Hvornår skal du bekymre dig om dine rygsmerter?

Sur hund - Gør højere end den biderNår det kommer til rygsmerter, er der især én ting, som er meget vigtig at gøre klart:

Hunden gør ofte højere end den bider!

Og med den metafor mener jeg:

Rygsmerter gør ofte voldsomt ondt i forhold til hvad der i virkeligheden sker/skete af skade i ryggen (hvis der overhovedet er sket en skade!).

Så spørgsmålet er:

Hvad er blot gøen og hvad er rent faktisk bid, som du skal være opmærksom på, når det kommer til dine smerter i ryggen?

Dette er hvad denne artikel kommer omkring, nemlig:

Hvornår skal du bekymre dig om dine rygsmerter og hvornår skal du bare slå koldt vand i blodet og fortsætte dine dage som du plejer.

 

Rygsmerter kan være mange ting

Når der tales om “rygsmerter” menes der som regel “smerter i lænden”, altså den nederste del af ryggen.

“Ryggen” består dog af hele rygsøjlen fra nakken og ned til halebenet, så for at jeg kan være lidt klar i min tale (eller tekst) i denne artikel, så lad mig gøre det klart, at denne artikel handler om lænderygsmerter.

Smertetegning med lændesmerter

Smerter fra den midterste del af ryggen er mindre hyppige (altså smerter fra den del af ryggen mellem skulderbladene) og smerter fra nakken er en kategori for sig selv, i mange henseender.

På tegningen til højre har jeg skraveret det område, som betegnes som lænderyggen.

Nu har jeg lavet det som en firkant for enkelthedens skyld, men i den virkelige verden er der selvfølgelig plads til variation.

Hvis du oplever smerter i det skraverede område, så er det også meget normalt at smerterne kan være udstrålende. Typisk til baldeområdet, men i nogle tilfælde også helt ned til tæerne.

 

Hvad er risikoen for at dine rygsmerter er livsfarlige?

Voldsomme smerter – som rygsmerter ofte er – kan hurtigt føles som en liv-eller-død situation!

Jo kraftigere smerterne er, jo højere lyder vores indre “alarmklokker” og lægen/vagtlægen bliver kontaktet akut og man rører sig nærmest ikke ud af stedet før det er absolut nødvendigt eller man er helt, helt sikker på at man ikke kan blive lam af at flytte sig.

Rygsmerter har netop evnen til at sættes vores indre alarmberedskab i højeste gear.

Men som jeg skrev lidt længere oppe, så er der ofte ingen eller meget begrænset sammenhæng mellem hvor kraftige smerterne er og den skade som (måske) er sket i ryggen.

Jeg skriver “måske”, fordi ofte er der slet ikke en skade/problem at finde i ryggen – Men det gør ikke smerterne mindre af den grund!

Men…

I sjældne tilfælde kan rygsmerter være tegn på noget alvorligt, så som:

  • Fraktur (brækket ryghvirvel)
  • Knogle kræft (eller anden type kræft) i rygsøjlen
  • Autoimmun sygdom
  • Morbus Bechterew  (Ankyloserende spondylitis

Heldigvis hører disse problematikker til sjældenhederne – Disse alvorlige tilstande findes nemlig kun hos ca. 1-5 % af patienter uden for sygehus regi.

Udfordringen opstår, når det handler om at kende forskel på hvornår rygsmerterne er voldsomme, men uskadelige og hvornår de er tegn på, at du skal igennem en længere udredning, for at sikre at alt er godt.

Lidt længere nede i artiklen går jeg mere i dybden med nogle af de symptomer, som kan være tegn på at der rent faktisk er noget at bekymre sig om, når du mærker lænderygsmerter.

 

Alvoren af lænderygsmerter

Rygsmerter kan forpeste din hverdag i uger, måneder eller endda år. Rygsmerter er et ganske alvorligt og meget stort problem i dagens Danmark (og resten af verden).

