Gå til forsiden » 6 myter om lændesmerter du ikke skal blive snydt af

Lad os få stillet din nysgerrighed!

Artiklen du skal til at læse, er skrevet af (mig)
Line Christensen; Fysioterapeut & Smertespecialist

Vi kan alle komme i en situation hvor vi bliver overbevist om noget, der ikke er rigtigt. Det gælder også når det kommer til myter om lændesmerter.

Det er menneskeligt.

Jeg ved også, at hvis vi først er blevet overbevist om noget (f.eks. af en sundhedsprofessionel), så kan det være svært – men ikke umuligt, at ændre sin forståelse eller holdning til emnet igen.

Et af de emner, der virkelig er en sværvægter – er emnet omkring lændesmerter.

Eller rettere: Myter om lændesmerter.

I denne artikel vil jeg stille skarpt på 6 af de myter om lændesmerter, der – desværre – får lov til at leve i bedste velgående både i sundhedsfaglige kredse og hos en pokkers masse flere ude i de danske hjem.

Måske er dette en “David mod Goliat”-artikel, men ikke destro mindre så skriver jeg den for at hjælpe dig med at kunne se igennem alt det “varme luft” (hvis jeg skal sige det pænt), der findes derude.

Til kamp mod myterne om lændesmerter

.

Jeg har mest af alt lyst til at tale (eller rettere skrive) med store bogstaver – Men ikke til dig, der lige nu sidder og læser det her, men til alle dem som mener det er okay at tjene penge på skræmmekampagner, quick-fixes og generelt udnytte folk med smerter, der bare gerne vil gøre alt i deres magt for at få lindring.

Så hvis du lige nu sidder med ondt i ryggen og prøver at finde ud af hvad der er “op og ned” i det hele – Så håber jeg at denne artikel kommer til at give dig nogle Aha-oplevelser og måske endda kommer til at spare dig for en masse (spildt) tid, penge og frustrationer.

Men:

Inden du går igang med at læse, så er det helt fair hvis du sidder og tænker “Og hvorfor skal jeg så tro på dig og det du skriver og ikke X, Y eller Z i stedet?!

Og jeg hverken kan eller vil bestemme over hvem (eller hvad) du vil tro på.

Jeg vil dog bede dig om én ting:

Sørg altid for at være kritisk overfor hvor informationen kommer fra (altså hvilke videnskabelige artikler, der ligger til grund for folks påstande – Hvis de altså HAR videnskablige argumenter, der kan holde vand).

Uglen RefHvis du vil vide hvor jeg har min information fra, så tag et kig på siden Referencer og find et uddrag af de mange videnskabelige artikler, der understøtter det du kommer til at læse lige om lidt. Tag et kig under både “Myter om smerter”, “Specifikt for rygsmerter” og “Kropsholdning og smerter”.

Hvis du gerne vil læse mere kropsholdning og smerter i ryggen på forståeligt dansk i stedet for i videnskabelige artikler, så tag et kig på de her 2 artikler: “Hvornår du skal bekymre dig om dine rygsmerter” og “Du skal ikke tro på disse 5 myter om kropsholdning“.

.

1. MYTE: Kropsholdning betyder alt;
Du skal sidde ret op og ned.

Først og fremmest vil jeg slå fast, at der ikke findes nogen “korrekt holdning”.

Det er ganske enkelt umuligt at fastlægge hvilken holdning, der skulle være bedre end en anden.

Vores krop er skabt til bevægelse og ved bevægelse har den det bedst.

Hvis folk har lænderygsmerter og er blevet instrueret i en bestemt holdning (typisk en “rank” siddende holdning), så tror de (og måske også deres behandler), at det er bedst at holde denne stilling frem for alt i verden – og dermed hele tiden.

Dette resulterer i at folk med ondt i ryggen sidder helt stift med lænden let svajet – endelig ikke for meget og ikke for lidt – de sidder med skulderbladene trukket tilbage “i baglommerne” og hovedet ligefrem uden at hagen kommer til at hænge for langt fremme foran kroppen.

Fordi de er blevet instrueret i denne stilling, så sidder de konstant i denne stilling og kan ikke forstå at de alligevel får ondt i ryggen af at sidde ned i mere end 20 minutter. De havde jo gjort som der bliver sagt.

