7 måder til hvordan du kan lindre dine smerter med varme og kulde

Varme og kulde er to naturlige måder at lindre smerter på og stort set alle har let adgang til en kulde- og/eller en varmekilde.

Dog kan det være lidt svært at finde ud af hvornår det er bedst at bruge varme til smerterne og hvornår det er bedst at bruge kulde.

Derfor har jeg lavet denne artikel med en GRATIS PDF til download, så har du lige en handy guide, der er let lige at finde frem – Læs artiklen og find PDF’en nederst på siden.

 

Hvilke smerter kan is hjælpe på?

Is eller kulde generelt får vores blodkar til at trække sig sammen og dermed sænkes blodgennemstrømningen til et område og dette kan være med til at mindske hævelse og smerter.

Is bruges ofte ved akutte skader og sportsskader, hvor du får lagt en eller anden form for iskompression på området, såfremt der ikke er noget åbent sår.

Det kan f.eks. være ved en forstuvet fod eller en finger man har fået i klemme.

Is på et ømt område kan også hjælpe med smerterne ved at gøre nerverne / det yderste af huden og en mindre del af det underliggende væv en smule følelsesløst.

Hvis du før har prøvet at lægge is på et område, så ved du at det føles anderledes, hvis dette område bliver berørt på den ene eller anden måde. Din følesans i området, bliver altså mindsket. I hvert fald på kort sigt lige indtil du igen får varmen i området.

En overordnet regel når du bruger is ømme områder, er at du ikke må holde isen på kroppen i mere end 20 minutter af gangen.

Hvis du holder isen på i længere tid, kan vævet tage skade og det var jo ikke lige dét, der var meningen. Du kan altså få frostskader, ved at holde væv kølet meget ned for længe.

Men is er ikke kun til akutte skader! Is kan bruges i mange forskellige tilfælde, så begræns ikke dine muligheder for at bruge is, hvis dine smerter er længerevarende og ikke akutte.

For en god ordens skyld vil jeg lige nævne, at der er stor uenighed blandt forskere og sundhedsfagligt personale om hvorvidt is hjælper eller ej og de videnskabelige begrundelser, der taler for og imod.

Til det vil jeg bare sige: PRØV DET og virker det ikke, så er du blevet så meget klogere og har i hvert fald ikke gjort nogen skade (såfremt du holder dig til maks. 20 minutter af gangen).

Prøver du det ikke, kan du potentielt snyde dig for en skånsom, hurtig og billig smertelindringsmetode.

Et lille OBS:
Brug ikke is på akut ondt i ryggen. Der skal du bruge varme. Is er beregnet til arme og ben.

 

Måder at bruge is på smerter

Isspanden

Fyld en spand op med is og vand. Nedsænk det område som er ømt i det iskolde vand.

De første par minutter kan godt være lidt ubehageligt kolde, men efter de første par minutter så kommer der en mere følelsesløs tilstand, der bedøver og dulmer smerterne.

Hold hånden/foden/fingeren osv. i vandet i omkring 15-20min af gangen.

Et tip når du bruger denne metode er at holde den del af din krop, som er i isvandet helt stille.

Så hvis det f.eks. er din hånd du har i isspanden, så lad være med at bevæge dit håndled og dine fingre rundt. Det samme gælder for fod og tæer.

Husk på at det er hele området der er nedkølet og hvis du så samtidig beder det om at arbejde (ved at bevæge dig), så kan dette give yderligere ubehag.

Hvis du f.eks. har en urolig eller rystende hånd/fod, så vil jeg ikke anbefale denne metode.

De frosne ærter

Denne kender vi vist alle sammen. Tage en pose med frosne ærter, frosne majs eller andet og lægge dette på det ømme område.

Fordelen ved disse poser er at de er meget fleksible og du kan derfor nemt vikle posen rundt om det område hvor du er øm.

MEN husk lige ikke at bruge den samme pose med grøntsager, næste gang du skal lave aftensmad!

Ismassage

Måske lidt mindre kendt, men ikke mindre effektivt.

