Vi har som mennesker en vis fascination af strøm.

Har du nogensinde haft lyst til at sætte fingeren i en stikkontakt eller sætte et batteri på tungen?

Ingen af delene kan anbefales!

Men strøm kan også bruges til andet end vores selvpineri! (Heldigvis)

I denne artikel fortæller jeg om hvordan smerter er blevet lindret med strøm igennem maaaange år.

For det ikke skal være løgn er selv elektriske ål engang blevet brugt som smertelindring!

Av for pokker, siger jeg bare..!

.

Smertelindring med strøm i dag

Der er to forskellige måder, at bruge strøm til smertelindring i dag.

Den ene metode, er nok den mest kendte; nemlig ved brug af et TENS apparat.

Den anden metode er lidt mere direkte, så at sige. Der får man nemlig indopereret en elektrisk stimulator tæt ind på nerverne i ryggen (Spinal Cord Stimulator).

Denne artikel vil handle om TENS, eftersom det er det mest udbredte.

Desværre er det sådan, at der ikke er specielt mange gode studier lavet på hvordan TENS kan smertelindre og egentlig så er forskerne ikke 100% sikre på, hvad det egentlig er der gør, at strøm kan virke smertelindrende.

Ikke destro mindre, så bruges TENS dagligt af mange personer med længerevarende smerter med stor glæde.

For trods det ikke kan forklares ned til mindste detalje, så er det sådan, at rigtig mange finder lindring ved brug af TENS og hvis det er brugt på den rigtige måde, så er det også uden bivirkninger. Det kan man vist ikke sige om de mange forskellige andre smertestillende præparater, der bliver udskrevet til personer med smerter.

Faktisk så blev der taget patent på TENS apparatet i 1974 i USA.

.

Hvad er TENS?

Lad os se lidt nærmere på, hvad der gemmer sig bag betegnelsen “TENS”.

TENS står for Transkutan Elektrisk Nerve Stimulering. Det kan også bare hedde “TNS” altså Transkutan Nerve Stimulering.
“Kutan” betyder hud på latin og “Trans” betyder igennem.
Så alt i alt, betyder det blot at nerverne bliver stimuleret elektrisk gennem huden. Du skal altså ikke prikkes, stikkes eller skæres i, for at bruge TENS.

Hvad gør et TENS apparat?

Illustration af TENS apparatEt TENS apparat sender elektriske impulser gennem huden til vores nervesystem.
Et TENS apparatet består af elektroder, der bliver sat på huden, gennem disse elektroder, sendes der en strøm, som påvirker nerverne i det pågældende område.
Det, der er pointen med TENS apparatet, er at i stedet for at mærke smerte i dette område, så mærkes i stedet en summende/snurrende/vibrende fornemmelse. Dette dykker jeg lidt dybere ned i under overskriften “TENS og den virkelige smertestillende effekt” længere nede i artiklen.

Mange apparater, har elektroder, som bliver sat på huden og så er der ledninger op til et lille håndholdt apparat, typisk på størrelse med en mobiltelefon, hvorfra du kan styre hvor kraftig den elektriske stimuli skal være.

På den lille illustration til højre, har jeg prøvet at vise hvordan sådan et typisk TENS apparat kan se ud.

På de fleste TENS apparater, kan du justere styrken af de elektriske impulser, samt frekvensen.

.

Hvad kan du bruge TENS til? 

TENS kan bruges til at smertelindre både akutte smerter og længerevarende (kroniske) smerter og du kan bruge TENS på mange forskellige typer af smerter.
Alt lige fra muskelsmerter, nervesmerter, ledsmerter, cancersmerter, fødselssmerter mm. Der er dog en del variation i litteraturen om hvor og hvornår TENS kan bruges mest effektivt.
Jeg har linket et par artikler nederst her på siden, men hvis du har lyst til at læse flere, skal du være velkommen til at skrive til mig, så sender jeg gerne flere.

