Hjernens rolle i forhold til dine smerter (Et hurtigt overblik)

Gennem den forskning, der er lavet inden for smerteområdet i de sidste par årtier, så ved vi nu at hjernen har en stor rolle i forhold til ens smerteoplevelse.

I dette indlæg vil jeg gøre dig klogere på hvilken rolle hjernen spiller i en smerteoplevelse – Måske du får dig et par AHA-oplevelser mens du læser med?

.

Smerter er komplekse, men ikke umulige at forstå

Smerter er komplekse og ikke kun én eller to ting har betydning for om du mærker smerter eller ej.

En smerteoplevelse er en kombination af mange forskellige faktorer. Hjernen er dog en utrolig vigtig medspiller i dette, men det er værd at huske på, at hjernen ikke er den ENESTE medspiller i smerteoplevelsen.

Har du nogensinde fået denne sætning at vide “Smerterne er kun i dit hoved“? For derefter at skulle lytte til en person forklare hvordan du skal forholde dig til dine smerter?

Jeg ved dette er en uhensigtsmæssig måde at præsentere smertevidenskab på. Jeg ved det, fordi jeg selv er faldet i denne fælde og jeg ved det, fordi jeg har lært af mine fejl og gudske lov blevet klogere.

Jeg har lært, at hvis jeg gerne vil igennem med mit budskab med den nyeste smerteteori og hvordan denne kan bruges som behandling, så bliver jeg virkelig nødt til at stille skarpt på de ord jeg bruger.

Nu sidder jeg ikke over for dig i en behandlingssituation, men jeg vil alligevel gerne dele denne viden med dig, så også du kan få en større forståelse af hvad der sker i din krop, når du mærker (længerevarende) smerter.

.

Smerter kommer da fra kroppen, ikke? 

At smerter stammer udelukkende fra kroppen er (desværre) stadig den gængse opfattelse i den brede befolkning og desværre florerer denne tankegang også stadig i vores sundhedssystem.

Jeg forstår denne tanke – Jeg har selv tidligere haft denne tanke – Og jeg møder stadig dette spørgsmål igen og igen.

Det er for mange ren logik at smerterne stammer fra kroppen, for det er jo i kroppen smerterne sidder. Om det så end er i ryggen, i det højre knæ, i venstre skulder, i begge albuer, i den ene lilletå, i nakken eller hvor man nu end har ondt henne.

For mange virker det logisk (og jeg forstår hvorfor) – At kroppen gør ondt, ergo er kroppen ansvarlig for smerteoplevelsen.

Mange tror stadig, at essensen i Descartes smerteteori er sandheden; Nemlig at hvis noget f.eks. brænder dig på foden, så går der et smertesignal op til hjernen (til et smertecenter), som fortæller, at der altså er noget der gør ondt nede på foden og dette smerte-input vil så få dig til at flytte foden væk fra det, der brænder foden.

Men det er ikke kroppens arbejde at producere smerter. Dette er en opgave for hjernen.

Lyder det som volapyk? At det ikke er din krop, der laver smerterne du mærker, nu hvor du så tydeligt kan mærke hvor du har ondt?

Så prøv at sæt det i kontekst med andre følelser du kan have i kroppen:

  • Tror du, at kærlighed stammer fra hjertet, når du mærker dit hjerte banke ekstra hurtigt efter et kys eller et kram?
  • Tror du, at tørst stammer fra din mund eller hals, når du får sådan en helt tør fornemmelse i munden eller halsen?
  • Tror du, at sult stammer fra din maves rumlen som du hører og mærker?
  • Tror du, at sorg stammer fra dine tårekanaler og de tårer der løber ned af dine kinder?
  • Tror du, at glæde stammer fra de muskler som trækker dine mundviger op i et stort smil?

Dette kan lyde helt absurd – Men alligevel er det helt almindeligt at tænke at smerter stammer fra kroppen.

Hvorfor skal følelsen af smerte være anderledes and de 100vis af andre følelser som vi også kan føle som mennesker?

