Muskelkramper og hvordan du slipper af med dem

Muskelkramper! Vi kender dem alle sammen – og hvis du nu sidder og læser med og tænker ”Jeg har aldrig haft kramper nogen steder” så bare vent, en dag bliver det også din tur.

Så, som sagt; Vi kender alle sammen til muskelkramper, men man kan få kramper af mange forskellige årsager.

Overtræning kan give muskelkramper, men faktisk kan jævnlig moderat træning være med til at mindske krampeanfald og gøre dem mindre smertefulde, hvis de skulle ske.

Men (over-)træning er kun en af årsagerne til muskelkramper.

 

Hvad er en muskelkrampe?

En muskelkrampe er ganske simpelt en muskelsammentrækning, der er ufrivillig.

En hver muskel i kroppen kan gå i krampe, men nogle af de mest almindelige muskelgrupper, der går i krampe er

  • Lægmusklerne
  • De små muskler i tæerne
  • Hasemusklerne (baglår)
  • De små muskler i hænderne
  • De små muskler i ansigtet (nogle kalder dette for tiks)

Det kan være en lille del af musklen – altså kun nogle af muskelfibrene – eller det kan være hele musklen, der går i krampe. Det kan også være bestemte muskelgrupper, som man bruger til den samme funktion. F.eks. alle de små muskler, der er involveret når man skriver med en blyant/kuglepen.

En krampe kan være nogle få sekunder til flere minutter og krampen kan komme og gå over denne tid.

Det kan være meget forskelligt hvornår man rammes af en krampe. Det kan være mens man laver en bestemt bevægelse, eller det kan være mens man sidder og slapper af i sofaen.
Nogle er mere udsatte for ”hvile”-kramper og kan have svært ved at falde i søvn, fordi musklerne (typisk lægmusklerne) kramper til hele tiden.

Nogle muskelkramper kan også skyldes diverse typer af medicin. Så hvis du er startet på en ny type medicin eller er gået op i dosis og du lige pludselig oplever flere kramper eller kraftigere kramper end tidligere, kan det være en god idé at snakke med din læge om disse symptomer.

 

Symptomer på krampe

Symptomerne på krampe kan være

  • Skarp smerte
  • Pludselig smerte
  • Mister evnen til at bruge musklen
  • Synlig muskelbug (man kan se musklen står spændt under huden)
  • Små hop af muskulaturen / musklen sitrer

Det er vigtigt at understrege at kramper ikke er lig med muskelskader! Krampen i sig selv skader ikke muskelvævet, men efter man har haft en krampe kan man godt få en øm muskel/muskler efterfølgende.

 

Hvorfor får man krampe?

Der kan være en række forskellige årsager til man får kramper, en af dem er nævnt ovenstående, nemlig medicin, her er nogle andre årsager til kramper:

  • Medicinske sygdomme
  • Medicin (bivirkninger)
  • Dehydrering
  • Vitaminmangel
  • Mineralmangel
  • Muskeltræthed
  • Iltmangel til musklerne*

* Hvis du f.eks. får kramper i benene af at gå og når du stopper op, så går kramperne væk, så er det tegn på at dine muskler ikke får den ilt de har brug for. Hvis du oplever dette, så er det vigtigt at du henvender dig til din læge og bliver ordentligt udredt for dette.

Heldvigvis er det sådan at langt de fleste muskelkramper er ganske harmløse, trods de kan være ganske irriterende og ikke mindst smertefulde.

 

Hvordan stopper man en krampe?

Dette er måske det allervigtigste at vide. For står man først (eller sidder) og har en krampe, så vil man gøre alt i ens magt for at få det til at stoppe. Muskelkramper, især i de store muskler, kan nemlig gøre helt vanvittigt ondt.

Det mest simple råd, for at få en krampe til at stoppe er ganske simpelt at strække musklen, der kramper, ud.

En krampe får muskulaturen til at trække sig sammen. Sammentrækningen er ufrivillig og oftest ganske kraftig. Så man skal ganske enkelt strække musklen i den modsatte retning af hvad krampen prøver på at gøre.
Så kort fortalt: Krampen trækker din muskel i én retning – Du skal trække i den modsatte retning. For at bryde krampen skal man som regel bruge nogle kræfter og noget hjælp på den ene eller anden måde.

Herunder har jeg listet nogle af de mest almindelige kramper op og hvordan man lettest bryder dem igen.

Kramper i fødderne

Det er typisk tæerne der kramper. Det kan være svært at strække tæerne ordentligt ud ved at rejse sig og gå rundt (trods dette nogle gange hjælper ganske fint), i stedet kan man tage fat om tæerne og med hænderne strække tæerne i modsat retning af hvad krampen trækker.
Typisk så vil det være musklerne under foden der går i krampe og musklerne under foden bukker tæerne sammen, så for at bryde denne krampe skal du i stedet trække tæerne bagover mod dit hoved, det vil gøre ondt mens krampen trækker i modsatte retning, men du vil opdage at krampen lige så stille aftager, hvis du holder modspændet længe nok.

