Kropsholdning og smerter: Hvor stor er sammenhængen egentlig?

Lad os tage en hurtig håndsoprækning:

Hvor mange her, har prøvet at få at vide, at det er nødvendigt at “rette sig op”, “stå ordenligt” eller “sidde korrekt” for med dén kropsholdning, man har sig, så er det klart at man har ondt?

Okay, måske er det mest et tankeeksperiment fra min side lige nu….

Men jeg forestiller mig du sidder på den anden side af skærmen lige og har lyst til at række din hånd op.

Hvorfor?

Fordi laaaangt de fleste af os har fået dette at vide på et eller andet tidspunkt i vores liv.

Men er det rigtigt?

Hvor stor betydning har kropsholdningen egentlig for de smerter du mærker?

Dette er emnet, som jeg dykker ned i med denne artikel.

 

Tro ikke på alt du hører og læser

Jeg vil få aflivet nogle myter og jeg vil i stedet erstatte det med viden og fakta, som efterhånden er alment kendt inden for den del af sundhedssystemet, som følger med i den nyeste viden inden for smerteområdet.

Heldigvis:

Så er det med kropsholding og smerter, som det er med så mange andre ting:

Vi bliver hele tiden klogere!

– Smerter, kropsholdning og hvordan disse to ting hver især påvirker hinanden er ingen undtagelse.

Nogle har det dog med at “hænge lidt i bremsen” og stadig bruge forældet viden, når der skal forklares smerter og årsagssammenhænge, så måske du hører noget andet “ude i byen”, men så stil dig selv lidt kritisk og spørg “Hvor ved du egentlig det fra?

Det, jeg har med i denne artikel, er bygget på viden fra videnskabelige artikler, så hvis du er i tvivl om hvor jeg egentlig ved disse ting fra, så ved du hvor du kan læse mere.

Har du også gemt en lille nørd i dig? Så tag et kig på min Vidensbase hvor jeg har linket til de videnskabelige artikler, der ligger bag indholdet her på siden. Jeg har desuden også linket til en masse andet godt, lige fra podcasts, videoer og bøger både inden for smertevidenskaben og mere bredt omkring os som hele mennesker.

Men lad os lige tage det helt fra begyndelsen og blive enige om hvad vi snakker om, når vi siger kropsholdning.

 

Hvad er kropsholdning?

Inden jeg går i gang med at snakke om smerter, kropsholdning og forskellen på viden og myter inden for dette område, så vil jeg lige gøre dig skarp på hvad jeg (og mange andre sundhedsprofessionelle) mener, når der tales om “kropsholdning” eller blot “holdning”.

Kropsholdning kort forklaret

Vores krop består af blandet andet muskler, sener, knogler, ledbånd (og et nervesystem der styrer det hele).

Dette kaldes også “bevægeapparatet”.

Altså:

Den del af vores krop, som vi bruger til at bevæge os med.

Så er der andre dele af vores krop, som har andre funktioner, som for eksempel vores mave-/tarm system, vores immunsystem og hvad vi ellers har af spændende ting.

I denne artikel holder jeg fokuset på bevægeapparatet.

 

Dit bevægeapparat/din krop kan du positionere i forskellige stillinger; Altså i forskellige kropsholdninger.

En kropsholdning kan være mange ting.

Det kan være en siddende stilling, en stående stilling eller en liggende stilling og de mange forskellige variationer, der er af dette.

Den kropsholdning du indtager, kan være påvirket af flere forskellige ting, såsom:

  • Arbejdssituation (måske kræver det at der indtages en bestemt stilling)
  • Tyngdekraften (altid en faktor!)
  • Vaner (betyder mere end du lige går og tror)
  • Anatomiske begrænsninger (f.eks. et stivgjort led eller medfødt knoglemisdannelse mm.)
  • Funktions-begrænsninger (f.eks. smerter der begrænser et lændesvaj eller et strakt knæ)
  • Til dels tillærte “korrektioner” (f.eks. tillært “skuldrene tilbage i baglommerne” eller “skubbe hagen tilbage” mm.)

En kropsholdning er altså en stilling, som du holder kroppen i, i en rum tid.

Men:

Selvom det kan føles som om du sidder helt stille, så er der alligevel et dynamisk samspil mellem dine muskler i gang og faktorer som vaner og tilpasninger til forskellige fysiske begrænsninger/behov tages der også højde for mere eller mindre automatisk, når du vil placere dig selv i en bestemt stilling.