Det er ikke kroppens opgave at producere nogen af disse følelser, men det ér kroppens opgave at videregive vigtig information til hjernen.

Det er derefter hjernens opgave at sortere, udvælge, organisere, planlægge og vælge en passende handling, ud fra alle de tilgængelige informationer, som der er tilstede.

 

Hjernens rolle i forhold til dine smerter

Lad mig lige gøre en ting helt klart: Når det handler om hjernens rolle i forhold til smerter, så handler det ikke om at sige, at smerterne er uvirkelige, noget du tænker dig til eller noget du finder på.
Det vil svare til at jeg påstår at den glæde du føler ved et godt grin i godt selskab ikke er virkelig, eller at den sult du mærker er noget du tænker dig til.

Så når jeg fortæller om hjernens rolle i forhold til smerter, ud fra den nyeste smerteteori, så vil jeg gerne have at dette står helt klart for dig. For jeg ved at hvis dette ikke står kniv skarpt i din bevidsthed når du læser om hjernens rolle i forhold til smerteoplevelsen, så kan det virke som om jeg (eller andre, der giver dig samme information), påstår at dine smerter ikke er virkelige.

En smerteoplevelse er altid virkelig, punktum, uanset hvad der har udløst den. Om det er en vævsskade (f.eks. et brækket ben), en psykisk overbelastning (f.eks. ondt i maven på grund af stress), en sygdom (f.eks. sklerose) eller en smerte, som der ganske enkelt ikke kan findes en årsag til, eller smerter som varer ved (længerevarende smerter), trods den oprindelige skade for længst er helet.

Så nu hvor jeg har slået det fast med 7-tommer søm, så lad mig fortælle dig lidt om hvad den nyeste smertevidenskab har vist i forhold til hjernens rolle i forhold til din smerteoplevelse.

 

Hvad er smertens rolle? 

For at forklare hvilken rolle hjernen spiller for smerteoplevelsen, så må jeg først fortælle om hele formålet med at mærke smerter.

Smerter er et beskyttelses-system! 

Smerter beskytter dig og din krop fra aktuel skade, potentiel skade, forværring af skade eller hvad hjernen vurdere kan være en trussel for din krop eller dig som person.

Smerter er altså hjernens måde at beskytte dig på!

Dette beskyttelses-system fungere helt efter hensigten ved personer, som kun oplever akutte smerter.

  • Er du ved at brænde dig på et varmt komfur er det godt med smerte
  • Har du lige forstuvet din fod er det godt med smerte
  • Har du brækket dit ben er det godt med smerte

Og så videre, du kan selv fortsætte listen.

Pointen er at hvis din krop har en aktuel skade, en potentiel risiko for skade eller risiko for forværring af skade, så er det godt at kroppen gør ondt – Smerterne får os nemlig til at ændre adfærd.
Smerter får os til at:

  • Beskytte området
  • Søge hjælp
  • Aflaste området
  • Undgå at komme i lignende situationer igen
  • Og så videre

Så hjernens beskyttelses-system (altså smerterne) virker fremragende efter hensigten! I hvert fald så længe der er tale om de akutte smerter.

Når smerterne bliver længerevarende (kroniske smerter), så er hjernens beskyttelses-system gået lidt over gevind og blevet alt for følsomt.
Dette skaber allodyni, hyperalgesi og generelt en længerevarende smerte. Dette kan du læse mere om i disse to indlæg: “Hvad er hyperalgesi og allodyni?” og “Hvorfor bliver akutte smerter kroniske?“.

Tilbage til hjernens rolle i forhold til dine smerter.

 

Sådan fungerer smerter (i grove træk) 

Som sagt er smerter et komplekst sammenspil mellem mange forskellige faktorer. Hjernen forholder sig til tonsvis af information hvert eneste sekund. Langt det meste af dette foregår dog i din underbevidsthed, så du ikke bliver bombarderet med ting du konstant skal tage stilling til.