Så næste grund må være at de ikke er stærke nok til at holde denne stilling (se næste myte).

Sandheden er dog at vores krop ikke egner sig til den samme statiske stilling i for lang tid af gangen.

Faktisk har vores krop bedst af at blive bevæget ca. hver 20. minut og selv små ændringer i holdningen kan være nok til at lindre ubehag.

Det her gælder ikke bare for folk med smerter – Det gælder også for dem uden.

Hvis du kigger på personer uden rygsmerter, der sidder ned i længere tid af gangen, vil du se at de helt naturligt skifter stilling en gang i mellem.

(Så nu har du en helt lovlig grund til at sidde og stirre på folk i cafeér, altså bare liiiige for at se hvor længe der går inden de flytter på sig)

Det er unaturligt at tvinge kroppen til en bestemt “korrekt” stilling i længere tid af gangen – Så hvorfor skulle du gøre det, bare fordi du har ondt i ryggen?

Et godt ordsprog er: “Den næste stilling, er den bedste stilling“. Der er altså ikke noget rigtigt og forkert, det handler blot om variation.

Jeg har skrevet en hel artikel omkring myter for kropsholdning – Så hvis du er mere nysgerrig, kan du kigge nærmere på: “Du skal ikke tro på disse 5 myter om kropsholdning“.

Hvis du sådan virkelig er nysgerrig, så kan jeg varmt anbefale artiklen fra PainScience, der hedder: “Does Posture Correction Matter?

Men lad os nu komme tilbage til nogle flere myter om lændesmerter på dansk her:

.

2. MYTE: Stærk korsetmuskulatur* er altafgørende!
Du skal træne din “core” for at mindske rygsmerterne.

*Korset muskulatur = Indre muskulatur omkring mave og ryg (Består af bl.a.: Bækkenbundsmuskulaturen, m. transversus abdominis, m. multifidus, m. erector spinae og m. diafragma).

Korsetmuskulaturen har fået utrolig megen opmærksomhed i mange år og dermed er der også opstået mange træningsformer, der koncentrere sig om at trænes vores “core” altså vores kerne eller kropsstamme (kært barn har mange navne). Fordi dette fokus har været der så længe, så har det også givet en masse myter om lændesmerter.

Typisk bliver man bedt om at træne m. transversus abdominis, som er en mavemuskel, der sidder tættest på vores organer og går fra siderne og foran på maven, altså tværs over maven, desuden bliver man bedt om at træne sine små rygmuskler og mavemuskler.

Dette kommer sig af nogle gamle, små studier af dårlig kvalitet af folk med lændesmerter, som viste at der var en forskel i hvordan folk med lændesmerter aktiverede deres korsetmuskulatur i forhold til personer uden lændesmerter. Derfor rettede mange fokus på at behandle netop denne forskel i muskelaktivering og styrke.

Senere er der dog blevet lavet en lang række bedre, større og mere robuste studier, der har vist at netop core-træning ikke har nogen langvarrig effekt på lænderygsmerter.

Faktisk er det overhovedet ikke nogen sammenhæng mellem hvordan disse muskler aktiveres hos personer med og uden lænderygsmerter.

Faktisk er det overhovedet ikke nogen sammenhæng mellem hvordan disse muskler aktiveres hos personer med og uden lænderygsmerter.

Alligevel nåede denne tankegang og denne behandlingsform at blive så populær og bide sig så godt fast, at det stadig er den måde mange behandles på.

Så hvis du har gået med lænderygsmerter i lang tid og brugt core-træning til at lindre dine rygsmerter og du endnu ikke har oplevet bedring, så betyder det altså ikke at dine rygsmerter ikke kan behandles og blive bedre!

Det betyder blot at du, som så mange andre, heller ikke har god (langvarig) effekt af at træne din korsetmuskulatur.

Heldigvis er der så meget andet der har vist bedre resultater!

Så det her er altså en af de mange myter om lændesmerter, som du (også) kan lægge bag dig nu.

Du kan læse mere om det at bevæge sig på en hensigtsmæssig måde i artiklen: “Bliv aktiv igen uden at forværre dine smerter

.

Facebook share - Myter om lændesmerter

.

