Jeg elsker virkelig mit arbejde – Det er faktisk fuldstændig umuligt at gøre andet, når mine folk har så hyle-god humor!

(Obs. Alle navne er fiktive, men historierne er virkelige)

Jeg ville ønske du kunne have været der!

Forestil dig det her:

Jeg har første trænings-session med en af mine nye folk.

Der er absolut intet fancy over træningen, det er bare konditionstræning og derefter styrketræning i maskinerne.

Men sammen med mine folk, så er der virkelig aldrig et kedeligt øjeblik.

Lad os kalde hende Pia – Synes nemlig at træningen var ret hård, eftersom det var første gang i flere år hun havde trænet og man kommer ikke til min træning for bare at lalle den af i hjørnet, så jeg sørgede selvfølgelig for at hun gav den fuld gas.

Så midt i styrketræningen udbryder Pia:

“Mine arme og ben føles fuldstændig som spaghetti!”

“ER DET SPAGHETTI TRÆNING DET HER?!”

Jeg flækkede fuldstændig af grin!

Den kommentar kom fuldstændig ud af det blå og det er noget af det sjoveste jeg nogen sinde har hørt i et træningslokale.

Og nu har jeg ikke sådan et lille “hi hi, ha ha”-grin – Når jeg griner så er jeg ret sikker på at det kan høres flere kilometer væk, så vi fik sammen startet en hel latter-lavine som fik revet de andre folk i rummet med også.

Jeg er helt med på at du skulle have været der, men jeg håber du alligevel fik et lille smil på læben af Pias fantastiske kommentar.

Mon du også har prøvet at lave spaghetti træning?

Underskrift Line Christensen Medeno Online Smerteskole