Sur hund - Gør højere end den bider

Når det kommer til rygsmerter, er der især én ting, som er meget vigtig at gøre klart:

Hunden gør ofte højere end den bider!

Og med den metafor mener jeg:

Rygsmerter føles ofte voldsomme i forhold til hvad der i virkeligheden sker/skete af skade i ryggen (hvis der overhovedet er sket en skade!).

Så spørgsmålet er:

Hvad er blot “gøen” og hvad er rent faktisk “bid”, som du skal være opmærksom på, når det kommer til dine smerter i ryggen?

Dette er hvad denne artikel kommer omkring, nemlig:

Hvornår du skal bekymre dig om dine rygsmerter og hvornår du bare kan slå koldt vand i blodet og fortsætte dine dage som du plejer.

.

Rygsmerter kan være mange ting

Når der tales om “rygsmerter” menes der som regel “smerter i lænden”, altså den nederste del af ryggen.

“Ryggen” består dog af hele rygsøjlen fra nakken og ned til halebenet, så for at jeg kan være lidt klar i min tale (eller tekst) i denne artikel, så lad mig gøre det klart, at denne artikel handler om lænderygsmerter.

Smertetegning med lændesmerter

Smerter fra den midterste del af ryggen er mindre hyppige (altså smerter fra den del af ryggen mellem skulderbladene) og smerter fra nakken er en kategori for sig selv, i mange henseender.

På tegningen til højre har jeg skraveret det område, som betegnes som lænderyggen.

Nu har jeg lavet det som en firkant for enkelthedens skyld, men i den virkelige verden er der selvfølgelig plads til variation.

Hvis du oplever smerter i det, der svarer til det skraverede område, så er det også meget normalt at smerterne kan være udstrålende. Typisk til baldeområdet, men i nogle tilfælde også ned til knæ og endda nogle gange helt ned til tæerne.

.

Rygsmerter har evnen til at sætte vores indre alarmberedskab i højeste gear

Voldsomme smerter – som rygsmerter ofte er – kan hurtigt føles som en liv-eller-død situation!

Jo kraftigere smerterne er, jo højere lyder vores indre “alarmklokker” og lægen/vagtlægen bliver kontaktet akut og man rører sig nærmest ikke ud af stedet før det er absolut nødvendigt eller man er helt, helt sikker på at man ikke kan blive lam af at flytte sig.

Rygsmerter har netop evnen til at sættes vores indre alarmberedskab i højeste gear.

Men som jeg skrev lidt længere oppe, så er der ofte ingen eller meget begrænset sammenhæng mellem hvor kraftige smerterne er og den skade som (måske) er sket i ryggen.

Jeg skriver “måske”, fordi ofte er der slet ikke en skade/problem at finde i ryggen – Men det gør ikke smerterne mindre af den grund!

Men…

I sjældne tilfælde kan rygsmerter være tegn på noget alvorligt, så som:

  • Fraktur (brækket ryghvirvel)
  • Knogle kræft (eller anden type kræft) i rygsøjlen
  • Autoimmun sygdom
  • Morbus Bechterew  (Ankyloserende spondylitis

Heldigvis hører disse problematikker til sjældenhederne – Disse alvorlige tilstande findes nemlig kun hos ca. 1-5 % af folk/patienter uden for sygehus regi.

Udfordringen opstår, når det handler om at kende forskel på hvornår rygsmerterne er voldsomme, men uskadelige og hvornår de er tegn på, at du skal igennem en længere udredning, for at sikre at alt er godt.

Lidt længere nede i artiklen går jeg mere i dybden med nogle af de symptomer, som kan være tegn på at der rent faktisk er noget at bekymre sig om, når du mærker lænderygsmerter.

.

Alvoren af lænderygsmerter

Rygsmerter kan forpeste din hverdag i uger, måneder eller endda år. Rygsmerter er et ganske alvorligt og meget stort problem i dagens Danmark (og resten af verden).

Men…

Der er forskel på alvoren af den store byrde som lænderygsmerter er, og på hvor faretruende disse rygsmerter er.

Hvis du havde en diskusprolaps i 19-hundred-og-grønlangkål og du stadig den dag i dag har smerter i ryggen, enten konstant eller svingende, så er disse smerter nok ikke farlige, som sådan.

Men hvis du falder ned fra 4 meters højde og lander på ryggen, så er de efterfølgende rygsmerter nok værd at få undersøgt nærmere, eftersom der er stor sandsynlighed for et brud i ryggen.

Smerteintensitet er ikke en god målestok for hvor faretruende smerterne er.

.

