Hvilken (smerte-) type er du?

Uanset om du kun har oplevet akutte smerter, eller om du har længerevarende (kroniske) smerter, så ved du at alle smerter ikke føles ens.
Der er forskel på den type smerte man mærker hvis man har gået for langt og ens knæ værker eller murer, eller hvis man sætter sin hånd på en varm kogeplade eller hvis man stadig oplever smerter i ryggen på 7. år i træk eller hvad det nu end må være man har af smerter.

Smerter kan føles forskellige, alt efter hvilket input, der er med til at modulere smerteoplevelsen. Husk på at smerter er noget hjernen producerer, når summen af alle tilgængelige informationer tyder på at kroppen skal beskyttes. Det er altså ikke vævets tilstand alene, der er med til at bestemme om der er smerter tilstede eller ej, men vævet og de signaler der kommer fra kroppen har helt klart en indflydelse på den samlede smerteoplevelse som man har.
Hvis du gerne vil læse mere om hjernens rolle i forhold til smerteoplevelsen, så kan du læse mere om det i indlægget: “Hjernens rolle i forhold til dine smerter

Fordi smerteområdet er ret komplekst, så har det også været nødvendigt at inddele smerter i forskellige grupper eller i forskellige kategorier. Dette er primært gjort for at lette kommunikationen, så alle (primært behandlere) ved hvilken smertetype, der er tale om. Behandlingen/træningen/medicineringen af smerterne hænger nemlig ofte sammen med hvilken smertetype der er tale om.

Fysiologisk kan smerte inddeles i to helt overordnede årsager, nemlig;

  • Cancersmerter (maligne smerter)
  • Ikke-cancersmerter (non-maligne smerter)

I fagsprog siger man ikke “cancer- og ikke-cancersmerter”, der bruger man i stedet ordene maligne smerter og non-maligne smerter. Heldigvis er langt de fleste smerter non-maligne, altså ikke cancerrelaterede.

 

Maligne smerter; Cancersmerter 

Jeg indrømmer blankt at cancersmerter ikke er mit område. Cancer, cancerrelaterede smerter og behandling af disse smerter er et kæmpe speciale for sig, så jeg vil ikke kaste mig ud i de store forklaringer på dette område. Det er jeg sikker på at der er andre eksperter, der vil være langt bedre til end jeg.
Jeg vil dog lige give en helt overordnet gennemgang af basisviden inden for cancersmerter.

Smerter, der er relaterede til cancer, kan have forskellige årsager.

  • Det kan være canceren selv, der er årsag til smerterne
  • Det kan være behandlingen af canceren der giver smerterne
  • Bivirkninger af behandlingen eller af canceren selv
  • At man ikke er tilstrækkeligt smertedækket (medicinering)
  • Senfølger efter canceren

Cancersmerter kan opdeles i to forskellige grupper, nemlig baggrundssmerter og gennembrudssmerter. Beskrivelserne giver måske lidt sig selv, men alligevel giver jeg lige en hurtig forklaring her.

Baggrundssmerter

Baggrundssmerter er den “grundsmerte” som næsten hele tiden er til stede. Hvordan smerterne føles kan variere alt efter hvilken cancer man har og hvordan ens behandlingsforløb skrider frem. Smerterne bliver ikke nødvendigvis forværret eller lindret af aktivitet/bevægelse. Ofte er smerterne lette til moderate smerter.

Gennembrudssmerter

Gennembrudssmerter er en akut øgning i smerterne. Gennembrudssmerter er smerter, som typisk er blevet fremprovokeret på den ene eller anden måde. Ofte er disse smerter moderate til stærke smerter og smerterne er kortvarige.

 

Non-maligne smerter 

Non-maligne smerter er den mest almindelige form for smerter.

Ordet “Malign”stammer fra det latinske navn malignus, som betyder ond. “Non” betyder “Ikke”, så alt i alt betyder “non-maligne smerter” altså “ikke-ondartede smerter”.

Så non-maligne smerter, er altså smerter der stammer fra ALT ANDET end cancer, hvilket faktisk stadig er en ret omfattende kategori. Derfor er denne kategori (non-maligne smerter) også yderligere inddelt i hvilket væv, der er med til at modulere smerteoplevelsen.

Non-maligne smerter dækker over alt lige fra neupatiske smerter, som foreksempel fantomsmerter, smerter fra multibel sklerose, diabetisk nervebetændelse og mere i den dur, til nociceptive smerter som ondt i ryggen, seneskedehindebetændelse, blindtarmsbetændelse, et brækket ben, et skår fra en kniv og andet fra samme hylde.

