Smerte Ordbog (En forklaring på de mange fagudtryk omkring smerter)

Er du en af de mange som har siddet og prøvet på at tyde lægens/ fysioterapeutens/ reumatologens/ neurologens/ kirurgens journalnotater om dig?

Det kan være yderst besværligt at prøve at finde hoved og hale i sådan en journal fyldt med fremmedord, så jeg har lavet denne Smerte Ordbog for at prøve at hjælpe dig lidt på vej.

Smerte fremmedord, altså ord på latin og græsk bliver brugt i journaler fordi det letter kommunikationen mellem sundhedsprofessionelle, som er uddannet til at forstå dette sprog.
Desværre følger der aldrig en “normal dansk”-version med af sådan en journal, så ofte kan man føle sig totalt forvirret (måske mere end da man kom), når man læser sin journal.

Så det her er mit forsøg på at hjælpe dig på vej med at finde rundt i journal-junglen.

Jeg vil løbende opdatere denne Smerte Ordbog. Så hvis du støder på et begreb eller ord omkring dine smerter eller betydningen af dem, som du ikke kan finde svaret på, ja så er du sikkert ikke den eneste!

Så hvis du støder på et mystisk ord et sted, så skriv det gerne i kommentarboksen herunder, så skal jeg tilføje en forståelig beskrivelse af ordet eller begrebet.

Nogle af disse begreber har jeg skrevet et helt indlæg om. Så hvis du ser et ord eller to som også er et link, så er det fordi du kan læse mere om det i et af mine andre indlæg.

*Du skal lige være opmærksom på, at jeg ikke oversætter samtlige anatomiske strukturer i kroppen. Hver muskel, sene, knogle, led mm. har sit eget latinske navn, så hvis jeg skulle skrive dem alle ned i denne Smerte Ordbog, så ville denne ordbog blive voldsomt lang og uoverskuelig. 
Hvis det er noget du ønsker (og flere er enige med dig), så laver jeg gerne en separat “Anatomisk Ordbog”, så hvis du er interesseret i dette, så skriv det i kommentarfeltet nederst på siden her.  

Husk på at hvis du er over 15 år, har du ret til at få at vide hvad der står om dig i en journal hos sundhedsvæsnet. Du kan se din E-Journal ved at følge linket her (du skal logge på med dit NemID).

 

Ps. Smerter på latin hedder Dolor :)

 

AAfficeret: Påvirket eller ramt. Hvis du har smerter i den højre albue, så kan der f.eks. stå i din journal: “Højre albue afficeret”. Eller måske står der “Venstre knæ er ikke afficeret” , altså hvis det venstre knæ ikke er påvirket.

Allodyni: Smerter der opstår trods der ikke laves skade på kroppen. F.eks. hvis man bliver berørt med en vatpind og dette udløser smerter. (Se også Hyperalgesi)

Analgesi: Ophør af smerte, eller ingen smerteoplevelse. Direkte oversat fra latin = Uden smerte. Analgesi bruges typisk om smertestillende præparater.

Anamnese: Patientens oplysninger om sygehistorien. Dette er den række af spørgsmål som du bliver stillet, for at behandleren får din forhistorie. Anamnesen består af alt det du mundtligt fortæller om din tilstand/symptomer mm.

Anteriort: Det betyder “forrest” eller “foran”. F.eks. sidder din navle anteriort på din krop. Se også “Posteriort”.

Anæstesi: Når man gør dele eller hele kroppen følelsesløs.
Lokal anæstesi = Lokalbedøvelse
Regional anæstesi = Bedøvelse lagt opad et nervebundt, der bedøves et segment af kroppen f.eks. et ben, en fod, en arm osv.
Generel anæstesi = Fuld narkose (hele kroppen og hjernen bedøves)

Artritis: På dansk: Leddegigt eller ledbetændelse. Typisk en smertefuld betændelsestilstand i leddene i hænder eller fødder. Artritis kan dog også vise sig i andre led. Kaldes også for “Reumatoid Artritis”.

Artrose: Kan også staves “arthrose”. På dansk kaldes dette for slidgigt. Slidgigt betyder kort sagt at brusken i et led er ved at blive nedbrudt. Dette behøves ikke nødvendigvis give smerter og der findes forskellige stadier af artrose.