Men…

Der er forskel på alvoren af den store byrde som lænderygsmerter er, og på hvor farlige disse rygsmerter er.

Hvis du havde en diskusprolaps i 19-hundred-og-grønlangkål og du stadig den dag i dag har smerter i ryggen, enten konstant eller svingende, så er disse smerter nok ikke farlige, som sådan.

Men hvis du falder ned fra 4 meters højde og lander på ryggen, så er de efterfølgende rygsmerter nok værd at få undersøgt nærmere, eftersom der er stor sandsynlighed for et brud i ryggen.

 

Det uspecifikke element ved rygsmerter

Lænderygsmerter er ofte noget som varer i ugevis og nogle gange årevis og disse smerter bliver ofte beskrevet som “uspecifikke”, fordi det er tæt på umuligt at sætter fingeren på én bestemt ting, som kan være den udløsende årsag til smerterne.

Det giver derfor sjældent mening at træne én bestemt muskel (eller muskelgruppe) eller behandle ét bestemt led i ryggen osv.

Ryggen er en enhed og arbejder som en enhed – En meget stærk enhed for det ikke skal være løgn.

 

Der er mange forskellige ting, der kan påvirke rygsmerter. Det kan du læse mere om i min artikel Smerter kan påvirkes af mange faktorer (Det er vigtigt at kende til!).

 

Din bekymring om rygsmerterne, kan forværre smerterne!

Jep, du læste rigtigt!

Jo mere du bekymre dig om smerterne, jo mere ondt kan du risikere at få.

Lyder det skørt og som noget, der slet, slet ikke gælder for dig?

Så lad mig lige komme med et lille eksempel:

  1. Du hjælper en ven med at flytte og løfter derfor en masse i løbet af dagen. Dagen efter har du ondt i dine arme og skuldre.
    .
  2. Du hjælper en ven med at flytte og løfter derfor en masse i løbet af dagen. Dagen efter har du ondt i din ryg.

Vær ærlig over for dig selv, og vælg hvilken af disse to scenarier/smertemønstre, der ville bekymre dig mest.

Tænk lidt over det…

Hvis du er som de fleste andre mennesker, så vil rygsmerterne bekymre dig mest.

Men hvorfor?

Ryggen er også tæt pakket med muskler, der dagen før har lavet langt mere end de er vant til og derfor er der muskelømhed i ryggen – Den samme muskelømhed som der kan mærkes i skuldrene og armene.

Men når det kommer til rygsmerter tænker vi straks ting som:

  • “Jeg løftede sikkert forkert igår”
  • “Jeg løftede sikkert alt for tunge ting igår”
  • “Åh nej, nu skal jeg have ondt i flere uger, fordi jeg hjalp med at flytte”
  • “Det var også dumt af mig at sige ja til at hjælpe, min ryg kan jo ikke holde til det”

Faktisk er det vist gang på gang i nyere litteratur, at indstillingen til smerterne har langt større betydning for hvor hurtigt man kommer sig, end smerterne i sig selv.

Dette er især gældende for lænderygsmerter fordi vores overbevisninger / bekymringer omkring disse smerter er langt større end ved andre smertetyper.

 

Bliver du på sofaen når du har ondt i ryggen forlænger du tiden med smerterne

Er du meget bekymret for dine lænderygsmerter, så skåner du måske din krop ved at tage fri/melde dig syg en uge eller to.

Måske ligger du dig på sofaen eller i sengen og venter “pænt” på at smerterne aftager.

Hvis dette er måden du håndtere rygsmerter på, så risikerer du faktisk at forlænge tiden med smerterne, mere end nødvendigt.

Og er det i virkeligheden noget du er interesseret i?

Sikkert ikke!

Så:

Hvis du gerne vil hurtigt tilbage til “normalen” efter en omgang rygsmerter så hjælper du dig selv bedst ved at holde dig aktiv og kun lave mindre og midlertidige ændringer i din hverdag.

