Pas på med hvad du tror på!

Jeg er helt sikker på at du ved hvordan sundhedsprofessionelle kan bruge mere eller mindre – lad os kalde det ”farverigt” sprog til at forklare og fortælle hvad DE mener er ”problemet” i din krop.

Selvfølgelig er du taget afsted for at få hjælp til dine smerter…

Men!

Det er altså langt fra alt hvad du hører som du bør tro på!

Faktisk, så bør du virkelig (virkelig!) tænke en ekstra gang over hvilke ting du tror på, når det kommer til dig og din krop (og ikke mindst dine smerter).

Fordi:

Når du først tror på noget, så former det dig.

Lad mig lige uddybe det engang:

Når du først tror på noget, så former det dig – Det gør det fordi du begynder at indrette dit liv efter denne tro eller overbevisning – Og når du begynder at indrette dit liv efter den overbevisning, så går det til sidst også i opfyldelse.

Har du en ryg som en 80 årig?

Lad os forestille os at du engang har fået at vide at du har en ryg som en 80årig (desværre er der maaaange folk, der har fået netop dét at vide – Folk helt ned i 20’erne! Det er helt absurd).

Så nu går du og tænker at ”Jeg har en ryg som en 80 årig, for det har jeg fået at vide at jeg har, så det må være sandt”.

Prøv så lige at spørge dig selv engang:

Er der så større eller mindre sandsynlighed for at du vil bevæge dig, være aktiv, lege med børnene på gulvet, løfte sodavandskassen op fra gulvet og så videre?

***

Du kender nok allerede svaret:

Sandsynligheden for at du vil gøre disse ting er langt mindre, end hvis du vidste at din ryg er stærk og det er trygt at bevæge sig – Også selvom du har smerter!

Men hvis du nu går og tror på at du har en ryg som en 80 årig, så er det stadig muligt at du gør alle disse ting, men hvis du har en fasttømret tro på at din ryg er som en 80årigs, så vil du gøre disse ting med stor bekymring for hvad det mon vil gøre ved din ryg.

Dine indre alarmklokker (smerter) vil ringe hver gang du er aktiv, og hvis du fortsætter med at lade alarmklokkerne ringe og ringe og ringe, så vil de til sidst overdøve ALT. Så jo længere tid der går, jo mindre aktiv bliver du og jo mere bekymret bliver du også når du så endelig prøver at bevæge dig.

Dette sætter gang i en ond spiral:

Jo mindre du laver, jo mere muskel- og knolgemasse mister du og på et tidspunkt, så bliver du rent faktisk 80 år gammel.

Og gæt hvad: Når du rent faktisk ER 80 år gammel, så har du derfor også en ryg som en 80 årig OG du nåede aldrig at leve dit liv fuldt ud, fordi du har opført dig som en på 80 år siden du var 35 år.

Og dét er det mest skræmmende af det hele:

At du kommer til at være en passiv passager i dit eget liv, mens det går din næse forbi. Alt sammen fordi du har fået en tro på at din ryg er som en 80 årigs.

Vil du have endnu mere viden? 

Jeg er sikker på at artiklen “Formindsk dine smerter igennem den rette viden (helt UDEN bivirkninger)” også kan hjælpe dig. Så hvis du ikke allerede har læst den, så klik dig over og læs den når du er færdig med artiklen her.

Bliver du aldrig bedre?

Et tænkt eksempel mere:

Lad os sige at du en gang har fået at vide at du ikke skal regne med at du nogensinde bliver bedre, men at det kun vil gå ned af bakke for dig (desværre er der mindst lige så mange som har fået dette at vide).

Så nu går du og tænker ”Det er lige meget hvad jeg gør, for jeg bliver alligevel aldrig bedre kun dårligere og dårligere”.

Hvis dette er en af dine centrale eller kerne-overbevisninger, altså noget du virkelig i dit hjerte tror på, så vil dine forsøg på at blive bedre højst sandsynligt også fejle.

Bare det mindste lille skridt tilbage i din hverdag, behandling, humør, relationer og så videre vil forstærke denne tro i dig på at du kun vil blive dårligere og dårligere og risikoen for at du vil kaste håndklædet i ringen stiger voldsomt, i stedet for at se det som et bump på vejen frem mod en bedre fremtid.

Hvis du virkelig tror på at du aldrig bliver bedre, så er din hjerne allerede indstillet på at give op, allerede inden du ordenligt er kommet i gang.

Igen så former din tro din hverdag.

Hvad går du selv og tror på?

Nu har jeg givet dig 2 eksempler på hvad jeg ved rigtig mange har fået at vide (”ryg som en 80 årig” eller ”du bliver aldrig bedre”), men hvad mon du selv har fået at vide, som du går og tror på når det kommer til dig selv, din krop og dine smerter?

Spørg lige dig selv engang:

Hvad har jeg fået at vide omkring min krop og mine smerter? Og hvilke af disse ting tror jeg på den dag i dag?

Og måske det allervigtigste spørgsmål jeg vil have du stiller dig selv:

Er det RIGTIGT det jeg går og tror på om mig selv (hvor sandsynligt er det?), eller går jeg og har nogle overbevisninger som i virkeligheden ikke er rigtige og som gør min dagligdag sværere eller uhensigtsmæssig?

Nu ved jeg jo ikke hvad du går og tror på omkring dig selv eller dine smerter, men jeg ved at netop dét du tror på, det former dig – Så det er værd at lægge tid og energi i at finde ud af det.