Artroskopi: På dansk: Kikkertundersøgelse af led. Under en kikkertundersøgelse kan der også laves et mindre operativt indgreb, som f.eks. at fjerne brusk, sy en menisk i knæet mm.

Atrofi: Betyder svind af væv eller “indskumpning” af væv. Atrofi kan skyldes normal fysiologisk udvikling, mangelfuld ernæringstilstand, nedsat brug/aktivitet eller alderdom.
Typisk refereres der til svind i muskelmasse, når der står “atrofi” i ens journal. Altså hvor musklerne har mistet noget af deres fylde.
Hvis du f.eks. har din arm i gips i 8 uger, så vil du derefter se at din muskulatur er svundet ind (din arm er blevet tynd). Dette er ét eksempel på atrofi af muskulatur.
Se også “hypertrofi”, som er det modsatte.

BBenign: Betyder godartet. En bruskknude der har formet sig, men som ikke udgør nogen “trussel” for det omkringliggende væv og som ikke danner metastaser (udbreder sig) er benign. Det modsatte er malign.

Bilateral: Dobbeltsidig eller “begge sider”. Hvis der f.eks. står “Smerterne er bilaterale”, så betyder det bare at smerterne er på begge sider af et givent led. Se også “Lateral” og “Medial”.

CCallus: Callus eller callusdannelse sker når en knogle har været beskadiget og er ved at danne nyt knoglevæv. Callusdannelse er altså et tegn på knogleheling.

Caput: Hovedet af knoglen.

Caudalt: Betyder “I retning af halen” altså nedad. Det modsatte er “Cranialt”.

Central sensibilisering: Øget respons fra nerver i centralnervesystemet (hjerne og rygmarv). Kort fortalt skal der mindre stimuli til før disse nerver aktiveres. Dette giver en øget følsomhed. Se også “Perifer sensibilisering”

Cervikalt: Også nogle gange beskrevet som “Cervikal Columna” eller forkortet “C”. Dette betyder nakkedelen af rygsøjlen.
Rygsøjlen er delt ind i 4 “enheder”. Øverst er nakken (Cervikal Columna), så brystdelen (Thorakal Columna), så lænden (Lumbal Columna) og sidst korsben og haleben (Sacrum og Coxis).
Der er 7 cervikale hvivler i rygsøjlen. Disse benævnes: C1, C2, C3 … C7.

Columna: Rygsøjlen, altså selve knoglerne der former din rygsøjle.
Rygsøjlen er delt ind i 4 “enheder”. Øverst er nakken (Cervikal Columna), så brystdelen (Thorakal Columna), så lænden (Lumbal Columna) og sidst korsben og haleben (Sacrum og Coxis).

Coxis: Kan også staves “Coccyx” Dette betyder haleben.

Cranialt: Betyder “I retning af hovedet”, altså opad. Det modsatte er “Caudalt”.

CRPS: Dette er en forkortelse for “Complex Regional Pain Syndrome”. På dansk: Komplekst smertesyndrom.

Cyanotisk: Blåfarvning af huden. Det opstår hvis blodet indeholder for lidt ilt.

DDecubitus: Liggesår. Forekommer hvis man har et tryk på samme område for længe. Dette nedsætter cirkulationen til området og giver liggesår.

Degenerative forandringer: Naturlig aldring. Degenerative forandringer er det samme som “rynker på indersiden”. Ingen af os ligner en på 18 hele vores liv, hverken på ydersiden eller på indersiden. Degenerative forandringer er lige så harmløse som gråt hår og rynker.

Demyelinisering: “Myelin” er en fedtskede (isolering) omkring visse typer af nerver. Hvis der sker en demyelinisering betyder det at dette fedt/isoleringen bliver nedbrudt, hvilket vil blotlægge nerven og dermed kunne give problemer, ofte i form af føleforstyrrelser og smerter.
Demyelinisering forekommer ved f.eks. Multipel Sklerose.

Desensibilisering: “Sensibilisering” betyder at man er blevet ekstra følsom overfor stimuli. Hvis man er solskoldet og man får varmt vand på huden gør dette ekstra ondt. Dette er én form for sensibilisering.
Ved desensibilisering prøver man at “skrue ned” for denne ekstra følsomhed og normalisere reaktionen på stimuli.
Læs evt. om hyperalgesi og/eller allodyni.