Faktisk er Sundhedsstyrelsen så opmærksom på dette, at der i de Nationale Kliniske Retningslinjer for nyopståede lænderygsmerter (2016) anbefales, at man bliver ved med at være aktiv og der frarådes direkte sengeleje og for meget “skånen” af ryggen.

Denne nye forståelse og tilgang til rygsmerter begyndte allerede i 90’erne, hvor man fandt ud af, at det bestemt ikke var en god idé at bede folk om at sygemelde sig og gå hjem og ligge sig i sengen i nogle dage eller en uges tid og så se tiden lidt an.

Det er altså omkring 20 år siden at man fandt ud af, at der er flere ulemper ved denne tilgang end der er fordele!

Alligevel lever denne opfattelse stadig i bedste velgående i mange hjem rundt om i Danmark.

Det er omkring 20 år siden, at man fandt ud af at hvile på sofaen og at “se tiden an” ikke er en god tilgang til rygsmerter!

 

Et normalt forløb med lænderygsmerter

Hos personer med nyopståede lænderygsmerter falder smerteintensiteten i gennemsnit over de første 6-12 uger, uanset hvilken behandling der gives.

Dette faktum er værd at bide sig fast i. Så det gentager jeg lige:

Uanset hvilken behandling der gives!

Det er altså ligegyldigt hvad der bliver gjort ved dig, efter du har fået ondt i ryggen, om du så får medicin, fysioterapi, akupunktur, massage, en tur ved kiropraktoren eller hvad der ellers er på behandlernes lister over tiltag, så får du det højst sandsynligt bedre inden for de første 6-12 uger.

Hvis du er meget bekymret for dine smerter, så skader det selvfølgelig aldrig at se en behandler og få et par gode råd med på vejen – Men decideret behandling i de første 6-12 uger er direkte spild af penge, eftersom din ryg med største sandsynlighed selv sørger for at “komme sig” i dette tidsrum – Med eller uden behandling.

 

Hvornår skal du få dine lænderygsmerter undersøgt?

Der er flere forskellige ting, der automatisk bør få dig til at søge læge for dine smerter.

 

1. Traume 

En helt og aldeles åbenlys årsag er et traume.

Et traume er hvis du f.eks. er faldet ned fra en stige og har slået ryggen, hvis du har været i et biluheld og slået ryggen eller hvis du på cyklen er gledet, faldet af cyklen og slået din ryg og lignende situationer hvor du kommer akut til skade med ryggen.

Ved akutte traumer er det altså altid det smarteste at tage ind på skadestuen, fortælle om rygsmerterne og blive ordenligt undersøgt og sikret at der ikke er sket nogen fraktur (brækket knogle(r)) nogen steder i ryggen.

I sådanne situationer er det okay at insistere på at få foretaget en scanning eller få taget et røntgenbillede, hvis du har kraftige smerter fra ryggen.
Det er ikke okay bare blive sendt hjem med nogle smertestillende med beskeden om at “vente og se tiden an”.

 

2. Akut/Nyopstået inkontinens 

Smertetegning med saddelmønster

En anden årsag til at få tjekket sine rygsmerter grundigt efter, er hvis du oplever akut/nyopstået inkontinens eller total følelsesløshed omkring skridtet og bagdelen i et “saddelmønster”.

Saddelmønster er den del af kroppen, som ville røre ved en saddel hvis man sad på den. Det kaldes også for “ridebukseområdet”.

Til højre har jeg prøvet at illustrere på en tegning hvor dette ridebukseområde er.

Jeg vil lige uddybe, hvad jeg mener med “total følelsesløshed”. Dette skal nemlig ikke forveksles med en tung eller “træt” følelse i området.

Hvis der er tale om total følelsesløshed, så kan du slet ikke mærke, hvis der berøres let ved området. Du kan stadig mærke hvis der bliver trykket hårdt, men let berøring kan du ikke mærke.

