Uanset om du kun har oplevet akutte smerter, eller om du har længerevarende (kroniske) smerter, så ved du at alle smerter ikke føles ens.

Mon du kan mærke forskel på smerten eller ømheden, der kan komme hvis du har gået for langt, i forhold til hvis du sætter din hånd på en varm kogeplade eller hvis du stadig oplever smerter i ryggen på 7. år i træk.

Jeg er helt sikker på, at du ved hvad jeg mener.

Smerter kan føles forskellige, alt efter hvilket input, der er med til at skabe smerteoplevelsen. Husk på at smerter er noget hjernen producerer, når summen af alle tilgængelige informationer tyder på at kroppen skal beskyttes. Det er altså ikke vævets tilstand alene, der er med til at bestemme om der er smerter tilstede eller ej, men vævet og de signaler der kommer fra kroppen har helt klart en indflydelse på den samlede smerteoplevelse som du har.
Hvis du gerne vil læse mere om hjernens rolle i forhold til smerteoplevelsen, så kan du læse mere om det i artiklen “Få overblikket over din hjernes rolle i forhold til dine smerter

Fordi smerteområdet er ret komplekst, så har det også været nødvendigt at inddele smerter i forskellige grupper eller i forskellige kategorier. Dette er primært gjort for at lette kommunikationen, så alle (primært behandlere) ved hvilken smertetype, der er tale om. Behandlingen/træningen/medicineringen af smerterne hænger nemlig ofte sammen med hvilken smertetype der er tale om.

Fysiologisk kan smerte inddeles i to helt overordnede årsager, nemlig;

  • Cancersmerter (maligne smerter)
  • Ikke-cancersmerter (non-maligne smerter)

I fagsprog siger man ikke “cancer- og ikke-cancersmerter”, der bruger man i stedet ordene maligne smerter og non-maligne smerter. Heldigvis er langt de fleste smerter non-maligne, altså ikke cancerrelaterede.

.

Maligne smerter; Cancersmerter 

Jeg indrømmer blankt at cancersmerter ikke er mit område. Cancer, cancerrelaterede smerter og behandling af disse smerter er et kæmpe speciale for sig, så jeg vil ikke kaste mig ud i de store forklaringer på dette område. Det er jeg sikker på at der er andre eksperter, der vil være langt bedre til end jeg.
Jeg vil dog lige give en helt overordnet gennemgang af basisviden inden for cancersmerter.

Smerter, der er relaterede til cancer, kan have forskellige årsager.

  • Det kan være canceren selv, der er årsag til smerterne
  • Det kan være behandlingen af canceren der giver smerterne
  • Bivirkninger af behandlingen eller af canceren selv
  • At man ikke er tilstrækkeligt smertedækket (medicinering)
  • Senfølger efter canceren

Cancersmerter kan opdeles i to forskellige grupper, nemlig baggrundssmerter og gennembrudssmerter. Beskrivelserne giver måske lidt sig selv, men alligevel giver jeg lige en hurtig forklaring her.

Baggrundssmerter

Baggrundssmerter er den “grundsmerte” som næsten hele tiden er til stede. Hvordan smerterne føles kan variere alt efter hvilken cancer man har og hvordan ens behandlingsforløb skrider frem. Smerterne bliver ikke nødvendigvis forværret eller lindret af aktivitet/bevægelse. Ofte er smerterne lette til moderate smerter.

Gennembrudssmerter

Gennembrudssmerter er en akut øgning i smerterne. Gennembrudssmerter er smerter, som typisk er blevet fremprovokeret på den ene eller anden måde. Ofte er disse smerter moderate til stærke smerter og smerterne er kortvarige.

.

Non-maligne smerter 

Non-maligne smerter er den mest almindelige form for smerter.

Ordet “Malign”stammer fra det latinske navn malignus, som betyder ond. “Non” betyder “Ikke”, så alt i alt betyder “non-maligne smerter” altså “ikke-ondartede smerter”.

Så non-maligne smerter, er altså smerter der stammer fra ALT ANDET end cancer, hvilket faktisk stadig er en ret omfattende kategori. Derfor er denne kategori (non-maligne smerter) også yderligere inddelt i hvilket væv, der er med til at modulere smerteoplevelsen.

Non-maligne smerter dækker over alt lige fra neupatiske smerter, som foreksempel fantomsmerter, smerter fra multibel sklerose, diabetisk nervebetændelse og mere i den dur, til nociceptive smerter som ondt i ryggen, seneskedehindebetændelse, blindtarmsbetændelse, et brækket ben, et skår fra en kniv og andet fra samme hylde.

Så for lige at opsummere, så kan non-maligne smerter moduleres af forskellige input. Dette kan inddeles i følgende kategorier:

  • Nociceptiv input
  • Neurogen input
  • Sensibilisering
  • Idiopatiske faktorer

Derudover opdeles non-maligne smerter klinisk i akutte og kroniske (længerevarenede) smerter; Forskellen på disse to, kan du læse mere om HER.