Tag nogle engangs-plastikkrus og fyld med vand ca. 2/3 op og frys dem ned.

Fyld dem ikke helt op, for vand udvider sig, når det bliver frosset.

Når sådan en kop med vand er frossen, giver den dig en god mulighed for at holde om koppen, men brug et viskestykke eller noget andet til at holde med, ellers bliver din hånd også helt kold.

Brug så denne kop med is til at massere det ømme område med isen. Klip evt. koppen op i kanten, hvis isen ikke når helt op til kanten.

Brug et let tryk og cirkulære bevægelser på det ømme område, sådan får du mest ud af denne metode.

Metoden er især god på større områder og hvis du gerne vil have en kombination af massage til lindring samt kulde.

Lav din egen ispakning

Du kan let lave din egen fleksible, frosne gelepakke der kan bruges igen og igen. Lidt ala dem som mange sportsfolk bruger.

Det du skal bruge er:

  • To fryseposer
  • Isopropylalkohol
  • Vand
  • En fryser

Du fylder den ene frysepose med 1 del isopropyl alkohol (kan f.eks. købes i Matas) og 3 dele vand. Luk posen og sørg for at den er tæt. Put denne pose ind i den anden pose, for at undgå lækager. Frys posen, brug den, gen-frys den, brug den igen!

Det smarte er at denne ispakning bliver som gele og kan derfor formes efter det smertefulde område. Dette skyldes at alkoholen i blandingen gør at vandet ikke kan fryse til det bliver helt hårdt.

Jeg har også hørt om nogen som har lavet sådan en ispakning med brun sæbe. Dette har jeg dog ikke selv afprøvet.

 

Hvilke smerter kan varme hjælpe på?

Varme øger blodgennemstrømningen og dette kan få muskler til at slappe af og deraf lindre smerter.

Hvis du har en ny skade (akut skade), så vent altid mindst 3 døgn før du bruger varme på området og hvis du er i tvivl, så brug is.

Brug ikke kraftig varme i mere end 20 minutter af gangen og læg din ikke til at sove med en varmepude/varmepakning på din krop, da du kan risikere at blive forbrændt.

Hvis det kun er moderat varme, kan du selvfølgelig godt have det på kroppen i længere tid.

En god huskeregel er at du aldrig bør bruge varme i området hvis der er hævelse, rødme eller blå mærker netop fordi det øger blodgennemstrømningen og vil dermed give øget hævelse, rødme mm.

Noget andet vigtigt at pointere er at du ikke bør bruge varme hvis du har dårlig blodcirkulation og nedsat følesans, som f.eks. diabetikere har i deres fødder.

Hvis du har nedsat følesans, er der stor risiko for at du kan komme til at forbrænde området, da du ikke vil kunne mærke når/hvis der er ved at ske skade på vævet.

Til en hver regel er der også en undtagelse. Hvis du har akut ondt i ryggen, så brug altid varme. Brug ikke is på din ryg. Is er beregnet til arme og ben.

 

Måder at bruge varme på smerter

Varmedunken

En varmedunk til kogende vand kan købes mange steder. Den har sine fordele og sine ulemper.

Fordelene er f.eks. at den ikke er afhængig af el (når vandet altså først er blevet kogt). Men på denne måde nedsætter du risikoen for at blive forbrændt, hvis du f.eks. tager den med i seng. Varmen fra varmedunken vil nemlig helt naturligt miste sin varme hen over nogle timer.

Ulempen er, at sådan en varmedunk ikke er særlig fleksibel, så den kan være svær at placere behageligt og lige der hvor man har mest ondt.

Varmetæppe

Et varmetæppe kan være et godt alternativ til varmedunken.

Et varmetæppe sættes i en stikkontakt og varmes så op.

Fordelen er, at et varmetæppe kan dække et større område af gangen og er fleksibelt og blødt.

Ulempen er, at det skal sættes til strøm for at virke. Af sikkerhedsmæssige årsager fraråder jeg kraftigt at tage et varmetæppe med i seng eller på anden vis bruge det, hvis der er risiko for at falde i søvn.