Langt de fleste har prøvet at opleve total følelsesløshed ved bedøvelse ved tandlægen. Enten ens tunge, læber eller tandkød bliver bedøvet så man ikke kan mærke berøring, men hvis tandlægen trykker hårdt på et område kan man godt mærke det.

Så hvis du får akut inkontinens eller oplever denne totale følelsesløshed i ridebukseområdet, så bør du kontakte din læse med henblik på udredning snarest muligt.

 

Disse to scenarier er altså vigtige at få undersøgt til bunds:

  1. Ethvert traume med tilstrækkelig kraft til at lave en fraktur i din ryg
  2. Inkontinens eller total følelsesløshed i ridebuksområdet

Heldigvis er det sjældent at det kommer så vidt som til et traume eller at man mister følesansen i ridebuksområdet, men der kan også være andre (gode) grunde til at få tjekket om dine rygsmerter kræver behandling.

Som udgangspunkt behøves du ikke bekymre dig om dine rygsmerter, med mindre du kan sige “Ja” til alle disse tre punkter:

  • Du har haft ondt i mere end 6 uger
  • Smerterne er meget kraftige og/eller der har ikke været nogen forbedring, eller måske har der ligefrem været forværring af smerterne
  • Der skal være mindst et “rødt flag” mere til stede

 

Røde flag og deres betydning

Rødt flag“Flag” er noget der inden for sundhedsvæsenet bliver brugt til at kategorisere forskellige former for symptomer.

Det er altså et form for “kassesystem”.

Der findes flere forskellige farver flag og hver farve dækker over et bredere emne eller en bredere “kasse”.

“Røde flag” er betegnelsen for symptomer, der tyder på at der kan være underlæggende patologi til stede. Altså en tilstand, der potentielt kan være farlig og skal undersøges nærmere.

Når der tales om “røde flag” i sundhedsvæsenet, så skal der også altid være mere end ét “rødt flag” tilstede. Altså mere end ét alvorligt symptom tilstede, før man egentlig kan bruge dette “røde flag” til noget.

Så ét flag er ikke farligt i sig selv, men en “cluster” eller en “samling” af flere røde flag, er noget man skal tage alvorligt.

For lænderygsmerter er der disse røde flag:

  • Let banken på ryggen er smertefuld (en let banken med to fingre gør ondt)
  • Uforklarlig feber
  • Ubegrundet vægttab – Dette kan især være tegn på kræft
  • Inkontinens
  • Besvær med at urinere
  • Følelsesløshed i ridebuksområdet
  • Dropfod (at foden hænger slapt ned så man slæber den efter sig)
  • Signifikant tab af muskelstyrke i benene
  • Alder under 20 år
  • Stofmisbrug
  • HIV

Nogle af disse symptomer kan godt udvikle sig over tid, så det kan være en god idé at holde øje med disse symptomer.

Hvorfor ét rødt flag ikke nødvendigvis er farligt

Hvis man ser de røde flag enkeltvis kan der være mange forskellige årsager, f.eks. til inkontinens.

Der kan være mange forskellige årsager til inkontinens, men ses inkontinens sammen med følelsesløshed i ridebuksområdet eller en dropfod eller en anden kombination af røde flag, så er det på tide med en grundig udredning.

Samtlige læger, fysioterapeuter og andre behandlere med en sundhedsfaglig autorisation er yderst opmærksomme på røde flag.

Så hvis der er grund til bekymring omkring røde flag, så skal vi nok finde frem til det.

Det er en helt naturlig del af vores “spørge-process”, altså nogle af de mange spørgsmål du bliver stillet når du kommer til første konsultation. Disse spørgsmål bliver stillet for at udelukke røde flag og holde skarpt øje med om der samler sig flere røde flag, uden nogen umiddelbar grund.

Jeg vil lige påpege at ovenstående er røde flag rettet mod lænderygsmerter. Ved smerter i andre områder kan der være andre røde flag og kriterier.

Disse røde flag er sundhedsprofessionelle ligeledes meget opmærksomme på.

