Hvad er hyperalgesi og allodyni? (En forståelig beskrivelse af de 2 termer)

Kender du det med at få 100 forskellige fagudtryk at vide?

… Eller læse dem i din journal og ikke ane hvad det betyder?

Når man har smerter, så er der rigtig mange forskellige udtryk der lyder meget indviklede og kloge når sundhedsprofessionelle bruger dem – men hvad betyder det egentlig?

Personligt synes jeg det er vigtigt, at du ved hvad de beskrivelser, der bliver brugt om dig og dine smerter er til at forstå.

Hyperalgesi og allodyni er to af de ord, som er gode at kende hvis man har længerevarende smerter. For chancen for at man hører netop disse to ord blive brugt om en selv, er ret store.

Ordene i sig selv er selvfølgelig ikke vigtige, men det er meningen bag disse ord.

For nogle kan dette give en del ”Aha-Oplevelser” og det er altid rart at vide hvorfor ens krop reagere som den gør.

 

Hvad betyder hyperalgesi?

Kort fortalt:

Hyperalgesi = Overdreven reaktion på en vævsskadelig stimuli

Og her vil jeg altså gerne lige påpege at det er NERVESYSTEMET og HJERNEN der overreagere ikke personen selv.

Det vil sige, at hvis en person uden hyperalgesi bliver stukket af en nål på hånden (skadeligt for vævet), så vil dette selvfølgelig gøre ondt i et vist omfang.

Men hvis en person MED hyperalgesi bliver stukket på hånden på samme måde med samme nål, så vil dette udløse langt større smertereaktion.

Det vil altså sige, at hyperalgesi betyder, at alle vil kunne mærke smerten der bliver udløst af den vævsskadelige stimuli, men en person med hyperalgesi vil bare føle det i langt større omfang.

Måske vil en lille nål føles som en stor syl eller måske en hel nålepude.

 

NormalHyperalgesi
StimuliLille prik med en nålLille prik med en nål
ResponsDet gør en smule ondt og man er ikke i tvivl om at man bliver prikket til med en nål.

Det gør ondt som forventeligt.

Det gør meget ondt. Det føles som om man bliver stukket meget hårdt eller med noget større end en lille nål.

Det gør mere ondt end forventeligt.

 

Hvad betyder allodyni?

Kort fortalt = Smertefuld reaktion på ikke-vævsskadelig stimuli

Når vi mærker smerter er det fordi vores væv sender faresignaler/advarsler op til hjernen, disse informationer vurderer hjernen så og hvis hjernen vurderer der er grund til at skabe opmærksomhed på området, så sørger hjernen for at vi mærker smerte (se også denne artikel – “Hjernens rolle i forhold til dine smerter“).

Det er dog ikke altid vores væv, nervesystem og hjerne har styr på hvad der i virkeligheden er farligt/skadeligt og bør gøre ondt.

Nogle gange overreagerer hele faresignal-systemet/beskyttelses-systemet fuldstændig og producerer derfor smerter, selvom det slet ikke er logisk. Kroppen og hjernen er altså blevet alt for følsomme over for forskellige former for stimuli.

Det vil sige at hvis en person uden allodyni bliver rørt på hånden med en vatpind, så vil dette ikke gøre ondt. Personen vil bare registrere, at der er noget der rører ved hånden.

Men hvis en person MED allodyni bliver rørt på samme måde på hånden og med den samme vatpind, så vil denne person føle berøringen som smertefuld.

Det vil altså sige at selv ting, der ikke BURDE gøre ondt, gør ondt.

NormalAllodyni
StimuliAt blive berørt med en vatpindAt blive berørt med en vatpind
ResponsMan mærker der er noget, der rører ved ens hud. Det er blot noget man ser som en neutral stimuli.

Det gør slet ikke ondt.

Man mærker, der er noget der rører ved ens hud og det er (meget) smertefuldt at blive berørt.

Det gør ondt at blive berørt.

Mange ting påvirkes

Dette kan også relatere sig til andre ting, end blot berøring af forskellig slags.
Man kan også blive ekstra følsom over for andre typer af stimuli – En meget velkendt en af slagsen er varme/kulde påvirkning.

Hvis man har en skade på den ene hånd og ikke på den anden og man så går uden for på en kold dag uden handsker på, så vil den skadede hånd temmelig sikkert give lidt mere “lyd” fra sig, end den raske hånd.

Dette betyder jo ikke at den ene hånd bliver mere kold end den anden, blot at hjernen og kroppen er mere opmærksom på at passe på den hånd med en skade.

Denne “vane” med at passe på et bestemt område af vores krop, kan hjernen og kroppen få smag for at gøre.

Så selvom skaden i hånden, man oprindeligt havde for længst er helet, så har hjernen svært ved at skrue ned for denne ekstra opmærksomhed på området.

Dette kan blive en del af smertebilledet, for personer med længerevarende smerter. Smerter, der bare ikke vil gå væk og som kan blive provokeret af de mindste ting.