Varmepakning

Du kan også lave din egen varmepakning ved at sy en lille pude, der kan varmes op i mikroovnen i 2-3 minutter eller i almindelig ovn ved 100grader i 10-20min.

Det du skal bruge er:

  • Et par stykker stof i den størrelse du ønsker varmepakningen
  • Sytråd
  • Grødris (eller almindelige ris) ca. 500g

Sy stoffet sammen på tre af længderne, så det danner en lille pose. Put risene ned i posen og sy den tæt. Hvis du ønsker en større varmepakning, kan det være en fordel at dele pakningen op i mindre rum og fyld ris i de enkelte rum, for at sikre en mere jævn fordeling af ris.

Faktisk er det muligt at lave sådan nogle varmepakninger med mange forskellig slags fyld. Hvis du har lyst til at kaste dig ud i at lave en selv, så undersøg på nettet hvilke forskellige typer fyld, der kan bruges til sådan en varmepakning.

Her har jeg lige lavet en lille oversigt, hvor det hele er samlet. Hvis du klikker på billedet, så får du en PDF version frem.

Vejledning til brug af varme og kulde til smerter

 

Vil du gerne vide mere om nogle af de mange forskellige muligheder, der findes for smertelindring? Det kan du læse meget mere om i indlægget “Smertebehandling og dine forskellige muligheder“.

 

Underskrift Line Christensen Medeno Online Smerteskole

error: Indholdet er beskyttet

Denne hjemmeside bruger cookies. Cookies bliver brugt til at tilpasse indholdet på hjemmesiden, til at tilpasse annoncer, til at forbinde dig til og fra sociale medier og til at analysere trafikken på hjemmesiden. Disse cookies fra din brug af hjemmesiden, bliver delt med tredjeparter fra sociale medier, annonceringspartnere samt analyseprogrammer. Disse oplysninger kan blive kombineret med andre data, som disse tredjeparter har indhentet fra dig igennem andre hjemmesider og tjenester. Du samtykker til cookies hvis du bliver ved med at bruge denne hjemmeside. Mere information

Mere information: Cookies er små tekstfiler som bruges til at gøre din oplevelse af hjemmesiden så god som mulig. Loven fastslår, at det er lovligt at gemme cookies på din enhed (bl.a. telefon, computer, tablet) hvis de er nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du har anmodet om at bruge. Der findes flere forskellige typer af cookies som der kan gøres brug af og som denne hjemmeside gør brug af. Det er derfor nødvendigt at indhente dit samtykke til disse forskellige cookies. Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage for denne hjemmeside hvis du ønsker det. Få mere at vide om hjemmesiden og hvordan data behandles på Persondata Politikken. Dit samtykke er gældende for følgende domæner: www.Medeno.dk. De forskellige cookies: Nødvendige cookies: Disse cookies hjælper med at gøre hjemmesiden anvendelig ved at aktivere de basale funktioner som f.eks. sidenavigation, og adgang til forskellige dele af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies. Præference cookies: Disse cookies gør det muligt for hjemmesiden at huske oplysninger generiske oplysninger om dig, for at gøre din oplevelse på hjemmesiden bedre. Det kan f.eks. indebærer cookies der registrerer dit foretrukne sprog, eller hvor i landet du befinder dig. Statistik cookies: Disse cookies hjælper med at give et overblik over hvilke dele af hjemmesiden der bliver brugt, hvornår og hvordan hjemmesiden bruges mm. Der bliver indsamlet og lavet rapporter ud fra disse oplysninger. Oplysningerne er anonyme, så der vises f.eks. blot hvor mange klik der har været på en bestemt side en given dag og ikke præcist hvem der har klikket. Marketing cookies: Disse cookies bruges til at spore brugere af hjemmesiden på tværs af websider. Formålet er at vise annoncer, der er relevante for den enkelte bruger. Uklassificerede cookies: Dette er de resterende cookies som ikke falder under ovennævnte kategorier, men som alle er med til enten at indsamle data og/eller forbedre din brugeroplevelse på hjemmesiden.

Luk