 

Er dine rygsmerter tegn på kræft? 

Dette er en reel bekymring som mange går med.

Det er en bekymring som skal og bør tages alvorligt.

Det nytter ikke noget som sundhedsprofessionel blot at sige noget i stil med “Det er sikkert ikke kræft” uden at give nogen yderligere forklaring. For sådan en udmelding får ikke bekymringerne til at gå væk.

Derfor vil jeg lige bruge lidt ekstra plads i denne artikel, på at skrive lidt om rygsmerter og cancer.

Så:

Lad mig først lige gøre det helt klart at;

Kraftige rygsmerter er IKKE tegn på cancer! 

Det er sådan, at cancer altid vil være fulgt af andre symptomer end kun rygsmerterne.

Der vil være andre (og flere) symptomer, som nogle af de røde flag, som jeg netop har beskrevet.

Eftersom man vil opleve flere symptomer end blot rygsmerter, så er der også overvældende stor sandsynlighed for at man vil blive korrekt udredt ved lægen.

Cancerrelatede smerter går ikke bare lige væk af sig selv, men hvis du er bekymret om hvorvidt dine smerter kan stamme fra cancer, så er det selvfølgelig altid en god idé at tage en snak med din læge.

Sådanne bekymringer skal du ikke gå med, dét er der ingen grund til!

Hellere få klar besked så hurtigt som muligt.

 

De mange myter om lændesmerter

Rygsmerter har fået et voldsomt dårligt ry.

Ingen af os synes det er fedt at have rygsmerter og alle man møder har en holdning, mening, løsning, behandling og meget mere til disse rygsmerter.

Men hvad er myte og hvad er fakta, når det handler om rygsmerter?

Jeg har samlet nogle eksempler sammen her, som du kan fornøje dig med (eller blive overrasket over)

Ps. Hvis du føler dig skeptisk over en eller flere af myterne, skal du være velkommen til at læse mere om videnskaben/litteraturen bag i nogle af de mange kildehenvisninger, der er nederst på siden.

 

MYTE: Kropsholdning betyder alt; “Vi skal sidde ret op og ned.

Først og fremmest vil jeg slå fast, at der ikke findes nogen “korrekt holdning”.

Det er ganske umuligt at fastlægge hvilken holdning, der skulle være bedre end en anden.

Vores krop er skabt til bevægelse og ved bevægelse har den det bedst.

Hvis folk har lænderygsmerter og er blevet instrueret i en bestemt holdning (typisk en siddende holdning), så tror de (og måske også deres behandler), at det er bedst at holde denne stilling frem for alt i verden.

Dette resulterer i at folk med ondt i ryggen sidder helt stift med lænden let svajet – endelig ikke for meget og ikke for lidt, de sidder med skulderbladene trukket tilbage “i baglommerne” og hovedet ligefrem uden at hagen kommer til at hænge for langt fremme foran kroppen.

Fordi de er blevet instrueret i denne stilling, så sidder de konstant i denne stilling og kan ikke forstå at de alligevel får ondt i ryggen af at sidde ned i mere end 20 minutter. De havde jo gjort som der bliver sagt.
Så næste grund må være at de ikke er stærke nok til at holde denne stilling (se næste myte).

Sandheden er dog at vores krop ikke egner sig til den samme statiske stilling i for lang tid af gangen.

Faktisk har vores krop bedst af at blive bevæget ca. hver 20. minut og selv små ændringer i holdningen kan være nok til at lindre ubehag.

Hvis du kigger på personer uden rygsmerter, der sidder ned i længere tid af gangen, vil du se at de helt naturligt skifter stilling en gang i mellem.

Det er unaturligt at tvinge kroppen til en bestemt “korrekt” stilling i længere tid af gangen.

Et godt ordsprog er: “Den næste stilling er den bedste stilling“. Der er altså ikke noget rigtigt og forkert, det handler blot om variation.