Kramper i hænderne

Har man kramper i den ene hånd, så er det let at bruge den anden hånd, til at trække i modsat retning af hvad krampen trækker. Er man dog så uheldig at det er begge hænder på én gang der kramper, kan man med fordel bruge et bord eller en væg til at presse fingrene eller håndfladen i modsat retning af krampen.

Kramper i læg

Læg dig på ryggen, løft benet op i luften og læg et håndklæde/tørklæde/bælte eller noget andet omkring dine tæer, brug dette til at trække foden mod hovedet. Ved at trække foden/anklen mod hovedet så vil du lave en udspænding af lægmuskulaturen.

Alternativt kan du sætte foden op af en væg, mens du holder hælen i jorden, dette vil også strække lægmusklerne ud.

Jeg tror du er ved at have fanget ideen efterhånden, nemlig; Træk i modsatte retning af hvad krampen prøver på.

Massage

Hvis du ikke har mulighed for at lave en udspænding af den muskulatur, som er i krampe, så kan massage kan også være en god måde at få kramper til at løsne sig.
Hvis du ikke selv har mulighed for at massere området, så spørg en i nærheden (måske helst en du kender) om de vil være behjælpelige med at massere området.
Massagen vil ikke være specielt behagelig, eftersom din muskel spænder op for fuld hammer, når den er i krampe, men massagen er det værd, hvis det får krampen til at slippe.

Hvis alt andet fejler så prøv varme

Nu er det ikke sikkert at du hverken kan udspænde området selv, massere det eller lige har en hjælpende hånd i nærheden. Mit sidste bud på hjælp er varme på området. Enten ved hjælp af et varmetæppe, en varmedunk, måske noget tigerbalsam eller andet creme der kan generere varme (som selvfølgelig er beregnet til brug på huden!).

Varme får vores blodkar til at udvide sig, øger blodgennemstrømningen og får vores muskler til at slappe af. Så hvis alt andet fejler, så prøv at bruge varme på området med krampe. Grunden til at jeg nævner dette som det sidste er fordi dette er den metode, som vil tage længst tid om at virke, da det tager noget tid for musklen at blive gennemvarmet og jo større muskel/muskelgruppe jo længere tid.

 

Forebyg kramper

Udspænding

Udspænding = Strækøvelser

Hvis du ved at dine muskler har tendens til at gå i krampe, når du skal sove, kan du med fordel lave nogle lette strækøvelser for disse muskler inden du går i seng.

Hvis du ved dine muskler har tendens til at gå i krampe, når du laver bestemte aktiviteter, kan det også være en god idé at starte med at lave let udspænding inden du går i gang med din aktivitet.

Sørg for at du får nok væske

Der kan være forskellige grunde til at man ikke har helt nok væske i kroppen. Det kan være fordi man sveder meget, at man generelt ikke har tilstrækkeligt væskeindtag eller nogle typer medicin, der kræver at kroppen får noget mere væske end man er vant til.
Hvis du er i væskemangel, så kan dette også være årsag til at dine muskler lettere går i krampe, så hvis du mistænker dette som årsag til dine kramper, så prøv at være ekstra opmærksom på at få det væske du har brug for.

Sørg for at du får dine vitaminer og mineraler

Der er noget forskning der tyder på at mangel på vitaminerne B-1, B-5 eller B-6 kan øge risikoen for kramper, hos nogle personer.

Det samme gælder, hvis du har for lavt magnesium,  natrium og kalium i kroppen.

Hvis du er i tvivl, så spørg din læge. Især hvis du allerede tager fast medicin, så er det godt at snakke med lægen inden du begynder at tage vitamin- og mineral tilskud, da det kan have indvirkning på virkningen af det andet medicin du tager.

 

Myoclonus – Spjætter du også om natten? 

Myoclonus er et meget eksotisk ord eller betegnelse for de muskelspjæt man kan lave lige inden man falder i søvn. Dette er ikke en krampe som sådan, men jeg vil lige nævne det kort alligevel.

Mange (uanset smerter eller ej) oplever disse små “spjæt”, når man lige er ved at falde i søvn, det er dog ikke altid at disse spjæt er så små endda. Nogle laver så store spjæt at man vækker sig selv eller dem man deler seng med. Personligt kan jeg da heller ikke sige mig fri for at have ramt min kæreste en gang eller to i hovedet eller hen over skinnebenene.
Denne oplevelse af spjæt lige inden man falder i søvn er ganske velkendt af mange og det er ganske harmløst og trods disse spjæt så falder de fleste i søvn alligevel.

