Smerternes sprog: Få sat ord på dine smerter med McGill Spørgeskemaet

Det kan være svært at finde de rigtige ord når lægen eller fysioterapeuten spørger:

Kan du beskrive dine smerter?“.

Her er det ikke nok bare at svare noget i stil med:

Det gør ondt!“, for så bliver spørgsmålene bare ved med at komme.

Spørgsmål som:

  • Kan du sætte lidt flere ord på?
  • Hvordan gør det ondt?
  • “Kan du beskrive det lidt mere præcist?

Det kan være virkelig frustrerende at skulle forklare sine smerter til en anden person, for hvordan forklarer man en følelse?

Hvordan forklarer man hvordan kærlighed, vrede eller sult føles?

Alle følelser, inklusiv smerte, er personlige oplevelser og noget som man kun selv kan mærke.

Alligevel er det vigtigt, ja faktisk ofte nødvendigt, med en smertebeskrivelse på fagsprog også kaldet en smertekarakteristik.

En smertebeskrivelse kan nemlig give nogle vigtige informationer omkring din tilstand, diagnose, typen af smerterne, mest optimale behandling og ja – I det hele taget et bedre indblik i dine smerter.

Og så er spørgsmålet: Hvor skarp er du til at give en fyldestgørene smertebeskrivelse, så dine smerter bliver forstået og behandlet bedst muligt?

 

Bliv ekspert i at beskrive dine smerter

I denne artikel (med hjælp fra McGill Pain Questionnaire) giver jeg dig blandt andet 78 forskellige beskrivende ord for smerter.

Dét skulle gerne hjælpe dig til at give en god smertebeskrivelse!

Jeg læste engang et citat, som jeg synes passer meget godt ind i denne problematik omkring at skulle beskrive sine smerter, nemlig:

Smerter taler et sprog, som kun den ramte forstår. 

Ikke destro mindre, så er det vigtigt for de personer som skal behandle dig (uanset om det er lægen, kirurgen, fysioterapeuten, kiropraktoren m.fl.) at kende så meget til dine smerter som muligt.

Derfor:

Er det bedste du kan gøre er at lære at forklare dine smerter, så præcist som muligt (altså, så det er til at forstå for os sundhedsprofessionelle).

Jo mere præcist du er i stand til at forklare dine smerter, jo bedre er sundhedsprofessionelle i stand til at hjælpe dig.

Du kan også læse mit indlæg “Hvor ondt har du på en skala fra 0 til 10?“. I dette indlæg kan du læse hvordan du bedst muligt svare på spørgsmålet så dine smerter bliver taget seriøst.

 

McGill Pain Questionnaire (MPQ) 

At forstå andres smerter tilstrækkeligt til at kunne behandle dem korrekt har været en udfordring i mange år – måske endda siden tidernes morgen.

Det er i alles interesse både folk med smerter, såvel som deres behandlere, at have styr på de smerter som der skal behandles.

Netop derfor blev der i 70’erne udviklet et omfattende spørgeskema af Ronald Melzach (en af pionerene inden for smertevidenskaben), for bedre at kunne forstå folks smerter og efterfølge behandle dem mest optimalt.

Jeg vil ikke kede dig med flere detaljer omkring tilblivelsen af spørgeskemaet, men i stedet fortælle dig hvordan du bedst muligt kan bruge dette spørgeskema/redskab til din egen fordel.

 

En dansk version af McGill Pain Questionnaire (MPQ) 

Først må jeg lige nævne at spørgeskemaet oprindelig er på engelsk. Der er endnu ikke lavet en “officiel” (valideret) dansk version, så derfor er der kun to muligheder:

  1. Bruge den engelske version og håbe på at folk forstår det
  2. Selv lave en oversættelse til dansk og bruge denne

Mulighed nummer 2, nemlig selv at oversætte spørgeskemaet, er altså det der bliver brugt i dag rundt omkring i landet.

Nogle engelske ord kan vi oversætte til dansk på mere end én måde og du vil derfor godt kunne opleve at nogle af ordene kan være forskellige, hvis du altså har udfyldt et McGill Smertespørgeskema før.

Her nedenfor kan du se min oversættelse af McGill Smertespørgeskemaet.
Hvis du klikker på billedet, så får du en PDF frem, som du nemt kan downloade og selv udfylde.

McGill Smertespørgeskema fra Medeno

Som du kan se, så indeholder McGill Smertespørgeskemaet mange forskellige karakteristika (eller beskrivelser) for dine smerter.

Spørgeskemaet er også det måleredskab som på nuværende tidspunkt, går mest i dybden med smerterne.

 

Sådan bruger du McGill Smertespørgeskemaet

Egentlig er der 2 måder at bruge spørgeskemaet på.

  1. Den hurtige; Hvor du bare bruger f.eks. de forskellige ordforslag til at sætte ord på dine smerter
  2. Den dybdegående; Hvor du bruger hele spørgeskemaet som det værktøj det er

 

Den hurtige måde at bruge McGill spørgeskemaet på 

Den hurtige måde at bruge spørgeskemaet på, er ved blot at læse det igennem, især listen med ordforslag, og så have de ord, som du synes er beskrivende for netop dine smerter, i baghovedet næste gang du skal forklare dine smerter til en anden person.