Et hurtigt eksempel:

Når du står op er dine muskler på arbejde, for at modarbejde tyngdekraftens virkning og holde dig oprejst.

Hvis du rejser dig op og mærker efter, vil du måske kunne mærke hvordan du står og svajer en smule fra side til side, eller frem og tilbage for at holde balancen.
Det er meget små bevægelser dine muskler sætter i gang, men kroppen er ikke i stand til at være fuldstændig stationær i ret lang tid af gangen.

Bare du trækker vejret eller bliver det mindste distraheret så vil dine muskler arbejde på at holde en stilling, som ellers udefra kan se helt statisk/stillestående ud.

 

Kropsholdning og komfortzone 

Vores kropsholdning fortæller rigtig meget om vores generelle tilpashed og også inden for hvilke rammer du føler sig tryg ved brugen af din krop.

Har du smerter er din “komfortzone” (stort set) altid mindsket.

Altså:

Du har ikke lyst til at lave de heeelt store arm- eller benbevægelser – Selvom du måske godt kan. Men det ligger uden for din komfortzone.

Så måden vi positionere os selv på, er som regel en afspejling af hvordan vi har det bedst.

Selvfølgelig er der også undtagelser, som f.eks. hvis du føler at man “skal” sidde ret op og ned, fordi du sidder over for din fysioterapeut. Måske en fysioterapeut som gang på gang har sagt at din kropsholdning er med til at forværre smerterne eller lignende. Så anstrenger du dig liiiige lidt ekstra for at gøre det der bliver sagt.

Og her er humlen netop igen:

“Du anstrenger dig for…”, og hvorfor anstrenger du dig? Fordi det ikke falder naturligt eller er uden for din komfortzone.

 

Kropsholdning og følelser 

Vores kropsholdning afspejler også vores følelser.

Følelser som kan være alt fra glæde, sorg, vrede, overraskelse, dominerende, selvsikker, usikker, undertrykt og så videre.

Grunden til jeg også nævner dette, er fordi det bestemt ikke er “en let sag” at ændre på sin kropsholdning.

Der er mange forskellige faktorer, der spiller ind på hvilken kropsholdning du indtager og at ændre på dette er ikke noget du bare lige kan gøre.

Noget helt andet er så, om du bør ændre på din kropsholdning og om det overhovedet kan betale sig at tage kampen op og prøve at ændre på den.

 

Kropsholdning og dennes symbolik

Vi er allesammen hele mennesker. Basta.

Alt hvad vi tidligere har oplevet, minder, erfaringer, viden, køn, alder, kultur, anatomi, fysiologi og alt der i mellem har hver sin rolle at spille – OGSÅ når det kommer til kropsholdning.

Dette er ofte noget man kan glemme at tage højde for, når man kigger på folks kropsholdning og derefter giver denne kropsholdning en betydning eller en mening.

Altså når man tilfører kropsholdningen en vis form for symbolik.

  • Hvis man ser en person sidde og “falde sammen” i en stol i stedet for at sidde ret op og ned, så kan man godt få tanken “Han er nok doven…“.
  • Måske ser man en person sidde helt ret op og ned, som med et kosteskaft i ryggen og så tænker man måske “Hun må være en skrap dame!“.
  • Hvis man ser en person stå og kigge ned på sin telefon, sådan med hagen lagt helt ned til brystet, så kan det også være man får tanken “Nøj, han får ondt i nakken senere!

Men hvor stammer disse automatiske tanker egentlig fra?

Hvorfor ikke tænke “Det ligner en dejlig afslappet stilling” eller “Gad vide om hun er stivgjort i ryggen” eller bare helt lader være med at tænke noget som helst, når man ser en person med hovedet bukket helt forover for at se på telefonen.

Selvom vi ikke lægger mærke til det, så bliver vores tanker og hvordan vi tolker ting, påvirket af det samfund vi lever i.

Tyg lige en ekstra gang på den:

Vores tanker og hvordan vi tolker ting er påvirket af det samfund vi lever i.

Den kultur, der omgiver os og den viden som gives til os fra medierne spiller altså en vigtig rolle!

Hvis der aldrig var nogen der havde fortalt dig, at man “Bør sidde ret op og ned, for at falde sammen i ryggen kan give problemer” hvad ville du så gøre, når du ledte efter en behagelig stilling at være i?