Herunder har jeg prøvet at lave en hurtig og enkel forklaring af hvad der sker i din krop, når du mærker en akut smerte. Når jeg forenkler det så meget, så går der også information tabt. Hvis du gerne vil vide mere om den proces der sker, ved en akut smerte og hvordan denne oplevelse kan påvirke de næste oplevelser, så vil jeg varmt anbefale denne video, med Lorimer Moseley (videoen er på engelsk), videoen er sjov og let at følge med i: Lorimer Moseley – Why Things Hurt

Akutte smerter:

  • Kroppen fortæller “Hey, der er noget hernede på foden der er ved at gå i stykker!
  • Hjernen samler nu en masse forskellig information omkring:
  • Hvor på foden det mærkes
  • Hvordan det føles
  • Hvor vi er henne i tid og sted
  • Fra hukommelsen kommer der information omkring lignende tidligere oplevelser
  • Hvor vigtig vores fod er for dig og din levevis (f.eks. en fodboldspiller vs. en violinist)

Dette er blot nogle af de tonsvis af informationer, som hjernen forholder sig til på et splitsekund. Alt dette sker uden for din bevidsthed, det eneste du mærker er at din fod gør ondt og det får dig til at gøre noget. F.eks. at stoppe med at træde på den lego-klods som ligger på gulvet.

Vi har alle hver vores liv vi har levet, med hver vores oplevelser, erfaringer, minder, forståelse, planer for nutiden og fremtiden og så videre. Så hvilke informationer, netop din hjerne tager stilling til, det vil være forskelligt fra alle andre. Netop derfor er smerter også en individuel oplevelse.

Ud fra alle de tilgængelige oplysninger hjernen har at arbejde med, så tager hjernen altså en vurdering af, at det ikke er hensigtsmæssigt at lade foden blive på lego-klodsen med fuld kropsvægt, så du mærker derfor en (pinefuld) smerte, så du lynhurtigt får flyttet din fod.

Når du lige er kommet til dig selv igen oven på denne traumatiske oplevelse, så vil du også opdage at der rent faktisk ikke er sket nogen skade på din fod.
Du har hverken rifter i huden, blå mærker eller en forstuvet ankel at humpe rundt på.

De akutte smerter gjorde nemlig deres arbejde: De beskyttede din krop, takket være din hjerne, der satte denne beskyttelses-mekanisme igang.

Når man har længerevarende smerter, så sænkes denne “tolerancetærskel” for hvornår dette beskyttelses-system sættes i gang.
Der behøves altså ikke længere være fare for en vævsskade eller en faktisk vævsskade, før smerterne bulrer i kroppen.

Det vil svare til at få ondt i foden bare af at kigge på lego-klodsen på gulvet. Hjernen opfatter en potentiel risiko for fare og fordi hjernen er blevet overbeskyttende så sendes smertesignaler afsted laaaang tid før du overhovedet nærmer dig en truende situation.

Hvad hjernen opfatter som truende, altså hvor meget der skal til for at udløse beskyttelsen (smerter), det er vidt forskelligt fra person til person.

 

Smerter er et output fra hjernen

Hjernen tager en vurdering og hvis denne vurdering indebærer at vi skal passe på os selv og vores krop, så mærker vi smerte. Så enkelt er det.

Det kan være uendeligt svært at forstå og acceptere, at smerterne er et produkt af hvad vores hjerne mener om vores krop og bestemte situationer.

Helt ærligt” – Tænker du måske – “Jeg kan jo MÆRKE min ryg gør ondt!” Eller “Jeg kan jo MÆRKE at mine smerter i knæene bliver værre af at gå langt“.
Og dette er ganske korrekt – Hverken jeg eller andre folk, der har sat sig ind i moderne smertevidenskab sætter spørgsmålstegn om HVORVIDT du har ondt eller ej.
Det, der er essensen her, er at det er din hjerne, der producerer oplevelsen af smerte for dig, på lige fod med alle andre følelser du kan mærke i din krop.

Som jeg har prøvet at vise på denne lille illustration herunder, så er smerter ikke noget der kommer ind til hjernen (input), smerter er noget der går ud fra hjernen (output).
Det der kommer ind til hjernen er tonsvis af informationer, det der kommer ud er hjernens respons på disse indkomne informationer.