Dextra: Også forkortet dex. Dette betyder “til højre” eller bare højre. Se også “Sinister”.

Diffus: Betyder spredt. Hvis man f.eks. har diffuse smerter, betyder det at man har spredte smerter og det er svært at sætte fingeren på ét bestemt sted hvor det gør ondt.

Dolor: Smerter på latin

Dysæstesi: Når berøring føles anderledes end det bør føles, oftest ubehageligt. F.eks. berøring med en blød svamp føles som en nålepude eller lunken vand føles brændende varmt. Dysæstesi kan også forekomme spontant, altså uden en foregående berøring.

EEgal: Lige eller jævn. Dette udtryk bruges ofte om benlængde. Så hvis du har lige lange ben (og det er noget der er blevet undersøgt), vil der stå noget ala “Egal benlængde” i din journal.

Ekstension: Forkortes ofte ex. Dette betyder “at strække”. F.eks. ekstension af knæet, betyder at strække knæet. Ofte tales der om en “ekstensionsdefekt” dette betyder, at man ikke er i stand til at strække et givent led helt ud. Se også “Fleksion”.

Ekstremitet: Dette betyder egentlig bare “lemmer”. Det vil sige arme og ben.
Overekstremitet = Arme
Underekstremitet = Ben

FFantomsmerter: Smerter i en kropsdel, som man ikke længere har. F.eks. hvis man har fået amputeret venstre ben ved knæet, men man mærker smerter eller anden ubehag i venstre fod – Altså en fod som man ikke længere har.
Fantomsmerter skyldes at kropsdelen stadig er repræsenteret i hjernen, så trods man ikke længere fysisk har den kropsdel, så kan hjernen stadig producere smerte og andre følelser i kropsdelen.Fleksion: Forkortes ofte flex. Dette betyder “at bukke”. F.eks. fleksion af albuen, betyder at bukke albuen. Se også “Ekstension”.
GGennembrudssmerter: Dette ord bruges om cancerrelaterede smerter. Smerterne er ekstra kraftige smerter, som typisk varer fra 5-20minutter.
HHyperalgesi: Smerter opleves kraftigere end forventet. F.eks. gør et prik med en nål ondt, som hvis man blev stukket med en syl. (Se også Allodyni)

Hypertoni: Forøget spænding i muskler. Vi har alle en vis form for “grundspænding” i vores muskler også selvom musklen er i hvile. Hvis man har hypertoni er denne grundspænding for høj. Se også “Hypertoni”. Dette udtryk bruges også om forhøjet blodtryk.

Hypertrofi: Betyder forøgning eller “svulmen” af væv. Årsager til hypertrofi kan være rigelig ernæring, øget brug eller hormonstimulation.
Hypertrofi bruges ofte i forbindelse med muskelvæv. Hvis der ses hypertrofi er dette altså ensbetydende med en øget muskelmasse.
Se også “Atrofi”, som er det modsatte.

Hypotoni: Formindsket spænding i muskler. Vi har alle en vis form for “grundspænding” i vores muskler også selvom musklen er i hvile. Hvis man har hypotoni er denne grundspænding for lav. Se også “Hypertoni”. Dette udtryk bruges også om for lavt blodtryk.

IIdiopatisk: Dette ord bruges om en lidelse/symptom (herunder også smerter), som er uden en påviselig årsag. Dette er dog ikke ensbetydende med at smerterne er indbildte, blot at årsagen til smerterne/symptomerne ikke er kendt.

Impingement: På dansk: Indeklemning. Oftest bruges dette begreb i forhold til skulderen, hvor man kan få et “impingement syndrom”. Dette kan enten være en intern eller en ekstern indeklemning. Kort fortalt betyder det blot at noget væv; Sene, ledbånd og/eller slimsæk bliver klemt ved bevægelse og/eller belastning af leddet. Gentagen irritation af vævet fører til en betændelsestilstand som kan være smertefuld.

Inflammation: Betændelsestilstand, med eller uden infektion. Inflammation sættes igang som en naturlig del af helings-processen. Inflammation er den hævelse du ser omkring en forstuvet ankel eller den rødme du ser omkring et sår, der er ved at hele. Inflammation er kun et problem hvis der samtidig er infektion til stede.