Hvis der aldrig var nogen der havde fortalt dig at “Kigge ned i lang tid af gangen kan give ondt i nakken (eks. “mobilnakke”)” ville du så tænke over det?

Temmelig sikkert ikke.

Dette er alt sammen noget som er blevet tilført fra vores kultur og bygger i virkeligheden mere på hvad der findes som æstetisk frem for hvad der egentlig er korrekt videnskab.

 

En fjer bliver hurtigt til 5 høns!

Folk har siden tidernes morgen kigget ned i lang tid af gangen!

Men…

Der findes ikke en “Bog-nakke”, en “Strikke-nakke”, en “Laboratorie-nakke”, en “Lægge-kæmpe-pusselspils-nakke” og så videre.

Spørg dig selv:

Er en indfødt fra junglen bekymret over sin “korrekte” siddestilling eller manglen deraf eller er eskimoen bekymret over at få “Fiske-nakke” efter flere timers fisketur?

Når det bliver stillet sådan op, så kan det virke som en helt absurd sammenligning, men for mig er det absurd at tænke at vores krop skulle være anderledes end de mange andre mennesker i verden.

Især fordi den værdi, vi her i Vesten, tillægger kropsholdning og dennes sammenhæng med smerter, stammer fra virkelig (VIRKELIG) dårlig videnskabelig evidens.

Så hvad er egentlig myter og hvad er fakta?

 

Myter og Fakta omkring kropsholdning og smerter 

Jeg har samlet nogle af de mest fremtrædende myter omkring kropsholdninger og smerter og argumenteret for hvorfor det er myter (og ikke fakta), med diverse studier.

Det skal lige siges, at jeg kun har taget et udpluk af de mange, mange studier med, så selvom det kan se ud som om jeg har taget mange med, så vid at der findes læssevis flere, der underbygger disse fakta.

 

Myte: “Der findes én rigtig kropsholdning og resten er forkerte”

Først og fremmest så vil jeg gerne lige have på det rene, at det er umuligt at definere hvad der er “rigtig” og “forkert” kropsholdning.

Så allerede dér, er der problemer når/hvis en person prøver at argumentere for en rigtig/korrekt kropsholdning.

Fordi:

Hvem skal egentlig bestemme hvad der er rigtigt og forkert for os alle sammen?

Der er ingen af os der er 100% ens, så hvorfor skulle der være noget, der er 100% rigtigt for alle?

Det ville svare til at sige, at alle skal gå med størrelse 40 i sko. Det giver ganske enkelt ikke mening.

Alligevel, så ved jeg godt, at der ofte snakkes om den “rigtige” kropsholdning på den ene eller anden måde.

Det kan være med udsagn som:

  • “Få en rigtig kropsholdning, ved at…”
  • “Har du en forkert kropsholdning, så prøv at…”
  • “Sæt dig ordenligt på stolen” (implicit; Der er en mere korrekt måde at sidde på)
  • “Ret dig op” (implicit; Det er mere rigtigt at stå ret op og ned)
  • “Forkert kropsholdning fører til…”
  • Og så videre

Nogle gange bliver ordene “rigtig” og “forkert” endda brugt som salgs-argumenter for diverse “hjælpemidler” og “gadgets”

I bund og grund ting og sager, som man kan købe sig fattig i for at rette op på “fejlen”.

Mimi and Eunice stripe

Fantastisk arbejde af Nina Paley

Ovenstående lille “stribe” kan riiiiigtig mange af os nok nikke genkendende til. Enten siger vi det selv til andre, eller også har vi fået det at vide af en anden.

Sikke noget…

Hvorfor skabe vores egne problemer?

Vi kan mere eller mindre ubevidst komme til at skabe vores egne problemer, ved at gå og tænke at det vi gør, er forkert.

Hvis jeg hele tiden gik med tanken om at “Sidder jeg og falder sammen i min lænd, så får jeg smerter” så har dette potentiale til at blive en selvopfyldende profeti.

Fordi:

Hvis jeg så fangede mig selv i at sidde med lænden rundet, ville jeg automatisk tænke at jeg gjorde noget forkert,  måske endda tænke at jeg gjorde skade på mig selv – Og hvis hjernen tænker, der er fare på færde så sættes alarmberedskabet i gang;

Dette alarmberedskab er smerter!

Smerter som et alarmsystem eller et beskyttelses-system kan du læse mere om i indlægget “Hjernens rolle i forhold til dine smerter“.

