Hjem/TENS: Sådan kan strøm smertelindre dig

Lad os få stillet din nysgerrighed!

Artiklen du skal til at læse, er skrevet af (mig)
Line Christensen; Fysioterapeut & Smertespecialist

Vi har som mennesker en vis fascination af strøm.

Har du nogensinde haft lyst til at sætte fingeren i en stikkontakt eller sætte et batteri på tungen?

Ingen af delene kan anbefales!

Men strøm kan også bruges til andet end vores selvpineri! (Heldigvis)

I artiklen her får du et indblik i hvordan du kan bruge dit TENS apparat (og de elektriske impulser derfra) til at smertelindre dig.

.

En hurtig Fun-Fact:

For det ikke skal være løgn er selv elektriske ål engang blevet brugt som smertelindring!

Av for pokker, siger jeg bare…!

.

Pssst! Hvis artiklen her ikke er nok til at hjælpe dig videre med dit TENS apparat, så tag et kig på mit online kursus:

“Det Store TENS kursus: Sådan bruger du dit TENS apparat sikkert og effektivt til smertelindring”

.

Smertelindring med strøm i dag

Helt overordnet set, er der 2 forskellige måder at bruge strøm til smertelindring i dag.

Den første metode er den som artiklen her primært handler om, nemlig:

1) Smertelindring via et TENS apparat

fff

Den anden metode er lidt mere direkte, så at sige.

2) Smertelindring via en indopereret en elektrisk stimulator tæt ind på nerverne i ryggen (Spinal Cord Stimulator).

fff

Når det kommer til TENS, så svinger de videnskabelige studier i kvalitet.

Og desværre er mange af studierne af dårlig kvalitet, så det er ikke muligt at lave en 100%-uigennem-fejlfri beskrivelse af hvordan TENS virker.

Men vi har trods alt 2 forskellige smerteteorier / smerte-mekanismer at læne os op ad, som med meeeeget stor sandsynlighed er byggeklodserne bag hvordan TENS virker, som smertelindring.

For trods det ikke kan forklares ned til mindste detalje, så er det sådan, at rigtig mange finder lindring ved brug af TENS og hvis det er brugt på den rigtige måde, så er det også uden bivirkninger.

Det kan man vist ikke sige om de mange forskellige andre smertestillende præparater, der bliver udskrevet til personer med smerter.

Hvad er TENS?

Lad os se lidt nærmere på, hvad der gemmer sig bag betegnelsen “TENS”.

TENS står for

Transkutan

Elektrisk

Nerve

Stimulering

Det kan også bare hedde “TNS” altså Transkutan Nerve Stimulering.

“Kutan” betyder hud på latin og “Trans” betyder igennem.

Så alt i alt, betyder det bare at nerverne bliver stimuleret elektrisk gennem huden. Du skal altså ikke prikkes, stikkes eller skæres i, for at bruge TENS

Hvad gør et TENS apparat?

Illustration af TENS apparat

Kort fortalt:

Et TENS apparat sender elektriske impulser gennem huden til vores nervesystem.

Et TENS apparatet består af 2 forskellige dele, nemlig:

1) Selve TENS apparatet som laver de elektriske impulser

2) Elektroderne, der sættes på huden, som de elektriske impulser bliver ført igennem og som påvirker nerverne i det pågældende område

TENS apparater kan både købes som trådløse eller med kabler (som jeg har vist på illustrationen).

Mange apparater, har elektroder, som bliver sat på huden og så er der ledninger op til et lille håndholdt apparat, typisk på størrelse med en mobiltelefon, hvorfra du kan styre hvor kraftige de elektriske stimuli skal være.

f

Det, der er pointen med TENS apparatet, er at i stedet for at mærke smerte i området hvor du sætter elektroderne, så mærker du i stedet en summende/snurrende/vibrerende fornemmelse

Det med den summende fornemmelse, dykker jeg lidt dybere ned i under overskriften “TENS og den virkelige smertestillende effekt” længere nede i artiklen – Så hæng på!

Hvad kan du bruge TENS til?

TENS kan bruges til at smertelindre både akutte smerter og længerevarende (kroniske) smerter og du kan bruge TENS på mange forskellige typer af smerter.

