Smerter kan påvirkes af mange faktorer (Det er vigtigt at kende til!)

Er dine smerter værre hvis du skændes med dem du bor med?

Er dine smerter bedre hvis du ler og har det sjovt?

Hvordan er dine smerter de dage hvor du har sovet forfærdeligt i forhold til de dage hvor du har sovet som tornerose?

Har du lagt mærke til at dine smerter kan svinge uden du liiiige kan sætte fingeren på hvorfor?

 

I denne artikel vil jeg fortælle dig mere om nogle af de (utrolig) mange faktorer, der spiller ind på en smerteoplevelse og hvorfor netop dette er utrolig gode nyheder for dig med længerevarende smerter.

 

Hvad gør smerterne godt for?

For mange er smerter, både akutte og længerevarende, et tegn på skade.

Men at se på smerter, udelukkende som en “skades-indikator” er ikke nuanceret nok.

Smerter er langt mere end blot et tegn på skade, dette har de sidste ca. 20-30 års forskning vist til en sådan grad, igen og igen at der slet ikke kan være nogen tvivl om at smerter er langt mere end bare “Av-jeg-er-gået-i-stykker”.

Så med den nyeste smerteteori i baghånden, kan jeg forsikre dig om at smerter ikke altid er lig med skade og især ikke når det kommer til længerevarende (kroniske) muskuloskeletale smerter.

Der er utrolig mange faktorer, der kan spille ind på om dette beskyttelses-system skal være aktivt (eller overaktivt) eller ej.

Så:

Det handler ikke kun om vævsskade når det kommer til smerter.

Det handler om så meget mere end det!

Smerter er en form for beskyttelses-system, som vores hjerne kan gøre brug af, når summen af alle tilgængelige informationer, tyder på at kroppen eller dig som person, har brug for beskyttelse.

Desværre er det sådan, at dette beskyttelses- eller alarmsystem, kan blive for overaktivt og gå i gang, trods der ingen reel fare er på færde for at du får en skade.

Vores hjerne vil hellere være “på den sikre side”, så hellere overbeskytte dig og undgå skader end at risikere at der sker noget uhensigtsmæssigt.

Hvis man har længerevarende smerter, så er det bare sådan, at det at være på den “sikre side”, det betyder nogle gange at bare det at skulle ud af sengen, får alarmklokkerne til at ringe.

Hele beskyttelses-systemet (altså smerterne) er blevet for følsomt.

Og så kan det altså virkelig være svært at være til!

Vil du have mere konkret viden om smerter?

Så kan du læse meget mere om det i nogle af mine andre artikler, som f.eks. “Hjernens rolle i forhold til dine smerter“, “Hvorfor bliver akutte smerter kroniske?” eller “Hvad er hyperalgesi og allodyni?

Det her indlæg kommer til at handle om stort set alt andet end vævsskade.

Nemlig de utrolig mange faktorer, som spiller en stor rolle for den samlede smerteoplevelse.

(Ps. Vævsskade er selvfølgelig ikke noget der skal ignoreres! Men for ikke at få indlæg, der er 3 kilometer lange bliver jeg nødt til at lave nogle opdelinger. Dette indlæg er dermed kun en del af den samlede smerteoplevelse og ikke alt hvad smerter indebærer.)

 

Smerter og det hele menneske

Det er efterhånden mange år siden at det gik op for forskere og behandlere inden for smerteområdet, at der er mange forskellige faktorer, der spiller ind på en smerteoplevelse.

Det er sikkert også gået op for dig allerede!

Derfor:

Er det ikke nok at se på smerter som et produkt af en skadesfuld stimuli, som f.eks. at brænde sig på foden eller skære sig i hånden, som ellers var den brugte smerteteori helt fra det 17. århundrede til det 20. århundrede.

I 1977 kom der dog nye boller på suppen med den bio-psyko-sociale model.

Denne model anerkender at vi er hele mennesker og hvordan både biologiske, psykologise og sociale faktorer, har indflydelse på den samlede smerteoplevelse.

Vi er altså ikke maskiner!

Man kan ikke liiiige lave et syn, hvor man kan: Skifte olien, smøre bremserne og skifte en reservedel for at få kroppen til at være smertefri og køre som smurt igen.

Hvis blot det altid var så let at ændre en smerteproblematik, så ville længerevarende (kroniske) smerter slet ikke være til stede i befolkningen.