For langt de fleste er det nok, bare at være i stand til at sætte nogle ord på smerterne, som andre forstår og så har spørgeskemaet tjent sit formål.

Og det er jo meget smart!

Så hvis du bruger noget tid på at tænke over hvilke af disse ord, der bedst muligt beskriver dine smerter, så er du allerede et skridt foran, næste gang du skal beskrive dine smerter til en behandler/sundhedsprofessionel.

 

Den dybdegående måde at bruge McGill spørgeskemaet på

Hvis du gerne vil dykke lidt dybere ned i dine smerter, så har du også mulighed for det.

Eftersom spørgeskemaet er udviklet af smerteforskere, for at kunne sammenligne smerte-data fra forskellige folk på en så pålidelig måde som muligt, så ligger der også nogle konkrete “måleredskaber” gemt i spørgeskemaet.

Så:

Der er dermed en ekstra fordel i at udfylde og bruge McGill spørgeskemaet og alle dets komponenter.

Måleredskaberne i spørgeskemaet indebærer disse fire punkter:

  1. Den nuværende smertes intensitet baseret på en skala fra 1 til 5
  2. Hvordan smerten ændres over tid
  3. Antallet af valgte ord
  4. Pain rating index (PRI) eller på dansk “Smerte rangering indeks” (SRI)

Disse 4 punkter har hver deres formål. Det vil sige hver deres informationer, som er relevante for din smertebeskrivelse.

Punkt 1, 2 og 3 giver lidt sig selv.

  • Et højt tal i Del 1 = En intens smerte
  • Smerternes varighed og udbredelse i Del 2 = Jo mere udbredt og vedvarende smerten er, jo mere begrænsende og belastende er den
  • Et højt antal af valgte ord i Del 3 = En kompleks smerte

Punkt 4 derimod for Smerte rangering indeks (SRI) kræver lidt ekstra forklaring, så den får du her:

De 20 grupper (kasser med ord), kan inddeles i 4 kategorier:

  • 1 – 10 = Sensorisk (= Konkret beskrivelse af smerten)
  • 11 – 15 = Affektiv (= Hvilke følelsesmæssige reaktioner smerten sætter igang)
  • 16 = Evaluativ (= Hvordan du bedømmer smerten)
  • 17 – 20 = Diverse

I hver af de 20 grupper gives hvert ord en værdi. Øverste ord i boksen får værdien 1, næste ord får værdien 2 og så fremdeles.

Eksempel fra gruppe 1:

  • Sitrende (Værdi: 1)
  • Vibrerende (Værdi: 2)
  • Pulserende (Værdi: 3)
  • Dunkende (Værdi: 4)
  • Bankende (Værdi: 5)
  • Hamrende (Værdi: 6)

Værdien for de valgte ord fra spørgeskemaet findes og værdierne lægges sammen til en smerte-score (SRI) i hver af de 4 kategorier.
Det er derfor vigtigt at man kun vælger det/de ord som mest præcist beskriver ens smerter.

Her er et lille eksempel på hvordan sådan en SRI kunne se ud:

  1. Kategori, sensorisk: 14
  2. Kategori, affektiv: 7
  3. Kategori, evaluativ: 3
  4. Kategori, diverse: 11

Disse tal/score kan man så bruge som sammenligningsgrundlag i forbindelse med en behandling for at måle på effekten af behandlingen eller blot at se på hvordan/om smerterne ændrer sig over tid.

Man kan også vælge at lave en samlet scoring for de 4 kategorier. I dette tilfælde vil det være (14 + 7 + 3 + 11) = 35.

Målet er at få en lav score i hver kategori og så lav en samlet score som muligt og helst ramme 0. Altså hvor ingen af ordene i en given kategori vælges (= Smertefrihed).

 

Udfyld og tag spørgeskemaet med dig! 

Hvis du føler at det er svært at beskrive dine smerter når du sidder og har en 10 minutters konsultation ved lægen eller til en anden behandling/konsultation, så kan det være en god idé at have udfyldt dette spørgeskema hjemmefra.

Gerne samme dag som konsultationen og så med et klokkeslet skrevet på også.

Fordelen:

På den måde har du tid til at tænke dig om derhjemme i ro og fred og du har noget konkret du kan vise din læge/behandler, så I kan få en god snak om dine smerter.

Uddyb dine smerter endnu mere:

Et andet godt råd er at udfylde en Smertedagbog i 14 dage. En Smertedagbog er essentielt et udvidet McGill Smertespørgeskema.

Jeg har lavet en Smertedagbog som du kan læse mere om i indlægget “Hvordan bruger man en Smertedagbog?“.

Hvis du bare generelt set har problemer med at få en god samtale med din læge eller med nogle af dine andre behandlere, så kan du også læse mit indlæg “10 konkrete råd til et bedre forhold til din læge“.

 

Uanset hvordan du vælger at bruge dette redskab, så håber jeg du nu er kommet lidt tættere på at kunne forklare dine smerter så du kan blive forstået og få den hjælp du har brug for.

 

Signatur

 

 

 

 

 

Referencer:

error: Indholdet er beskyttet