TENS giver som regel kun smertelindring imens du har det på, dog kan du sagtens opleve at smertelindringen fortsætter i en rum tid, efter du har slukket for apparatet.

.

Sådan bruger du et TENS apparat

Et TENS apparat er virkelig nemt at placere. Du sætter nemlig elektroderne i det område hvor du har smerter. Der er ikke den store videnskab bag hvor elektroderne skal sættes. Så det er let at gøre selv derhjemme og det er let at variere sin behandling med TENS, for du sætter bare elektroderne der hvor du har ondt, på det pågældende tidspunkt.
Du kan vælge at sætte elektroderne direkte over de smertefulde områder, eller ligesom “omkranse” det smertefulde område, med elektroderne.
Det er bare at prøve sig frem og finde ud af, hvordan du får den mest optimale smertelindring. Lidt længere nede har jeg lavet 3 illustrationer, der viser de tre bedste måder at bruge et TENS apparat på, for at få mest ud af det.
Der er dog et par få forholdsregler, som er gode at kende til:

  • Du bør ikke sætte elektroderne i eller omkring området ved hoved og hals
  • Du bør ikke sætte elektroderne omkring hjertet
  • Du bør ikke sætte elektroderne i håndfladerne eller under fødderne (fodsålerne)
  • Du bør have omkring 7-10cm imellem elektroderne for optimal effekt, efter min erfaring

Du kan bruge dit TENS apparat lige så meget som du har lyst til. Der er ikke de store restriktioner. Men der er nogle almindelige fornuftige ting, at have i overvejelserne.

  • Hav ikke elektroderne i nærheden af vand (specielt ikke hvis apparatet er tændt)
  • Sov ikke med TENS på
  • Lad være med at køre bil eller håndtere andre store maskiner, mens du har det tændt

Normalvis, så plejer jeg at fortælle: “Brug TENS apparatet i 30-60 minutter og sluk det så i 15-30 minutter, hvis du har brug for det, så gentag, sådan får du mest ud af apparatet, men der er ingen restriktioner på hvor lang tid du må have det tændt af gangen.” Mere om det lidt senere.

.

Påsætning af elektroderne

Første metode, som jeg har illustreret er en påsætning af elektroderne, hvor elektroderne sættes direkte over det smertefulde område.

Illustration til placering af TENS elektroder

Anden metode, som jeg har illustreret er en påsætning af elektroderne, hvor elektroderne sættes lige under det smertefulde område, for på den måde at undgå direkte stimulering, hvis du er så smertepræget at du ikke kan holde ud at få stimulering direkte på det smertefulde område. Ved at sætte elektroderne under området, så løber strømmen fra elektroderne gennem nervebanerne op gennem det område med smerterne, så området bliver indirekte påvirket.
Det vil ikke give den store effekt at sætte elektroderne over området, da strømmen så slet ikke vil passere området på vej ind til rygmarven og videre op til hjernen.

Illustration til placering af TENS elektroder

Tredje metode, som jeg har illustreret er en påsætning af elektroderne, hvor elektroderne sættes i en firkant over det smertefulde område, for ligesom at indkranse området.
Langt de fleste TENS apparater har udgange til 4 elektroder, så dette skulle også være let at gøre, hvis det er sådan du føler størst effekt.

Illustration til placering af TENS elektroder

Som du kan se på illustrationerne, så har jeg ikke vist et specifikt sted på kroppen, for dette er bare generelle retningslinjer, som jeg har fundet mest effektive til smertelindring.
Har du smerter i et meget stort område, kan du prøve med 4 elektroder i stedet for to i de øverste to eksempler eller du kan skrifte position af elektroderne løbende og så vælge det sted hvor smerterne føles mest kraftige.
Som sagt tidligere er der ikke den store videnskab til det, det handler om at finde en måde, hvor du føler du får bedst smertelindring.

.