Men tilbage den bio-psyko-sociale model:

Vi har altså i mange år vidst at smerter bliver påvirket (moduleret) af mange forskellige ting, men alligevel så er det desværre stadig sådan, at denne viden ikke bliver brugt tilstrækkeligt i sundhedssystemet.

Eller endda brugt forkert (misbrugt), som for eksempel når folk får betegnelsen “Funktionel lidelse”.

Så lad mig lige understrege:

At gøre brug af andre behandlinger end rent biologiske, er IKKE det samme som at påstå at smerterne skyldes psykisk lidelse (f.eks hypokondri mm.), det er ganske simpelt en måde at inddrage det hele menneske i behandlingen på.

Sidenote: Biologiske behandlinger er f.eks. medicin, operationer, blokader.

Vores krop er ikke en maskine.

Vi er hele mennesker med alt hvad dette indbærer, lige fra personlighed, kultur, opvækst, tanker, bekymringer, tidligere oplevelser og alt der i mellem.

At behandle smerterne fra flere forskellige vinkler er ikke kun det smarteste at gøre, det er også evidensbaseret og det der giver bedst resultater.

 

Den Bio-Psyko-Sociale model 

Lad mig lige lave en kort opridsning af hvad de tre kategorier; Bio-psyko-sociale faktorer blandt andet indeholder:

Biologiske faktorerPsykologiske faktorerSociale faktorer
  • Immunforsvar
  • Fysisk sundhed
  • Køn
  • Alder
  • Genetisk disposition
  • Medicin
  • Medfødt anatomi
  • Selvværd
  • Temperament
  • Mening / relevans af smerten
  • Frustration
  • Angst
  • Vrede
  • Depression
  • Bekymringer
  • Stress
  • Kultur
  • Uddannelse
  • Venner
  • Familie
  • Religion
  • Social status
  • Kollegaer
  • Sociale fritidsaktiviteter

Alle disse mange forskellige faktorer og mange flere, de kan alle sammen være med til at påvirke den samlede smerteoplevelse.

Det er langt fra nok at finde luppen frem og kun kigge på det/de områder der gør ondt.

Altså kigge på røntgenbilleder, MR-scanninger, CT-scanninger, blodprøver, muskelspændinger i området, nedsat bevægelighed i området med mere. Hvis man udelukkende fokuserer på dette, så går man glip af en masse!

Så jeg skriver det igen, for det er så uendeligt vigtigt:

Det er nødvendigt at se på og behandle det hele menneske for at opnå det bedst mulige behandlingsresultat både nu og her og på sigt.

Når det kommer til akutte smerter og akutte skader, så kan man lidt lettere slippe godt fra udelukkende at kigge på de biologiske faktorer (trods man stadig bør inddrage det hele menneske), men når det kommer til længerevarende smerter, så går den bare ikke længere.

Der er det simpelthen nødvendigt at tage alt det skyts i brug, som der findes, for at få kontrollen over smerterne og over livet tilbage.

 

Metaforen med det fyldte glas, der flyder over 

Jeg ved godt, at det kan være lidt langhåret at skulle læse og sætte sig ind i en smerteteori, som f.eks. den bio-psyko-sociale model.

Bare at sige “Den bio-psyko-sociale model” kan få virkelig mange til at slå ørene fra og begynde at tænke på hvad mon der skal købes ind til aftensmaden eller om der mon kommer noget godt i TV i aften.

Så…

Jeg har altså ingen planer om at give den store udredning af denne model.

Men trods det kedelige navn, så er der stadig en pokkers masse god information gemt i denne teori.

Så et kedeligt navn, skal ikke være det der stopper mig, i at give dig denne viden, på en meningsfuld måde, som er til at forstå og derefter bruge.

Normalvis er dette noget jeg forklarer samtidig med jeg sidder over for en eller flere personer, men jeg har prøvet så godt jeg kan, at få det ned på skrift på en letforståelig måde.

 

Metaforen som jeg beskriver det med

Forestil dig, at der står et glas på bordet.

Glasset er fyldt til randen.

Faktisk er glasset så fyldt, at indholdet næsten buler ud over glasset selv.

Der bliver tilføjet en enkelt dråbe og glasset flyder over…

Hvad var skyld i at glasset flyder over?

Var det den sidste dråbe, der blev tilsat, der var skyld i det?

Var glasset flydt over med en enkelt dråbe, hvis glasset i forvejen ikke havde været fyldt helt op til randen?

