Smertestillende medicin og træning (Kend dine muligheder og begrænsninger)

Når man har længerevarende (kroniske) smerter kan det være svært at finde balancegangen mellem aktivitet og smertestillende medicin.

Langt de fleste personer med daglige smerter, tager en eller anden form for smertestillende medicin – Men hvornår tager man smertestillende for at kunne fungere i det daglige og hvornår tager man smertestillende fordi man stiller for store krav til sig selv og sin krop?

Dette er det store spørgsmål mange går og tumler med.

Nogle er ligeglade – Eller har taget et ”ikke-valg” – Eller har taget valget at ekstra smertestillende er vejen frem for at leve det liv man nu engang gerne vil.

Men hvad er i virkeligheden mest hensigtsmæssigt? Og hvad søren stiller man op, når man konstant får at vide (af især os fysioterapeuter) at det er en god idé at træne?

Det er vist de færreste, der efterhånden stiller spørgsmålstegn ved fordelen ved at være fysisk aktiv, men det er ikke altid så let at vide hvornår man skal prioritere en halv times træning, frem for en halv time på sofaen foran TV’et.

 

Jeg ved at mange personer med daglige smerter også er bange for at få smerterne til at blusse op og derfor ofte tager valget om at ”slappe af” i stedet for at gøre noget, som potentielt kan give flere smerter resten af dagen eller endda i flere dage efterfølgende. Dette er især en svær beslutning, hvis man ikke ønsker at tage mere smertestillende end man i forvejen gør.

Men igen – Hvor går grænsen?

Hvordan finder man balancen mellem smertestillende medicin og træning?

De fleste der har længerevarende smerter, har ikke præcis den samme smerte i kroppen hele tiden. Intensiteten af smerterne kan svinge i løbet af dagen og kvaliteten af smerterne kan også ændre sig (om smerterne er dybe/overfladiske, dunkende/stikkende/jagende, isnende/skoldende osv.). Læs mere om de forskellige smertetyper.

 

Man ved i dag at det er mest sundt for kroppen at være aktiv og trods man har begrænsninger, så er det bedst at bruge kroppen til så meget som over hovedet muligt, men for at nå derhen hvor man bruger sin krop mest optimalt, så kræver det træning og det kræver vedligeholdelse af den træning.

Mange typer af træning kan faktisk være med til at mindske dine symptomer, læs mere i disse artikler

Træningsmuligheder med smerter

50 grunde til at træne – trods smerter

5 trin til at få smertelindring med aktivitet

 

Men! Medicin eller ej?

Et godt råd: Tag altid en snak med din læge om dit medicinforbrug. Både hvis du gerne vil tage mere, mindre eller have en anden kombination end den du får i forvejen – Dette gælder OGSÅ for håndkøbsmedicin.

 

Noget der skal fikses – hurtigt!

Hvis du har en fysisk begrænsning, der skal tages hånd om så hurtigt som muligt, så kan du godt blive bedt om at tage ekstra smertestillende inden din træning / behandling påbegyndes. Dette er for at kunne få maksimal effekt ud af træningen / behandlingen uden at smerterne er stopklodsen.

Eksempler på dette

  • Nyopereret hofte, knæ, ankel mm. der skal genoptrænes; Dette involverer typisk træning / behandling i de første dage og uger efter operationen
  • Bevægeindskrænkninger; Hvis du f.eks. ikke kan strække dit knæ/albuen mm. helt ud eller du ikke kan bukke din hofte/skulder mm. så kan det være nødvendigt med ekstra smertestillende for at kunne ”presse” leddet maksimalt for at kunne opnå bedre bevægelighed.
  • Hvis der ikke sker nogen fremskridt i den planlagte genoptræning pga. smerter; Hvis genoptræningen går helt i stå fordi smerter er stopklods og fysioterapeut og læge vurderer, at der er større træningspotentiale, hvis man er bedre smertedækket kan man også blive bedt om at tage ekstra smertestillende.

