Måling af smerter (Kort oversigt over nogle af de mest brugte målemetoder)

Tænker du også nogle gange at dit liv ville være meget lettere, hvis bare lægen, fysioterapeuten mm. bare kunne MÆRKE dine smerter, som du selv kan?

Så behøvede du aldrig mere forklare dine smerter igen og igen…

Men…

Sådan er hænger det desværre ikke sammen.

Vi er i dag (stadig) nødt til at stille spørgsmål og få svar, for at komme frem til hvor kraftige smerterne er, hvordan de føles og meget mere.

Der findes maaaange forskellige metoder at “måle” eller registrere smerter på.

I denne artikel giver jeg dig et kort og godt overblik over de målemetoder, som der oftest bruges i daglig praksis.

De bruges mest af alt fordi de er hurtige og giver et godt overblik.

Hvis der skal en mere dybdegående undersøgelse til af smerterne, skal der nogle lidt andre måleredskaber i brug, end det jeg kommer ind på i denne artikel.

Hvis du gerne vil have en lidt mere detaljeret oversigt over dine smerter så kan du med fordel læse artiklerne:

 

Smerter kan ikke måles “objektivt”

Der findes endnu ikke nogle objektive mål for smerter, man kan altså ikke vurdere smerte ud fra f.eks.

  • En blodprøve
  • En MR-scanning
  • Et røntgen
  • En temperatur
  • Et celleskrab
  • En ultralyds-scanning
  • Og andre test og undersøgelser som der i dag findes

Disse undersøgelser kan give en idé om hvordan tingene står til i kroppen.

Men!

Det er vigtigt at huske på at smerter altså ikke kan SES eller måles.

Smerter kan kun føles af den person, der oplever det!

Præcis ligesom andre ikke kan føle din sult, din kærlighed, din træthed og meget mere.

Det er derfor nødvendigt med nogle måleredskaber, hvor man systematisk kan spørge ind til smerterne og få et svar.

Når jeg skriver “systematisk” så mener jeg bare:

  • At bruge den samme måleskala hver gang
  • Bruge den samme måleskala til alle (så der kan være en vis sammenligning)
  • At man kan vurdere dine smerter i forhold til hinanden

I resten af denne artikel beskriver jeg de forskellige smerte-skalaer.

Det er de skalaer som bruges mest i daglig praksis, eftersom de er hurtige og giver et rimelig godt overblik over dine smerter.

 

“Hvor ondt har du på en skala fra 0 til 10?” (NRS-spørgeteknik)

Dette spørgsmål er du sikkert blevet stillet 1000vis af gange!

Lad os dykke lidt ned i hvad der ligger bag dette spørgsmål:

NRS står for Numerisk Rang Skala.
NRS er nok den skala, der er mest brugt i praksis.

Når denne bruges, vil du høre spørgsmålet:

På en skala fra 0 til 10 hvor stærk er din smerte så lige nu? 0 betyder, at du ingen smerte har, 10 er værst tænkelig smerte.”

Eller en version af dette spørgsmål.

Når du er blevet introduceret for skalaen, så bliver der oftest bare spurgt:

”Hvor stærke er dine smerter fra 0-10?”

 

NRS er altså en måde, hvor den sundhedprofessionelle kan få et gradueret svar.

Det er væsentligt at pointere at NRS er en 11-punkts skala fra 0-10, da det er nødvendigt med et absolut nulpunkt. Det er derfor ikke korrekt at bruge sætningen ”På en skala fra 1-10”, da denne skala ikke har nogen svarmulighed til total smertefrihed.

 

Variationer af NRS

Der findes andre udgaver af NRS, f.eks. en 0-20 skala, men 0-10 skalaen er den mest brugte.

Denne målemetode er beskrevet som anvendelig til smertevurdering hos voksne uden kognitive forstyrrelser.

Fordi:

Den er let at forstå og hurtig at udføre, så den anbefales til brug i såvel forskning som i daglig praksis.

Men…

Ved du hvilke “værdier”, der gemmer sig bag tallene “fra 0 til 10”?