Kan man give alt det andet indhold i glasset skylden?

For hvis den sidste dråbe aldrig var blevet tilsat så var indholdet ikke spildt ud over kanten.

Svaret man gerne skulle komme frem til, til sidst er:

At det er kombinationen af det der allerede er i glasset med det sidste som bliver tilføjet glasset, som gør at glasset spilder over.

Det fyldte glas er selvfølgelig en metafor for alt det vi som mennesker rummer af forskellige ting, som vi konstant skal forholde os til i større eller mindre grad.

Hvilke faktorer netop du skal forholde dig til i dit liv, på et givet tidspunkt, det er kun dig selv der ved.

Her er et par eksempler:

Dråben der får bægeret til at flyde over

Dråben der får bægeret til at flyde over

Illustration - Dråben der får bægeret til at flyde over

Dråben der får bægeret til at flyde over

 

 

 

 

 

Glassene er i forvejen fyldt med en masse ting og der skal kun én enkelt dråbe til at få det til at flyde over. I eksemplerne jeg har taget med er disse “dråber”; Sorg, stress, vævets tilstand (en skade) og angst.

Der kan altså være mange forskellige ting, der fylder ens glas, det kan være alt fra

  • Dårlig søvn
  • Helbred
  • Tidligere erfaringer
  • Overbevisninger
  • Bekymringer
  • Frygt
  • Angst
  • Sorg
  • Vævets tilstand
  • Sociale relationer
  • Familie
  • Job / økonomisk situation
  • Venner
  • Kollegaer
  • Stress
  • Hvad man har læst/hørt i medierne

Jeg kunne fortsætte denne liste med mindst 50 ord mere, men jeg tror du har fanget pointen.

Men som du kan se, så kan det være mange forskellige ting, der får glasset til at flyde over. Det behøves ikke altid at være vævets tilstand, der gør udslaget, men det kan helt sikkert spille en rolle – og det gør det også ofte til en start.

Vi kan altså have et glas, der er fyldt til randen med ting og sager vi skal forholde os til og så skal der bare en enkelt dråbe til, før glasset flyder over.

Og det der flyder over – Det er smerter!

Illustration med glas der flyder over med smerter

Inden jeg går videre til at fortælle hvorfor dette faktisk er virkelig gode nyheder, så lad mig lige kort opsummere:

  • Vi kan som mennesker rumme mange forskellige (negative) faktorer uden problemer
  • Kommer der en eller to ting for meget i vores “glas”, så kan vi ikke holde til mere
  • Smerter er et beskyttelses-system som hjernen kan gøre brug af
  • Smerteoplevelsen bliver påvirket af mange forskellige faktorer
  • Vævets tilstand spiller en rolle i den samlede smerteoplevelse, men det er kun én af faktorerne og ikke alfa og omega

 

Vores biologi / anatomi kan være svær at ændre

Som jeg allerede har været inde på i dette indlæg, så fokuseres der alt for ofte udelukkende på de biologiske faktorer, når det kommer til at behandle længerevarende muskuloskeletale smerter.

Alt for ofte ligger fokus på ting som:

  • Medicinering (smertestillende og piller til at dæmpe bivirkningerne af disse)
  • Operation
  • Massage
  • Mobilisering (passiv bevægelse af led, eksempelvis ved en fysioterapeut)
  • Manipulering (At få “sat sit led på plads”, eksempelvis ved en kiropraktor)
  • Udspændning af “stramme muskler”
  • Styrketræning af specifikke muskelgrupper
  • Og meget andet i den dur, som kun har et smalt fokus på et bestemt sted af kroppen

Forstå mig ret, alle de ovenstående ting har hver sin plads i en behandlingsplan, men ved at holde fokus udelukkende på disse biologiske faktorer, så overser man fuldstændig det væld af andre muligheder, man har for at få bedre kontrol over sine smerter / smertelindring.

 

For at vende tilbage til glas metaforen;

Kig på hvad der er i dit glas og find så ud af hvad du kan tage ud af glasset, så det ikke konstant er ved at flyde over ved den mindste dråbe der bliver tilsat. 

 

Hvorfor vores biologi kan være svær at ændre 

Faktisk så skyder man sig selv i foden, ved udelukkende at have fokus på de biologiske faktorer.

For netop de biologiske faktorer, kan også være dem, der er sværest at ændre på og ofte er det slet ikke nødvendigt at ændre på disse biologiske faktorer, for at komme ud af en smerteproblematik.