Smerter ind og smerter ud af hovedet

Din hjerne gør sit bedste for at beskytte dig og din krop bedst muligt. Nogle gange er det bare ikke så hensigtsmæssigt, det hjernen så foretager sig. Nogle gange er det yderst hensigtsmæssigt. Det kommer selvfølgelig an på den enkelte situation.

At smerterne er et output fra hjernen er for mig en god nyhed – Det betyder nemlig at man har alverdens muligheder for at arbejde med disse smerter. Helt bevidst, helt selvstændigt, helt uden bivirkninger og ofte med virkelig gode resultater.

En af disse måder er at lære mere om smertevidenskab, som du er i gang med når du læser med på min hjemme her. Viden om smerter, er behandling af smerter.
Netop derfor står der også flere steder på min hjemmeside at “Forståelse er vejen til forbedring”.

 

Kroppen er stadig en vigtig medspiller i det samlede smertebillede! 

Her er lige et par hurtige fakta til dig:

  • Ja, det er din hjerne der står for at producere smerteoplevelsen
  • Nej, du ville ikke mærke smerter hvis din hjerne bliver slået fra (narkose er et pragteksemplar på dette)
  • Ja, din hjerne bearbejder mere input end man først lige tror og næsten alt kan have indvirkning på en smerteoplevelse
  • Ja, din hjerne kan tænde og slukke for smerteoplevelsen uafhængigt af hvad der sker i kroppen
  • Nej, smerter er ikke noget du tænker dig til

Men midt i alt denne hjernesnak omkring smerter, så er det vigtigt at anerkende at kroppens tilstand/vævets tilstand/nervesystemets tilstand stadig har en indflydelse på det samlede smertebillede også når det kommer til længerevarende smerter.

Moderne smertevidenskab har lært os to meget vigtige pointer, nemlig:

  1. Skade er ikke altid lig med smerte
  2. Smerte er ikke altid lig med skade

Du kan altså godt have en skade, uden at have ondt (f.eks. en soldat der ikke mærker han bliver skudt i benet i kampens hede, eller det blå mærke på dit lår, som du ikke aner hvor kommer fra).

På samme måde kan du have smerter uden at have en skade (f.eks. fantomsmerter, hvor man slet ikke har den legemsdel der gør ondt, eller at du får ondt af at træde på en lego-klods trods din fod ikke fejler noget efterfølgende).

Studier viser også at ved længerevarende smerter, så kan nervesystemet i kroppen, altså det perifere nervesystem faktisk ændre sig. Læs mere om det perifere nervesystem.

Hvordan vores nervesystem kan ændres ved længerevarende smerter, det er en længere smøre og faktisk ret kompliceret. Jeg har endnu ikke knækket koden til hvordan jeg skal forklare dette på en enkel måde og helt ærligt så hører det til i et indlæg for sig selv.

Men vid dette:

Trods det er hjernen, der står for at producere selve smerteoplevelsen, så er signalerne fra din krop langt fra ubetydelige.

Når du har længerevarende smerter, så er sammenhængen mellem dine smerter og tilstanden af dit væv  dog betydeligt mindsket. Det vil sige, at dine smerter altså ikke nødvendigvis er lig med at du konstant er ved at gå i stykker eller dine smerter er tegn på skade! Nærmere at din hjerne har skruet op for fuld hammer for beskyttelsen, så meget at det er uhensigtsmæssigt.

Vores nervesytem er plastisk – Det vil sige, at det er i stand til at forandre sig.
Når det kan forandre sig til det dårligere (altså længerevarende smerter), så kan det også forandre sig til det bedre.

 

Vil du gerne vide mere om hvad du kan gøre for at forbedre og udvide dine muligheder for smertelindring? Det kan du læse meget mere om i indlægget “Smertebehandling og dine forskellige muligheder“.

 

Signatur

 

Ressourcer: 

Bøger:

error: Indholdet er beskyttet