Det er en meget kortsigtet løsning, at tage ekstra smertestillende for at kunne træne/genoptræne. Såfremt du bliver bedt om at tage ekstra smertestillende for at kunne håndtere smerterne din træning giver dig, bør du have en nedtrapningsplan eller en kortsigtet tidshorisont af din læge eller fysioterapeut, der beskriver hvor længe denne tilgang er acceptabel og hvornår du skal skrue ned til normalt niveau i den smertestillende medicin.

 

Vedligeholdende træning

Hvis din træning er for at vedligeholde aktivitetsniveau eller hvis du har brug for gradvis øgning i hvad du kan, så er det ikke i disse situationer, du skal tage ekstra smertestillende.

Hvis du ikke har noget “akut” problem, men du bare gerne vil være bedre i din hverdag, på jobbet eller noget helt andet, så er langsom optrapning på en hensigtsmæssig måde for dig og dine smerter, langt bedre.

I disse tilfælde, så er det meget mere hensigtsmæssigt at give kroppen den tid den har brug for, for at kunne følge med udviklingen og ikke nødvendigvis dulme alle smerterne efter træningen eller under træningen med smertestillende.

I dette tilfælde er tålmodighed en dyd – Hvor end kliché-agtigt det så lyder.

 

Smerter efter træning / behandling

Det er vist ikke nogen hemmelighed at hvis man laver mere end man plejer, så får man typisk ondt. Dette gælder både for folk med daglige smerter og folk der normalvis er smertefri.

Laver man mere end man plejer, kan det typisk mærkes dagen efter. Hvis man i forvejen har smerter, bliver disse typisk intensiveret.

Her er mit råd til mine patienter ikke at tage ekstra smertestillende for at dulme smerterne. I tilfælde af trænings/behandlingsømhed anbefaler jeg altid enten is eller varme, let massage, varmt bad/karbad hvis muligt, fodbad eller let aktivitet for at få gang i blodcirkulationen, for ofte er man stiv i kroppen og øm eller anden form for afslappende aktiviteter.

Smerterne efter en træning/behandling kan ændre sig, jeg har prøvet at lave en lille graf der viser 3 af de mest typiske måder smerter arter sig på, efter en øget påvirkning.

Smerteforløb vist på graf

(Der er et grundlæggende smerteniveau, fordi jeg går ud fra den hypotese om at personer med længerevarende smerter, ikke er helt smertefri på noget tidspunkt. Det er selvfølgelig noget fis! For også personer med længerevarende smerter kan være helt smertefri! Men NØJ hvor ville det blive en indviklet kurve så. Så dette er for at gøre det lidt mere simpelt og forståeligt.)

Rød smerte-kurve: Smerterne øges gradvist efter træning når sit højeste punkt og falder så gradvist igen til det grundlæggende smerteniveau.

Grøn smerte-kurve: Smerterne øges med det samme under træningen eller meget kort lige efter og falder så gradvist tilbage til det grundlæggende smerteniveau.

Blå smerte-kurve: Smerterne mærkes ikke under eller lige efter træningen, men kommer som et opblus senere, for så at falde til det grundlæggende smerteniveau igen. Den blå kurve falder ret hurtigt i smerteniveau på ovenstående kurve, dette kan selvfølgelig godt tage længere tid.

 

Hvor længe er smerter efter træning okay?

Som der lige er blevet gennemgået, så er det svært at undgå en eller anden form for reaktion rent smertemæssigt, når man laver noget andet eller mere end det man er vant til.

Desværre er dette den eneste vej frem mod at blive bedre; Nemlig at udfordre sin krop lidt og skubbe ens grænser for hvad man kan i den rigtige retning.