I virkeligheden så er det sådan at personer uden smerter, faktisk oftest sidder med en rund ryg.

Dette er ikke noget der giver smerter, dette er bare en naturlig stilling at indtage når du er afslappet.

Det er ikke en stilling som på nogen måde har noget med smerter at gøre eller som fremprovokere smerter i sig selv.

 

Myte: “God kropsholdning kræver en ekstra indsats”

Myten bygger altså på tanken omkring at man skal yde en indsats for at have en “god” kropsholdning.

Enten skal man tage sig sammen og ikke være så doven eller også så skal man træne nogle muskler stærkere og strække andre muskler ud så de ikke er så stramme og trækker en i en forkert retning eller hvilken anden forklaringsmodel der nu er blevet brugt til at underbygge denne skøre påstand.

Men pointen er, at der skal en ekstra indsats til, for at holde en god kropsholdning. I følge myten selvfølgelig.

Som jeg allerede har været inde på, så er vores kropsholdning en kombination af mange forskellige faktorer, der spiller ind.

En meget vigtig faktor er blandt andet vores vaner og NØJ hvor kan det være svært at bryde sine vaner!

Dét kan vi vist alle sammen skrive under på.

Så jeg er enig i at, det at ændre på sin kropsholdning kan kræve en ekstra indsats, for det er ikke noget man bare lige gør. Faktisk er det ofte en tabt kamp på forhånd, som det ikke kan betale sig at gå krig med, men mere om det lidt senere.

Tilbage til det med at en “god kropsholdning kræver en ekstra indsats”:

Hvis du bliver nødt til at øge din indsats, for at holde kropsholdningen, så er det som regel et tegn på at det ikke er hensigtsmæssigt.

Så:

Hvis du føler at du skal bruge ekstra kræfter på at holde en bestemt stilling, så vil dette temmelig sikkert ikke være noget som kommer til at fungere for dig på lang sigt.

Din hjerne vil altid prøve at gøre dig så effektiv som mulig. Hvilket jo er meget smart!

Så hvis en stilling ikke er specielt effektiv eller kræver en ekstra indsats, så er det ikke særlig sandsynligt, at du vil kunne holde denne stilling ret længe.

Prøv at lav dette lille eksperiment:

  1. Sæt dig ret op og ned på stolen. Træk skuldrene godt tilbage og nedad og skyd brystet frem. Dette kaldes ofte at “sætte skulderbladene ned i baglommerne”. Hold denne stilling med skuldrene trukket tilbage og prøv så at række frem foran dig, som om du skulle nå et glas vand. Mærk efter hvordan det føles at skulle bruge din arm, mens dine skuldre er “sat på plads”.
  2. Prøv nu at sidde afslappet på stolen og slap af i dine skuldre. Lad skuldrene hvile på en måde som falder dig naturligt. Prøv nu at række frem foran dig, som om du skulle nå et glas vand. Mærk efter hvordan det nu føles, at skulle bruge din arm mens dine skuldre er afslappede og får lov til at følge deres naturlige bevægelser.

Hvad skulle du bruge flest kræfter på? Hvad var det sværeste og det letteste at gøre?

Du vil temmelig sikkert opleve at “skuldrene på plads”-scenariet var det sværeste at gøre.

Alligevel er der mange der snakker om at dette er den “rigtige” eller “korrekte” måde at sidde på og gøre ting på. Og hvis det er svært at gøre det, så er det blot fordi man skal øve sig noget mere. At man skal træne noget mere. At man ikke er stærk nok og så videre.

Men igen;

Vores hjerne vil altid prøve at gøre os så effektive som muligt og det er ikke effektivt at sidde med skuldrene fastlåst på den måde, når man gerne vil bruge sine arme.

Ergo bliver det utroligt svært at opretholde sådan en stilling, for hjernen vil automatisk prøve at bryde med denne kunstigt opstillede kropsholdning.

Løsningen er som regel ikke at øge ens evne til at holde en bestemt stilling fordi denne stilling anses som “korrekt”.

Løsningen:

Det der istedet er løsningen er at finde en stilling, der kræver en mindre indsats.

Med hensyn til kropsholdning betyder det, at den kropsholdning der er bedst for dig, er den der føles mest ubesværet.

Undtagelsen:

Der hvor det kan være hensigtsmæssigt at øve sig i nye vaner og kropsholdninger, er hvis man lægger mærke til at det mønster man har i forvejen faktisk er meget anstrengende.