Her er et par eksempler

  • Det er ikke altid nødvendigt at få et kunstigt knæ, hvis man har et knæ med artrose (slidgigt) for at komme af med ens smerter
  • Det er ikke altid nødvendigt at rette en “skæv ryg” (eks. scoliose) for at undgå smerter
  • Det er ikke altid nødvendigt at ændre på hvordan ens skulderblade bevæger sig, for at undgå smerter i nakke og skuldre
  • Det er ikke altid nødvendigt at ændre sin kropsholdning for at undgå smerter
  • Igen er listen lang og jeg kunne blive ved.

Jeg siger ikke, at ovenstående tilstande ikke kan være smertefulde, men at ændre på ovenstående biologi/anatomi (medfødt eller ej) er ikke altid den nødvendige vej frem.

Dette er bare et par eksempler, der findes mange flere der også understreger at man ikke altid bør have fokus på at ændre kroppen, for at komme ud af en smerteproblematik.

Faktisk er det utrolig svært at ændre på vores krop. Det kræver som regel en ret stor indsats på den ene eller anden måde. F.eks. ved en operation eller et meget intensivt træningsforløb med konstant fokus væk fra hvad der falder en naturligt.

Nederst i denne artikel har jeg samlet nogle af de mange videnskabelige artikler til at understøtte de eksempler jeg kommer med herover, men for en god ordens skyld, så lad mig lige komme med et hurtigt oprids af de forskellige punker her:

 

Operativt ændre en skæv ryg (scoliose)? 

Der findes utallige eksempler på folk der lever med en “skæv ryg”, på den ene eller anden måde og som aldrig kommer til at opleve smerter derfra.

Lamar Gant

Billede lånt fra denne hjemmeside: http://pikabu.ru/story/on_sgibaetsya_no_ne_lomaetsya_istoriya_odnogo_chempiona_4403095

Lamar Gant (Se billedet til højre) er et af de mere vilde eksempler.

Som du kan se på billedet af hans ryg, så har han scoliose. Dvs. at hans ryghvivler ikke danner en lige linje, men har en kurve.

Alligevel, så har han flere verdensrekorder inden for vægtløftning.

Faktisk var han i 1985 den første person i verden til at løfte 5 gange sin egen kropsvægt i dødvægt. Dette er der stadig ingen andre der har slået.

Hvis du er nysgerrig, så findes der en masse information om ham på nettet. Bare søg på “Lamar Gant”.

Tænk hvis nogen havde sagt til ham som barn “Uff den ryg er godt nok skæv, det kommer til at give dig problemer senere i livet, så vi må hellere operere dig og stivgøre din ryg mens du stadig er teenager“.

Mon Lamar nogen sinde havde nået de ekstreme resultater han har, hvis han var blevet opereret og stivgjort?

Eller hvis blot en masse folk om og om igen havde sagt til ham at han skulle passe ekstra på sin ryg, fordi den er ekstra skrøbelig nu hvor den ikke er anatomisk “korrekt”.

Jeg ved godt at dette er enkeltstående eksempler, men jeg har taget det med for at gøre min pointe klar. Nede i ressourcelisten i bunden af dette indlæg, finder du artikler der viser større studier.

 

Ændre på skulderbladenes position eller ens kropsholdning? 

Dette kan siges ganske kort:

Det er stort set umuligt at gøre!

Alligevel så ved jeg godt, at dette er noget som der ofte forsøget at blive “behandlet på” for at lindre smerter.

Faktisk så er det så almindeligt (og så meget spild af tid), at jeg har valgt at lave et helt indlæg om det. Det indlæg kan du læse lige her: “Hvor stor betydning har kropsholdning for smerter?“.

 

Hvorfor er dette gode nyheder for dig med længerevarende smerter? 

At få viden om smerter, altså at blive undervist i smertevidenskab og de forskellige komponenter, der er ved smerter, er et af de redskaber som jeg selv bruger i min behandling af smerter, eftersom dette er utrolig effektivt og evidensbaseret.

Der er altså ekstremt mange studier, der viser at denne viden faktisk har en markant effekt på den samlede smerteoplevelse.

OG:

Jeg har set resultaterne af denne viden – gang på gang, på gang med de folk jeg selv behandler.

