Smertedagbog: Et redskab til at få et overblik over dine smerter

  • Er du i tvivl om hvorfor nogle dage er sværere end andre at komme igennem?
  • Har du mistet overblikket over hvordan dine smerter er hen over dagen, ugen, måneden?
  • Synes du det kan være svært at give et fyldestgørende svar når lægen/fysioterapeuten eller en anden behandler spørger ind til din hverdag og dine smerter?
  • Har du brug for et konkret overblik over dine smerter i forbindelse med en udredning?
  • Vil du have et konkret og velafprøvet værktøj til at få hjælp til disse forskellige ting?

 

Hvis du kan svare JA til bare noget af det ovenstående,

så er Smertedagbogen måske noget for dig!

 

Hvad er en Smertedagbog? 

En Smertedagbog er et redskab, der bruges af rigtig mange personer med smerter.

Når du har smerter hver dag, så kan det være svært at se nuancerne i smerterne og når fysioterapeuten/lægen eller en anden behandler spørger noget i retningen af “Hvordan har dine smerter været i løbet af den sidste uge?” så kan det faktisk være utrolig svært at svare på.

At spørgsmålet kan være svært at svare på, kan der være flere årsager til.

Det kan være at du har nedsat hukommelse…

Det kan være at det føles som om alle dagene bare glider sammen…

Det kan være du sover så dårligt, at det kan være svært lige at overskue at skulle huske en uge tilbage og svare på hvordan ugen er gået…

Eller det kan være 100vis af andre ting, som står i vejen for at kunne give et ordenligt svar.

 

Hvordan en smertedagbog kan hjælpe dig

Hvis du vælger at bruge en smertedagbog i en periode, så er du fri for at gå og huske på hvornår/om man havde et opblus i smerterne, hvilke andre symptomer du har haft og så videre.

Kort sagt:

Du får det hele samlet ét sted og det kan på den måde være meget lettere at danne sig et overblik over hvordan tingene står til.

Jeg vil ikke anbefale, at du hele tiden fører Smertedagbog.

For når du fører Smertedagbog så har du automatisk fokus på smerterne og det er ikke ønskværdigt at gå og tænke over sine smerter hele tiden og skulle registrere smerterne hele tiden.

Når jeg vejleder i brugen af en Smertedagbog, så skal det være til et specifikt formål, som f.eks.

  • En vigtig lægesamtale/vurdering hvor det er nødvendigt/praktisk at have en konkret oversigt over smerterne
  • Hvis du påbegynder en ny træningsrutine og gerne vil følge med i hvordan din krop reagere på sigt
  • Hvis du starter på arbejde/arbejdsprøvning og lignende og gerne vil kunne beskrive konkret hvad det gør ved dine smerter
  • En samtale med en ny fysioterapeut eller et forløb på et andet behandlingssted, som er interesseret i at kende til smerternes mønster
  • Hvis du selv har brug for et overblik over hvordan dine smerter egentlig arter sig og om der er nogle parametre du kan ændre på til det bedre

Hvis du er i tvivl om din fysioterapeut/læge eller anden behandler, synes det kunne være relevant med en udarbejdet Smertedagbog inden en konsultation, så spørg om det er noget de ønsker du laver.

Nogle vil sige at det ikke er så vigtigt for behandlingen, andre vil gerne have et konkret overblik at arbejde ud fra.

 

En Smertedagbog er ikke for alle 

Du bør aldrig udfylde en Smertedagbog, hvis du ikke selv kan se meningen med det og ikke ønsker det!

Så hvis du bliver bedt om at udfylde en Smertedagbog af en behandler og du ikke synes det er relevant for netop din situation, så spørg ind til om der er andet du kan gøre eller om behandlingen kan tilrettelægges uden den viden man kan få fra en Smertedagbog.

Jeg ved godt, at det kan være hårdt at skulle registrere sine smerter i en 14 dages periode.

Det kan være hårdt at skulle se på det sort på hvidt og skulle forholde sig til det, hver gang man skal udfylde en dag i Smertedagbogen.

Hvis du føler at det vil skubbe dig i en negativ retning, så vent til et andet tidspunkt eller brug et andet redskab.

Hvis du ikke har brug for en Smertedagbog nu og her, men du i stedet tænker at en Søvndagbog kunne være noget du kunne bruge, så klik på linket og læs mere om hvad en Søvndagbog er og hvordan sådan en kan bruges til din fordel.

 

Den Interaktive Smertedagbog fra Medeno (For 2018)

Jeg har udviklet en Interaktiv Smertedagbog ved at bruge Google Sheets.

Ved at bruge denne funktion fra Google, har jeg været i stand til at lave et “regneark” hvor det er hurtigt og let at registrere forskellige vigtige informationer omkring smerterne og hverdagen som f.eks.

  • En oversigt over din medicin
  • En oversigt for hver måned i året, hvor der er inkluderet:
  • Smerteskala fra 0-10 for morgen, middag, aften og nat
  • Hvilke aktiviteter du har lavet i løbet af dagen, som f.eks. om du har været social, været uden for, været til behandling mm.
  • Du vil kunne registrere din søvn, opvågninger og hvil
  • Dit madindtag
  • Dit mentale velbefindende
  • Med mere

Jeg har udformet disse skemaer med diverse udregninger som laver nogle overskuelige grafer og oversigter over de data som du har indtastet.