Du kan bruge TENS til

  • Muskelsmerter
  • Ledsmerter
  • Gigtsmerter
  • Nervesmerter
  • Sportsskader
  • Fødselssmerter
  • Migræne og hovedpine
  • Menstruationssmerter
  • Cancersmerter
  • Post-operative smerter (smerter efter operation)
  • Og listen bliver ved…

Der er dog en del variation i de videnskabelige studier om hvor og hvornår TENS kan bruges mest effektivt.

Jeg har linket et par artikler om TENS på min Reference side, men hvis du har lyst til at læse flere, skal du være velkommen til at skrive til mig, så sender jeg gerne flere.

TENS giver som regel kun smertelindring imens du har det på, dog kan du sagtens opleve at smertelindringen fortsætter i en rum tid, efter du har slukket for apparatet.

.

Facebook share - TENS

Sådan bruger du et TENS apparat

Elektroderne til TENS apparatet er virkelig nemme at placere:

Du sætter nemlig elektroderne i det område hvor du har smerter og tænder for TENS apparatet, finder det program (den form for stimuli du vil have) og skruer op for strømmen.

Selvfølgelig er det her den HELT hurtige-lynversion af hvordan du bruger et TENS apparat og for nogle er den her lyn-introduktion nok til at få deres TENS apparat til at smertelindre dem lige præcis i den mængde som de har brug for og lyst til.

Men hvis den her lyn-intro ikke er heeelt nok til dig og dine smerter, så bare rolig jeg giver dig nogle flere fifs lige om lidt!

Og hvis du har brug for mere i dybden, fordi du gerne vil have det absolutte maksimale smertelindrende potentiale ud af dit TENS apparat, så tag et kig over på mit online TENS kursus, der lover jeg at du får ALT hvad du har brug for.

.

Her er lige et par få forholdsregler, som er gode at kende til:

  • Du må ikke sætte elektroderne i eller omkring området ved hoved og hals (foran og på siderne af halsen)
  • Du må ikke sætte elektroderne omkring hjertet! Eller bruge TENS hvis du har en pacemaker
  • Du bør ikke sætte elektroderne i håndfladerne eller under fødderne (fodsålerne)
  • Du bør have omkring 3 – 30 cm (som minimum og maksimum) imellem elektroderne og 5 – 20 cm imellem elektroderne for optimal effekt, efter min erfaring

Hvor meget du kan bruge dit TENS apparat

Alt efter hvilken form for program / stimuli du vælger at bruge på dit TENS apparat, så er der også en forskel i hvor længe / hvor meget du kan bruge dit TENS apparat til smertelindring.

Højfrekvent TENS: Hvis du bruger programmer med Højfrekvent stimulering, så skal du have apparatet tændt i minimum 30 minutter for at opnå smertelindrende effekt, til gengæld kan du have det tændt lige så længe du vil.

Lavfrekvent TENS: Hvis du derimod bruger programmer med Lavfrekvent stimulering, så skal du kun have apparatet tændt i maks. 20-30 minutter ad gangen og maks. 3 gange dagligt.

f

Når det så er sagt, så vil jeg altid anbefale dig at trappe langsomt op i din brug af TENS, eftersom dit nervesystem liiiige skal have en chance for at vænne sig til den nye form for påvirkning.

Normalvis, så plejer jeg at instruere folk nogenlunde sådan her:

Brug TENS apparatet i 30-60 minutter og sluk det så i 15-30 minutter, hvis du har brug for det, så gentag, sådan får du mest ud af apparatet, men der er ingen restriktioner på hvor lang tid du må have det tændt ad gangen hvis du bruger højfrekvent TENS som er den jeg vil anbefale dig at bruge.

Mere om det lidt senere.

I en opstartsfase med TENS er det dog en god idé at starte langsomt ud med 1 – 2 gange om dagen i maks. 10-15 minutter for ikke at overstimulere dit nervesystem.

Hvis du vil lære mere om hvordan du kan bruge et TENS apparat sikkert og effektivt til smertelindring, så tag et kig på mit online kursus om TENS. Der går jeg også mere i dybden med både forskellen og fordelene ved henholdsvis højfrekvent og lavfrekvent TENS og hvordan du kan trappe op sikkert og effektivt.