 

MYTE: Stærk korsetmuskulatur* er altafgørende! “Vi skal træne vores “core” for at mindske rygsmerterne.

*Korset muskulatur = Indre muskulatur omkring mave og ryg (Består af bl.a.: Bækkenbundsmuskulaturen, m. transversus abdominis, m. multifidus, m. erector spinae og m. diafragma).

Korsetmuskulaturen har fået utrolig megen opmærksomhed i mange år og dermed er der også opstået mange træningsformer, der koncentrere sig om at trænes vores “core” altså vores kerne eller kropsstamme (kært barn har mange navne).

Typisk bliver man bedt om at træne m. transversus abdominis, som er en mavemuskel, der sidder tættest på vores organer og går fra siderne og foran på maven, altså tværs over maven, desuden bliver man bedt om at træne sine små rygmuskler, der stabiliserer ryggen.

Dette kommer sig af nogle gamle, små studier af dårlig kvalitet af folk med lændesmerter, som viste at der var en forskel i hvordan folk med lændesmerter aktiverede deres korsetmuskulatur i forhold til personer uden lændesmerter. Derfor rettede mange fokus på at behandle netop denne forskel i muskelaktivering og styrke.

Senere er der dog blevet lavet en lang række bedre, større og mere robuste studier, der har vist at netop core-træning ikke har nogen langvarrig effekt på lænderygsmerter.

Faktisk er det overhovedet ikke nogen sammenhæng mellem hvordan disse muskler aktiveres hos personer med og uden lænderygsmerter.

Alligevel nåede denne tankegang og denne behandlingsform at blive så populær og bide sig så godt fast, at det stadig er den måde mange behandles på.

Så hvis du har gået med lænderygsmerter i lang tid og brugt core-træning til at lindre dine rygsmerter og du endnu ikke har oplevet bedring, så betyder det altså ikke at dine rygsmerter ikke kan behandles og blive bedre!

Det betyder blot at du, som så mange andre, heller ikke har god (langvarig) effekt af at træne din korsetmuskulatur.

Dette kunne jeg snakke om i timevis, men lad os gå videre til næste myte.
Hvis du gerne vil læse lidt mere om træning og længerevarende smerter, kan du læse den har artikel jeg har skrevet: “Kan træning mindske smerterne?”

 

MYTE: Èn gang ondt i ryggen, altid ondt i ryggen; “Har du først haft ondt i ryggen, vil du døje med det resten af livet.

Hvis dette virkelig var sandt, så ville stort set samtlige ældre mennesker have ondt i ryggen, da de med stor sandsynlighed alle ville have oplevet smerter i ryggen på et eller andet tidspunkt i deres liv.

Sandheden er dog, at der er flere midaldrende personer, der har ondt i ryggen, end ældre personer. Dette er der mange statistikker og undersøgelser der underbygger.

Så at du oplever rygsmerter en gang eller to i løbet af dit liv, betyder altså ikke at det vil plage dig resten af tiden.

Ja, du kan få ondt i lænden over flere omgange, men du kan også få ondt i dine knæ, skuldre, ankler osv. osv. over flere omgange uden du tænker mere over det.

Bare fordi du har haft ondt i ryggen et par gange, betyder det ikke at du har en svag ryg eller at du skal passe ekstra på i fremtiden.

Det betyder nærmere at du er helt normal og er som alle os andre, der også nogle gange får ondt et sted i kroppen fordi det er en del af livet.

Hvis du har længerevarende smerter i lænderyggen så kan det godt føles som om du har prøvet alt hvad der er at prøve uden at smerterne er blevet bedre.

Dette er dog ikke ensbetydende med at smerterne ikke KAN blive bedre.

Ofte er det et spørgsmål om forståelse af dine smerter og gradvis tilbagevenden til normal aktivitet der er nøglebegreberne i en effektiv og langvarig virkning af behandlingen. Du kan læse mere om dette i min artikel Smerter? Pacing er en effektiv metode til at kunne lave mere i hverdagen

 

MYTE: Der er en rigtig og en forkert måde at bukke sig på; “Du skal bukke dig korrekt, hvis du vil samle noget op.