Intermitterende: Dette betyder blot “med mellemrum”. Intermitterende smerter er altså smerter der kommer og går. Det modsatte ville være konstante smerter. Typisk vil man opleve intermitterende smerter, som en smerteøgning, der er ekstra smertefuld eller som føles anderledes end ens “grundsmerter”.

J
KKomorbiditet: Hvis man har to eller flere forskellige sygdomme/lidelser, som ellers ikke har noget med hinanden at gøre. Man kan f.eks. både have diabetes og en hjertekarsygdom. Eller man kan både have en diskusprolaps og en spiseforstyrrelse.

Krepitationer: Knitren eller knagen, når man bevæger et led. Det forekommer typisk hvis der er en væskeansamling i leddet. Væsken behøves ikke være synlig, altså som et stort hævet led. Det kan godt være væske, som ligger helt inde omkring leddet. Forestil dig et knæ med væske i leddet (som giver krepitationer). Hvis du lægger din hånd over knæet og bukker og strækker knæet, så føles det lidt ligesom at der er kartoffelmel i leddet. Dette er hvad der kaldes krepitationer og kan være ganske ufarligt. Krepitationer kan dog også være tegn på bruskskade, hvis du er i tvivl om det er noget du skal være opmærksom på, så spørg en læge eller fysioterapeut.
Sidst kan ordet krepitationer også bruges i forbindelse med lungeundersøgelser, hvor der ligeledes kan være en knitrende lyd fra lungerne.

Kyfose: Beskrivelse af rygsøjlens krumninger. Brysthvirvlensøjlen er kyfotisk svt. en bagudkrumning af ryggen. Lændesvajet og nakken er begge lordoser (modsat), svt. en “S-form” af rygsøjlen.

LLatent: Underliggende eller skjult tilstand. Det kan også være latente smerter, altså underliggende smerter. Der kan også f.eks. så latente symptomer – Det vil sige symptomer som hidtil har været skjult, men som nu kommer frem. Dette kan f.eks. ske hvis man er i behandling for X, når denne behandling så virker, så finder man ud af at man også havde Y. Dvs. at “Y” havde været skjult af “X”.

Lateral: Det er det latinske ord for “side”. Så hvis du f.eks. læser “laterale smerter”, så betyder dette “smerter på (yder-)siden.” Lateral kan både betyde til højre eller til venstre for midten. Modsat ord er “Medial”.

Ligament: Ledbånd. Det kan også skrives som ligamentum og med andre endelser, det betyder dog det samme.

Lordose: Beskrivelse af rygsøjlens krumninger. Lændelordose svt. lændesvajet. Halshvivlerne laver også en lordose, mens brysthvirvelsøjlen er kyfotisk, svt. en “S-form” af rygsøjlen.

Lumbalt: Også nogle gange beskrevet som “Lumbal Columna” eller forkortet “L”. Dette betyder lændedelen af rygsøjlen.
Rygsøjlen er delt ind i 4 “enheder”. Øverst er nakken (Cervikal Columna), så brystdelen (Thorakal Columna), så lænden (Lumbal Columna) og sidst korsben og haleben (Sacrum og Coxis).
Der er 5 lumbale hvivler i rygsøjlen. Disse benævnes: L1, L2, L3, L4 og L5.

MMalign: Betyder ondartet og bruges i forbindelse med cancer tumorer. En tumor, der er en “trussel” for det omkringliggende væv og som danner metastaser (udbreder sig) er malign. Det modsatte er benign.

Maligne smerter: Smerter, der stammer direkte fra cancer eller som følge af en cancerbehandling.

Medial: Det latinske ord for “midten”. Så hvis du f.eks. læser “mediale smerter”, så betyder dette “smerter i midten”. Midten kan være “midten af knæet”, “midten af foden” mm. Modsat ord er “Lateral”.

Metastase: Spredning af cancer til andre steder i kroppen. Metastaser spredes via blodet og lymfesystemet når kræftceller løsrives fra den primære kræftknude og føres rundt i kroppen og danne nye tumorer i tidligere rask væv.

Mobilitet: Bevægelighed. Altså hvor bevægeligt er et givent led, eller noget væv.