3. MYTE: Èn gang ondt i ryggen, altid ondt i ryggen;
Har du først haft ondt i ryggen, vil du døje med det resten af livet.

Hvis dette virkelig var sandt, så ville stort set samtlige ældre mennesker have ondt i ryggen, da de med stor sandsynlighed alle ville have oplevet smerter i ryggen på et eller andet tidspunkt i deres liv.

Hvorfor?

Fordi smerter – Herunder også lændesmerter, er en helt almindelig del af det at have et liv, hvor der er en ryg involveret.

Sandheden er dog, at der er flere midaldrende personer (uha, mon det er politisk korrekt sådan at skrive midaldrende personer – Jeg håber ikke du føler dig unødigt ramt eller fornærmet), der har ondt i ryggen, end ældre personer. Dette er der mange statistikker og undersøgelser, der underbygger.

Så at du oplever rygsmerter en gang eller to (eller 10) i løbet af dit liv, betyder altså ikke at det vil plage dig resten af tiden du har her på vores blå planet.

Dem der prøver at bilde dig andet ind, er selv faldet for en eller flere af de mange myter om lændesmerter.

Ja, du kan få ondt i lænden over flere omgange, men du kan også få ondt i dine knæ, skuldre, ankler osv. osv. over flere omgange uden du tænker mere over det.

Bare fordi du har haft ondt i ryggen et par gange, betyder det ikke at du har en svag ryg eller at du skal passe ekstra på i fremtiden.

Det betyder nærmere at du er helt normal og er som alle os andre, der også nogle gange får ondt et sted i kroppen fordi det er en del af livet.

Hvis du har længerevarende smerter i lænderyggen så kan det godt føles som om du har prøvet alt hvad der er at prøve uden at smerterne er blevet bedre.

Dette er dog ikke ensbetydende med at smerterne ikke KAN blive bedre.

Ofte er det et spørgsmål om forståelse af dine smerter og gradvis tilbagevenden til normal aktivitet der er nøglebegreberne i en effektiv og langvarig virkning af behandlingen. Du kan læse mere om dette i min artikel Bliv aktiv igen uden at forværre dine smerter

.

4. MYTE: Der er en rigtig og en forkert måde at bukke sig på;
Du skal bukke dig korrekt, hvis du vil samle noget op.

Igen, hvad er “rigtigt” og hvad er “forkert” og hvem har taget disse beslutninger og sagt at sådan er det bare?

At bukke sig ned og samle en blyant op fra gulvet eller bukke sig ned for at tage sko på er ganske almindelige bevægelser, som vi alle bør kunne lave uden at skulle tænke for meget over det.

Jeg har utallige gange set folk, der tidligere har haft eller aktuelt har ondt i ryggen, bukke sig ned med helt stiv – undskyld – “ret ryg” og meget forsigtet samlet blyanten (eller noget andet let) op fra gulvet og haft en del møje og besvær med det.

Men hvorfor?

For de flestes vedkommende handler det om, at de er blevet tudet ørene fulde med “rigtige” og “forkerte” bevægelser for ryggen, men vores ryg – som resten af vores krop – er lavet til bevægelse.

Vores ryg er designet til at være fleksibel og stærk.

Du bruger mange flere kræfter på at spænde op i hele ryg- og mavemuskulaturen og bukke dig ned med ret ryg end hvad der er nødvendigt for at samle en blyant op.

Hvis du i stedet afslappet bukkede dig forover og bøjede i ryggen ville du bruge langt færre kræfter og få et langt bedre resultat (færre smerter).

Så at gøre klar til at løfte 300kg, hvis alt du skal er at samle en blyant op – Det er helt hul i hovedet.

Så at gøre klar til at løfte 300kg, hvis alt du skal er at samle en blyant op – Det er helt hul i hovedet.

Ved at spænde hele muskelkorsettet til sådan en lille udfordring, kan faktisk gøre smerterne værre end nødvendigt.

Dette er fordi at du nærmest forventer, at den givne bevægelse vil gøre ondt og derfor tager alle forholdsregler – Og blot denne forventning om at det vil gøre ondt, vil øge risikoen for at det rent faktisk gør ondt – Og dét er altså en del af den onde cirkel du er fanget i.