Og her får du lige et par ekstra gode ting at huske på når det kommer til sikkerheden, når du bruger TENS:

  • Hav ikke elektroderne i nærheden af vand (specielt ikke hvis apparatet er tændt)
  • Sov ikke med TENS på
  • Lad være med at køre bil eller håndtere andre store maskiner, mens du har det tændt

.

Er TENS som smertelindring helt nyt for dig?

Så bare rolig, jeg vil selvfølgelig ikke bede dig kaste dig ud i noget uden at hjælpe dig godt på vej 👌

Du kan derfor få TENS Købs Guiden til 0,- og en email-adresse (guiden er en del af “Det Store TENS kursus” værdi: 125kr)

Du bliver samtidig tilmeldt min (meget u-kedelige) smertemailliste med endnu mere viden og strategier til dine smerter. Du kan til enhver tid afmelde dig.

TENS Købs Guide Mockup

.

Sådan placerer du dine TENS elektroder: 3 teknikker

I Det Store TENS kursus giver jeg 6 (plus lidt flere) specifikke teknikker til placering af elektroder, her får du 3 af dem til at få dig godt i gang.

1. Teknik:

Første teknik er en påsætning af et elektrodepar direkte over det smertefulde område.

Elektrodeplacering teknik 1

2. Teknik:

Anden teknik er en påsætning af et elektrodepar, hvor elektroderne sættes lige under det smertefulde område, for på den måde at undgå direkte stimulering, hvis du er så smertepræget at du ikke kan holde ud at få stimulering direkte på det smertefulde område.

Ved at sætte elektroderne under området, så løber strømmen fra elektroderne gennem nervebanerne op gennem det område med smerterne, så området bliver indirekte påvirket.

Det vil ikke give den store effekt at sætte elektroderne over området, da strømmen så slet ikke vil passere området på vej ind til rygmarven og videre op til hjernen.

Elektrodeplacering teknik 2

3. Teknik:

Tredje teknik, er en påsætning af 2 elektrodepar (altså 4 elektroder i alt), hvor elektroderne sættes i en firkant over det smertefulde område, for ligesom at indkranse området.

Egentlig er der flere forskellige måder at placere de 4 elektroder på, her får du som sagt bare lige lynversionen.

Langt de fleste TENS apparater har udgange til 4 elektroder, så dette skulle også være let at gøre, hvis det er sådan du føler størst effekt.

Elektrodeplacering teknik 3

.

Som du kan se på illustrationerne, så har jeg ikke vist et specifikt sted på kroppen, for det her er bare nogle generelle retningslinjer, som jeg har fundet mest effektive til smertelindring.

Har du smerter i et meget stort område, kan du prøve med 4 elektroder i stedet for to i de øverste to eksempler eller du kan skrifte position af elektroderne løbende og så vælge det sted hvor smerterne føles mest kraftige.

En anden måde at stimulere et større område på er ved at investerer i nogle større elektroder (de kan nemlig fås i mange former og størrelser).

Mock-Up - Elektrodeplaceringer

Hvis du gerne vil have nogle konkrete bud på hvor du kan sætte dine elektroder (lige præcis på den del af kroppen hvor du har smerter), så er der et helt modul udelukkende om elektrodeplaceringer i TENS kurset OG du får en Bonus PDF med 58 forslag til elektrodeplaceringer fra top til tå.

.

.

.

.

Hvem der kan bruge TENS til smertelindring

Langt de fleste kan bruge et TENS apparat, dog er der nogle folk, som bør holde sig fra brugen af TENS.

  • Er du gravid, bør du tale med din læge eller jordemoder om brugen af TENS
  • Du bør ikke bruge TENS hvis du har pace-maker (der kan være undtagelser, men tal med din læge)
  • Hvis du har eller har haft epilepsi, skal du være ekstra opmærksom på hvor du sætter elektroderne og du bliver nødt til lige at få TENS godkendt af din læge (elektroderne må ikke sættes omkring nakken og rygsøjlen hvis du har epilepsi)

Hvis du har smerter, der er udiagnosticeret, bør du også først tale med din læge, inden du bruger TENS.

Har du udiagnosticerede smerter, bør du først finde ud af hvorfor du har disse smerter, inden du prøver at mindske / fjerne dem.