Er det f.eks. anstrengende eller smertefuldt at stå på en bestemt måde, kan det være hensigtsmæssigt at ændre dette til noget der er mere ubesværet. Det samme gælder med ligge- og siddestillinger.

Men lad mig understrege, at det ikke giver mening at ændre på noget blot for at gøre det mere “korrekt”.

* Som en lille sidenote vil jeg lige anerkende at nogen også har en forfængelighed, der også skal tilgodeses.
Det vil sige, at nogle bevidst bruger ekstra energi på at holde en bestemt kropsholdning, på grund af den signalværdi det giver til omverdenen.
Men igen – Dette er altså mere for den enkeltes egen fornemmelse af æstetik og har ikke noget belæg i videnskaben for “rigtig” eller “korrekt” kropsholdning.

 

Myte: “Dårlig kropsholdning er årsag til smerter”

Det her er en af de virkelig store og sejlivede myter!

Dette udsagn kan desuden tilpasses forskellige scenarier som f.eks. det at kigge ned på sin telefon (“mobilnakke”) er årsagen til smerter.

Eller det at krumme i lænden når man sidder ned er årsagen til smerter.

Eller at have skuldrene trukket frem er årsagen til smerter.

At stå med et for stort lændesvaj er årsagen til smerter og så videre.

Der er massevis af eksempler på hvor “dårlig kropsholdning” bliver gjort til skyldneren for smerterne!

HVIS denne myte var sand, så ville folk med anatomiske afvigelser (og disse folk er nærmere reglen end undtagelsen!) have mere ondt end folk, der ikke har disse anatomiske afvigelser, men flere studier har vist at dette ikke er tilfældet.

Essensen af dette er:

Billede af rygsøjle

Hvis du f.eks. er født med affladet lændesvaj, så har du “per definition” en “dårlig kropsholdning”, fordi du aldrig kommer til at indtage “korrekt” kropsholdning, fordi det kan din krop ganske simpelt ikke på grund af den anatomiske sammensætning du er født med.

– HVIS ovenstående myte var sand, så ville folk med sådan nogle anatomiske afvigelser jo gå med konstante smerter!

Dette er bare ikke tilfældet!

Folk med afvigende anatomi har ikke flere smerter end alle andre folk i verden.

Faktum er, at siddende, stående og liggende kropsholdninger er meget varieret fra person til person og det er faktisk sådan at afslappet, bøjet kropsholdning i siddende sparer energi og er karakteristisk for måden vi sidder på.

Igen er det også relevant lige at være lidt kritisk, for hvad er “dårlig kropsholdning”?

Hvem bestemmer det? Hvem har besluttet hvad der er rigtigt og forkert og så trukket den definition ned over hovedet på os alle sammen?

 

Kropsholdninger og skrækkampagner

Som jeg allerede har været inde på, så kan der nogle gange blive lagt fokus på nogle ting, som slet ikke er relevante.

En fantastik eksempel på dette er: “Mobil-nakke”

Det er da virkelig et pragteksemplar af en skræmmekampagne, der er løbet helt af sporet og som ingen bund har i faktiske videnskabelige fund.

HVIS det var så stort et problem at kigge ned i længere tid af gangen, hvorfor har der så ikke gennem tiden været en “Bog-nakke” en “Samle-Ris-På-Marken-Nakke” en “Skak-nakke” og så videre.

Nogle af disse udtalelser omkring det “skadelige”, der kan være ved at kigge ned i lang tid af gangen, er nogle gange bygget på virkelig dårlige studier, som det her studieAssessment of Stresses in the Cervical Spine Caused by Posture and Position of the Head (2014)” .

Fra det her “studie” er der en meget anvendt illustration, som du kan se herunder:

Illustration fra studie om nakkesmerter

Det de prøver at fortælle med disse data er:

At kraften/tyngden ned gennem nakken øges jo mere nakken bøjes forover (som i: Dit hoved bliver tungere at holde, jo mere du kigger ned af).

I følge disse data så er kraften gennem nakken ca. 4,5 kg i neutralstilling og omkring 27 kg hvis nakken er bukket 60 grader.

Hvis du ikke allerede har klikket på linket til studiet, så prøv lige at gøre det. Her er linket igen.

Når du ser selve “studiet” så forstår du hvorfor jeg er så skeptisk over for at bruge sådanne studier, som begrundelse for udtalelser som “Det er skidt for din nakke at kigge ned”.