Så spar dine kræfter, stop med at tro på denne myte om lændesmerter og fordel dine kræfter bedre ud i løbet af dagen (i stedet for at fyrre det hele af på at tage strømper på om morgenen).

.

5. MYTE: Hold dine ben lige når du sidder;
Du må ikke sidde med benene over kors hvis du har ondt i ryggen.

Jeg har ofte hørt dette, men uanset hvor mange gange jeg hører det, så giver det ikke nogen mening.

Jeg er dog sikker på, at folk kan komme med alverdens (bort-)forklaringer på hvorfor det er super vigtigt – jeg vil i hvert fald godt kunne nævne de første 10 forskellige “argumenter”.

Men!

Nu er det bare sådan at vores ryg ikke er så skrøbelig, at det at sidde med benene overkors kan gøre nogen form for skade.

Altså… Hvis blot det at sidde med benene over kors er nok til at skade vores ryg, så kan vores ryg da sørme ikke være særlig robust.

Dette er selvfølgelig noget fis.

Hvis dette var sandt, så ville alle der havde siddet med benene over kors i en længere tidsperiode jo få skader og ondt i ryggen af det.

Og sådan er det heldigvis ikke!

Så hvis du vender udsagnet om, som dette, så giver det ikke længere mening.

Ja, selvfølgelig kan du få ondt af at sidde men benene over kors. Det kan du også få af at sidde i skrædderstilling, sidde i hug, eller 100vis af andre stillinger, som også er ganske ufarlige at sidde/være i.

Den faktor, der er relevant her er nærmere hvor længe du sidder i en given stilling. Der er ikke noget galt med at lægge benene over kors, du render måske bare ind i noget ømhed hvis du sidder sådan i flere timer i træk.

Tænk på disse 2 ord: “Dosis og Respons” – Altså, hvor meget / hvilken dosis giver jeg f.eks. min ryg lige nu og hvordan respondere den.

Så hvis dosis er “At sidde med benene over kors i 1 time i træk” og respons så er “Smerter”.

Så prøv i stedet en anden dosis og se om det giver en anden respons.

F.eks. Dosis: “At sidde med benene over kors i 10 sekunder i træk”

Så får du temmelig sikkert også en anden respons – Så er det virkelig stillingens skyld i sig selv? Eller handler det nærmere om hvor stor en dosis du tog på én gang?

Det er vigtigt, at stoppe med at tænke på din ryg som noget skrøbeligt, der kan gå i stykker ved det mindste lille puf, bevægelse eller siddestilling.

Husk nu: Din ryg er stærk og fleksibel – OGSÅ selvom du har smerter og også selvom du har haft smerter i lang tid.

Husk nu: Din ryg er stærk og fleksibel – OGSÅ selvom du har smerter og også selvom du har haft smerter i lang tid.

.

6. Myte: Røntgen og MR-scanning er nødvendig for at finde årsagen til smerterne.
Du skal scannes før du kan behandles.

Uh, dette er en farlig myte for faktisk kan billeddiagnostik gøre din prognose værre og besværliggøre din behandling OG faktisk er der større risiko for “overbehandling”, altså at du får behandling, som aldrig var nødvendig til at begynde med, typisk behandlinger som giver bivirkninger og uheldige følger.

Jeg har skrevet en lille artikel om netop MR scanninger, så hvis du har lyst til at blive godt og grundigt overrasket, så læs min artikel Hvor meget kan du stole på din MR scanning?

Faktisk står der i den Nationale Kliniske Retningslinje for nyopståede lænderygsmerter (2016) at

Billeddiagnostik bør kun overvejes såfremt, der er mistanke om patologiske forandringer i columna. I de fleste andre tilfælde ændrer billeddiagnostik ikke patientens behandlingsforløb eller prognose og kan i værste fald forringe prognosen. Såfremt det vælges at udføre billeddiagnostisk udredning, skal patienten informeres om, at der er dårlig korrelation mellem de billeddiagnostiske fund og patientens symptomer ved både MR scanning og røntgenundersøgelser.

Columna er latin for rygsøjlen og patologiske forandringer betyder at der er noget underlæggende sygdom i enten de anatomiske eller fysiologiske strukturer (såsom knogler, muskler, ledbånd, sener med mere).