For lige at hjælpe dig lidt på vej i alle disse udtryk, så har jeg lavet en skematisk oversigt, nedenunder denne illustration kan du se en forklaring på det hele.

Smertetyper

Nociceptivt input 

Nociceptivt input kommer fra de nerver som hedder nociceptorer og inden jeg snakker videre om hvad nociception og nociceptorere er, så må jeg hellere lige forklare på almindelig dansk hvad dette betyder.

.

Hvad er en nociceptor?

Nociceptorer er nerver vi har i hele vores krop (pånær hjernen). Disse nerver er ansvarlige for at opsnappe eventuelle skader eller trusler til vores krop.
Nociceptorerne er altså en form for beskyttelsesnetværk af nerver, som sender signal op til hjernen, når der er noget der tyder på at kroppen har brug for noget beskyttelse.

Nociceptorer bliver overordnet aktiveret af 3 ting;

  • Mekanisk stimuli (tryk, stræk mm.)
  • Termisk stimuli (varme og kulde)
  • Kemisk stimuli (pH-værdi, inflammation mm.)

Hvis nogle af disse ting når niveauer som har potentiale for at være skadelige for vores krop, så sendes der signal afsted til hjernen, så hjernen kan tage en beslutning om hvad der skal ske.

Vi får hele tiden nociceptivt input og nociceptiv input er IKKE lig med smerte. Igen vil jeg lige pointere at smerte er noget hjernen producere, når hjernen mener det er tid til at beskytte kroppen.

For at gøre det hele mere spændende, så kan de nociceptiv signaler også yderligere inddeles i to kategorier:

  • Viscerale (organ)
  • Somatiske (legemlige)

Nociceptive signaler (beskyttelsessignaler) kan altså komme fra kroppen i forbindelse med f.eks. et brækket ben, et snitsår på armen, betændelsestilstande som tandpine, mellemørebetændelse, overbelastningsskader af led, blindtarmbetændelse, forstuvet håndled og hvad der ellers er af mere eller mindre almindelige former for skader/smerter.

Smerter, der er moduleret af nociception, er de mest almindelige former for smerter. Dette er den type smerter, som alle mennesker kommer til at stifte bekendtskab med i deres liv, på den ene eller anden måde.

Det er vores læremester og trofaste ven gennem livet, denne type smerter får os til at stoppe op, tænke os om og tage vare på os selv.

Typisk er nociception forbundet med akutte smerter, men der er også en forbindelse mellem længerevarende smerter og nociception, dog er sammenhængen mindre, jo længere tid smerterne har været til stede.

Nociceptorer rapporterer jo om skader eller trusler til vævet og hvis du har fået en skade, så vil denne skade hele med tiden, men det er ikke sikkert smerterne går væk. Når smerterne bliver hængende efter en skade, så er det ikke længere nociceptionen, der er “primus motor”, men nogle andre faktorer, der er på spil.

Så lad mig lige gøre det HELT klart: Skader på kroppen heler!
Længerevarende (kroniske) smerter er IKKE lig med at din krop konstant er ved at gå i stykker!

.

Neurogen input 

Neurogen betyder at det er selve nervesystemet, der er tale om. Når det handler om smerter, der er moduleret af neurogene input, så kaldes disse smerter nogle forskellige ting (kært barn har mange navne):

  • Neuropatiske smerter
  • Neurogene smerter
  • Neuropatologiske smerter
  • Nervesmerter

Neurogene smerter skyldes enten skade eller sygdom i nervesystemet, enten i det perifere nervesystem (nerverne der er fordelt i kroppen) eller i det centrale nervesystem (hjerne og rygmarv).

Dette kan eksempelvis være diskusprolaps, fantomsmerter, nervebetændelse, helvedesild, blodprop i hjernen, multipel sklerose mm.  Nogle af disse neurogene smerter er mere hyppigt forkomne i befolkningen end andre.

Typisk er smerter, der er moduleret af neurogen input forbundet med længerevarende smerter. Dette kan der være flere årsager til. En af de mest simple måder, at forklare det på er, at vores nervesystem er uendelig komplekst og selvom vi ved meget om det i dag, så ved vi langt fra alt. Derfor er skader/sygdom/problemer der er relateret til selve nervesystemet også svære at behandle og når der først går koks i nervesystemet (hele vores kommunikationsnet i kroppen), så kan det være svært (men ikke umuligt!) at vende skuden igen.

.

Sensibilisering 

Helt officielt, så har sensibilisering af nervesystemet endnu ikke fået sin egen kategori, som jeg har givet den her. Ofte så sættes sensibilisering ind under det neurogene felt, men der er mange som ikke er enig i denne kategorisering af flere forskellige årsager. Jeg er også en af dem, som mener at sensibilisering bør være en kategori for sig selv, da det er nogle andre karakteristika, der hører til et øget sensibiliseret nervesystem og et nervesystem som har en decideret skade eller sygdom, som jeg lige har beskrevet her ovenover.