Studiet indeholder i alt 3 sider med følgende:

  • 1. side: Forside
  • 2. side: ½ side med tekst og ½ side med ovenstående illustration
  • 3. side: Knap ½ side med tekst

Så helt ærligt…

Hvor er det videnskabelige grundlag for at lave ovenstående illustration og kalde dette for “sandheden”? Eller bare drage nogen som helst konklusioner ud fra det?

Det ENESTE dette studie har, er en illustration som er hurtig og appelerende at dele på de sociale medier.

 

Kender du en garder?

Lad mig lige hurtigt vende tilbage til myten “Dårlig kropsholdning er årsag til smerter”, for hvis dette var sandt, så ville det modsatte af denne påstand jo betyde at man var smertefri.

Altså:

At “God kropsholdning holder dig smertefri”.

Men kan det nu også passe?

Her er et lille eksempel med en garder:

Tænk på en garder, der står vagt foran Amalienborg.

Garder

Om nogen så må de da have det, der anses for “korrekt” stilling og denne stilling holder de i mange timer!

Men!

Hvis du nogensinde møder sådan en garder (når han/hun ikke er på vagt), så spørg: “Er du så smertefri mens du står der hele dagen helt perfekt og lige efter bogen?

(Hvis du ikke lige møder en garder i nærmeste fremtid, kan jeg afsløre at de bestemt ikke er smertefri, når de står der med deres “korrekte stilling” igennem en hel vagt!).

Vores krop er skabt til bevægelse og det er ved en god balance mellem bevægelse og hvile at vores krop har det bedst.

Det nytter ikke noget at holde en “korrekt stilling” for at undgå smerter. Dette vil altid være en tabt kamp.

Det der til gengæld virker, og som der er evidens for, er at vores krop har det bedst med regelmæssig bevægelse.

Så:

Bevæg dig, for at undgå at din kropsholdning skaber problemer for dig og stop med at tænke over “rigtig” og “forkert” kropsholdning!

Hvis du oplever en smerte eller smerteøgning så bevæg dig i stedet for at tænke, at det er fordi du har siddet forkert eller gjort noget forkert. I virkeligheden er det bare din hjerne der fortæller dig, at det vil være mest hensigtsmæssigt at skifte stilling eller bevæge dig.

Så mærker du smerter eller ubehag ved en bestemt kropsholdning/stilling, så sig pænt tak til din hjerne for påmindelsen og let så bagdelen.

For ja, det er bare en påmindelse fra hjernen, hvis du mærker smerter i forbindelse med en kropsholdning – Smerter er ment som en alarm.

Denne alarm går i gang før du gør skade på dig selv og det er altså virkelig svært at gøre skade på sig selv ved at sidde i en bestemt stilling! Vi er altså ikke lavet af papirstyndt glas!

 

Myte: “Du skal træne dig til en god kropsholdning”

Når dette bliver sagt, så bliver det ofte sagt i en sammenhæng med specifikke øvelser, der skal laves for at få denne famøse “gode kropsholdning”.

Det kan for eksempel være at du bliver bedt om at lave nogle skulder øvelser for at få “skuldrene på plads”.

Det kan også være du bliver bedt om at lave mave- og ryg øvelser for ikke at sidde og krumme i ryggen.

Det kan også være du bliver bedt om at lave nogle bestemte øvelserne for benene (måske især hvis det er den stående kropsholdning, der er i fokus), men ofte så er der fokus på skuldre og på mave og ryg.

Men!

Uanset om du laver øvelser eller ej, så forholder det sig sådan at vores krop tilpasser sig de krav vi stiller.

Det vil sige, at det vi gør meget, det bliver vi generelt også bedre til.

Vores krop tilpasser sig altså løbende, så det matcher de krav vi stiller.

Så hvis du laver 1-2 øvelser for skuldrene som hjemmeøvelser, som måske tager 5-10 minutter at lave, et par gange om ugen og resten af tiden (uha det er mange minutter på en uge!), så sidder du, som du plejer – Hvordan er det så lige at disse øvelser skal ændre noget som helst?

Det er sandt at du kan blive stærkere af at lave øvelserne (hvis øvelserne er tilpasset ordenligt), men igen så har styrke/svaghed ikke specielt meget med kropsholdning at gøre i følge evidensen.

Kropsholdning bliver påvirket af utrolig mange ting og en af disse store faktorer er vaner, derudover humør og effektivitet, som jeg allerede har været inde på.