Livet er ikke altid en dans på roser

At leve med smerter hver dag er ikke let, men lad os lige blive enige om at du ikke behøves at gøre det sværere for dig selv end det allerede er.

Dermed ikke sagt at du ikke må have en dårlig dag hvor alting bare skal bandes langt, langt væk! For de dage findes – De dage skal der også være plads til.

Men jeg håber inderligt, at du er enig med mig i at hver dag ikke skal se sådan ud for dig og at du er villig til at gøre en indsats for netop at undgå at hver dag bliver en kamp igennem pigtråd, flammer og knive både fysisk og følelsesmæssigt.

Jeg ved godt at det ikke altid er lige let at kigge på sine tanker ”i fugle perspektiv” eller sådan lidt oppefra. Så for at hjælpe dig lidt på vej, så har jeg herunder givet dig nogle eksempler på hvordan du kan forholde dig neutralt, negativt eller positivt til forskellige emner.

.

Negative, neutrale og positive tanker

Det du tror på former dig

Tror du på at motion eller bevægelse er godt for dig, holder du dig højst sandsynligt også aktiv uanset smerteniveau eller fysiske begrænsninger.

Hvis du har brug for lidt inspiration til dette, så er handicap idræt eller endda handicap OL et fantastisk sted at få dette bekræftet; nemlig at det ER muligt at holde sig aktiv også selvom der er smerter eller andre fysiske begrænsninger til stede.

Men!

Hvis du til gengæld tror på at motion og bevægelse er dårligt for dig, så er der også større sandsynlighed for at du bliver inaktiv/passiv og der er stor risiko for at du bliver mere og mere bekymret for at bevæge dig, jo mindre du gør det.

Men hvad værre er:

Hvis du tror på at ingen kan hjælpe dig med evidensbaserede redskaber og viden, så stopper du også med at lede efter denne hjælp og selv hvis du leder efter den, så har du måske allerede på forhånd opgivet, fordi du har en kerneoverbevisning om at du kun vil blive dårligere og dårligere fremadrettet.

Så lad mig runde af her og give dig 3 konkrete råd til hvad du kan gøre fremadrettet:

  • Pas på med hvad du tror på

  • Stil dig kritisk over for de ting du får at vide omkring din krop og dine smerter

  • Gør en indsats for at se mulighederne og det positive, så sætter du dig selv op til succes

Underskrift Line Christensen Medeno Online Smerteskole

Har du også en lille nørd gemt i dig?

Så tag et kig på min Vidensbase hvor jeg har linket til de videnskabelige artikler, der ligger bag indholdet her på siden. Jeg har desuden også linket til en masse andet godt, lige fra podcasts, videoer og bøger både inden for smertevidenskaben og mere bredt omkring os som hele mennesker.

error: Indholdet er beskyttet

Denne hjemmeside bruger cookies. Cookies bliver brugt til at tilpasse indholdet på hjemmesiden, til at tilpasse annoncer, til at forbinde dig til og fra sociale medier og til at analysere trafikken på hjemmesiden. Disse cookies fra din brug af hjemmesiden, bliver delt med tredjeparter fra sociale medier, annonceringspartnere samt analyseprogrammer. Disse oplysninger kan blive kombineret med andre data, som disse tredjeparter har indhentet fra dig igennem andre hjemmesider og tjenester. Du samtykker til cookies hvis du bliver ved med at bruge denne hjemmeside. Mere information

Mere information: Cookies er små tekstfiler som bruges til at gøre din oplevelse af hjemmesiden så god som mulig. Loven fastslår, at det er lovligt at gemme cookies på din enhed (bl.a. telefon, computer, tablet) hvis de er nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du har anmodet om at bruge. Der findes flere forskellige typer af cookies som der kan gøres brug af og som denne hjemmeside gør brug af. Det er derfor nødvendigt at indhente dit samtykke til disse forskellige cookies. Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage for denne hjemmeside hvis du ønsker det. Få mere at vide om hjemmesiden og hvordan data behandles på Persondata Politikken. Dit samtykke er gældende for følgende domæner: www.Medeno.dk. De forskellige cookies: Nødvendige cookies: Disse cookies hjælper med at gøre hjemmesiden anvendelig ved at aktivere de basale funktioner som f.eks. sidenavigation, og adgang til forskellige dele af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies. Præference cookies: Disse cookies gør det muligt for hjemmesiden at huske oplysninger generiske oplysninger om dig, for at gøre din oplevelse på hjemmesiden bedre. Det kan f.eks. indebærer cookies der registrerer dit foretrukne sprog, eller hvor i landet du befinder dig. Statistik cookies: Disse cookies hjælper med at give et overblik over hvilke dele af hjemmesiden der bliver brugt, hvornår og hvordan hjemmesiden bruges mm. Der bliver indsamlet og lavet rapporter ud fra disse oplysninger. Oplysningerne er anonyme, så der vises f.eks. blot hvor mange klik der har været på en bestemt side en given dag og ikke præcist hvem der har klikket. Marketing cookies: Disse cookies bruges til at spore brugere af hjemmesiden på tværs af websider. Formålet er at vise annoncer, der er relevante for den enkelte bruger. Uklassificerede cookies: Dette er de resterende cookies som ikke falder under ovennævnte kategorier, men som alle er med til enten at indsamle data og/eller forbedre din brugeroplevelse på hjemmesiden.

Luk