Lær hvordan dit nervesystem er opdelt (En let og overskuelig gennemgang)

Synes du det er umuligt at finde hoved og hale i hvordan dit nervesystem hænger sammen?

Sådan behøves det heldigvis ikke være!

Hvis du gerne vil have en hurtig og god forståelse af vores nervesystem, så læs med i denne artikel.

Vi behøves (gudskelov) ikke alle være super-neurologer!

Men lidt overordnet viden er altså godt at have.

Så…

I denne artikel giver jeg dig en kort og overskuelig gennemgang af vores nervesystem.

Så er du godt klædt på!

 

Det helt hurtige overblik over vores nervesystem

Da nervesystemet er meget komplekst og styrer mange forskellige ting i vores krop, er der for forståelsens skyld lavet nogle opdelinger af nervesystemet, alt efter hvilke dele der styres.

Vores nervesystem er lidt ligesom den audiomixer på billedet herover.

Der er uendelig mange måder at indstille, fin-tune og skrue op og ned på.

Med denne artikel håber jeg at skabe lidt klarhed over hvordan vores nervesystem er opbygget.

Først en lille visuel fremstilling af hvordan vores nervesystem er opbygget:

Oversigt over nervesystemet

 

Vil du gerne vide lidt mere om det centrale og det perifere nervesystem, så kan du læse dette indlæg: Det centrale og perifere nervesystem.

 

Overordnet opdeling af nervesystemet 

Helt overordnet, så kan vores nervesystem opdeles i det centrale nervesystem, som består af vores hjerne og vores rygmarv og det perifere nervesystem, som består af resten af nerverne som forgrener sig gennem hele vores krop.

De nerver i det perifere nervesystem, altså de nerver, som løber i vores krop er yderligere opdelt i to forskellige funktioner. Afferente og efferente nerver

  • De efferente nerver, som leder impulser/information UD fra centralnervesystemet
  • De afferente nerver, som leder impulser/informationer IND til centralnervesystemet

De efferente nerver står altså for at føre ting ud i livet.

Du beslutter dig for at bevæge din hånd, disse informationer løber så fra centralnervesystemet ud gennem de efferente nerver til din hånd hvor musklerne så bliver bevæget, som du havde planlagt.

Super smart, ikke?

De efferente nerver, er altså det netværk af nerver, der får de ting til at ske med vores krop, som vi beslutter os for at gøre.

De afferente nervers opgave er at fortælle hjernen om de ting vi mærker, smager, lugter og så videre. Altså alt den information der er fra kroppen, som skal op til centralnervesystemet, går gennem de afferente nerver.

 

Det perifere nervesystem 

I det perifere nervesystem, der sker der en hel del ting, herunder har jeg opridset nogle af disse ting.

Først og fremmest kan det perifere nervesystem opdeles i det somatiske nervesystem og det autonome nervesystem.

Det somatiske nervesystem står for de ting vi er bevidste omkring og det autonome nervesystem, står for alle de funktioner som er automatiske.

Somatiske nervesystem

Det somatiske nervesystem, er det som primært involverer de dele af nervesystemet, som formidler bevidst sansning og erkendelse samt viljestyrede bevægelser.

Det lyder meget smart, så her er det lige lidt mere forståeligt:

Det somatiske nervesystem styrer alt skeletmuskulatur – Det vil sige alt den muskulatur som der bevæger os.

Hvis du beslutter dig for at række ud efter glasset med mælk eller tage et skridt, så er det med andre ord det somatiske nervesystem der sørger for at få dette til at ske.

Det somatiske nervesystem kan inddeles i to. Nemlig det sensoriske nervesystem og det motoriske nervesystem.

Sensoriske nervesystem 

Når man snakker om de sensoriske systemer og nervefibre, forstås de dele af nervesystemet, som primært arbejder med registrering og transport samt bearbejdning af sanseindtryk (fører nerveimpulser ind til centralnervesystemet).

Her er lige et par eksempler:

  • Mærker du en person røre ved din hånd, så er det det sensoriske system, der har sendt dette signal op til hjernen.
  • Mærker du din sko klemme, så er det også det sensoriske system.
  • Mærker du, at der er ild i dit hår, så er det… NEMLIG – Det sensoriske system og så videre og så videre.

Det sensoriske nervesystem kører hele tiden.

Det registrerer ALT.

