TENS: En måde at bruge strøm til at smertelindre (ZAP!)

Vi har som mennesker en vis fascination af strøm.

Har du nogensinde haft lyst til at sætte fingeren i en stikkontakt eller sætte et batteri på tungen?

Ingen af delene kan anbefales!

Men strøm kan også bruges til andet end vores selvpineri! (Heldigvis)

I denne artikel fortæller jeg om hvordan smerter er blevet lindret med strøm igennem maaaange år.

For det ikke skal være løgn er selv elektriske ål engang blevet brugt som smertelindring!

Av for pokker, siger jeg bare..!

 

Smertelindring med strøm i dag

Der er to forskellige måder, at bruge strøm til smertelindring i dag.

Den ene metode, er nok den mest kendte; nemlig ved brug af et TENS apparat.

Den anden metode er lidt mere direkte, så at sige. Der får man nemlig indopereret en elektrisk stimulator tæt ind på nerverne i ryggen (Spinal Cord Stimulator).

Denne artikel vil handle om TENS, eftersom det er det mest udbredte.

Desværre er det sådan, at der ikke er specielt mange gode studier lavet på hvordan TENS kan smertelindre og egentlig så er forskerne ikke 100% sikre på, hvad det egentlig er der gør, at strøm kan virke smertelindrende.

Ikke destro mindre, så bruges TENS dagligt af mange personer med længerevarende smerter med stor glæde.

For trods det ikke kan forklares ned til mindste detalje, så er det sådan, at rigtig mange finder lindring ved brug af TENS og hvis det er brugt på den rigtige måde, så er det også uden bivirkninger. Det kan man vist ikke sige om de mange forskellige andre smertestillende præparater, der bliver udskrevet til personer med smerter.

Faktisk så blev der taget patent på TENS apparatet i 1974 i USA.

 

Hvad er TENS?

Lad os se lidt nærmere på, hvad der gemmer sig bag betegnelsen “TENS”.

TENS står for Transkutan Elektrisk Nerve Stimulering. Det kan også bare hedde “TNS” altså Transkutan Nerve Stimulering.
“Kutan” betyder hud på latin og “Trans” betyder igennem.
Så alt i alt, betyder det blot at nerverne bliver stimuleret elektrisk gennem huden. Man skal altså ikke prikkes, stikkes eller skæres i, for at bruge TENS.

Hvad gør et TENS apparat?

Illustration af TENS apparatEt TENS apparat sender elektriske impulser gennem huden til vores nervesystem.
Et TENS apparatet består af elektroder, der bliver sat på huden, gennem disse elektroder, sendes der en strøm, som påvirker nerverne i det pågældende område.
Det, der er pointen med TENS apparatet, er at i stedet for at mærke smerte i dette område, så mærkes i stedet en summende/snurrende/vibrende fornemmelse. Dette dykker jeg lidt dybere ned i under overskriften “TENS og den virkelige smertestillende effekt” længere nede i indlægget.

Mange apparater, har elektroder, som bliver sat på huden og så er der ledninger op til et lille håndholdt apparat, typisk på størrelse med en mobiltelefon, hvorfra man kan styre hvor kraftig den elektriske stimuli skal være.

På den lille illustration til højre, har jeg prøvet at vise hvordan sådan et typisk TENS apparat kan se ud.

På de fleste TENS apparater, kan man justere styrken af de elektriske impulser, samt frekvensen.

 

Hvad kan man bruge TENS til? 

TENS kan bruges til at smertelindre både akutte smerter og længerevarende (kroniske) smerter og man kan bruge TENS på mange forskellige typer af smerter.
Alt lige fra muskelsmerter, nervesmerter, ledsmerter, cancersmerter, fødselssmerter mm. Der er dog en del variation i litteraturen om hvor og hvornår TENS kan bruges mest effektivt.
Jeg har linket et par artikler nederst her på siden, men hvis du har lyst til at læse flere, skal du være velkommen til at skrive til mig, så sender jeg gerne flere.