Der er ikke noget “gylden regel” om hvor længe, det er okay at have smerter, efter en træning eller en behandling. Dog plejer jeg, at sige følgende til de personer, der kommer til mig for træning og behandling:

  • Smerter i 2-3 timer efter træningen er acceptabelt, men så skal de også være på vej tilbage.
  • Hvis smerterne ikke er tilbage til “normalen” efter 2-3 timer, eller som det mindste kraftigt aftagende, så fortæl det til næste træning og så skrues der ned for intensiteten eller nogen af øvelserne byttes ud med andre mere hensigtsmæssige. (Hvis du ikke har en fysioterapeut eller andet behandler tilknyttet, må du prøve at lave disse justeringer selv)
  • Alt efter hvilken type smerte personen har, så kan jeg også nogle gange sige: I aften vil du få mere ondt end sædvanligt. Dette skyldes at du har lavet mere med din krop i dag end du plejer og i aften skal din krop lige komme sig. Smerterne skal være væk når du vågner og du må ikke holdes vågen af smerterne i løbet af natten (såfremt personen ikke i forvejen vækkes af smerter om natten).

* Vær opmærksom på at dette er de tommelfingerregler, jeg personligt giver til de personer som får behandling eller træning hos mig. Din fysioterapeut, læge eller anden behandler kan have en anden tilgang.

Lyt til dig selv og din krop og gør det som føles mest rigtigt for dig.

 

Generelt om smertestillende

Dette er min personlige og faglige holdning til smertestillende – Hvis du har en anden, din læge, dine pårørende eller andre har en anden mening, så skal du være velkommen til at begrunde den i kommentarerne.

  • Smertestillende medicin bør tages i så lille omfang som muligt
  • Smertestillende medicin bør tages efter andre muligheder, uden bivirkninger er afprøvet først og uden effekt
  • Smertestillende medicin bør regelmæssigt revurderes – Virker det? Giver det mening at tage det stadig?
  • Smertestillende medicin bør bruges til at øge livskvaliteten i et omfang så hverdagen fungerer og ikke til at kunne arbejde / lave aktiviteter som er over kroppens evne på det givne tidspunkt
  • Smertestillende medicin bør kun tages, såfremt fordelene opvejer ulemperne (bivirkninger, følgevirkninger og andre konsekvenser)
  • Smertestillende medicin bør følges med kompetente råd og vejledning i forhold til korrekt brug og information om bivirkninger og alternativer

Hvis man har samme overbevisninger som jeg i forhold til ovenstående, så er det svært at argumentere for øget brug af smertestillende, blot fordi man gerne vil gøre hovedrent i en hel uge, tage på ferie med diverse ekstremsportsgrene som underholdning, eller fastholde sig selv i et job af en fysisk karakter som kroppen ikke kan håndtere og mange andre eksempler i samme dur.

Det handler om at bruge sin krop mest hensigtsmæssigt – Har man smerter og et lavt aktivitetsniveau handler det om at få kompetent vejledning i forhold til at være mere aktiv på en hensigtsmæssig måde. Er man overaktiv handler det om at få hjælp til at finde det rette niveau af aktivitet og lære ens begrænsninger at kende.

Det er ikke altid det er det smertestillende, der skal ændres, justeres, opreguleres. Nogle gange er det ens adfærd, der skal kigges lidt nærmere på.

 

Hvis man ikke har en plan

Hvis man ikke har en konkret plan for hvilken aktivitet man skal udføre, hvordan og hvornår og i hvilket tempo og med hvilket interval den skal udføres, så kommer man let ind i en yo-yo rutine.

Yo-yo rutine vil sige, at man laver en hel masse til man bliver NØDT til at holde en pause, fordi man har for ondt, så sidder man og slapper af i et par timer eller et par dage og så starter man forfra med at lave en hel masse til kroppen ikke kan holde til mere, holder pause i nogle timer eller dage og så kører møllen igen.

Hvis man ikke på forhånd har en plan og hvis man ikke på forhånd har lidt realistiske forventninger til hvad man kan, så er dette hurtig ens nye rutine.

Problemet med dette er, at man typisk har brug for længere og længere pauser for at komme oven på igen, eller mere og mere smertestillende, for at kunne fortsætte som tidligere.