Når der er akutte smerter til stede, så er det helt naturligt for vores krop at “skrue op” for hvor følsomt vores nervesystem er. Dette er meget praktisk så længe der er en akut skade, som vi skal passe på ikke at gøre værre, f.eks. ved at gå på en fod der er brækket, så er det meget fornuftigt at dette gør ekstra ondt, så vi passer ekstra meget på til knoglerne er helet.

Filmen den knækker bare, når hjernen så ikke formår at skrue ned for denne øgede sensibilitet EFTER at skaden er helet. Dette er en af de ting, der kan ske ved de ca. 20%, der udvikler længerevarende smerter efter en akut smerte. Hjernen bliver altså i dette “overaktive” eller “overbeskyttende” stadie og er ikke i stand til at skrue ned til normalt niveau igen, dermed bliver smerterne hængende også selvom skaden er helet.

Dette kan du læse meget mere om i min artikel “Få overblikket over din hjernes rolle i forhold til dine smerter

Desuden kan denne øgede sensibilisering også resultere i andre, meget uheldige ting som for eksempel hyperalgesi og allodyni. Hvis du ikke allerede ved hvad det er, så kan du læse min artikel om dette “Hyperalgesi og allodyni: Her er en forståelig beskrivelse“, faktisk er disse to former for sensibilisering ekstremt almindelige ved folk med længerevarende smerter, så hvis du ikke allerede ved hvad det er, så klik over og læs artiklen.

.

Idiopatiske smerter

Idiopatiske smerter kan forklares ganske kort; Nemlig smerter vi ikke kender årsagen til.

Så dette er sådan en fin lille “skrallespands”-fortegnelse til at de smerter, som vi ikke ved hvordan vi skal til at få til at passe ind i ovenstående kasser.

Og lad mig lige gøre det HELT klart, en gang for alle:

Idiopatiske smerter er ikke lig med

  • At være hypokonder
  • At være opmærksomhedskrævende
  • At være pylret
  • At “bare skulle tage sig sammen”
  • At du ikke skal hjælpes / behandles
  • At smerterne bare er noget du bilder dig ind

Hvis du har idiopatiske smerter, altså smerter som lægevidenskaben ikke kan forklare årsagen til, så er dette ikke ensbetydende med at du ikke har krav på hjælp eller behandling, eller at du bare skal tage dig sammen og holde op med at pylre.

Hvis en person siger “Jeg har ondt”, så er det aldrig nogensinde andres opgave at stille spørgsmålstegn ved disse smerter. Smerter er en individuel oplevelse og ikke noget som andre mennesker kan (eller bør) sætte spørgsmålstegn ved.

Idiopatiske smerter er lige så virkelige som alle andre smerter, og faktisk kan netop disse smerter være langt værre at leve med, netop fordi du går rundt i en konstant uvished for hvorfor du har disse smerter og måske oplever du endda gang på gang at blive mødt med skeptiske og tvivlende blikke hos sundhedspersonale, som burde være der for at hjælpe en videre.

Hvis du har læst ordene “Idiopatiske smerter” i din egen journal eller blot hørt dine smerter blive omtalt som sådan før, så lad mig lige gør én ting klart for dig: Selvom årsagen til dine smerter ikke er til at finde, så er der stadig mulighed for at hjælpe dig videre. Idiopatiske smerter er ikke det samme som at alt håb er ude. Smerterne er en udfordring, men det er alle længerevarende smerter og det er muligt at rykke sig mod bedring.

Her får du lige den hurtige opsummering

  • Overordnet set findes der 2 forskellige typer af smerter “Maligne smerter” og “Non-magligne smerter”. De to betegnelser i sig selv, fortæller dog ikke ret meget om hvordan dine smerter er og hvordan de bedst kan behandles

  • Bare fordi årsagen til smerterne ikke er kendt (idiopatiske smerter), så betyder det LANGTFRA at du er ved at blive skør eller skal stemples som hypokonder! For alle smerter er virkelige, uanset bagvedliggende årsag og alle smerter skal tages alvorligt

  • Det er altid en god idé at have en grundviden om hvilken type af smerter du har, så brug lidt tid på at lære dine smerter lidt bedre at kende ved at bruge illustrationen højere oppe i artiklen

Underskrift Line Christensen Medeno

Har du også en lille nørd gemt i dig?

Så tag et kig på min Vidensbase hvor jeg har linket til de videnskabelige artikler, der ligger bag indholdet her på siden. Jeg har desuden også linket til en masse andet godt, lige fra podcasts, videoer og bøger både inden for smertevidenskaben og mere bredt omkring os som hele mennesker.