Bortset fra ovenstående, så kan alle stort set bruge et TENS apparat.

Dog vil det variere, hvor meget smertelindring den enkelte person vil få ud af at bruge TENS’en, men sådan er det jo med alt lige fra TENS til smertestillende piller og operationer og så videre og så videre…

Det er altså ikke sikkert at alle vil få den samme mængde smertelindring, trods der er mange ligheder i smerten.

Har man f.eks. to mennesker, begge med nervesmerter i fødderne, der startede ca. samtidig og som beskriver de samme smertekarakteristika og samme intensitet, så kan det være at den ene person får stor smertelindring, mens den anden kun får lidt eller moderat smertelindring, måske endda slet ikke noget.

Men igen, fordelen ved TENS er, at der ikke er nogen bivirkninger, så frasen “Det skader ikke at prøve” er meget passende i denne sammenhæng.

En anden kæmpe fordel ved TENS er, at det ikke er vanedannende. Du kan altså ikke blive afhængig af det. Det eneste vanedannende, der kunne være ved det, er at det er rart at få smertelindring.

Hvem der kan give dig et TENS apparat

For det ikke skal være løgn, så kan du faktisk selv købe et TENS apparat og jeg har set massevis af disse apparater i den ene eller anden udformning gennem tiden.

Fra de helt billige små apparater du kan købe i Netto, Aldi, Føtex mm. til de dyrere mærker (det dyreste jeg har set er et til ca. 15.000kr).

Og så er der de apparater, som bliver udlånt af blandt andet sygehusene eller på landets smertecentre, det er apparater som disse jeg selv har udleveret og instrueret i brugen af massevis af gange.

Og nu skal jeg ikke gøre reklame for noget specifikt, men mange har spurgt hvilket apparat jeg er vant til at instruere i og udlåne – Så det svar skal du selvfølgelig ikke snydes for. Det jeg oftest instruerer i at bruge (og som er det der bliver brugt på smertecentre og hospitaler) er af mærket CEFAR PRIMO PRO (Ja, de staver selv deres produktnavn med blokbogstaver). Det koster (sidst jeg tjekkede) omkring 1.800 kroner.

Disse TENS apparater, som er målrettet smertelindring og som er lavet af de mere seriøse firmaer (og ikke hvad jeg vil kalde for “fniller-fnaller”), kan du også købe som privatperson, så du kan evt. slå CEFAR PRIMO PRO op på Google og selv finde noget information og/eller en forhandler.

Så ja, du kan komme i gang helt selv men det har dog også nogle ulemper som jeg ser det.

Jeg vil derfor altid anbefale, at du får en instruktion af en sundhedsfaglig i brugen af TENS, for at du får mest mulig ud af apparatet.

Køber du et TENS apparat som privatperson uden anden information end indlægssedlen, der forklarer hvordan du samler apparatet og hvordan du påsætter elektroderne, så kan du ende med at være meget frustreret over at det dumme apparat ikke gør som det lovede, nemlig at give smertelindring – Og dét vil jo altså være rigtig ærgerligt, hvis det havde potentialet til det!

.

Hvis du gerne vil have det som udlån fra en sundhedsprofessionel instans, så er der et par forskellige måder (som jeg kender til):

  1. Du kan få et TENS apparat til udlån på et af landets sygehuse, typisk er det på en ortopædkirurgisk fysioterapeutisk ambulant afdeling, men det kan sikkert godt variere fra landsdel til landsdel i forhold til hvordan disse instruktioner og udlån bliver administreret
  2. Du kan få et TENS apparat udlånt fra et af landets smertecentre, i hvert fald dem som jeg kender til, men igen så kan det variere i forhold til hvilket smertecenter du lige præcis er tilknyttet
  3. Nogle private fysioterapeutiske klinikker har også mulighed for at lave et udlån til dig, men igen det varierer fra klinik til klinik, da det er indehaverne selv der bestemmer hvilke tilbud de vil udbyde til deres klienter

Udlånstiden kan også variere fra sted til sted.

Jeg ved nogle steder har udlån i 3 måneder, andre i 1 måned.

Tilbage i 2016 da jeg arbejdede på Aalborg sygehus, var der også mulighed for det der blev kaldt “Langtids udlån”, eller noget i den stil. Det betød bare at udlånet og de omkostninger der var forbundet med det overgik til Hjælpemiddelcentralen og at der så reelt set ikke var nogen udløbsdato på lånet.