Igen, hvad er “rigtigt” og hvad er “forkert” og hvem har taget disse beslutninger og sagt at sådan er det bare?

At bukke sig ned og samle en blyant op fra gulvet eller bukke sig ned for at tage sko på er ganske almindelige bevægelser, som vi alle bør kunne lave uden at skulle tænke for meget over det.

Jeg har utallige gange set folk, der tidligere har haft eller aktuelt har ondt i ryggen, bukke sig ned med helt stiv – undskyld – ret ryg og meget forsigtet samlet blyanten (eller noget andet let) op fra gulvet og haft en del møje og besvær med det.

Men hvorfor?

For de flestes vedkommende handler det om, at de er blevet tudet ørene fulde med “rigtige” og “forkerte” bevægelser for ryggen, men vores ryg – som resten af vores krop – er lavet til bevægelse.

Vores ryg er designet til at være fleksibel og stærk.

Du bruger mange flere kræfter på at spænde op i hele ryg- og mavemuskulaturen og bukke dig ned med ret ryg end hvad der er nødvendigt for at samle en blyant op.

Hvis du i stedet afslappet bukkede dig forover og bøjede i ryggen ville du bruge langt færre kræfter og få et langt bedre resultat (færre smerter).

Så at gøre klar til at løfte 300kg, hvis alt du skal er at samle en blyant op – Det er helt hul i hovedet.

Ved at spænde hele muskelkorsettet til sådan en lille udfordring, kan faktisk gøre smerterne værre end nødvendigt.

Dette er fordi at du nærmest forventer, at den givne bevægelse vil gøre ondt og derfor tager alle forholdsregler – Og blot denne forventning om at det vil gøre ondt, vil øge risikoen for at det rent faktisk gør ondt.

 

MYTE: Hold dine ben lige når du sidder; “Du må ikke sidde med benene over kors hvis du har ondt i ryggen.

Jeg har ofte hørt dette, men uanset hvor mange gange jeg hører det, så giver det ikke nogen mening.

Hvis du er enig i ovenstående udsagn, så er du også enig i at vores ryg er yderst skrøbelig.

Altså… Hvis blot det at sidde med benene over kors er nok til at skade vores ryg, så kan vores ryg da sørme ikke være særlig robust.

Dette er selvfølgelig noget fis.

Hvis dette var sandt, så ville alle der havde siddet med benene over kors i en længere tidsperiode jo få ondt i ryggen af det.

Og sådan er det heldigvis ikke!

Så hvis du vender udsagnet om, som dette, så giver det ikke længere mening.

Du kan sagtens træne, selvom du har ondt i ryggen.

Du kan endda træne tung styrketræning med ondt i ryggen, så hvorfor skulle ryggen ikke kunne holde til at du sidder i en bestemt stilling?

Det er vigtigt, at stoppe med at tænke på din ryg som noget skrøbeligt, der kan gå i stykker ved det mindste lille puf eller bevægelse.

Din ryg er stærk og fleksibel – OGSÅ selvom du har smerter og også selvom du har haft smerter i lang tid.

 

Myte: Røntgen og MR-scanning er nødvendig for at finde årsagen til smerterne. “Du skal scannes før du kan behandles.

Uh, dette er en farlig myte for faktisk kan billeddiagnostik gøre din prognose værre og besværliggøre din behandling OG faktisk er der større risiko for “overbehandling”, altså at du får behandling, som aldrig var nødvendig til at begynde med, typisk behandlinger som giver bivirkninger og uheldige følger.

Jeg har skrevet en lille artikel om netop MR scanninger, så hvis du har lyst til at blive godt og grundigt overrasket, så læs min artikel Hvor meget kan du stole på din MR scanning?