Jep! Meget mere end du egentlig er opmærksom på:

Nu hvor du sidder og læser dette, så lægger du nok ikke lige mærke til, om du kan mærke underlaget under dine fødder.

Du lægger ikke mærke til, om du kan mærke at du har tøj på.

MEN!

Nu hvor du lige har læst om det, så har du automatisk lige vendt din opmærksomhed på disse ting i et par sekunder.

Du har lige mærket efter “Hvordan føles det egentlig under mine fødder” og “Kan jeg mærke de bukser/bluse/sokker osv. jeg har på?

Når du bevidst mærker efter, så er det den somatiske del af nervesystemet der bruges. Man laver en bevidst sansning og hvis det er nødvendigt, så retter man sig efter det man mærker.

Du flyttede måske lidt på din bluse fordi den sad skævt ved ærmet og var lidt irriterende i albuen eller du spændte dine bukser op for at sidde mere behageligt?

Alt dette er bevidste handlinger og styres af det somatiske nervesystem.

Blusen var også irriterende i albuen før og bukserne måske lidt for stramme. Disse informationer havde det sensoriske system hele tiden sendt afsted, din hjerne havde bare taget den beslutning, at det ikke var vigtigt nok til at rette opmærksomheden mod det.

Motoriske nervesystem

De motoriske systemer og nervefibre, er de dele af nervesystemet, som primært er involveret i generering og transport af motoriske nerveimpulser, der er rettet mod kroppens muskler.

Altså…

Det er signaler der går fra hjernen og ud til kroppen og “fortæller” hvordan vi planlagt at bevæge os og så sørge for det sker (mere eller mindre elegant).

Har vi tænkt os at løfte hånden og række ud efter tandbørsten?

Har vi tænkt os at rejse os fra stolen?

Eller har vi tænkt os at klø os selv på hagen?

Hjernen styrer hvilke muskler, der skal lave hvilke bevægelser og med hvilken hastighed osv.

Hjernen står altså for alt koordinerings-arbejdet:

Skal vi strække armen helt vildt langt for at nå den tandbørste?

Skal vi gøre det super hurtigt, fordi glasset hvori tandbørsten står, er ved at falde ned fra bordet?

… Og hvor hurtigt er det egentlig vi skal flytte armen for at klø vores hage uden at slå os selv i ansigtet?

Alle disse informationer bliver sendt gennem det motoriske nervesystem fra hjernen og ud i kroppen.

Motoriske og sensoriske baner krydses ved overgangen mellem hjerne og rygmarv.

Derfor vil højresidige hjerneblødninger fremkalde lammelser/føleforstyrrelser i venstre side af kroppen og omvendt.

 

Autonome nervesystem

Det autonome nervesystem, er det som udgøres af de dele af nervesystemet, som kontrollerer vores indvolde og dermed vores basale kropsfunktioner.

Autonome nervesystem = Alt det vores krop gør helt automatisk.

Da det autonome nervesystem primært styres fra lavere dele af centralnervesystemet kommer dets aktiviteter sjældent til vores bevidsthed.

Vi skal derfor ikke bevidst nødvendigvis styre vores vejrtrækning, blodtryk og fordøjelse.

Hvilket jo er meget smart, ellers ville vi jo aldrig få noget andet gjort end at sørge for at holde os selv i live!

Denne del af nervesystemet kan således betragtes som selvkørende, det vil sige autonomt fungerende uden for vores bevidste kontrol.

De autonome dele af nervesystemet kan yderligere inddeles i det sympatiske og parasympatiske nervesystem.

Jaaa… Jeg ved det, der er mange opdelinger.

Men! Vores nervesystem er altså også ret fantastisk (og sammensat)

Sympatiske nervesystem

Det sympatiske nervesystem udgøres af de indvoldsnerver og centre i centralnervesystemet, som sætter kroppen i stand til at klare en akut belastning.

Det sympatiske nervesystem øger således hjertets sammentrækningsevne og hastighed, og øger blodgennemstrømningen til muskulatur, hjerte og lunger.

Herved forbedres vores evne til at yde vores maksimale – det vil sige at kæmpe fysisk eller flygte med stor hast.

Angst, stress og fysiske belastninger fører således til en aktivering af det sympatiske nervesystem.