Det uspecifikke element ved rygsmerter

Lænderygsmerter er ofte noget som varer i ugevis og nogle gange årevis og disse smerter bliver ofte beskrevet som “uspecifikke”, fordi det er tæt på umuligt at sætter fingeren på én bestemt ting, som kan være den udløsende årsag til smerterne.

Det giver derfor sjældent mening at træne én bestemt muskel (eller muskelgruppe) eller behandle ét bestemt led i ryggen osv.

Ryggen er en enhed og arbejder som en enhed – En meget stærk enhed for det ikke skal være løgn.

Der er mange forskellige ting, der kan påvirke rygsmerter. Det kan du læse mere om i min artikel Tjekliste: Hvor mange måder bliver dine smerter påvirket på?.

.

Et normalt forløb med lænderygsmerter

Hos personer med nyopståede lænderygsmerter falder smerteintensiteten i gennemsnit over de første 6-12 uger, uanset hvilken behandling der gives.

Dette faktum er værd at bide sig fast i. Så det gentager jeg lige:

Uanset hvilken behandling der gives!

Det er altså ligegyldigt hvad der bliver gjort ved dig, efter du har fået ondt i ryggen, om du så får medicin, fysioterapi, akupunktur, massage, en tur ved kiropraktoren eller hvad der ellers er på behandlernes lister over tiltag, så får du det højst sandsynligt bedre inden for de første 6-12 uger.

Hvis du er meget bekymret for dine smerter, så skader det selvfølgelig aldrig at se en behandler og få et par gode råd med på vejen – Men decideret behandling i de første 6-12 uger er direkte spild af penge, eftersom din ryg med største sandsynlighed selv sørger for at “komme sig” i dette tidsrum – Med eller uden behandling.

.

Ja, lad mig dele denne artikel!

Kender du en anden med rygsmerter?

Så kan du dele denne artikel på Facebook (enten privat eller i en gruppe) med ham/hende og dele denne viden omkring rygsmerter, så smerterne bliver mere overskuelige.
Ja, lad mig dele denne artikel!

Hvornår skal du få dine lænderygsmerter undersøgt?

Der er flere forskellige ting, der automatisk bør få dig til at søge læge for dine smerter.

1. Traume 

En helt og aldeles åbenlys årsag er et traume.

Et traume er hvis du f.eks. er faldet ned fra en stige og har slået ryggen, hvis du har været i et biluheld og slået ryggen eller hvis du på cyklen er gledet, faldet af cyklen og slået din ryg og lignende situationer hvor du kommer akut til skade med ryggen.

Ved akutte traumer er det altså altid det smarteste at tage ind på skadestuen, fortælle om rygsmerterne og blive ordenligt undersøgt og sikret at der ikke er sket nogen fraktur (brækket knogle(r)) nogen steder i ryggen.

I sådanne situationer er det okay at insistere på at få foretaget en scanning eller få taget et røntgenbillede, hvis du har kraftige smerter fra ryggen.
Det er ikke okay bare blive sendt hjem med nogle smertestillende med beskeden om at “vente og se tiden an”.

.

2. Akut/Nyopstået inkontinens 

Smertetegning med saddelmønster

En anden årsag til at få tjekket sine rygsmerter grundigt efter, er hvis du oplever akut/nyopstået inkontinens eller total følelsesløshed omkring skridtet og bagdelen i et “saddelmønster”.

Saddelmønster er den del af kroppen, som ville røre ved en saddel hvis du sad på den. Det kaldes også for “ridebukseområdet”.

Til højre har jeg prøvet at illustrere på en tegning hvor dette ridebukseområde er.

Jeg vil lige uddybe, hvad jeg mener med “total følelsesløshed”. Dette skal nemlig ikke forveksles med en tung eller “træt” følelse i området.

Hvis der er tale om total følelsesløshed, så kan du slet ikke mærke, hvis der berøres let ved området. Du kan stadig mærke hvis der bliver trykket hårdt, men let berøring kan du ikke mærke.

Langt de fleste har prøvet at opleve total følelsesløshed ved bedøvelse ved tandlægen. Enten ens tunge, læber eller tandkød bliver bedøvet så du ikke kan mærke berøring, men hvis tandlægen trykker hårdt på et område kan du godt mærke det.

Så hvis du får akut inkontinens eller oplever denne totale følelsesløshed i ridebukseområdet, så bør du kontakte din læse med henblik på udredning snarest muligt.

.

Disse to scenarier er altså vigtige at få undersøgt til bunds:

  1. Ethvert traume med tilstrækkelig kraft til at lave en fraktur i din ryg
  2. Inkontinens eller total følelsesløshed i ridebuksområdet

Heldigvis er det sjældent at det kommer så vidt som til et traume eller at man mister følesansen i ridebuksområdet, men der kan også være andre (gode) grunde til at få tjekket om dine rygsmerter kræver behandling.