På nuværende tidspunkt ved man ikke ret meget om hvilke konsekvenser brugen af opioider (morfin) kan have på lang sigt og det er de færreste, både sundhedsprofessionelle og borgere (patienter), der synes at konstant øgning i smertestillende er vejen frem.

 

Løsningen er at lave en pacing plan.

At pace en aktivitet vil sige, at man starter med at finde ud af hvad ens baseline er – Altså hvad kan man reelt holde til, så trækker man 20% fra dette og så øger man gradvist sin aktivitet med 10% i et tidsinterval, der er passende. På den måde starter man under sit egentlige potentiale, men bygger sig hurtigt og systematisk op til at kunne håndtere mere, på en hensigtsmæssig måde.

I indlægget “Forstå pacing og dennes muligheder og begrænsninger” kan du læse om netop pacing og få en konkret guide i forhold til hvordan du kan gribe det an.

 

Spørg dig selv:

– Er du en af dem der tager den nødvendige smertestillende medicin og ikke mere?

– Eller er du en af dem, der tager ekstra (for meget) smertestillende for at være så aktiv som overhovedet muligt?

Vil du gerne vide mere om hvordan træning og andre tiltag kan give dig mulighed for bedre og større smertelindring? Det kan du læse meget mere om i indlægget “Smertebehandling og dine forskellige muligheder“.

.

Signatur

error: Indholdet er beskyttet

Denne hjemmeside bruger cookies. Cookies bliver brugt til at tilpasse indholdet på hjemmesiden, til at tilpasse annoncer, til at forbinde dig til og fra sociale medier og til at analysere trafikken på hjemmesiden. Disse cookies fra din brug af hjemmesiden, bliver delt med tredjeparter fra sociale medier, annonceringspartnere samt analyseprogrammer. Disse oplysninger kan blive kombineret med andre data, som disse tredjeparter har indhentet fra dig igennem andre hjemmesider og tjenester. Du samtykker til cookies hvis du bliver ved med at bruge denne hjemmeside. Mere information

Mere information: Cookies er små tekstfiler som bruges til at gøre din oplevelse af hjemmesiden så god som mulig. Loven fastslår, at det er lovligt at gemme cookies på din enhed (bl.a. telefon, computer, tablet) hvis de er nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du har anmodet om at bruge. Der findes flere forskellige typer af cookies som der kan gøres brug af og som denne hjemmeside gør brug af. Det er derfor nødvendigt at indhente dit samtykke til disse forskellige cookies. Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage for denne hjemmeside hvis du ønsker det. Få mere at vide om hjemmesiden og hvordan data behandles på Persondata Politikken. Dit samtykke er gældende for følgende domæner: www.Medeno.dk. De forskellige cookies: Nødvendige cookies: Disse cookies hjælper med at gøre hjemmesiden anvendelig ved at aktivere de basale funktioner som f.eks. sidenavigation, og adgang til forskellige dele af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies. Præference cookies: Disse cookies gør det muligt for hjemmesiden at huske oplysninger generiske oplysninger om dig, for at gøre din oplevelse på hjemmesiden bedre. Det kan f.eks. indebærer cookies der registrerer dit foretrukne sprog, eller hvor i landet du befinder dig. Statistik cookies: Disse cookies hjælper med at give et overblik over hvilke dele af hjemmesiden der bliver brugt, hvornår og hvordan hjemmesiden bruges mm. Der bliver indsamlet og lavet rapporter ud fra disse oplysninger. Oplysningerne er anonyme, så der vises f.eks. blot hvor mange klik der har været på en bestemt side en given dag og ikke præcist hvem der har klikket. Marketing cookies: Disse cookies bruges til at spore brugere af hjemmesiden på tværs af websider. Formålet er at vise annoncer, der er relevante for den enkelte bruger. Uklassificerede cookies: Dette er de resterende cookies som ikke falder under ovennævnte kategorier, men som alle er med til enten at indsamle data og/eller forbedre din brugeroplevelse på hjemmesiden.

Luk