Muskuloskeletale smerter: Smerter i bevægeapparatet. Altså smerter i muskler, sener, ledbånd, knogler og led. Dette er den mest almindelige form for smerter.

Myelin: Er en fedtskede (isolering) omkring visse typer af nerver.

Myoclonus: Pludselige muskelsammentrækninger (“spjæt”). Dette er ikke en diagnose, men blot et symptom. Det er ganske ufarligt, men det kan være yderst irriterende. Forekommer især når man prøver at slappe af eller man skal til at sove.

NNekrose: Er betegnelsen for celledød. Nekrose kan have forskellige årsager, blandt andet iltmangel, dårlig blodforsyning eller bakterier eller andre toksiner (gifte).

Neurogene smerter: Også kaldet nervesmerter. Neurogene smerter opstår pga. skade eller sygdom i nervevæv (hjerne, rygmarv eller nervebaner i kroppen).

Neuropati: En forstyrrelse i funktionen af en nerve eller sygdom i en nerve.
Hvis det handler om én nerve: Mononeuropati.
Hvis det handler om flere nerver: Polyneuropati.

Nociceptive signaler: Beskyttelses signaler. Kan opstå i indre organer (hjerte, galdeblære, tarm mm.) og i kroppens bevægeapparat (hud, muskler, knogler). Advarer om at der kan være eller er fare på færde i vævet. Nociception giver ikke nødvendigvis smerter.

Non-maligne smerter: Dette er den mest udbredte form for smerter. Dette betyder blot “Smerter, der ikke er relateret til cancer”. Altså smerter, som stammer fra alt andet end kræft. Ordet bruges typisk omkring “muskoloskeletale smerter”.

NSAID: Dette er forkortelse for: Non-Steoride Anti-inflammatoriske stoffer. Dette er en overordnet type af smertestillende, som virker på betændelsestilstande.

OOsteo-: “Os” betyder knogle på latin, så alt hvad der starter med “osteo” har noget med knogler at gøre. F.eks. Osteoporose = knogleskørhed.

Oligokloni: Det betyder at der er fundet “oligoklonale bånd” (klik og se billede) i den lumbalpunktur (rygmarvsvæskeprøve) du har fået foretaget.
Lumbalpunkturen bliver (oftest) foretaget med henblik på at diagnosticere eller afvise risikoen for Multipel Sklerose (MS) også bare kaldet sklerose.
Hvis testen viser et positivt resultat, altså hvis der ses disse oligoklonale bånd ved undersøgelsen, så er der stor sandsynlighed for at man får diagnosen sklerose.
Oligoklonale bånd opstår når der er en betændelsestilstand tilstede i hjerne og/eller rygmarven. Dette sker når vores immunsystem begynder at “angribe sig selv”, hvilket giver mange forskellige symptomer.
Et lille obs: Oligokloni kan også ses ved andre systemiske sygdomme end sklerose, sklerose er blot den hyppigste sygdom, der giver disse oligoklonale bånd i rygmarvsprøver.

PPalpere: At undersøge noget med sine hænder. F.eks. kan der i din journal stå: “Palpering af X, viste Y”. Dette betyder bare at ved berøring fandt lægen/fys’en mm. det-og-det.

Paræstesi: Dette kan opstå ved sygdom eller tryk på en eller flere nerver. Paræstesi er følelsen af en stikkende, prikkende, snurrende eller sovende fornemmelse. Hvis du f.eks. falder i søvn på din arm og vågner med en arm der sover, så har du en (forbigående) paræstesi. Det kan både være harmløst at opleve paræstesier og det kan være et symptom på et underliggende problem.

Patologi: Patologi er læren om sygdom.

Patologiske forandringer: Dette indebærer forandringer i celler og væv ved sygdom.

Pelvis: På dansk: Bækken.

Perifer sensibilisering: Øget respons fra nerver i det perifere nervesystem (nerverne der er fordelt rundt i hele din krop). Kort fortalt skal der mindre stimuli til før disse nerver aktiveres. Dette giver en øget følsomhed. Se også “Central sensibilisering”

Posteriort: Det betyder “bagerst” eller “bagved”. F.eks. er dine skuldreblade posteriort på din brystkasse.

Postoperative smerter: Smerter som man får/som opstår efter en operation. Postoperative smerter kan være forbigående (akutte) eller være længerevarende (kroniske).