Grunden til at jeg vælger at tage denne lille del med i dette indlæg, er fordi jeg ved at mange, der går med daglige smerter oplever disse spjæt ved sengetid og de kan faktisk være ganske forstyrrende i forhold til at falde i søvn (som i forvejen er svært nok når man har længerevarende smerter).
Jeg har oplevet nogle personer være så frustrerede over disse muskelspjæt at deres løsning var at ligge og spænde helt vildt i kroppen, for at prøve at undgå disse spjæt. For sådan nogle pludselige, uforudsigelige og nogle gange også kraftige spjæt kan være ganske ubehagelige når man i forvejen har en krop, der gør ondt.

Den egentlige årsag til disse muskelspjæt er stadig et mysterium for forskerne. Dog er der en del forskellige bud på hvorfor det sker. Nogle bud er selvfølgelig mere indviklede end andre (det er trods alt forskere vi har med at gøre), men der er overordnet set bred enighed om at hjernen og de centre af hjernen der er involveret i bevægelse bliver aktiveret ufrivilligt at forskellige faktorer og at det sker når musklerne afslappes, som f.eks. ved søvn og hvis man lægges i fuld anæstesi.

 

Myoclonus og sammenhængen med smerter

Når der er smerter tilstede i kroppen, så er det et naturligt forsvar at spænde op i musklerne i det eller de områder som gør ondt. Det er hjernens måde at skabe lidt ekstra beskyttelse til området, men det er en ond cirkel.

Ond cirkel med smerter og muskelspændinger

Det er nemlig sådan at de opspændte muskler blot fører til mere smerte, denne smerte sætter så igen gang i beskyttelsesmekanismen “spænd op i musklerne” og sådan kører det bare i ring. Dette er også en af årsagerne til af netop afspænding virker utrolig godt for folk med smerter, men det er et indlæg for sig selv. Tilbage til de opspændte muskler og myoclonus.

Forestil dig nu at du har en krop, der går og spænder op i musklerne en hel dag. Når det bliver aften/nat og du skal til at sove, så er det naturligt for din krop at slippe spændingerne jo tættere du kommer på at falde i søvn. Når vi sover, så spænder vi altså ikke op i vores muskler på samme måde, som vi gør i løbet af dagen når vi er vågne og aktive.

Når dine muskler skal gå fra at være i dette opspændte stadie til at være afslappede, så kan det godt være en “svær” overgang for kroppen at omstille sig til.
Som modsvar på den gradvise afslapning af musklerne, som man mærker når man er ved at falde i søvn, så spænder musklerne op i disse muskelspjæt.

Løsningen på dette er derfor ikke at spænde ekstra op i musklerne, for at undgå disse spjæt, for du er alligevel ikke i stand til at holde den spænding jo tættere du kommer på at falde i søvn, så det er en tabt kamp. En kamp som faktisk ingen nytte gør.
I stedet er det en god idé at bruge nogle af de redskaber, som jeg allerede har været inde på, i forhold til kramper.

Det er en god idé at:

  • Bruge afspænding før sengetid, for at gøre en indsats for at ens muskler er så afslappede som muligt, inden sovetid
  • At lave let og afslappede aktivitet, f.eks. lidt strækøvelser eller bare en lille gåtur på 5 minutter eller hvad der nu kan få dig og dine muskler til at slappe af
  • At prøve at acceptere at kroppen måske reagere med disse muskelspjæt i stedet for at prøve at bekæmpe dem
  • Let massage på det/de områder som man ved har tendens til at lave disse muskelspjæt
  • Have en temperatur i sengen som man synes er behagelig (ikke for koldt og ikke for varmt)

OBS
Jeg har lige et lille “OBS” her til sidst. Hvis man får medicin, så kan disse muskelspjæt godt blive forstærket, dette gælder især for morfinpræparater.
Myoclonus kan også skyldes andre ting end at man har haft spændte muskler, der skal slappe af. Hvis du er i tvivl om hvorfor du oplever disse muskelspjæt eller hvis de er meget generende for dig, så tal altid med din læge. 

 

Signatur

Opdateringer: 

  • Tilføjet afsnit om “Myoclonus – Spjætter du også om natten?” Tilføjet d. 26/2-17
error: Indholdet er beskyttet

Hvis du bliver ved med at bruge denne side, accepterer du brugen af cookies på siden. Mere information

Cookie indstillingerne på denne blog er sat til "accepter cookies" for at give dig den bedste oplevelse muligt. Hvis du fortsætter med at bruge denne blog, uden at ændre dine cookie indstillinger eller hvis du klikker "Accepter", så samtykker du til dette.

Luk