Dette er helt genialt som ekstra boost, hvis vi f.eks. bliver jagtet af en tiger i junglen eller… Måske mere realistisk være i stand til at håndtere et trafikuheld bedst muligt eller hvad det nu må være i vores hverdag, som kræver at vi yder maksimalt.

Det kan også være mindre dramatiske ting, såsom vores forhøjede stressrespons, hvis vi skal lave en præsentation eller til et vigtigt møde.

Parasympatiske nervesystem

Det parasympatiske nervesystem udgøres af indvoldsnerver og dele af centralnervesystemet, som er særligt aktive, når vi skal genopbygge kroppens ressourcer.

Det er vores “hvile”-system. Det styrer også vores fordøjelsesprocesser.

Den del af nervesystemet er således mest aktivt, når man ligger på sofaen efter indtagelse af et stort måltid.

Slet ikke så dårligt, vel?

De fleste af vores indvoldsorganer forsynes både med sympatiske og parasympatiske nervefibre, som så formidler modsatrettede effekter på indvoldsorganerne.

Det vil sige, at det sympatiske nervesystem stimulerer hjertets aktivitet, mens det parasympatiske hæmmer hjertets aktivitet.

Mange lægemidler mod forhøjet blodtryk, astma, sveden og nervøsitet virker ved at efterligne eller blokere det autonome nervesystems effekter på indvoldsorganerne.

De to systemers aktivitet er indbyrdes nøje reguleret, således at en øget aktivitet i det sympatiske nervesystem medfører en nedsat aktivitet i det parasympatiske nervesystem.

Det er således sjældent, at der er tale om at det er enten det ene eller det andet system som overtager reguleringen – langt det meste af tiden er der tale om en balance i aktiviteten mellem de to systemer.

 

Signatur

error: Indholdet er beskyttet

Denne hjemmeside bruger cookies. Cookies bliver brugt til at tilpasse indholdet på hjemmesiden, til at tilpasse annoncer, til at forbinde dig til og fra sociale medier og til at analysere trafikken på hjemmesiden. Disse cookies fra din brug af hjemmesiden, bliver delt med tredjeparter fra sociale medier, annonceringspartnere samt analyseprogrammer. Disse oplysninger kan blive kombineret med andre data, som disse tredjeparter har indhentet fra dig igennem andre hjemmesider og tjenester. Du samtykker til cookies hvis du bliver ved med at bruge denne hjemmeside. Mere information

Mere information: Cookies er små tekstfiler som bruges til at gøre din oplevelse af hjemmesiden så god som mulig. Loven fastslår, at det er lovligt at gemme cookies på din enhed (bl.a. telefon, computer, tablet) hvis de er nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du har anmodet om at bruge. Der findes flere forskellige typer af cookies som der kan gøres brug af og som denne hjemmeside gør brug af. Det er derfor nødvendigt at indhente dit samtykke til disse forskellige cookies. Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage for denne hjemmeside hvis du ønsker det. Få mere at vide om hjemmesiden og hvordan data behandles på Persondata Politikken. Dit samtykke er gældende for følgende domæner: www.Medeno.dk. De forskellige cookies: Nødvendige cookies: Disse cookies hjælper med at gøre hjemmesiden anvendelig ved at aktivere de basale funktioner som f.eks. sidenavigation, og adgang til forskellige dele af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies. Præference cookies: Disse cookies gør det muligt for hjemmesiden at huske oplysninger generiske oplysninger om dig, for at gøre din oplevelse på hjemmesiden bedre. Det kan f.eks. indebærer cookies der registrerer dit foretrukne sprog, eller hvor i landet du befinder dig. Statistik cookies: Disse cookies hjælper med at give et overblik over hvilke dele af hjemmesiden der bliver brugt, hvornår og hvordan hjemmesiden bruges mm. Der bliver indsamlet og lavet rapporter ud fra disse oplysninger. Oplysningerne er anonyme, så der vises f.eks. blot hvor mange klik der har været på en bestemt side en given dag og ikke præcist hvem der har klikket. Marketing cookies: Disse cookies bruges til at spore brugere af hjemmesiden på tværs af websider. Formålet er at vise annoncer, der er relevante for den enkelte bruger. Uklassificerede cookies: Dette er de resterende cookies som ikke falder under ovennævnte kategorier, men som alle er med til enten at indsamle data og/eller forbedre din brugeroplevelse på hjemmesiden.

Luk