Man kunne altså beholde TENS apparatet så længe det stadig havde en effekt og f.eks. få sine elektroder bevilget igennem Hjælpemiddelcentralen. Om dette stadig er muligt den dag i dag, ved jeg ikke, da regler og reguleringer nærmest ændres konstant.

Men når du sidder og læser denne artikel, så er det jo nok fordi du er interesseret i at få fingre i et TENS apparat nu.

Så der er mit bedste råd til dig at hvis du er i tvivl om hvor du skal starte med at lede efter hjælp til at få et TENS apparat som udlån og hjælp fra en sundhedsfaglig i forhold til at komme godt i gang med at bruge det, så vil jeg anbefale dig at du får en snak med din egen læge.

Vi må gå ud fra (og håbe) at egen læge har de nyeste og opdaterede informationer som vil gøre sig gældende for netop dig og din situation.

TENS og den virkelige smertestillende effekt

De kloge hoveder, der sidder og laver videnskabelige studier, på blandt andet ting som TENS, har nogle gange liiiidt svært ved at blive enige om hvordan TENS skal bruges mest effektivt til smertelindring.

(Hvis du vil dykke ned i nogle studier, kan du kigge over på min side med Referencer, der har jeg linket til nogle af artiklerne)

Men hvorfor er det, at studierne ikke kan blive enige?

Hvorfor er det, at man ikke ved præcist hvorfor eller hvordan TENS virker? Hvorfor får nogle smertelindring og andre ikke?

Svaret ligger i din hjerne

Det er ultimativt din hjernes beslutning om hvorvidt du har smerter eller ej.

Hvis hjernen mener, at der er fare på færde og din krop skal beskyttes, så bruger hjernen smerter som en beskyttelsesmekanisme. Smerter er beregnet som alarmklokker, der får os til at ændre adfærd.

Smerter er til for at beskytte os.

Det er perfekt, når det handler om akutte smerter.

Når det kommer til længerevarende / kroniske smerter, så har smerterne fået lidt sit eget liv, fordi nervesystemet og hjernen tror alarmerne skal ringe konstant.

Du kan læse mere om hjernen og dens rolle i denne artikel: “Få overblikket over din hjernes rolle i forhold til dine smerter

Hjernen får hele tiden en masse information alle mulige steder fra og ud fra den tilgængelige information, så tager hjernen en beslutning om hvorvidt du skal passe på din krop eller ej.

Kort sagt, vil hjernen ud fra al den tilgængelige information vurdere om smerter er hensigtsmæssige eller ej.

Hele dette beslutnings- og informationssystem går TENS ind og prikker til.

TENS som hvid støj i dit nervesystem

En del af den information, din hjerne bruger, når der skal tages beslutninger, er information der modtages fra din krop.

Der sendes hele tiden information om hvordan tingene står til med kroppen op til hjernen. Hjernen får at vide om du er sulten, tørstig, om du fryser, om din bluse klør, om din sko klemmer, om du skal tisse og så videre og så videre.

Når du sætter et TENS apparat på huden og får elektriske impulser sendt ind i nervesystemet, så fungere dette som en slags “hvid støj”.

Disse informationer/stimuli, der kommer fra de elektriske impulser, skal hjernen også forholde sig til og dette kan derfor midlertidigt distrahere hjernen og dermed give smertelindring.

Hele alarmberedskabet bliver skruet ned, for at koncentrere sig omkring, hvad det er for noget “nyt input”, der kommer.

Hjernen er dog ret så stædig!

Så på et eller andet tidspunkt, så finder hjernen ud af at filtrere dette input fra og igen koncentrere sig om, det den var i gang med; nemlig at ringe med alarmklokkerne = at producere smerter (trods den alarm er helt unødvendig).

Jeg har vist hvordan TENS virker som hvid støj på illustrationen herunder.

Husk på, at det er mig, der har lavet denne illustration, ud fra frihånd, der er altså ikke nogen fancy referencer til dette, men jeg synes det kan være lettere at forstå, hvis det jeg prøver at forklare, bliver visualiseret.