Så ingen svagheder?

Jeg ved godt, at mange får at vide at det er på grund af svaghed diverse steder (eller i diverse muskler), at de har en “dårlig” kropsholdning, men den svaghed der er i musklerne er der af en årsag;

Nemlig at der ikke rigtig har været stillet nogle fysiske krav til de muskler før, så kroppen har bare tilpasset det behov der var.

Hvordan fikser man så dette?

Ved at være aktiv!

Jep! Det er ligegyldigt hvordan du er aktiv!

Så uanset om du synes det er fedt at gå en tur, svømme, cykle, danse, træne din hund, svinge støvsugeren eller hvad det nu må være, så har det alt sammen en gavnlig effekt.

Så ud med de kedelige “obligatoriske” øvelser af 3 gange 10 gentagelser og ind med noget der er er sjovt og motiverende!

 

Myte: “Jo mere lige (symmetrisk), jo bedre”

Når det kommer til kropsholdning og smerter, så bliver asymmetri også ofte gjort til skyldneren.

Du kan komme ind til en læge eller en fysioterapeut, som arbejder ud fra fejl-apparat modellen, det vil sige at de leder efter fejl, som er forklaringen på smerterne.

Noget af det, som kan falde i øjnene er netop asymmetri, fordi det er så pokkers let at få øje på – I hvert fald hvis man er trænet i at finde frem til denne asymmetri (hvilket læger og fysioterapeuter er).

For en læge eller en fysioterapeut er det lynhurtigt og let at lege legen “Find 5 fejl” på under 10 minutter og så give en eller flere af disse “fejl” skylden for smerterne, men i dette øjeblik, er der nogle vigtige spørgsmål at stille sig selv:

  • Så kroppen også sådan ud før smerterne?
  • Kan der være en anden og mere sandsynlig forklaring end “dårlig kropsholdning”?
  • Hvor meget asymmetrisk skal man egentlig være, før det er påviseligt at det kan skabe problemer?
  • Hvad er personens egen normal – I stedet for hvad tekstbøgerne mener bør være “normalt”

Faktisk findes der sikkert mange flere kritiske spørgsmål man kan/bør stille sig selv, før asymmetri får skylden for smerterne og især før man forbinder denne asymmetri i kropsholdningen med smerter.

Det er sådan at asymmetri faktisk nærmere er reglen frem for undtagelsen:

Det er de færreste af os, faktisk ingen af os, som er fuldstændig ens på hver side af kroppen og det kan der være mange forskellige årsager til.

Årsager til at du er asymmetrisk (og hvorfor det er ligegyldigt):

En årsag kan være at man har en dominant side, som man primært bruger, ergo er denne sides muskulatur en anelse større for kravene til denne side er højere. (Altså om du er højre eller venstrehåndet f.eks.)

En anden årsag kan være en benlængdeforskel og dét hører jeg virkelig ofte er givet som årsag til alverdens skavanker, men realiteten er bare at det er helt normalt at være født med op til 1,5cm benlængdeforskel og stadig være helt uden symptomer/smerter.

Noget andet der ofte diskuteres er skulderbladenes stilling i forhold til hinanden og i forhold til brystkassen.

Nogle kan have “englevinger” som det kaldes, hvor skulderbladene står mere frit ud fra brystkassen og andre har en anden form for asymmetri i området.

Pointen er bare, at der kan være asymmetri rigtig mange forskellige steder i kroppen. Det er let at få øje på og dermed kan det også let gives som årsagsforklaring til smerterne.

Det er bare sådan, at dette ikke er understøttet af evidens.

HVIS det passede at asymmetri i ens kropsholdning var årsag til smerter, så ville (stort set) os alle sammen have konstante smerter forbundet med en kropsholdning, for vi har alle en form for asymmetri et eller andet sted i vores krop.

Så som årsag til smerterne, giver det ikke mening at pege på asymmetri.

En mindre undtagelse til reglen:

En undtagelse kan være, hvis man på et senere tidspunkt i livet har erhvervet sig en asymmetri og kroppen endnu ikke har vænnet sig til de nye forhold.

Det kan for eksempel ske hvis man brækker et ben og dermed får en benlængdeforskel eller hvis man har haft en frossen skulder, som har gjort man har mistet muskelfylde på den ene side, som er svær at få opbygget igen eller en anden form for skade, som har gjort at man har mistet muskelfylde (atrofi) i et bestemt område, fordi man ikke har kunnet bruge området.

kan det være en fordel at udligne denne forskel så godt som muligt, for at mindske smerter. Det er langt fra altid nødvendigt, men det kan i nogle tilfælde give mening at prøve at rette op på asymmetrien i disse tilfælde.