Hvem der kan bruge det

Langt de fleste kan bruge et TENS apparat, dog er der nogle folk, som bør holde sig fra brugen af TENS.

  • Er du gravid, bør du tale med din læge om brugen af TENS
  • Bør ikke bruges hvis du har pace-maker
  • Bør ikke bruges hvis du har nogle forstyrrelser omkring hjertet (hjerteflimmer mm.)
  • Hvis du har eller har haft epilepsi

Hvis du har smerter, der er udiagnosticeret, bør du også først tale med din læge, inden du bruger TENS. Har du udiagnosticerede smerter, bør du først finde ud af hvorfor du har disse smerter, inden du prøver at mindske dem.

Bortset fra ovenstående, så kan alle stort set bruge et TENS apparat. Dog vil det variere, hvor meget den enkelte person vil få ud af at bruge TENS’en.
Det er altså ikke sikkert at alle vil få den samme mængde smertelindring, trods der er mange ligheder i smerten.
Har man f.eks. to mennesker, begge med nervesmerter i fødderne, der startede ca. samtidig og som beskriver de samme smertekarakteristika og samme intensitet, så kan det være at den ene person får stor smertelindring, mens den anden kun får lidt eller moderat smertelindring, måske endda slet ikke noget.

Men igen, fordelen ved TENS er, at der ikke er nogen bivirkninger, så frasen “Det skader ikke at prøve” er meget passende i denne sammenhæng.
En anden kæmpe fordel ved TENS er, at det ikke er vanedannende. Du kan altså ikke blive afhængig af det. Det eneste vanedannende, der kunne være ved det, er at det er rart at få smertelindring.

.

Hvem der kan give dig et TENS apparat

For det ikke skal være løgn, så kan du faktisk selv købe et TENS apparat og jeg har set massevis af disse apparater i den ene eller anden udformning gennem tiden. Fra de helt billige små apparater du kan købe i Netto, Aldi, Føtex mm. til de dyrere mærker (det dyreste jeg har set er et til ca. 15.000kr).
Og så er der de apparater, som bliver udlånt af blandt andet sygehusene eller på landets smertecentre, det er apparater som disse jeg selv har udleveret og instrueret i brugen af massevis af gange.

Og nu skal jeg ikke gøre reklame for noget specifikt, men mange har spurgt hvilket apparat jeg er vant til at instruere i og udlåne og det er af mærket CEFAR PRIMO PRO (Ja, de staver selv deres produktnavn med blokbogstaver). Det koster (sidst jeg tjekkede) omkring 1.800 kroner.

Disse TENS apparater, som er målrettet smertelindring og som er lavet af de mere seriøse firmaer (og ikke hvad jeg vil kalde for “fniller-fnaller”), kan du også købe som privatperson, så du kan evt. slå CEFAR PRIMO PRO op på Google og selv finde noget information og/eller en forhandler.

At gøre det hele på egen hånd, har dog nogle ulemper, som jeg ser det.
Jeg vil derfor altid anbefale, at du får en instruktion af en sundhedsfaglig i brugen af TENS, for at du får mest mulig ud af apparatet. Køber du det som privatperson uden anden information end indlægssedlen, der forklarer hvordan du samler apparatet og hvordan du påsætter elektroderne, så kan du ende med at være meget frustreret over at det dumme apparat ikke gør som det lovede, nemlig at give smertelindring – Og dét vil jo altså være rigtig ærgerligt, hvis det havde potentialet til det!

.