På grafen kan du se smerteniveau og hvor opmærksom hjernen er på dette.

Til venstre på grafen, der er hjernen meget opmærksom på smerterne og smerteniveauet er derfor højt.

Så tænder du for dit TENS apparat og ind kommer der en masse andet information (de elektriske impulser fra TENS’en), som hjernen også skal forholde sig til.

Det fungerer som noget hvid støj og hjernens opmærksomhed går på at finde hoved og hale i disse impulser og imens får du en smertelindring.

Hjernen lurer dog dette snyde-trick og vender igen lige så stille sin opmærksomhed mod andre ting, end den stimuli, der er fra TENS’en.

Hjernen vænner sig altså til TENS’en og igen ringer alarmsystemet, som er smerterne.

Hjernen er altid interesseret i hvad der foregår i og omkring vores krop, men ikke al information bliver ved med at være lige vigtig/interessant.

F.eks. kan du ikke konstant mærke at du har strømper, bukser, bluse, skjorte eller noget andet på. Jo, hvis du tænker over det kan du godt mærke, at du har det på, men det er ikke interessant information hele tiden at koncentrere sig om, derfor når det ikke vores bevidsthed.

Hjernen filtrerer altså hele tiden i, hvad der skal nå vores bevidsthed og hvad der ikke skal.

Men hjernen KAN distraheres og det er også derfor TENS kan have en effekt.

Det er også derfor jeg gerne siger, at du skal slukke for sin TENS ind i mellem og så tænde den igen senere, for så starter du forefra på ovenstående graf; nemlig ved at komme med “ny” input som hjernen skal forholde sig til.

En anden måde, er bare at skrue op for TENS’en.

Hvis hjernen begynder at vænne sig til en bestemt stimulus (lad os sige 20 på TENS’en), så skruer du bare op og giver dermed nyt input hjernen skal forholde sig til (f.eks. 40 på TENS’en).

Den korrekte smerteteori bag hvordan TENS virker

Min illustration herover giver dig et overordnet indblik i hvad TENS gør.

Og hvis du får den fulde smerteteori, der ligger bag dit TENS apparat og hvordan og hvorfor det virker, så vil du også kunne forstå og bruge dit TENS apparat mere effektivt til smertelindring.

Artiklen her bliver dog aaaaaalt for lang, hvis du skal have det med også, så i stedet for at fylde mere på nu, så fortæller jeg dig bare at den korrekte smerteteori, der ligger bag hvordan TENS virker er Port-Kontrol Teorien, som er en lille brik i det store hele der hedder “Smertevidenskab”.

Og du kan nok allerede gætte det:

Hvis du vil have teorien og det fulde udbytte (og mig der forklare den ovenstående illustration i små skridt), så hop med over på TENS kurset.

Det var en masse snak om strøm! Her er de vigtigste pointer:

  • TENS kan være et godt alternativ til nogle af de mere skrappe måder, at smertelindre på. TENS er uden bivirkninger og kan bruges af langt de fleste

  • TENS virker ikke lige godt på alle, men det er der sjældent noget der gør alligevel, så det bør ikke være årsagen til om du prøver det eller ej. Hvis du kan få smertelindring på en skånsom måde, hvorfor så ikke benytte dig af det?

  • Ved længerevarende og komplekse smerter, der kan TENS ikke stå alene i behandlingen af smerterne, men det kan være et udmærket supplement. Så undersøg ved din læge eller fysioterapeut om du kan prøve et TENS apparat og se om det kan gøre en forskel for dig og dine smerter

TENS kursus - Mock-Up

Har du brug for mere for at få den bedste smertelindring ud af dit TENS apparat?

Så tag et kig på onlinekurset:

Det Store TENS KURSUS – Sådan bruger du dit TENS apparat sikkert og effektivt til at få smertelindring

Uh ja! Det er lige hvad jeg mangler, vis mig kurset
Underskrift Line Christensen Medeno

Har du også en lille nørd gemt i dig?

Uglen Kilde - Kildereferencer

Så tag et kig på siden Referencer. Der finder du links til de videnskabelige artikler, der ligger bag indholdet her på siden.
Du kan også finde links til masse andet godt fra smertevidenskabens verden.

Vil du vide mere? 

Værsgo’: Herunder får du de 3 nyeste artikler