Grunden til prognosen er dårligere, hvis du får taget et billede, er, at det der ses på billederne ofte intet har noget at gøre med hvorfor du har ondt. Det kan du læse mere om i artiklen “Det absolut vigtigste du skal vide om dine smerter“. I den artikel får du også en oversigt over tilstande i ryggen / fund fra scanninger, ved smertefrie folk.

Jeg sætter lige det oversigts-billede ind her også:

Studie af asymptomatiske mennsker

Så hvis man på billedet finder nogle forandringer, så var disse forandringer der højst sandsynligvis også ugen før/ måneden før/ årene før du fik smerter, så der er ofte ingen årsagssammenhæng.

Det du til gengæld får ud af billederne, er en masse bekymringer omkring de forandringer man så har fundet og måske endda nogle behandlinger, som slet ikke var nødvendige.

Faktisk er det sådan at blandt de personer, som ikke har en alvorlig patologisk årsag (f.eks. frakturer (brækkede knogler) eller cancer) kan årsagen til smerterne ikke klart identificeres hos 90-95 % af folk.

Det vil altså sige, at hvis du ikke har nogen “røde flag”, så er der 95% risiko for at dine billeder bliver fejltolket eller “overfortolket”. Du kan læse mere om hvad “røde flag” er i min artikel “Hvornår du skal bekymre dig om dine rygsmerter

Bagsiden af medaljen er så, at folk med ondt i ryggen, ikke føler at deres (kraftige) rygsmerter ikke bliver taget alvorligt nok, siden de bliver nægtet en scanning hos lægen og fordi man kan blive vældig bekymret når man har kraftige rygsmerter, så går man blot til den næste læge og kræver en scanning.

Lægerne føler sig derfor nogle gange pressede til at godkende en scanning, trods der anbefales imod det og af gode årsager.

Problemet her, som jeg ser det, er kommunikation.
Èn ting er at lægen forstår ræsonnementen bag beslutningen om ikke at tage et billede (MR-scanning eller røntgen) noget andet er om personen, der sidder med voldsomme smerter, forstår det.

Hvis du har kraftige rygsmerter, skal du dog igen huske på at smerterne ikke er tegn på vævets tilstand – Dette kan faktisk ikke siges nok gange!

Kraftige rygsmerter er altså langtfra lig med kraftig skade!

Kraftige rygsmerter er altså langtfra lig med kraftig skade!

Lad mig runde af her og give dig den hurtige opsummering

  • Husk på at der findes mange myter om smerter – og især myter om lændesmerter / rygsmerter, så vær altid opmærksom på hvilke kilder der bruges

  • Der findes ikke én kropsholdning eller stilling der er bedre end andre når det kommer til dine lændesmerter – Og du kan allerede nu stoppe med at give dig selv skylden for at træningen af din “core” ikke giver de resultater du bliver lovet. Det er som så meget andet i denne artikel bare en del af de mange myter om lændesmerter.

  • Husk på din ryg ikke er svag ellers skrøbelig – Du og din ryg er stærk og fleksibel OGSÅ selvom du har haft smerter i lang tid!

Underskrift Line Christensen Medeno

Har du også en lille nørd gemt i dig?

Uglen Kilde - Kildereferencer

Så tag et kig på siden Referencer. Der finder du links til de videnskabelige artikler, der ligger bag indholdet her på siden.
Du kan også finde links til masse andet godt fra smertevidenskabens verden.

Vil du vide mere? 

Værsgo’: Herunder får du de 3 nyeste artikler

  • Din krop er IKKE som en maskine

Din krop er IKKE som en maskine

Når det kommer til at forstå og forklare smerter, så bliver der brugt alverdens metaforer, sammenligninger og historier, for at få smerterne [...]

Har du brug for at komme videre med dine smerter?

Så få fingrene i kurset her

OS oversigt - Bryd dit smertemønster

Bryd dit smertemønster

3 TRIN SOM GIVER DIG KONTROLLEN
OVER DINE SMERTER TILBAGE

Et 7 ugers selvkørende online kursus

Et forløb til dig med kroniske smerter som vil være i stand til at ændre din hverdag ved at lære mere om dig selv og de vaner (gode som dårlige) som du har fået i forbindelse med dine smerter. 

Niveau: Alle

Din investering: DKK 575,-

Fortæl mig mere om Bryd dit smertemønster nu