Så for lige at opsummere, så kan non-maligne smerter moduleres af forskellige input. Dette kan inddeles i følgende kategorier:

  • Nociceptiv input
  • Neurogen input
  • Sensibilisering
  • Idiopatiske faktorer

Derudover opdeles non-maligne smerter klinisk i akutte og kroniske (længerevarenede) smerter; Forskellen på disse to, kan du læse mere om HER.

For lige at hjælpe dig lidt på vej i alle disse udtryk, så har jeg lavet en skematisk oversigt, nedenunder denne illustration kan du se en forklaring på det hele.

Skema over smertetyper

 

Nociceptivt input 

Nociceptivt input kommer fra de nerver som hedder nociceptorer og inden jeg snakker videre om hvad nociception og nociceptorere er, så må jeg hellere lige forklare på almindelig dansk hvad dette betyder.

Hvad er en nociceptor? 

Nociceptorer er nerver vi har i hele vores krop (pånær hjernen). Disse nerver er ansvarlige for at opsnappe eventuelle skader eller trusler til vores krop.
Nociceptorerne er altså en form for beskyttelsesnetværk af nerver, som sender signal op til hjernen, når der er noget der tyder på at kroppen har brug for noget beskyttelse.

Nociceptorer bliver overordnet aktiveret af 3 ting;

  • Mekanisk stimuli (tryk, stræk mm.)
  • Termisk stimuli (varme og kulde)
  • Kemisk stimuli (pH-værdi, inflammation mm.)

Hvis nogle af disse ting når niveauer som har potentiale for at være skadelige for vores krop, så sendes der signal afsted til hjernen, så hjernen kan tage en beslutning om hvad der skal ske.

Vi får hele tiden nociceptivt input og nociceptiv input er IKKE lig med smerte. Igen vil jeg lige pointere at smerte er noget hjernen producere, når hjernen mener det er tid til at beskytte kroppen.

For at gøre det hele mere spændende, så kan de nociceptiv signaler også yderligere inddeles i to kategorier:

  • Viscerale (organ)
  • Somatiske (legemlige)

Nociceptive signaler (beskyttelsessignaler) kan altså komme fra kroppen i forbindelse med f.eks. et brækket ben, et snitsår på armen, betændelsestilstande som tandpine, mellemørebetændelse, overbelastningsskader af led, blindtarmbetændelse, forstuvet håndled og hvad der ellers er af mere eller mindre almindelige former for skader/smerter.

Smerter, der er moduleret af nociception, er de mest almindelige former for smerter. Dette er den type smerter, som alle mennesker kommer til at stifte bekendtskab med i deres liv, på den ene eller anden måde.

Det er vores læremester og trofaste ven gennem livet, denne type smerter får os til at stoppe op, tænke os om og tage vare på os selv.

Typisk er nociception forbundet med akutte smerter, men der er også en forbindelse mellem længerevarende smerter og nociception, dog er sammenhængen mindre, jo længere tid smerterne har været til stede.

Nociceptorer rapporterer jo om skader eller trusler til vævet og hvis man har fået en skade, så vil denne skade hele med tiden, men det er ikke sikkert smerterne går væk. Når smerterne bliver hængende efter en skade, så er det ikke længere nociceptionen, der er “primus motor”, men nogle andre faktorer, der er på spil.

Så lad mig lige gøre det HELT klart: Skader på kroppen heler!
Længerevarende (kroniske) smerter er IKKE lig med at din krop konstant er ved at gå i stykker!

 

Neurogen input 

Neurogen betyder at det er selve nervesystemet, der er tale om. Når det handler om smerter, der er moduleret af neurogene input, så kaldes disse smerter nogle forskellige ting (kært barn har mange navne):

  • Neuropatiske smerter
  • Neurogene smerter
  • Neuropatologiske smerter
  • Nervesmerter

Neurogene smerter skyldes enten skade eller sygdom i nervesystemet, enten i det perifere nervesystem (nerverne der er fordelt i kroppen) eller i det centrale nervesystem (hjerne og rygmarv). Læs mere om det perifere nervesystem og centrale nervesystem.

Dette kan eksempelvis være diskusprolaps, fantomsmerter, nervebetændelse, helvedesild, blodprop i hjernen, multipel sklerose mm.  Nogle af disse neurogene smerter er mere hyppigt forkomne i befolkningen end andre.