Som udgangspunkt behøves du ikke bekymre dig om dine rygsmerter, med mindre du kan sige “Ja” til alle disse tre punkter:

  • Du har haft ondt i mere end 6 uger
  • Smerterne er meget kraftige og/eller der har ikke været nogen forbedring, eller måske har der ligefrem været forværring af smerterne
  • Der skal være mindst et “rødt flag” mere til stede

.

Røde flag og deres betydning

Rødt flag“Flag” er noget der inden for sundhedsvæsenet bliver brugt til at kategorisere forskellige former for symptomer.

Det er altså et form for “kassesystem”.

Der findes flere forskellige farver flag og hver farve dækker over et bredere emne eller en bredere “kasse”.

“Røde flag” er betegnelsen for symptomer, der tyder på at der kan være underlæggende patologi til stede. Altså en tilstand, der potentielt kan være farlig og skal undersøges nærmere.

Når der tales om “røde flag” i sundhedsvæsenet, så skal der også altid være mere end ét “rødt flag” tilstede. Altså mere end ét alvorligt symptom tilstede, før du egentlig kan bruge dette “røde flag” til noget.

Så ét flag er ikke farligt i sig selv, men en “cluster” eller en “samling” af flere røde flag, er noget man skal tage alvorligt.

.

For lænderygsmerter er der disse røde flag:

  • Let banken på ryggen er smertefuld (en let banken med to fingre gør ondt)
  • Uforklarlig feber
  • Ubegrundet vægttab – Dette kan især være tegn på kræft
  • Inkontinens
  • Besvær med at urinere
  • Følelsesløshed i ridebuksområdet
  • Dropfod (at foden hænger slapt ned så man slæber den efter sig)
  • Signifikant tab af muskelstyrke i benene
  • Alder under 20 år
  • Stofmisbrug
  • HIV

Nogle af disse symptomer kan godt udvikle sig over tid, så det kan være en god idé at holde øje med disse symptomer.

.

Hvorfor ét rødt flag ikke nødvendigvis er farligt

Hvis man ser de røde flag enkeltvis kan der være mange forskellige årsager, f.eks. til inkontinens.

Der kan være mange forskellige årsager til inkontinens, men ses inkontinens sammen med følelsesløshed i ridebuksområdet eller en dropfod eller en anden kombination af røde flag, så er det på tide med en grundig udredning.

Samtlige læger, fysioterapeuter og andre behandlere med en sundhedsfaglig autorisation er yderst opmærksomme på røde flag.

Så hvis der er grund til bekymring omkring røde flag, så skal vi nok finde frem til det.

Det er en helt naturlig del af vores “spørge-process”, altså nogle af de mange spørgsmål du bliver stillet når du kommer til første konsultation. Disse spørgsmål bliver stillet for at udelukke røde flag og holde skarpt øje med om der samler sig flere røde flag, uden nogen umiddelbar grund.

Jeg vil lige påpege at ovenstående er røde flag rettet mod lænderygsmerter. Ved smerter i andre områder kan der være andre røde flag og kriterier.

Disse røde flag er sundhedsprofessionelle ligeledes meget opmærksomme på.

.

Din bekymring om rygsmerterne, kan forværre smerterne!

Jep, du læste rigtigt!

Jo mere du bekymre dig om smerterne, jo mere ondt kan du risikere at få.

Lyder det skørt og som noget, der slet, slet ikke gælder for dig?

Så lad mig lige komme med et lille eksempel:

  1. Du hjælper en ven med at flytte og løfter derfor en masse i løbet af dagen. Dagen efter har du ondt i dine arme og skuldre.
    .
  2. Du hjælper en ven med at flytte og løfter derfor en masse i løbet af dagen. Dagen efter har du ondt i din ryg.

Vær ærlig over for dig selv, og vælg hvilken af disse to scenarier/smertemønstre, der ville bekymre dig mest.

Tænk lidt over det…

Hvis du er som de fleste andre mennesker, så vil rygsmerterne bekymre dig mest.

Men hvorfor?

Ryggen er også tæt pakket med muskler, der dagen før har lavet langt mere end de er vant til og derfor er der muskelømhed i ryggen – Den samme muskelømhed som der kan mærkes i skuldrene og armene.