På den måde får du et hurtigt og overskueligt overblik over dine smerter og din hverdag.

Når du har downloadet denne Interaktive Smertedagbog kan du åbne den fra din telefon elle fra din computer, eller tablet og lynhurtigt lave dine registreringer.

Her nedenunder kan du se et udsnit af hvordan en måned kan se ud.

Screenshot af Interaktiv Smertedagbog fra Medeno

Som du kan se, er der øverst en udførlig tabel, hvor du skriver alle dine informationer ind og nederst er der nogle overskuelige grafer.

*Obs: Der er flere grafer end der er vist på dette lille udsnit.

Som du også kan se har jeg farvekodet felterne, så f.eks. når du skal give dine smerter et tal mellem 0 og 10 så vil “lave tal” give en grøn farve, de “mellemliggende tal” vil give en gul farve og de “høje tal” vil give en rød farve.

På denne måde er det endnu lettere at skabe sig et hurtigt overblik med blot et enkelt øjekast, hvilket både er anvendeligt for dig og en behandler.

Knap til Interaktiv Smertedagbog fra Medeno

Når du klikker på ovenstående link bliver du spurgt om du vil lave en kopi af den Interaktive Smertedagbog fra Medeno – Til dette trykker du blot “Lav en kopi”, vent så til dokumentet er hentet fuldt og du har nu fuld adgang.

Som vist herunder:

Kopi af Interaktiv Smertedagbog fra Medeno

Obs: Vær opmærksom på at jeg (Line Christensen) har fuld ophavsret og du må derfor ikke slette eller fjerne logo, navn mm. Såfremt du laver ændringer i Smertedagbogen vil dette også betyde at udregningerne til diverse grafer, farvekodningerne mm. ikke længere vil virke – Dermed er der ikke den store idé i at ændre på disse ting.

 

Har du brug for en Smertedagbog i papirsform? 

Hvis du tænker at en Smertedagbog er noget du har brug for, men at det med at udfylde dine informationer i et Google Sheet er for omfattende, så kan du i stedet bruge den Smertedagbog som jeg har lavet til at printe ud i PDF/A4 format.

Smertedagbogen har en grundig introduktion til hvordan den skal bruges og der er skemaer til 14 dages brug.

Indhold i Smertedagbogen Medeno

 

Smertedagbogen har jeg lavet, så det er en printervenlig PDF! Der er altså ikke alt mulig smart design med 100 forskellige farver eller mønstre som sluger alt blæk fra din printer.

Her er lige et lille indblik i hvordan nogle af siderne ser ud.

Klik på billedet og få din egen fulde version! 

Mini-præsentation af Smertedagbogen

 

 

Signatur

error: Indholdet er beskyttet

Denne hjemmeside bruger cookies. Cookies bliver brugt til at tilpasse indholdet på hjemmesiden, til at tilpasse annoncer, til at forbinde dig til og fra sociale medier og til at analysere trafikken på hjemmesiden. Disse cookies fra din brug af hjemmesiden, bliver delt med tredjeparter fra sociale medier, annonceringspartnere samt analyseprogrammer. Disse oplysninger kan blive kombineret med andre data, som disse tredjeparter har indhentet fra dig igennem andre hjemmesider og tjenester. Du samtykker til cookies hvis du bliver ved med at bruge denne hjemmeside. Mere information

Mere information: Cookies er små tekstfiler som bruges til at gøre din oplevelse af hjemmesiden så god som mulig. Loven fastslår, at det er lovligt at gemme cookies på din enhed (bl.a. telefon, computer, tablet) hvis de er nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du har anmodet om at bruge. Der findes flere forskellige typer af cookies som der kan gøres brug af og som denne hjemmeside gør brug af. Det er derfor nødvendigt at indhente dit samtykke til disse forskellige cookies. Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage for denne hjemmeside hvis du ønsker det. Få mere at vide om hjemmesiden og hvordan data behandles på Persondata Politikken. Dit samtykke er gældende for følgende domæner: www.Medeno.dk. De forskellige cookies: Nødvendige cookies: Disse cookies hjælper med at gøre hjemmesiden anvendelig ved at aktivere de basale funktioner som f.eks. sidenavigation, og adgang til forskellige dele af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies. Præference cookies: Disse cookies gør det muligt for hjemmesiden at huske oplysninger generiske oplysninger om dig, for at gøre din oplevelse på hjemmesiden bedre. Det kan f.eks. indebærer cookies der registrerer dit foretrukne sprog, eller hvor i landet du befinder dig. Statistik cookies: Disse cookies hjælper med at give et overblik over hvilke dele af hjemmesiden der bliver brugt, hvornår og hvordan hjemmesiden bruges mm. Der bliver indsamlet og lavet rapporter ud fra disse oplysninger. Oplysningerne er anonyme, så der vises f.eks. blot hvor mange klik der har været på en bestemt side en given dag og ikke præcist hvem der har klikket. Marketing cookies: Disse cookies bruges til at spore brugere af hjemmesiden på tværs af websider. Formålet er at vise annoncer, der er relevante for den enkelte bruger. Uklassificerede cookies: Dette er de resterende cookies som ikke falder under ovennævnte kategorier, men som alle er med til enten at indsamle data og/eller forbedre din brugeroplevelse på hjemmesiden.

Luk