På de sundhedsfaglige uddannelser, undervises der i hvilken “værdi” de forskellige tal skal tillægges.
Det er bare ikke altid at du ved en konsultation, får disse “værdier” at vide. Du bliver bare bedt om et tal.

Dette er for mig at se et kæmpe kommunikationsbrist og for at hjælpe dig med at forstå værdien bag de forskellige tal, har jeg lavet en artikel om netop dette, som udelukkende omhandler NRS (“fra 0 til 10”-spørgsmålet). Indlægget hedder: “Hvor ondt har du på en skala fra 0 til 10?“.

 

“Hvor ondt har du på en skala fra 0 til 10?” (VAS-linealen) 

Ovenstående NRS er en RENT spørgsmålsbaseret måleredskab.

VAS måleredskabet minder rigtigt meget om NRS, men der er lidt forskel alligevel:

VAS står for Visuel Analog Skala.

VAS er også en af de meget brugte redskaber til måling af smerte.

Forskellen på NRS og VAS er, at VAS har et visuelt element til stede, som navnet i sig selv antyder.

Dette visuelle element kan løses på forskellige måder.

Den klassiske version er en 100mm (10cm) lang streg på et stykke papir, med to anker-ord ved enderne. Oftest bruges betegnelserne ”Ingen smerte” og ”Værst tænkelige smerte”.

Her har jeg lige lavet et lille eksempel på hvordan en VAS kan se ud.

Hvis det er helt rigtigt, så skal denne streg være 100mm, eller 10cm, men det kan jeg ikke rigtig love den er på din skærm jo. Så derfor er den ikke målfast.

VAS skala

Hvis du bliver bedt om at måle dine smerter med denne VAS skal du sætte et mærke på stregen, der korresponderer til den følte smerte på et givent tidspunkt.

VAS-scoren findes ved at måle længden i millimeter fra ”Ingen smerte” til afmærkningen på stregen.

F.eks. hvis mærket er ved 4,6cm, så er VAS scoren 4,6.

Men det kan også gøres liiidt lettere:

Der findes også en mekanisk VAS (M-VAS).

Dette er en smertelineal, altså en fysisk lineal, hvor man kan flytte en skyder, hvor du kan angive dit smerteniveau.
Om du bruger den ene eller den anden slags VAS, altså på papir eller på en lineal med en skyder er underordnet.

Hvornår kan du bruge en VAS?

VAS er anvendelig til smertevurdering hos voksne uden kognitive forstyrrelser.

 

“Er dine smerter lette, moderate, svære…?” (VRS spørgsmål) 

Selvom ovenstående “tal-skalaer” er de mest brugte, så er der også andre gode og hurtige måleredskaber for smerter.

Man kan måle (stort set) det samme, bare med ord i stedet for tal.

Dette gør man med en VRS.

VRS står for Visuel Rang Skala.

VRS kan være en 4-punkts, 5-punkts eller 7-punkts skala der måler smertens intensitet.

En 5-punkts skala kan se sådan her ud:

  • Ingen smerter
  • Lette smerter
  • Moderate smerter
  • Svære smerter
  • Uudholdelige smerter

Hvis denne form for måling af smerter bruges, er det vigtigt at være meget opmærksom på hvordan spørgsmålet er formuleret, samt hvilke svarmuligheder der er. Det er desuden vigtigt at dit svar bliver nøjagtigt nedskrevet.

Ellers er det jo umuligt at sammenligne fra gang til gang, hvorvidt dine smerter ændre sig til det bedre eller værre.

Så hvornår kan VRS bruges?

VRS kan være bedre at bruge til personer med kognitive forstyrrelser og typisk er det også denne skala, som alle finder lettest at svare på.

Det er som regel lettere at forholde sig til om man har “Lette smerter” eller “Svære smerter” i stedet for om man har smerter der ligger på “3” eller på “7” på en skala.

Men igen, det kan være en svær skala at bruge, eftersom man skal være meget præcis i sin formulering, så man giver præcis de samme svarmuligheder hver gang og svaret skal være præcis et af de muligheder der gives.

