i dét ene specifikke opslag i kommentarerne. Jeg vil altid skrive tydeligt hvis det er tilladt at dele egne eller andres link i gruppen.

Regel #4: Ingen privatbeskeder, “PB sendt” eller “Sender PB”

Du må ikke skrive privatbeskeder til de andremedlemmer i gruppen. Alle har ret til at gå ind og ud af fællesskabet her som de vil, uden at få private beskeder efterfølgende.

Det er vigtigt, at medlemmerne herinde – og du selv – kan tappe ind og ud af energien i rummet.

Respekter privatsfæren.

Regel #5: Jeg har din ryg

Oplever du noget ubehageligt i gruppen, kan du få fat i mig direkte på Kontakt@Medeno.dk. Hvis du er utilfreds med noget, skal det også tages på mail.

Gruppen = good vibes only

Regel #6: Jeg svarer desværre ikke på privat beskeder på Facebook eller Instagram

Hvis du har brug for at fortælle mig noget, har brug for hjælp til noget specifikt, har brug for teknisk hjælp, login, adgang, hvis du har noget feedback eller andet, så send mig en mail på Kontakt@Medeno.dk

Jeg svarer desværre ikke på privatbeskeder, der er for ofte problemer med beskedanmodninger og beskeder der bliver væk i cyberspace. Så send mig i stedet en mail.

Regel #7: Ingen Nysgerrige Sundhedsprofessionelle

I gruppen her er fokus at lave et fællesskab for folk med smerter – Et fællesskab om at lære nyt, udvikle sig, støtte og sparre med hinanden.

I sådan et “rum” skal der være plads til at dele ting uden at føle at naboen står med kikkert på den anden side af hækken og lurer med. Derfor vil jeg gøre mit bedste for at holde “nysgerrige sundhedsprofessionelle” ude af gruppen.

Du må selvfølgelig stadig dele din nye viden med de sundhedsprofessionelle som er omkring dig.

KLIK HER og hop tilbage til gruppen