Denne erhvervede asymmetri kan kroppen/hjernen nemlig have svært ved at arbejde med, men hvis man er født med asymmetrien, så har kroppen og hjernen et helt liv bag sig med lærdom og viden, så der holder argumentet ikke rigtig.

 

Opsummering 

Jeg ved godt at denne artikel kan være en ordenlig omgang.

Men:

Jeg synes bare det er vigtig at få skelnet mellem fakta og myter, som florere i tiden.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at alt for mange får at vide at deres smerter skyldes deres kropsholdning og grunden til at smerterne ikke går væk er fordi man ikke er god nok til at lave sine øvelser, høre efter hvad fysioterapeuten siger eller at det man gør er forkert, men lad os lige opsummere en gang:

  • Vores kropsholdning afspejler mange forskellige faktorer
  • Det er (tæt på) uendeligt svært at ændre sin kropsholdning på lang sigt
  • Der er ikke evidens, der understøtter at kropsholdning kan være årsag til længerevarende smerter
  • Vores krop er fantastisk god til at tilpasse sig de behov/krav vi stiller på godt og på ondt
  • Asymmetri i kropsholdning kan ikke alene forklare smerter
  • Skift regelmæssigt stilling og vær gerne lidt aktiv i dine pauser, hvis du ved arbejde eller andet har den samme stilling i lang tid af gangen
  • Som forebyggende tiltag er det godt at lave generel (sjov og motiverende) aktivitet og ikke specifikke øvelser

 

Underskrift Line Christensen Medeno Online Smerteskole

error: Indholdet er beskyttet

Denne hjemmeside bruger cookies. Cookies bliver brugt til at tilpasse indholdet på hjemmesiden, til at tilpasse annoncer, til at forbinde dig til og fra sociale medier og til at analysere trafikken på hjemmesiden. Disse cookies fra din brug af hjemmesiden, bliver delt med tredjeparter fra sociale medier, annonceringspartnere samt analyseprogrammer. Disse oplysninger kan blive kombineret med andre data, som disse tredjeparter har indhentet fra dig igennem andre hjemmesider og tjenester. Du samtykker til cookies hvis du bliver ved med at bruge denne hjemmeside. Mere information

Mere information: Cookies er små tekstfiler som bruges til at gøre din oplevelse af hjemmesiden så god som mulig. Loven fastslår, at det er lovligt at gemme cookies på din enhed (bl.a. telefon, computer, tablet) hvis de er nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du har anmodet om at bruge. Der findes flere forskellige typer af cookies som der kan gøres brug af og som denne hjemmeside gør brug af. Det er derfor nødvendigt at indhente dit samtykke til disse forskellige cookies. Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage for denne hjemmeside hvis du ønsker det. Få mere at vide om hjemmesiden og hvordan data behandles på Persondata Politikken. Dit samtykke er gældende for følgende domæner: www.Medeno.dk. De forskellige cookies: Nødvendige cookies: Disse cookies hjælper med at gøre hjemmesiden anvendelig ved at aktivere de basale funktioner som f.eks. sidenavigation, og adgang til forskellige dele af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies. Præference cookies: Disse cookies gør det muligt for hjemmesiden at huske oplysninger generiske oplysninger om dig, for at gøre din oplevelse på hjemmesiden bedre. Det kan f.eks. indebærer cookies der registrerer dit foretrukne sprog, eller hvor i landet du befinder dig. Statistik cookies: Disse cookies hjælper med at give et overblik over hvilke dele af hjemmesiden der bliver brugt, hvornår og hvordan hjemmesiden bruges mm. Der bliver indsamlet og lavet rapporter ud fra disse oplysninger. Oplysningerne er anonyme, så der vises f.eks. blot hvor mange klik der har været på en bestemt side en given dag og ikke præcist hvem der har klikket. Marketing cookies: Disse cookies bruges til at spore brugere af hjemmesiden på tværs af websider. Formålet er at vise annoncer, der er relevante for den enkelte bruger. Uklassificerede cookies: Dette er de resterende cookies som ikke falder under ovennævnte kategorier, men som alle er med til enten at indsamle data og/eller forbedre din brugeroplevelse på hjemmesiden.

Luk