Typisk er smerter, der er moduleret af neurogen input forbundet med længerevarende smerter. Dette kan der være flere årsager til. En af de mest simple måder, at forklare det på er, at vores nervesystem er uendelig komplekst og selvom vi ved meget om det i dag, så ved vi langt fra alt. Derfor er skader/sygdom/problemer der er relateret til selve nervesystemet også svære at behandle og når der først går koks i nervesystemet (hele vores kommunikationsnet i kroppen), så kan det være svært (men ikke umuligt!) at vende skuden igen.

 

Sensibilisering 

Helt officielt, så har sensibilisering af nervesystemet endnu ikke fået sin egen kategori, som jeg har givet den her. Ofte så sættes sensibilisering ind under det neurogene felt, men der er mange som ikke er enig i denne kategorisering af flere forskellige årsager. Jeg er også en af dem, som mener at sensibilisering bør være en kategori for sig selv, da det er nogle andre karakteristika, der hører til et øget sensibiliseret nervesystem og et nervesystem som har en decideret skade eller sygdom, som jeg lige har beskrevet her ovenover.

Når der er akutte smerter til stede, så er det helt naturligt for vores krop at “skrue op” for hvor følsomt vores nervesystem er. Dette er meget praktisk så længe der er en akut skade, som vi skal passe på ikke at gøre værre, f.eks. ved at gå på en fod der er brækket, så er det meget fornuftigt at dette gør ekstra ondt, så vi passer ekstra meget på til knoglerne er helet.

Filmen den knækker bare, når hjernen så ikke formår at skrue ned for denne øgede sensibilitet EFTER at skaden er helet. Dette er en af de ting, der kan ske ved de ca. 20%, der udvikler længerevarende smerter efter en akut smerte. Hjernen bliver altså i dette “overaktive” eller “overbeskyttende” stadie og er ikke i stand til at skrue ned til normalt niveau igen, dermed bliver smerterne hængende også selvom skaden er helet.

Dette kan du læse meget mere om i mit indlæg “Hjernens rolle i forhold til dine smerter

Desuden kan denne øgede sensibilisering også resultere i andre, meget uheldige ting som for eksempel hyperalgesi og allodyni. Hvis du ikke allerede ved hvad det er, så kan du læse mit andet indlæg om dette “Hvad er hyperalgesi og allodyni?“, faktisk er disse to former for sensibilisering ekstremt almindelige ved folk med længerevarende smerter, så hvis du ikke allerede ved hvad det er, så klik over og læs artiklen.

 

Idiopatiske smerter

Idiopatiske smerter kan forklares ganske kort; Nemlig smerter vi ikke kender årsagen til.

Så dette er sådan en fin lille “skrallespands”-fortegnelse til at de smerter, som vi ikke ved hvordan vi skal til at få til at passe ind i ovenstående kasser.

Og lad mig lige gøre det HELT klart, en gang for alle:

Idiopatiske smerter er ikke lig med

  • At være hypokonder
  • At være opmærksomhedskrævende
  • At være pylret
  • At “bare skulle tage sig sammen”
  • At man ikke skal hjælpes / behandles
  • At smerterne bare er noget man bilder sig ind

Hvis man har idiopatiske smerter, altså smerter som lægevidenskaben ikke kan forklare årsagen til, så er dette ikke ensbetydende med at man ikke har krav på hjælp eller behandling, eller at man bare skal tage sig sammen og holde op med at pylre.

Hvis en person siger “Jeg har ondt”, så er det aldrig nogensinde andres opgave at stille spørgsmålstegn ved disse smerter. Smerter er en individuel oplevelse og ikke noget som andre mennesker kan (eller bør) sætte spørgsmålstegn ved.

Idiopatiske smerter er lige så virkelige som alle andre smerter, og faktisk kan netop disse smerter være langt værre at leve med, netop fordi man går rundt i en konstant uvished for hvorfor man har disse smerter og måske oplever man endda gang på gang at blive mødt med skeptiske og tvivlende blikke hos sundhedspersonale, som burde være der for at hjælpe en videre.

Hvis du har læst ordene “Idiopatiske smerter” i din egen journal eller blot hørt dine smerter blive omtalt som sådan før, så lad mig lige gør én ting klart for dig: Selvom årsagen til dine smerter ikke er til at finde, så er der stadig mulighed for at hjælpe dig videre. Idiopatiske smerter er ikke det samme som at alt håb er ude. Smerterne er en udfordring, men det er alle længerevarende smerter og det er muligt at rykke sig mod bedring.

 

Hvordan kan du vide hvilken type af smerter du har? 

