Hjem/Sådan finder du en (ny) terapeut – Uden det føles som spild af tid og penge

Lad os få stillet din nysgerrighed!

Artiklen du skal til at læse, er skrevet af (mig)
Line Christensen; Fysioterapeut & Smertespecialist

Har du haft smerter i mere end 3 måneder (plus minus en måned eller 2), så har du temmelig sikkert også prøvet at skulle finde en terapeut til at hjælpe dig godt videre – Eller måske endda en ny terapeut, hvis den første (eller 10.) du har været ved ikke har kunne hjælpe dig.

Og så sidder du måske at tænker:

“Gid der var en manual til at finde den rigtige terapeut – uden at spilde tid og penge”

Så sådan en manual har jeg lavet til dig!

Lad os dykke ned i det 👇

Vigtigheden af at finde den rigtige terapeut

Det her kan jeg gøre ganske kort:

Hvis ikke du finder den rigtige terapeut, der passer til dig og dit behov – Ja… Så kommer du til at spilde din tid, din energi og dine penge.

Men ikke nok med det!

Du kommer også til at miste din følelse af at “der er noget at gøre, for at hjælpe dig“.

Og med det mener jeg, at hvis du går fra den ene (forkerte) terapeut til den næste, som alle på et tidspunkt må give op, afslutte dig eller sende dig videre, for hver gang det sker, så æder det et lille stykke (og nogle gange et meget stort stykke) af dit håb for en bedre hverdag med dine smerter og symptomer.

Så selvom det i starten kan føles “harmløst” at prøve noget forskelligt af, så vil det lynhurtigt komme til at dræne mere end bare din pengepung.

Find den rigtige terapeut med et nyt syn på din tilgang

Noget der typisk går igen ved folk med kroniske smerter, som har været ved mange terapeuter (med svingende resultater), er de to ting her:

  • En “nej-ellers-tak-jeg-har-ikke-brug-for-mere-hjælp-nu “-attitude
  • En “hatten-i-hånden-jeg-tager-imod-alt-der-byder-sig-uden-at-være-kritisk“-attitude

Hvilken en af de her kan du genkende dig selv i?

Egentlig er det meget almindeligt at svinge imellem de to, alt efter hvor fanden i voldsk man lige bliver eller at man lige bliver grebet af et øjebliks motivation.

Men…

Begge af de her to tilgange er virkelig hårde mentalt at være i – eller svinge imellem.

For “nej-tak“-attituden kan på et svipstag ændre sig til dårlig samvittighed over “ikke at gøre mere” eller følelsen af at have givet op.

Hvorimod den anden “tager-imod-alt“-attitude er virkelig hård fordi fremgang og brugbar viden og redskaber kan være svært at få øje på når det hele drukner i hovsa-løsninger, quick-fixes og højtflyvende løfter som terapeuten alligevel ikke kan leve op til.

Det er derfor på tide du kommer tilbage i førersædet!

Ja, et forløb hos en terapeut er et samarbejde – Men for at det kan blive et godt samarbejde, så bliver du allerførst nødt til at finde den rigtige terapeut, til den udfordring du lige står med.

Og én af de ting du kan gøre, er at se dig selv som chefen, der skal have fundet en ny, god og kvalificeret ansat.

Se de forskellige terapeuter som “ansøgere” og dig som chef, der sidder med en række kriterier der skal opfyldes og nogle mål som der sammen skal løftes.

7 ting, der hjælper dig med at finde den rigtige terapeut

Jeg ved godt at det kan føles som en kamp at finde en ny (eller den næste) terapeut.

Min påstand er dog, at den primære årsag til at det føles så svært, er fordi du ikke har en plan.

Du har før bare famlet rundt i blinde uden noget konkret at gå efter.

Og jeg behøver vist ikke uddybe her hvor mange forskellige terapeuter og tilgange der findes derude – Dén liste er for alle utrolig uoverskuelig at forholde sig til.

Jeg har derfor lavet mit bud på en 7 trins-plan i hvordan du finder dig en terapeut – uden at føle at du spilder din tid eller dine penge.

.
Så er det slut med at famle dig rundt i blinde.
Underskrift Line Christensen Medeno

Har du også en lille nørd gemt i dig?

Uglen Kilde - Kildereferencer

Så tag et kig på siden Referencer. Der finder du links til de videnskabelige artikler, der ligger bag indholdet her på siden.
Du kan også finde links til masse andet godt fra smertevidenskabens verden.

Vil du vide mere? 

Værsgo’: Herunder får du de 3 nyeste artikler

Har du brug for at komme videre med dine smerter?

Så få fingrene i kurset her

OS oversigt - Bryd dit smertemønster NY

Bryd dit smertemønster

3 TRIN SOM GIVER DIG KONTROLLEN
OVER DINE SMERTER TILBAGE

Et 7 ugers selvkørende online kursus

Et forløb til dig med kroniske smerter som vil være i stand til at ændre din hverdag ved at lære mere om dig selv og de vaner (gode som dårlige) som du har fået i forbindelse med dine smerter. 

Niveau: Alle

Din investering: DKK 575,-

Fortæl mig mere om Bryd dit smertemønster nu