Hvis ikke man er præcis, så er det umuligt at sammenligne svar fra den ene konsultation til den næste eller den 10ende.

Derfor er det en svær skala at bruge i praksis. Der er NRS langt lettere at sammenligne, da et tal er et tal.

 

“Vis mig dine smerter med et ansigt” (Ansigts skala (Wong-Baker))

Vi kommer ikke uden om at børn også kan have smerter.

Det er også et faktum at en skala som f.eks. “0 til 10” ikke giver meget mening for et barn på 5 år.

Alligevel er det jo vigtigt at vide hvor ondt barnet har!

Derfor er der udviklet en såkaldt ansigts skala, hvor børnene kan pege på det ansigt, de synes passer bedst til deres smerte.

Det er vist at børn helt ned til 3 års alderen kan benytte denne form for skala.

Wong-Baker skala

Problemet med denne form for skala, er at barnet kan vise sin emotionelle tilstand, frem for den reelle smerteintensitet.

Børn kan altså være fristet til at pege på det hoved, der svarer til hvor kede af det de er, og ikke nødvendigvis hvor ondt de har.

Denne skala kan faktisk også bruges til voksne. Der er “voksen”-udgaver med alle 11 svarmuligheder fra 0 til 10 i ansigtsform i stedet for i tal.

Her er et link til IASP’s (International Association for the Study of Pain) spørge-guide til voksne. Beskrivelsen er godt nok på engelsk, men så vidt jeg ved, er der ikke lavet en godkendt version på dansk, derfor oversættes den løst af den enkelte sundhedsprofessionelle fra engelsk.

 

Hvad kan det bruges til?

NRS, VAS og VRS er gode at bruge til hver konsultation, da flere målinger, der er foretaget over en tidsperiode, kan vise om der er sket en ændring i smerteoplevelsen.

De kan både bruges som kortsigtede mål (lige før og efter behandling) og på længere sigt.

Hvis man skal være helt præcis i sin registrering af smerterne, så anbefales det at smertens intensitet vurderes som et gennemsnit af disse tre spørgsmål:

  • Hvordan vurderer du din smerte, når den er mindst intens?
  • Hvordan vurderer du din gennemsnitlige smerte gennem de seneste to døgn?
  • Hvordan vurderer du din smerte lige nu?

 

Er smerteskalaerne præcise? 

Et vigtigt spørgsmål at stille sig selv, er om disse forskellige smerteskalaer eller måleredskaber er præcise og om de giver nogle svar som man reelt kan bruge til noget i sin behandling.

Altså…

Måler lægen/sygeplejersken/fysioterapeuten virkelig det, der er hensigten?

Dette er der selvfølgelig lavet en del studier på. Nogle af disse studier er virkelig gamle, eftersom spørgeteknikker har været brug i mange, mange år.

Jeg har prøvet at finde nogle af de lidt nyere videnskabelige artikler og du kan finde dem nederst i dette indlæg under Ressourcer.

Men om smerteskalaerne er præcise og giver det resultat man leder efter, kommer an på flere forskellige ting:

  • Forstår personen hvad der bedes besvares?
  • Formår den sundhedprofessionelle at udtrykke sig klart nok?
  • Hvor lang tid tilbage skal personen huske?
    • F.eks. “Hvor ondt havde du for en uge siden?”, eller “Hvor ondt have du for X-antal uger siden?”
    • Dette kan være rigtig svært at få et præcist svar på, da det er svært at huske sådan noget over længere tid
  • Bruges skalaerne til akutte smerter eller til længerevarende (kroniske) smerter?
  • Er der et andet tilgængeligt redskab, der bedre ville kunne måle smerterne?
    • HUSK på at smerter altid er subjektive. En objektiv måling er derfor aldrig mulig.
  • Hvor gammel er personen, der spørges?
  • Er der nogle mentale/kognitive forhold, som man bliver nødt til at tage højde for?
  • Bruger man den samme skala fra gang til gang, når der måles på smerterne?
    • Man kan nemlig ikke bare skifte skala i øst og vest og stadig forvente at svarene vil hænge sammen på en måde der giver mening

NRS, VAS, VRS og ansigts-skalaen er alle bedst til at beskrive akutte smerter, men kan stadig bruges til længerevarende smerter for at få et hurtigt overblik.