Hvis du har en akut skade, hvor det er lige til at diagnosticere eller hvis du allerede er blevet udredt, så er det ikke den helt store udfordring at vide hvilken type af smerter man har, for ofte så har man allerede fået det at vide. 

Alligevel oplever jeg ofte folk, som på trods af at være udredt ved lægen og udemærket godt kender sin diagnose, så er nogle alligevel i tvivl om hvilke smerter der er tale om og hvilket væv, der er med til at bidrage til moduleringen af smerteoplevelsen.
Og så er der selvfølgelig også de folk, som endnu ikke har fået noget som helst at vide om hvad smertetyper er og hvad smertekarakteristika er, så det vil jeg lige helt kort fortælle om her til sidst.

 

Smertekarakteristika

Nociceptive smerter, neurogene smerter og øget sensibilisering føles forskelligt og dette er vigtig information til lægen, behandleren eller terapeuten når det kommer til at diagnosticere og give korrekt behandling. Det skal dog siges, at det er muligt at have mere end én smertetype.
Hvis man har længerevarende smerter og/eller smerter flere steder i kroppen, eller flere forskellige diagnoser så er det også helt almindeligt at have forskellige smertetyper forskellige steder i kroppen.

Et rigtig godt redskab til at få et bedre overblik over smerterne og de forskellige smertetyper er ved at bruge en Smertetegning. Det har jeg skrevet et indlæg om, som du kan læse her: “Hvordan kan en Smertetegning hjælpe mig?

 

Her har jeg lige lavet en lille illustration over hvordan de forskellige typer af smerter, typisk føles

Skema over smertetyper

Lad mig lige understrege at de beskrivelser af smerter, som jeg har taget med her blot er nogle af de mange ord, man kan bruge for at beskrive sine smerter, så hvis du ikke lige kan sætte fingeren på nogle af disse ord og præcis genkende dem i forhold til hvordan netop din smerte føles, så husk på at dette kun er et udsnit.

 

Signatur

error: Indholdet er beskyttet

Denne hjemmeside bruger cookies. Cookies bliver brugt til at tilpasse indholdet på hjemmesiden, til at tilpasse annoncer, til at forbinde dig til og fra sociale medier og til at analysere trafikken på hjemmesiden. Disse cookies fra din brug af hjemmesiden, bliver delt med tredjeparter fra sociale medier, annonceringspartnere samt analyseprogrammer. Disse oplysninger kan blive kombineret med andre data, som disse tredjeparter har indhentet fra dig igennem andre hjemmesider og tjenester. Du samtykker til cookies hvis du bliver ved med at bruge denne hjemmeside. Mere information

Mere information: Cookies er små tekstfiler som bruges til at gøre din oplevelse af hjemmesiden så god som mulig. Loven fastslår, at det er lovligt at gemme cookies på din enhed (bl.a. telefon, computer, tablet) hvis de er nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du har anmodet om at bruge. Der findes flere forskellige typer af cookies som der kan gøres brug af og som denne hjemmeside gør brug af. Det er derfor nødvendigt at indhente dit samtykke til disse forskellige cookies. Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage for denne hjemmeside hvis du ønsker det. Få mere at vide om hjemmesiden og hvordan data behandles på Persondata Politikken. Dit samtykke er gældende for følgende domæner: www.Medeno.dk. De forskellige cookies: Nødvendige cookies: Disse cookies hjælper med at gøre hjemmesiden anvendelig ved at aktivere de basale funktioner som f.eks. sidenavigation, og adgang til forskellige dele af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies. Præference cookies: Disse cookies gør det muligt for hjemmesiden at huske oplysninger generiske oplysninger om dig, for at gøre din oplevelse på hjemmesiden bedre. Det kan f.eks. indebærer cookies der registrerer dit foretrukne sprog, eller hvor i landet du befinder dig. Statistik cookies: Disse cookies hjælper med at give et overblik over hvilke dele af hjemmesiden der bliver brugt, hvornår og hvordan hjemmesiden bruges mm. Der bliver indsamlet og lavet rapporter ud fra disse oplysninger. Oplysningerne er anonyme, så der vises f.eks. blot hvor mange klik der har været på en bestemt side en given dag og ikke præcist hvem der har klikket. Marketing cookies: Disse cookies bruges til at spore brugere af hjemmesiden på tværs af websider. Formålet er at vise annoncer, der er relevante for den enkelte bruger. Uklassificerede cookies: Dette er de resterende cookies som ikke falder under ovennævnte kategorier, men som alle er med til enten at indsamle data og/eller forbedre din brugeroplevelse på hjemmesiden.

Luk