Hvis du gerne vil have det som udlån fra en sundhedsprofessionel instans, så er der et par forskellige måder (som jeg kender til):

  1. Du kan få et TENS apparat til udlån på et af landets sygehuse, typisk er det på en ortopædkirurgisk fysioterapeutisk ambulant afdeling, men det kan sikkert godt variere fra landsdel til landsdel i forhold til hvordan disse instruktioner og udlån bliver administreret
  2. Du kan få et TENS apparat udlånt fra et af landets smertecentre, i hvert fald dem som jeg kender til, men igen så kan det variere i forhold til hvilket smertecenter du lige præcis er tilknyttet
  3. Nogle private fysioterapeutiske klinikker har også mulighed for at lave et udlån til dig, men igen det varierer fra klinik til klinik, da det er indehaverne selv der bestemmer hvilke tilbud de vil udbyde til deres klienter

Udlånstiden kan også variere fra sted til sted. Jeg ved nogle steder har udlån i 3 måneder, andre i 1 måned. Tilbage i 2016 da jeg arbejdede på Aalborg sygehus, var der også mulighed for det der blev kaldt “Langtids udlån”, eller noget i den stil. Det betød blot at udlånet og de omkostninger der var forbundet med det overgik til Hjælpemiddelenheden og at der så reelt set ikke var nogen udløbsdato på lånet. Man kunne altså beholde TENS apparatet så længe det stadig havde en effekt og f.eks. få sine elektroder bevilget igennem Hjælpemiddelenheden. Om dette stadig er muligt den dag i dag, ved jeg ikke, da regler og reguleringer nærmest ændres konstant.

Men når du sidder og læser denne artikel, så er det jo nok fordi du er interesseret i at få fingre i et TENS apparat nu. Så der er mit bedste råd til dig at hvis du er i tvivl om hvor du skal starte med at lede efter hjælp til at få et TENS apparat som udlån og hjælp fra en sundhedsfaglig i forhold til at komme godt i gang med at bruge det, så vil jeg anbefale dig at du får en snak med din egen læge. Vi må gå ud fra (og håbe) at egen læge har de nyeste og opdaterede informationer som vil gøre sig gældende for netop dig og din situation.

.

TENS og den virkelige smertestillende effekt

Som jeg har fået nævnt et par gange i denne artikel, så er der meget variation i litteraturen om hvorvidt TENS virker eller ej. Hvis du vil dykke ned i nogle studier, kan du kigge over på min Videns Base, der har jeg linket til nogle af artiklerne.

Men hvorfor er det, at studierne ikke kan blive enige? Hvorfor er det, at man ikke ved præcist hvorfor eller hvordan TENS virker? Hvorfor får nogle smertelindring og andre ikke?

Svaret ligger i din hjerne. 
Det er ultimativt din hjernes beslutning om hvorvidt du har smerter eller ej. Hvis hjernen mener, at der er fare på færde og din krop skal beskyttes, så bruger hjernen smerter som en beskyttelsesmekanisme. Smerter er beregnet som alarmklokker, der får os til at ændre adfærd. Smerter er til for at beskytte os.
Dette er perfekt, når det handler om akutte smerter. Når det kommer til længerevarende smerter, så har smerterne fået lidt sit eget liv, fordi nervesystemet og hjernen tror alarmerne skal ringe konstant.
Du kan læse mere om hjernen og dens rolle i denne artikel: “Få overblikket over din hjernes rolle i forhold til dine smerter

Hjernen får hele tiden en masse information alle mulige steder fra og ud fra den tilgængelige information, så tager hjernen en beslutning om hvorvidt du skal passe på din krop eller ej.
Kort sagt, vil hjernen ud fra al den tilgængelige information vurdere om smerter er hensigtsmæssige eller ej.

Hele dette beslutnings- og informationssystem går TENS ind og prikker til.

.

TENS som hvid støj

En del af den information, din hjerne bruger, når der skal tages beslutninger, er information der modtages fra din krop. Der sendes hele tiden information om hvordan tingene står til med kroppen op til hjernen. Hjernen får at vide om du er sulten, tørstig, om du fryser, om din bluse klør, om din sko klemmer, om du skal tisse og så videre og så videre.