Pseudolåsning: En “stivhedsfølelse” i et led. Typisk efter man har holdt leddet i den samme stilling i lang tid. Dette kan ofte give fornemmelsen af at man “lige skal få leddet til at sige knæk” for at fornemmelsen forsvinder. Der er intet farligt ved dette, dog kan det være en ret ubehagelig fornemmelse.

Psykosomatisk: Psykisk overbelastning som viser sig som fysiske gener/smerter. F.eks. stress der giver mavesmerter eller hovedpine.
OBS: Psykosomatisk lidelse er ikke ens betydende med at man er psykisk syg. Det er to vidt forskellige ting. Psykosomatisk referere blot til at det område der gør ondt, ikke i sig selv er årsagen.

Q
RRefererede smerter: Dette er smerter, som mærkes et andet sted end forventet. Et kendt eksempel er smerter i venstre arm ved hjerteanfald. Hjertet gør ikke ondt, men der er refererede smerter til den venstre arm. Et andet eksempel er ondt i bagsiden af benet (baglåret) ved en akut diskusprolaps, også her er smerterne refereret ned til benet.

Refleksdystrofi: Tidligere betegnelse for CRPS. “Refleksdystrofi” skiftede navn til CRPS i 1994, da navnet var misvisende. Læs mere under CRPS.

Respiration: Åndedræt.

Reumatoid Artritis: Forkortes RA. På dansk kaldes dette for leddegigt eller ledbetændelse. Typisk en smertefuld betændelsestilstand i leddene i hænder og/eller fødder. Artritis kan dog også vise sig i andre led. Kaldes også for “Artritis”.

Rigid: Eller rigiditet betyder stivhed. Dette bruges ofte i forbindelse med led, f.eks. hvis du har svært ved at bukke og strække dine fingre, så kan du have rigide fingre eller hvis du har svært ved at strække dit knæ, så kan du også have rigiditet i knæet. Rigiditet betyder ikke nødvendigvis at man har nedsat bevægelighed, blot at selve bevægelsen kan være svær at udføre grundet stivhed.

SSacrum: Også nogle gange beskrevet som “Os sacrum”. “Os” betyder blot “knogle” på latin. Sacrum er vores korsben i bækkenet.

Sensibilisering: Når der skal mindre input til at aktivere nerverne. Dette giver en øget følsomhed og typisk også en sænket smertetærskel. Sensibilisering kan ligeledes skyldes at flere nerver aktiveres samtidigt, dermed sendes flere signaler afsted.
Se også Desensibilisering, hyperalgesi og/eller allodyni.

Sinister: Også forkortet sin. Dette betyder “til venstre” eller bare venstre. Se også “Dextra”.

Skoliose: Skoliose betyder at rygsøjlen har en sidekrumning bagfra. Personer uden skoliose, set bagfra, har en helt lige rygsøjle. Personer med skoliose har en S- eller C-form af rygsøjlen set bagfra. Dette er i størstedelen af tiden en smertefri tilstand, men i nogle tilfælde kan det dog give fysiske gener og/eller smerter. Der findes forskellige behandlingsformer til skoliose alt fra speciallavede korsetter til stivgørende operationer.

Smertetærskel: Minimums intensiteten for en given stimuli, inden den opfattes som smertefuld.

Smerte tolerance: Den maksimale smerte, som en person er i stand til at udholde i en given situation.

Somatisk: Betyder “kropslig” eller “legemlig”. Altså en sygdom eller lidelse som har en kropslig karakter. Somatisk sygdom er dermed en fysisk sygdom.

Synovitis: Dette er sygdom/betændelse i ledhinden omkring et givent led. Dette giver hævelse omkring leddet og typisk også smerter. Det kan være både akut og længerevarende.

TTaktil: Betyder berøring eller følelse. F.eks. er taktil stimuli = Berøringsstimuli og taktile forstyrrelser er føleforstyrrelser.

Tendinitis: “Tendon” betyder sene og “-itis” betyder betændelsestilstand. Så tendinitis betyder betændelsestilstand i en sene (senebetændelse). Tendinitis kan både være akut og længerevarende.