 

Tilbage til glas metaforen

Så for lige at runde af, hvorfor det er gode nyheder for personer med længerevarende smerter, at der er mere at gøre end at ændre på biologien / anatomien:

Hvis dit glas er fyldt så har du 2 muligheder:

  1. Tøm dit glas for så meget du kan 
  2. Få dig et større glas 

Hvis du vælger at tømme dit glas for så meget du kan, så kan en psykolog blandt andet være et god hjælp.

Hvis du ikke har lyst til at gå til en psykolog, så gå til en fysioterapeut som har styr på at behandle længerevarende smerter ved at give dig viden, forståelse, sammenhæng og mening med og om dine smerter.

Viden om smerter er behandling af smerter – Så simpelt er det.

Det er også derfor jeg hele tiden her på siden siger “Forståelse er vejen til forbedring”.

Hvis du forstår hvad der sker i din krop når du har ondt, hvis du ved hvad det betyder, hvis du får dæmpet dine bekymringer og du kommer i gang med at bruge din krop hensigtsmæssigt igen, så er du allerede virkelig nået langt og meget længere, end de folk med smerter, som ikke har denne viden i deres “værktøjskasse”.

Går du og er bekymret over dine smerter i ryggen og hvad det betyder?

Går du og er bekymret for om dine smerter er tegn på du gør skade på dig selv?

Undgår du bestemte ting, fordi du tror det vil gøre ondt?

Er du frustreret over nogle dage at kunne noget fysisk og andre dage ikke kunne noget?

Så find dig en god fysioterapeut som kan lære dig om alle disse ting.

Få taget de bekymringer, overbevisninger, holdninger, vaner, frygt eller andet ud af glasset, så det ikke konstant er ved at flyde over.

Eller få dig et større glas!

Hvis du på nuværende tidspunkt ikke kan rumme alt det din krop, hverdag og sind byder dig, så få et større glas ved at lave gradueret træning, desensibilisering, pacing eller hvad der nu passer ind i dit liv.

Snyd ikke dig selv for det kæmpe bjerg af evidensbaserede behandlingsmuligheder der findes.

Find ud af hvilke faktorer / parametre, der kan skrues på i netop dit liv. Behandling af smerter behøves ikke altid være operation eller medicin.

Faktisk har jeg skrevet et helt indlæg, nemlig “Smertebehandling og dine forskellige muligheder” og i dette indlæg kan du få mange flere ideer til hvordan du selv kan have indflydelse på din smertelindring og din behandling.

 

Overvej hvordan du gerne vil behandles

Hvis jeg nu spørger dig:

“Påvirker dine smerter udelukkende din krop?”

Så kan det godt være at du i første omgang svarer “Ja” og begynder at fortælle om dine symptomer fra kroppen, altså dine smerter, kramper, føleforstyrrelser, manglende søvn mm.

Alt dette er også (meget!) vigtig viden, ingen tvivl om det, men hvis jeg nu spørger dig:

“Påvirker dine smerter din familie, din arbejdsevne, dine muligheder for at være social eller måske din mulighed for at lave dine fritidsaktiviteter?”,

… Så vil du sikkert også kunne fortælle om hvordan alle disse aspekter (og sikkert mange flere), også er påvirket direkte eller indirekte af dine smerter.

Så hvis jeg nu spørger dig igen:

“Påvirker dine smerter udelukkende din krop?”

… Så vil du måske begynde at tænkte lidt anderledes og svare “Nej, mine smerter påvirker meget mere end blot min krop, det påvirker hele mit liv”.

Så hvorfor afskære sine muligheder og udelukkende fokusere på kroppen?

For mig at se, er det ren logik at behandle på alle de faktorer man kan komme til, for at opnå så stor livskvalitet og smertelindring som overhovedet muligt.

Altså få tømt ens glas, så der er overskud – også hvis der bliver tilsat en ekstra dråbe.

Selvfølgelig er det op til den enkelte at beslutte hvordan ens behandling skal foregå. Eller sådan bør det i hvert fald være.

Med- og selvbestemmelse er to ekstremt vigtige faktorer i en succesfuld behandlingsstrategi, det er trods alt dit liv det handler om.

Derfor synes jeg også det er vigtigt at vi alle (smerter eller ej), tager stilling til hvordan vi gerne vil behandles.

At vi er aktive medspillere i hvordan vores liv skal formes og ikke mindst at vi får hjælp til at træffe de bedste beslutninger uden at noget skal “trækkes ned over hovedet” på os.

Faktisk har selvbestemmelse, forståelse, kontrol over egen situation mm. også vist at være smertelindrende. Det får simpelthen “alarmberedskabet” til at falde, hvilket får smerterne vil at falde.