Når du sætter et TENS apparat på huden og får elektriske impulser sendt ind i nervesystemet, så fungere dette som en slags “hvid støj”.
Disse informationer/stimuli, der kommer fra de elektriske impulser, skal hjernen også forholde sig til og dette kan derfor midlertidigt distrahere hjernen og dermed give smertelindring. Hele alarmberedskabet bliver skruet ned, for at koncentrere sig omkring, hvad det er for noget “nyt input”, der kommer.

Hjernen er dog ret så stædig! Så på et eller andet tidspunkt, så finder hjernen ud af at filtrere dette input fra og igen koncentrere sig om, det den var i gang med; nemlig at ringe med alarmklokkerne = at producere smerter (trods den alarm er helt unødvendig).

Jeg har prøvet at vise dette med en illustration, jeg har lavet. Husk på, at det er mig, der har lavet denne illustration, ud fra frihånd, der er altså ikke nogle fancy referencer til dette, men jeg synes det kan være lettere at forstå, hvis det jeg prøver at forklare, bliver visualiseret.

Graf over hvordan TENS virker

På grafen kan du se smerteniveau og hvor opmærksom hjernen er på dette.
Til venstre på grafen, der er hjernen meget opmærksom på smerterne og smerteniveauet er derfor højt. Så tænder du for dit TENS apparat og ind kommer der en masse andet information (de elektriske impulser fra TENS’en), som hjernen også skal forholde sig til. Dette fungere som noget hvid støj og hjernens opmærksomhed går på at finde hoved og hale i disse impulser og imens får du en smertelindring.
Hjernen lurer dog dette snyde-trick og vender igen lige så stille sin opmærksomhed mod andre ting, end den stimuli, der er fra TENS’en. Hjernen vænner sig altså til TENS’en og igen ringer alarmsystemet, som er smerterne.

Hjernen er altid interesseret i hvad der foregår i og omkring vores krop, men ikke al information bliver ved med at være lige vigtig/interessant.
F.eks. kan du ikke konstant mærke at du har strømper, bukser, bluse, skjorte eller noget andet på. Jo, hvis du tænker over det kan du godt mærke, at du har det på, men det er ikke interessant information hele tiden at koncentrere sig om, derfor når det ikke vores bevidsthed.
Hjernen filtrere altså hele tiden i, hvad der skal nå vores bevidsthed og hvad der ikke skal.

Men hjernen KAN distraheres og det er også derfor TENS kan have en effekt.
Det er også derfor jeg gerne siger, at du skal slukke for sin TENS ind i mellem og så tænde den igen senere, for så starter du forefra på ovenstående graf; nemlig ved at komme med “ny” input som hjernen skal forholde sig til.
En anden måde, er blot at skrue op for TENS’en.
Hvis hjernen begynder at vænne sig til et bestemt stimuli (lad os sige 20 på TENS’en), så skruer du bare op og giver dermed nyt input hjernen skal forholde sig til (f.eks. 40 på TENS’en).

Det var en masse snak om strøm! Her er de vigtigste pointer:

  • TENS kan være et godt alternativ til nogle af de mere skrappe måder, at smertelindre på. TENS er uden bivirkninger og kan bruges af langt de fleste

  • TENS virker ikke lige godt på alle, men det er der sjældent noget der gør alligevel, så det bør ikke være årsagen til om du prøver det eller ej. Hvis du kan få smertelindring på en skånsom måde, hvorfor så ikke benytte dig af det?

  • Ved længerevarende og komplekse smerter, der kan TENS ikke stå alene i behandlingen af smerterne, men det kan være et udmærket supplement. Så undersøg ved din læge eller fysioterapeut om du kan prøve et TENS apparat og se om det kan gøre en forskel for dig og dine smerter

Underskrift Line Christensen Medeno

Har du også en lille nørd gemt i dig?

Så tag et kig på min Vidensbase hvor jeg har linket til de videnskabelige artikler, der ligger bag indholdet her på siden. Jeg har desuden også linket til en masse andet godt, lige fra podcasts, videoer og bøger både inden for smertevidenskaben og mere bredt omkring os som hele mennesker.