TENS giver som regel kun smertelindring imens man har det på, dog kan man sagtens opleve at smertelindringen fortsætter i en rum tid, efter man har slukket for apparatet.

 

Hvordan bruger man et TENS apparat? 

Et TENS apparat er virkelig nemt at placere. Man sætter nemlig elektroderne i det område hvor man har smerter. Der er ikke den store videnskab bag hvor elektroderne skal sættes. Så det er let at gøre selv derhjemme og det er let at variere sin behandling med TENS, for man sætter bare elektroderne der hvor man har ondt, på det pågældende tidspunkt.
Man kan vælge at sætte elektroderne direkte over de smertefulde områder, eller ligesom “omkranse” det smertefulde område, med elektroderne.
Det er bare at prøve sig frem og finde ud af, hvordan man får den mest optimale smertelindring. Lidt længere nede har jeg lavet 3 illustrationer, der viser de tre bedste måder at bruge et TENS apparat på, for at få mest ud af det.
Der er dog et par få forholdsregler, som er gode at kende til:

  • Man bør ikke sætte elektroderne i eller omkring området ved hoved og hals
  • Man bør ikke sætte elektroderne omkring hjertet
  • Man bør ikke sætte elektroderne i håndfladerne eller under fødderne (fodsålerne)
  • Man bør have omkring 7-10cm imellem elektroderne for optimal effekt, efter min erfaring

Man kan bruge sit TENS apparat lige så meget som man har lyst til. Der er ikke de store restriktioner. Men der er nogle almindelige fornuftige ting, at have i overvejelserne.

  • Hav ikke elektroderne i nærheden af vand (specielt ikke hvis apparatet er tændt)
  • Sov ikke med TENS på
  • Lad være med at køre bil eller håndtere andre store maskiner, mens du har det tændt

Normalvis, så plejer jeg at fortælle: “Brug TENS apparatet i 30-60 minutter og sluk det så i 15-30 minutter, hvis du har brug for det, så gentag, sådan får du mest ud af apparatet, men der er ingen restriktioner på hvor lang tid du må have det tændt af gangen.” Mere om det lidt senere.

 

Påsætning af elektroderne

Første metode, som jeg har illustreret er en påsætning af elektroderne, hvor elektroderne sættes direkte over det smertefulde område.

Illustration til placering af TENS elektroder

 

Anden metode, som jeg har illustreret er en påsætning af elektroderne, hvor elektroderne sættes lige under det smertefulde område, for på den måde at undgå direkte stimulering, hvis man er så smertepræget at man ikke kan holde ud at få stimulering direkte på det smertefulde område. Ved at sætte elektroderne under området, så løber strømmen fra elektroderne gennem nervebanerne op gennem det område med smerterne, så området bliver indirekte påvirket.
Det vil ikke give den store effekt at sætte elektroderne over området, da strømmen så slet ikke vil passere området på vej ind til rygmarven og videre op til hjernen.

Illustration til placering af TENS elektroder

Tredje metode, som jeg har illustreret er en påsætning af elektroderne, hvor elektroderne sættes i en firkant over det smertefulde område, for ligesom at indkranse området.
Langt de fleste TENS apparater har udgange til 4 elektroder, så dette skulle også være let at gøre, hvis det er sådan man føler størst effekt.

Illustration til placering af TENS elektroder

 

Som du kan se på illustrationerne, så har jeg ikke vist et specifikt sted på kroppen, for dette er bare generelle retningslinjer, som jeg har fundet mest effektive til smertelindring.
Har du smerter i et meget stort område, kan du prøve med 4 elektroder i stedet for to i de øverste to eksempler eller du kan skrifte position af elektroderne løbende og så vælge det sted hvor smerterne føles mest kraftige.
Som sagt tidligere er der ikke den store videnskab til det, det handler om at finde en måde, hvor du føler du får bedst smertelindring.

 

 Hvem kan bruge det? 

Langt de fleste kan bruge et TENS apparat, dog er der nogle folk, som bør holde sig fra brugen af TENS.