Og selv en ting som at stikke sin hånd ud i regnen som på billedet øverst, kan føles helt forfærdeligt.

 

Hvilken betydning har det på sigt?

Hyperalgesi og allodyni starter som regel i det skadede område (*men ikke altid! Skade er ikke nødvendig for at en smerte kan opstå).

Det vil sige at hvis du har brækket håndleddet og har længerevarende smerter heraf, så vil der typisk enten være hyperalgesi og/eller allodyni i hånd og op til albueniveau.

Man vil typisk ikke opleve øgning i smerterespons i f.eks. ankel og knæ – I hvert fald ikke til at begynde med.

Det er nemlig sådan, at har man smerter i lang tid så bliver vores nervesystem og vores hjernes respons på stimuli sensitiviseret;

Det bliver dårligere og dårligere til at skelne mellem hvad der bør give smerter og hvad der ikke bør give smerter

… Altså hvad der er farligt og hvad der ikke er farligt.

Først sker denne forandring lokalt omkring skadesstedet, men går man med smerter i mange år, så kan denne sensitivering begynde at brede sig til resten af kroppen.

Så folk med længerevarende smerter, har ikke bare smerter hele tiden, de kan også føles værre, selv smerter fra andre steder i kroppen end hvor man startede med at have ondt.

Så hvis en person med længerevarende smerter snitter sig i fingeren når der laves aftensmad eller slår tåen ind i et bordben, så er der stor sandsynlighed for at smerterne vil føles langt kraftigere, end ved folk der ikke går og har smerter dagligt.

 

Hyperalgesi og allodyni af medicin

Desværre er det meget normalt at hyperalgesi og allodyni forekommer som bivirkninger til nogle former for medicin.

Herunder især opioider som desværre alt for ofte og i for stort omfang bliver udskrevet til personer med længerevarende smerter inden for det muskuloskeletale område (muskler, sener, ledbånd, knogler).

Man har kendt til denne kendsgerning, at opioider kunne føre til flere smerter, så tidligt som i det 19. århundrede. Desværre er dette stadig et kendt problem.

At administrere smertestillende medicin, især over en længere årerække til den samme person, kræver ekspertise, da dette er et meget komplekst område inden for lægevidenskaben.

Jeg vil ikke gå mere ind i emnet, på nuværende tidspunkt, eftersom jeg er fysioterapeut og ikke læge. I stedet har jeg nederst i dette indlæg under ressourcer linket til et par videnskabelige artikler, om netop dette emne.

 

Andre faktorer, der påvirker hyperalgesi og allodyni

Eftersom smerte er et output fra hjernen og hjernen hele tiden får mange forskellige informationer at forholde sig til, så er der også en del forskellige faktorer, der kan påvirke oplevelsen af smerte.

Nogle af de faktorer man har fundet af, kan øge ens hyperalgesi og allodyni er psykisk stress og bekymrende tanker om ens krop og helbred.

Tænk på det sådan her: 
Hjernen bestemmer om du mærker smerte eller ej. Smerte er en beskyttelses-mekanisme fra hjernen, som får os til at reagere og passe på os selv. Hvis hjernen mener, at et område skal beskyttes er en god forsvarsmekanisme at få det område til at gøre ondt.

Forestil dig så en hjerne, der er psykisk stresset. Denne hjerne skal stadig tage stilling til informationerne fra kroppen OG nu også andre faretruende informationer.

Dermed er konklusionen fra hjernen:

MERE BESKYTTELSE!

Og mere beskyttelse = Mere smerte.

Forestil dig så en hjerne, der er bekymret for hvorvidt et område af kroppen kan klare en given belastning.

F.eks. om ryggen kan klare at bukke sig ned og samle en kasse op fra gulvet.

Hjernen er meget bekymret og konkluderer derfor at det er nødvendigt med MERE BESKYTTELSE! Og mere beskyttelse = Mere smerte.

 

Afrunding 

Hyperalgesi og allodyni hører altså ofte (desværre) sammen med længerevarende smerter.

I denne forbindelse er det ekstra vigtigt at forstå at smerter IKKE er lig med vævsskade, men at smerter er et udtryk for hvad hjernen mener om situationen.

Er du i tvivl om du har hyperalgesi eller allodyni, så tag en snak med din læge og/eller din fysioterapeut.

Det er altid rart at få en snak om ens smerter, og hvad der foregår i ens krops – for kun når man forstår hvad der sker, kan man være tryg ved situationen.

Forståelse er vejen til forbedring. Ved at have læst denne artikel, så har du allerede hjulpet dig selv.

 

Ressourcer: 

 

Signatur

 

 

 

error: Indholdet er beskyttet

Hvis du bliver ved med at bruge denne side, accepterer du brugen af cookies på siden. Mere information

Cookie indstillingerne på denne blog er sat til "accepter cookies" for at give dig den bedste oplevelse muligt. Hvis du fortsætter med at bruge denne blog, uden at ændre dine cookie indstillinger eller hvis du klikker "Accepter", så samtykker du til dette.

Luk