Historien bag CRPS

CRPS (Complex Regional Pain Syndrome) har efterhånden en lang historie bag sig.

Det er meget muligt at diagnosen og tilstanden er en helt ny verden for både lægfolk og sundheds personale, men dette faktum skyldes ikke at det er en “ny” tilstand eller en ny diagnose. Det skyldes ganske simpelt manglende viden og efterfølgende undervisning inden for området.

 

Den første beskrivelse af CRPS

Det er svært at sige PRÆCIS hvornår det første tilfælde af CRPS blev dokumenteret. Desuden er det naivt at tro, at det først optrådte, da der var nogen der skrev om det.
Tilstanden har temmelig sikkert været kendt før der var nogen der valgte, at begynde at skrive ned og dokumentere og sætte i system og rent faktisk også dele denne viden.

En af de første beskrivelser af CRPS blev dokumenteret under den Amerikanske Borgerkrig (1861-65). Beskrivelsen blev dokumenteret af en læge ved navn Silas Weir Mitchell.

Silas Weir Mitchell behandlede soldater med skudsår. Han skrev senere en bog (Gunshots Wounds and Other Injuries), hvori han beskriver en bestemt type smerte, som varede ved længe efter at kuglen var blevet fjernet fra soldatens væv. Han opdatede at smerten var karakteriseret ved en brændende fornemmelse og gav dette navnet “Causalgia” – Hvilket er græsk for “brændende smerte”. Han beskrev dette som en følge af nerveskader.

Silas Weir Mitchell fortsatte med at undersøge og udvide sin viden i forhold til denne tilstand og rundt omkring i verden fik flere og flere læger øjnene op for denne tilstand og begyndte at undersøge, forske, behandle og komme med diverse hypoteser om hvorfor CRPS opstår og hvad det egentlig gør ved vores krop, hvis vi rammes.

 

CRPS og de mange betegnelser

Når det kommer til CRPS, kan man virkelig tale om “Kært barn har mange navne”!

Et af de mest velkendte navne for CRPS er “Refleksdystrofi” eller på engelsk: Reflex Sympathetic Dystrophy (RSD). Denne betegnelse blev første gang brugt i 1940’erne.

Op til 1994 havde CRPS en laaaaang række af forskellige navne og dette besværliggjorde udveksling af viden og forskning inden for området.
Man var sjældent sikker på at man talte om det samme, nu hvor det kunne hedde så mange forskellige ting.

Her har jeg prøvet at liste nogle af de mange forskellige navne CRPS tidligere har gået under op gennem tiden:

  • Causalgia
  • Sudeck’s Atrophy
  • Post Traumatic Pain Syndrome
  • Shoulder-Hand syndrome
  • Algodystrophie
  • Algoneurodystrophy
  • Major Causalgia
  • Minor Causalgia
  • Minor Traumatic Dystrophy
  • Peripheral Trophoneurosis
  • Posttraumatic Algodystrophy
  • Morbus Sudeck
  • Sudeck’s osteodystrophy
  • Neurovascular dystrophy
  • Reflex dystrophy
  • Chronic Traumatic Edema
  • Sympathalgia

Og det mest forundrende er at denne liste ikke engang er tæt på udtømmende. Der er altså mange flere forskellige betegnelser for CRPS, som er blevet brugt op gennem tiden.
Som du nok kan forestille dig, så er det utrolig svært at lave forskning og udveksle resultater, hvis der ikke er nogen der er enige om hvad de undersøger og hvad de diagnostiske kriterier er for sygdommen/syndromet.

 

Ens retningslinjer for CRPS

The International Association for the Study of Pain (IASP), som er internationalt anerkendt og førende inden for smerteområdet vedtog i 1994 at alle de ovenstående betegnelser (med flere) skulle samles under det fælles term; Nemlig CRPS (Complex Regional Pain Syndrome).

I den forbindelse blev der også udfærdiget en række kliniske diagnostiske kriterier, der skulle være opfyldt, før man kunne få denne diagnose.
Dette var alt sammen for at sikre, at forskningen var i stand til at blive udviklet på et mere fælles plan inden for området og for at sikre, at dem, der rent faktisk havde/har sygdommen/syndromet bliver diagnosticeret korrekt. Netop for at dem der har brug for hjælp, får den hjælp som er bedst dokumenteret og virksom lige meget hvor de befinder sig henne i verden.

 

De nye Budapest kriterier

Trods IASP i 1994 havde gjort et godt stykke arbejde med at systematisere og vejlede i forhold til CRPS, så viste det sig dog hurtigt at de diagnostiske kriterier som i første omgang var blevet givet, ikke helt var specifikke nok.

Derfor blev der på en konference i 2004 i Budapest lavet et nyt sæt af diagnostiske kriterier, der skal opfyldes for at en person kan få diagnosen CRPS.

Disse diagnostiske kriterier er nu anerkendt af IASP og er dermed de gældende diagnostiske kriterier inden for CRPS området i hele verden.

Opfylder du de diagnostiske krav til CRPS?

Klik her og find ud af det

 

Signatur

 

error: Indholdet er beskyttet

Denne hjemmeside bruger cookies. Cookies bliver brugt til at tilpasse indholdet på hjemmesiden, til at tilpasse annoncer, til at forbinde dig til og fra sociale medier og til at analysere trafikken på hjemmesiden. Disse cookies fra din brug af hjemmesiden, bliver delt med tredjeparter fra sociale medier, annonceringspartnere samt analyseprogrammer. Disse oplysninger kan blive kombineret med andre data, som disse tredjeparter har indhentet fra dig igennem andre hjemmesider og tjenester. Du samtykker til cookies hvis du bliver ved med at bruge denne hjemmeside. Mere information

Mere information: Cookies er små tekstfiler som bruges til at gøre din oplevelse af hjemmesiden så god som mulig. Loven fastslår, at det er lovligt at gemme cookies på din enhed (bl.a. telefon, computer, tablet) hvis de er nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du har anmodet om at bruge. Der findes flere forskellige typer af cookies som der kan gøres brug af og som denne hjemmeside gør brug af. Det er derfor nødvendigt at indhente dit samtykke til disse forskellige cookies. Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage for denne hjemmeside hvis du ønsker det. Få mere at vide om hjemmesiden og hvordan data behandles på Persondata Politikken. Dit samtykke er gældende for følgende domæner: www.Medeno.dk. De forskellige cookies: Nødvendige cookies: Disse cookies hjælper med at gøre hjemmesiden anvendelig ved at aktivere de basale funktioner som f.eks. sidenavigation, og adgang til forskellige dele af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies. Præference cookies: Disse cookies gør det muligt for hjemmesiden at huske oplysninger generiske oplysninger om dig, for at gøre din oplevelse på hjemmesiden bedre. Det kan f.eks. indebærer cookies der registrerer dit foretrukne sprog, eller hvor i landet du befinder dig. Statistik cookies: Disse cookies hjælper med at give et overblik over hvilke dele af hjemmesiden der bliver brugt, hvornår og hvordan hjemmesiden bruges mm. Der bliver indsamlet og lavet rapporter ud fra disse oplysninger. Oplysningerne er anonyme, så der vises f.eks. blot hvor mange klik der har været på en bestemt side en given dag og ikke præcist hvem der har klikket. Marketing cookies: Disse cookies bruges til at spore brugere af hjemmesiden på tværs af websider. Formålet er at vise annoncer, der er relevante for den enkelte bruger. Uklassificerede cookies: Dette er de resterende cookies som ikke falder under ovennævnte kategorier, men som alle er med til enten at indsamle data og/eller forbedre din brugeroplevelse på hjemmesiden.

Luk