 

Lad mig lige snige en sidste lille metafor ind:

Behandling af smerter, er som at bygge sit drømmehus

Illustration af drømmehusHvis du skal bygge dit drømmehus fra bunden, så vil du nok også gerne have noget kyndig hjælp af f.eks. en byggesagkyndig, måske besøge en designer, en indretningsarkitekt, en anlægsgartner, en super el-installatør og måske nogle andre, som ville kunne hjælpe dig med at få din drøm til at gå i opfyldelse.

Du vil gerne have hjælpen til at få et så godt resultat som muligt, men ultimativt, så vil du selv stå for beslutningerne og være den der går forrest i tilrettelæggelsen.

Det er trods alt dig, der skal bo i huset når det står færdigt og selvfølgelig vil du gerne have et drømmehus som du vil elske at bo i resten af dine dage.

Jeg ser behandling af smerter på lidt samme måde, som at skulle bygge sit drømmehus:

Det er fantastisk med kyndig hjælp udefra, men i sidste ende bliver man nødt til selv at have selvbestemmelse for at blive glad for det endelige resultat og vejen dertil.

Så hvis du ikke allerede føler dig som en aktiv medspiller i din behandling – Så gør dit bedste for at få det ændret, så hurtigt som muligt. Det er dig der skal være i føresædet.

 

Personlig afstandstagen fra TERM-modellen og “funktionelle lidelser” 

Lad mig kort lige understrege at jeg på det kraftigste tager afstand fra brugen af TERM-modellen.
Jeg går ind for brugen af evidensbaseret smerteteori, samt forståelse for og selvbestemmelse i al behandling.

 

Underskrift Line Christensen Medeno Online Smerteskole

error: Indholdet er beskyttet

Denne hjemmeside bruger cookies. Cookies bliver brugt til at tilpasse indholdet på hjemmesiden, til at tilpasse annoncer, til at forbinde dig til og fra sociale medier og til at analysere trafikken på hjemmesiden. Disse cookies fra din brug af hjemmesiden, bliver delt med tredjeparter fra sociale medier, annonceringspartnere samt analyseprogrammer. Disse oplysninger kan blive kombineret med andre data, som disse tredjeparter har indhentet fra dig igennem andre hjemmesider og tjenester. Du samtykker til cookies hvis du bliver ved med at bruge denne hjemmeside. Mere information

Mere information: Cookies er små tekstfiler som bruges til at gøre din oplevelse af hjemmesiden så god som mulig. Loven fastslår, at det er lovligt at gemme cookies på din enhed (bl.a. telefon, computer, tablet) hvis de er nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du har anmodet om at bruge. Der findes flere forskellige typer af cookies som der kan gøres brug af og som denne hjemmeside gør brug af. Det er derfor nødvendigt at indhente dit samtykke til disse forskellige cookies. Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage for denne hjemmeside hvis du ønsker det. Få mere at vide om hjemmesiden og hvordan data behandles på Persondata Politikken. Dit samtykke er gældende for følgende domæner: www.Medeno.dk. De forskellige cookies: Nødvendige cookies: Disse cookies hjælper med at gøre hjemmesiden anvendelig ved at aktivere de basale funktioner som f.eks. sidenavigation, og adgang til forskellige dele af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies. Præference cookies: Disse cookies gør det muligt for hjemmesiden at huske oplysninger generiske oplysninger om dig, for at gøre din oplevelse på hjemmesiden bedre. Det kan f.eks. indebærer cookies der registrerer dit foretrukne sprog, eller hvor i landet du befinder dig. Statistik cookies: Disse cookies hjælper med at give et overblik over hvilke dele af hjemmesiden der bliver brugt, hvornår og hvordan hjemmesiden bruges mm. Der bliver indsamlet og lavet rapporter ud fra disse oplysninger. Oplysningerne er anonyme, så der vises f.eks. blot hvor mange klik der har været på en bestemt side en given dag og ikke præcist hvem der har klikket. Marketing cookies: Disse cookies bruges til at spore brugere af hjemmesiden på tværs af websider. Formålet er at vise annoncer, der er relevante for den enkelte bruger. Uklassificerede cookies: Dette er de resterende cookies som ikke falder under ovennævnte kategorier, men som alle er med til enten at indsamle data og/eller forbedre din brugeroplevelse på hjemmesiden.

Luk