Faktisk står der i den Nationale Kliniske Retningslinje for nyopståede lænderygsmerter (2016) at

Billeddiagnostik bør kun overvejes såfremt, der er mistanke om patologiske forandringer i columna. I de fleste andre tilfælde ændrer billeddiagnostik ikke patientens behandlingsforløb eller prognose og kan i værste fald forringe prognosen. Såfremt det vælges at udføre billeddiagnostisk udredning, skal patienten informeres om, at der er dårlig korrelation mellem de billeddiagnostiske fund og patientens symptomer ved både MR scanning og røntgenundersøgelser.

Columna er latin for rygsøjlen og patologiske forandringer betyder at der er noget underlæggende sygdom i enten de anatomiske eller fysiologiske strukturer.

Grunden til prognosen er dårligere, hvis man får taget et billede, er, at det der ses på billederne ofte intet har noget at gøre med hvorfor man har ondt.

Hvis man på billedet finder nogle forandringer, så var disse forandringer der sandsynligvis også ugen før/ måneden før/ årene før man fik smerter, så der er ofte ingen årsagssammenhæng.

Det man til gengæld får ud af billederne, er en masse bekymringer omkring de forandringer man så har fundet og måske endda nogle behandlinger, som slet ikke var nødvendige.

Faktisk er det sådan at blandt de personer, som ikke har en alvorlig patologisk årsag (f.eks. frakturer eller cancer) kan årsagen til smerterne ikke klart identificeres hos 90-95 %.

Det vil altså sige, at hvis du ikke har nogen “røde flag”, så er der 95% risiko for at dine billeder bliver fejltolket eller “overfortolket”.

Bagsiden af medaljen er så, at folk med ondt i ryggen, ikke føler at deres (kraftige) rygsmerter ikke bliver taget alvorligt nok, siden de bliver nægtet en scanning hos lægen og fordi man kan blive vældig bekymret når man har kraftige rygsmerter, så går man blot til den næste læge og kræver en scanning.

Lægerne føler sig derfor nogle gange pressede til at godkende en scanning, trods der anbefales imod det og af gode årsager.

Problemet her, som jeg ser det, er kommunikation.
Èn ting er at lægen forstår ræsonnementen bag beslutningen om ikke at tage et billede (MR-scanning eller røntgen) noget andet er om personen, der sidder med voldsomme smerter, forstår det.

Hvis man har kraftige rygsmerter, skal man dog igen huske på at smerterne ikke er tegn på vævets tilstand – Dette kan faktisk ikke siges nok gange!

Kraftige rygsmerter er altså langtfra lig med kraftig skade!

 

Kort opsummering 

Lænderygsmerter er meget almindelige!

Og sjældent så farlige som de kan føles.

Helt op til 85% af befolkningen oplever smerter fra ryggen og måske endda flere end dette, da det langtfra er alle der beretter til lægen eller anden behandler, hver gang de får ondt i ryggen.

Der er mange myter omkring rygsmerter i dagens Danmark. Ofte bliver gamle tankemåder hængende og gør mere skade en gavn, så tro ikke på alt du hører.

Billeder af din ryg, vil sjældent give dig en forklaring på dine smerter, faktisk risikere du at forværre din tilstand hvis du får taget billeder uden egentlig faglig begrundelse.

Billederne af din ryg er med 95% procent sandsynlighed alligevel misvisende hvis dine rygsmerter ellers har almindelig karakter.

Risikoen for at der er noget alvorligt galt med din ryg er meget lille med mindre du har været udsat for et traume eller du har en samling af røde flag.

Og sidst men ikke mindst:

HUSK at rygsmerter ofte føles langt værre end de egentlig er!

Smerterne kan være kraftige og uudholdelige, men dette er ikke ensbetydende med at der er noget alvorligt galt. Se tiden an og fortsæt din hverdag som vanligt – og hvis der ikke er bedring inden for 6 uger, du oplever forværring eller flere symptomer kommer til, så opsøg læge.

 

Signatur

 

Referencer:

error: Indholdet er beskyttet