Men når det kommer til rygsmerter tænker vi straks ting som:

  • “Jeg løftede sikkert forkert igår”
  • “Jeg løftede sikkert alt for tunge ting igår”
  • “Åh nej, nu skal jeg have ondt i flere uger, fordi jeg hjalp med at flytte”
  • “Det var også dumt af mig at sige ja til at hjælpe, min ryg kan jo ikke holde til det”

Faktisk er det vist gang på gang i nyere litteratur, at indstillingen til smerterne har langt større betydning for hvor hurtigt du kommer dig, end smerterne i sig selv.

Dette er især gældende for lænderygsmerter fordi vores overbevisninger / bekymringer omkring disse smerter er langt større end ved andre smertetyper.

.

Bliver du på sofaen når du har ondt i ryggen forlænger du tiden med smerterne

Er du meget bekymret for dine lænderygsmerter, så skåner du måske din krop ved at tage fri/melde dig syg en uge eller to.

Måske ligger du dig på sofaen eller i sengen og venter “pænt” på at smerterne aftager.

Hvis dette er måden du håndtere rygsmerter på, så risikerer du faktisk at forlænge tiden med smerterne, mere end nødvendigt.

Og er det i virkeligheden noget du er interesseret i?

Sikkert ikke!

Så:

Hvis du gerne vil hurtigt tilbage til “normalen” efter en omgang rygsmerter så hjælper du dig selv bedst ved at holde dig aktiv og kun lave mindre og midlertidige ændringer i din hverdag.

Faktisk er Sundhedsstyrelsen så opmærksom på dette, at der i de Nationale Kliniske Retningslinjer for nyopståede lænderygsmerter (2016) anbefales, at du bliver ved med at være aktiv og der frarådes direkte sengeleje og for meget “skånen” af ryggen.

Denne nye forståelse og tilgang til rygsmerter begyndte allerede i 90’erne, hvor man fandt ud af, at det bestemt ikke var en god idé at bede folk om at sygemelde sig og gå hjem og ligge sig i sengen i nogle dage eller en uges tid og så se tiden lidt an.

Det er altså omkring 20 år siden at man fandt ud af, at der er flere ulemper ved denne tilgang end der er fordele!

Alligevel lever denne opfattelse stadig i bedste velgående i mange hjem rundt om i Danmark.

Det er omkring 20 år siden, at man fandt ud af at hvile på sofaen og at “se tiden an” ikke er en god tilgang til rygsmerter!

.

Er dine rygsmerter tegn på kræft? 

Dette er en reel bekymring som mange går med.

Det er en bekymring som skal og bør tages alvorligt.

Det nytter ikke noget som sundhedsprofessionel blot at sige noget i stil med “Det er sikkert ikke kræft” uden at give nogen yderligere forklaring. For sådan en udmelding får ikke bekymringerne til at gå væk.

Derfor vil jeg lige bruge lidt ekstra plads i denne artikel, på at skrive lidt om rygsmerter og cancer.

Så:

Lad mig først lige gøre det helt klart at;

Kraftige rygsmerter er IKKE tegn på cancer! 

Det er sådan, at cancer altid vil være fulgt af andre symptomer end kun rygsmerterne.

Der vil være andre (og flere) symptomer, som nogle af de røde flag, som jeg netop har beskrevet.

Eftersom man vil opleve flere symptomer end blot rygsmerter, så er der også overvældende stor sandsynlighed for at man vil blive korrekt udredt ved lægen.

Cancerrelatede smerter går ikke bare lige væk af sig selv, men hvis du er bekymret om hvorvidt dine smerter kan stamme fra cancer, så er det selvfølgelig altid en god idé at tage en snak med din læge.

Sådanne bekymringer skal du ikke gå med, dét er der ingen grund til!

Hellere få klar besked så hurtigt som muligt.

Så lad mig runde af her og give dig den hurtige opsummering

  • Mind dig selv om at smerterne kan være kraftige og uudholdelige, men at dette er ikke ensbetydende med at der er noget alvorligt galt.

  • Se tiden an og fortsæt din hverdag som vanligt – og hvis der ikke er bedring inden for 6-12 uger, du oplever forværring eller flere symptomer kommer til, så opsøg læge.

  • Billeder af din ryg, vil sjældent give dig en forklaring på dine smerter, faktisk risikere du at forværre din tilstand hvis du får taget billeder uden egentlig faglig begrundelse. Billederne af din ryg er med 95% procent sandsynlighed alligevel misvisende hvis dine rygsmerter ellers har almindelig karakter.

Underskrift Line Christensen Medeno

Har du også en lille nørd gemt i dig?

Så tag et kig på min Vidensbase hvor jeg har linket til de videnskabelige artikler, der ligger bag indholdet her på siden. Jeg har desuden også linket til en masse andet godt, lige fra podcasts, videoer og bøger både inden for smertevidenskaben og mere bredt omkring os som hele mennesker.