Når det kommer til længerevarende smerter er svaret dog sjældent så lige til, at man bare kan svare “5” eller sætte et kryds et sted på en linje og så har man sagt, alt hvad der er nødvendigt at sige.

Når det kommer til længerevarende smerter som har brug for en grundig udredning, så er det mest hensigtsmæssigt at bruge et af de længere smerte-spørgeskemaer.

Eksempler på dette kan være: McGill Pain Questionarie (MPQ) eller The Brief Pain Inventory (BPI).

Længerevarende smerter er langt mere komplekse end akutte smerter. Det kan du læse meget mere om i nogle af mine andre indlæg, her er et par eksempler: “Hvorfor bliver akutte smerter kroniske?“, “Hjernens rolle i forhold til dine smerter“, “De mange faktorer, der kan påvirke dine smerter“.

IASP (International Association for the Study of Pain) har en fantastisk side med en masse artikler, netop om hvordan smerter bedst muligt bliver målt og hvilke fordele og ulemper der er.
Der er opdelt efter akutte smerter, længerevarende (kroniske) smerter, efter alder mm. – Denne liste/side er et godt sted at lede, hvis man er nysgerrig efter noget bestemt.
Her er et LINK til den side.

 

Signatur

Ressourcer

error: Indholdet er beskyttet

Denne hjemmeside bruger cookies. Cookies bliver brugt til at tilpasse indholdet på hjemmesiden, til at tilpasse annoncer, til at forbinde dig til og fra sociale medier og til at analysere trafikken på hjemmesiden. Disse cookies fra din brug af hjemmesiden, bliver delt med tredjeparter fra sociale medier, annonceringspartnere samt analyseprogrammer. Disse oplysninger kan blive kombineret med andre data, som disse tredjeparter har indhentet fra dig igennem andre hjemmesider og tjenester. Du samtykker til cookies hvis du bliver ved med at bruge denne hjemmeside. Mere information

Mere information: Cookies er små tekstfiler som bruges til at gøre din oplevelse af hjemmesiden så god som mulig. Loven fastslår, at det er lovligt at gemme cookies på din enhed (bl.a. telefon, computer, tablet) hvis de er nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du har anmodet om at bruge. Der findes flere forskellige typer af cookies som der kan gøres brug af og som denne hjemmeside gør brug af. Det er derfor nødvendigt at indhente dit samtykke til disse forskellige cookies. Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage for denne hjemmeside hvis du ønsker det. Få mere at vide om hjemmesiden og hvordan data behandles på Persondata Politikken. Dit samtykke er gældende for følgende domæner: www.Medeno.dk. De forskellige cookies: Nødvendige cookies: Disse cookies hjælper med at gøre hjemmesiden anvendelig ved at aktivere de basale funktioner som f.eks. sidenavigation, og adgang til forskellige dele af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies. Præference cookies: Disse cookies gør det muligt for hjemmesiden at huske oplysninger generiske oplysninger om dig, for at gøre din oplevelse på hjemmesiden bedre. Det kan f.eks. indebærer cookies der registrerer dit foretrukne sprog, eller hvor i landet du befinder dig. Statistik cookies: Disse cookies hjælper med at give et overblik over hvilke dele af hjemmesiden der bliver brugt, hvornår og hvordan hjemmesiden bruges mm. Der bliver indsamlet og lavet rapporter ud fra disse oplysninger. Oplysningerne er anonyme, så der vises f.eks. blot hvor mange klik der har været på en bestemt side en given dag og ikke præcist hvem der har klikket. Marketing cookies: Disse cookies bruges til at spore brugere af hjemmesiden på tværs af websider. Formålet er at vise annoncer, der er relevante for den enkelte bruger. Uklassificerede cookies: Dette er de resterende cookies som ikke falder under ovennævnte kategorier, men som alle er med til enten at indsamle data og/eller forbedre din brugeroplevelse på hjemmesiden.

Luk