Thorakalt: Også nogle gange beskrevet som “Thorakal Columna” eller forkortet “TH”. Dette betyder brystdelen af rygsøjlen. Hvoraf “Columna” betyder rygsøjle.
Rygsøjlen er delt ind i 4 “enheder”. Øverst er nakken (Cervikal Columna), så brystdelen (Thorakal Columna), så lænden (Lumbal Columna) og sidst korsben og haleben (Sacrum og Coxis).
Der er 12 thorakale hvivler i rygsøjlen. Disse benævnes: TH1, TH2, TH3 … TH12.

Titrering: Kort fortalt er dette hvad lægerne gør, når de tilpasser din medicin til dig. Titrering betyder optrapning/nedtrapning af medicin så du får den dosis der giver dig den største virkning med færrest bivirkninger.

Tremor: Betyder “rysten”. En super eksempel på dette er folk med parkinsons, de har typisk tremor i udbredt grad. Men tremor, altså rysten kan skyldes mange forskellige ting og ordet er i sig selv neutralt. Så hvis du har tremor efter du har udført hårdt fysisk arbejde, så er dette ganske ufarligt og naturligt. Normalt bruges ordet “tremor” kun om rystelser som er vedvarende og generende.

U
VViscera: Eller viscerale smerter. Dette fortæller om smerter, der er knyttet til organerne. Det kan være smerter fra galdeblæren, nyren, blindtarmen og så videre.
W
X
Y
Z
ÆÆstesi: Ordet er neutral i sig selv og betyder blot “følelse” eller “fornemmelse”.  Ordet sættes typisk sammen med et andet ord, se f.eks. dysæstesi.
Ø Ødem: Hævelse / væske
Å

 

Signatur

error: Indholdet er beskyttet

Denne hjemmeside bruger cookies. Cookies bliver brugt til at tilpasse indholdet på hjemmesiden, til at tilpasse annoncer, til at forbinde dig til og fra sociale medier og til at analysere trafikken på hjemmesiden. Disse cookies fra din brug af hjemmesiden, bliver delt med tredjeparter fra sociale medier, annonceringspartnere samt analyseprogrammer. Disse oplysninger kan blive kombineret med andre data, som disse tredjeparter har indhentet fra dig igennem andre hjemmesider og tjenester. Du samtykker til cookies hvis du bliver ved med at bruge denne hjemmeside. Mere information

Mere information: Cookies er små tekstfiler som bruges til at gøre din oplevelse af hjemmesiden så god som mulig. Loven fastslår, at det er lovligt at gemme cookies på din enhed (bl.a. telefon, computer, tablet) hvis de er nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du har anmodet om at bruge. Der findes flere forskellige typer af cookies som der kan gøres brug af og som denne hjemmeside gør brug af. Det er derfor nødvendigt at indhente dit samtykke til disse forskellige cookies. Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage for denne hjemmeside hvis du ønsker det. Få mere at vide om hjemmesiden og hvordan data behandles på Persondata Politikken. Dit samtykke er gældende for følgende domæner: www.Medeno.dk. De forskellige cookies: Nødvendige cookies: Disse cookies hjælper med at gøre hjemmesiden anvendelig ved at aktivere de basale funktioner som f.eks. sidenavigation, og adgang til forskellige dele af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies. Præference cookies: Disse cookies gør det muligt for hjemmesiden at huske oplysninger generiske oplysninger om dig, for at gøre din oplevelse på hjemmesiden bedre. Det kan f.eks. indebærer cookies der registrerer dit foretrukne sprog, eller hvor i landet du befinder dig. Statistik cookies: Disse cookies hjælper med at give et overblik over hvilke dele af hjemmesiden der bliver brugt, hvornår og hvordan hjemmesiden bruges mm. Der bliver indsamlet og lavet rapporter ud fra disse oplysninger. Oplysningerne er anonyme, så der vises f.eks. blot hvor mange klik der har været på en bestemt side en given dag og ikke præcist hvem der har klikket. Marketing cookies: Disse cookies bruges til at spore brugere af hjemmesiden på tværs af websider. Formålet er at vise annoncer, der er relevante for den enkelte bruger. Uklassificerede cookies: Dette er de resterende cookies som ikke falder under ovennævnte kategorier, men som alle er med til enten at indsamle data og/eller forbedre din brugeroplevelse på hjemmesiden.

Luk