  • Er du gravid, bør du tale med din læge om brugen af TENS
  • Bør ikke bruges hvis man har pace-maker
  • Bør ikke bruges hvis man har nogle forstyrrelser omkring hjertet (hjerteflimmer mm.)
  • Hvis du har eller har haft epilepsi

Hvis man har smerter, der er udiagnosticeret, bør man også først tale med sin læge, inden man bruger TENS. Har man udiagnosticerede smerter, bør man først finde ud af hvorfor man har disse smerter, inden man prøver at mindske dem.

Bortset fra ovenstående, så kan alle stort set bruge et TENS apparat. Dog vil det variere, hvor meget den enkelte person vil få ud af at bruge TENS’en.
Det er altså ikke sikkert at alle vil få den samme mængde smertelindring, trods der er mange ligheder i smerten.
Har man f.eks. to mennesker, begge med nervesmerter i fødderne, der startede ca. samtidig og som beskriver de samme smertekarakteristika og samme intensitet, så kan det være at den ene person får stor smertelindring, mens den anden kun får lidt eller moderat smertelindring, måske endda slet ikke noget.

Men igen, fordelen ved TENS er, at der ikke er nogen bivirkninger, så frasen “Det skader ikke at prøve” er meget passende i denne sammenhæng.
En anden kæmpe fordel ved TENS er, at det ikke er vanedannende. Man kan altså ikke blive afhængig af det. Det eneste vanedannende, der kunne være ved det, er at det er rart at få smertelindring.

 

Hvem kan give dig et TENS apparat? 

For det ikke skal være løgn, så kan du faktisk selv købe et TENS apparat og jeg har set massevis af disse apparater i den ene eller anden udformning gennem tiden. Fra de helt billige små pakker man kan købe i Netto, Aldi, Føtex mm. til de dyrere mærker og de apparater, som bliver givet på recept og som jeg selv har udleveret og instrueret i brugen af massevis af gange.

Disse apparater, som er målrettet smertelindring og som er lavet af de mere seriøse firmaer, kan man også købe som privatperson. Dette har dog nogle ulemper, som jeg ser det.
Jeg vil altid anbefale, at man får en instruktion af en sundhedsfaglig i brugen af TENS, for at man får mest mulig ud af apparatet.

Køber man det som privatperson uden anden information end indlægssedlen, der forklarer, hvordan man samler apparatet og hvordan man påsætter elektroderne, så kan man ende med at være meget frustreret over at det dumme apparat ikke gør som det lovede, nemlig at give smertelindring.

Der er et par forskellige måder (som jeg kender til), som man kan få et TENS apparat på.
Man kan få et TENS apparat på recept fra lægen og få lægen til at instruere i brugen af apparatet eller man kan få et TENS apparat på recept fra lægen og få en fysioterapeut til at instruere i brugen af apparatet eller en anden sundhedsprofessionel, som en ergoterapeut, sygeplejerske, SOSU eller noget helt andet.

Det, der er essensen af at få instruktionen fra en sundhedsprofessionel, i stedet for fra indlægssedlen er, at vi kan svare på spørgsmål, vi kan fortælle hvor og hvordan du skal bruge apparatet til at få størst mulig glæde af apparatet og hvordan du skal forholde dig, hvis tingene ikke går som forventet.

 

TENS og den virkelige smertestillende effekt

Som jeg har fået nævnt et par gange, i dette indlæg, så er der meget variation i litteraturen om hvorvidt TENS virker eller ej, et udpluk af denne litteratur, kan findes nederst her i indlægget.

Men hvorfor er det, at studierne ikke kan blive enige? Hvorfor er det, at man ikke ved præcist hvorfor eller hvordan TENS virker? Hvorfor får nogle smertelindring og andre ikke?

Svaret ligger i din hjerne. 
Det er ultimativt din hjernes beslutning om hvorvidt du har smerter eller ej. Hvis hjernen mener, at der er fare på færde og din krop skal beskyttes, så bruger hjernen smerter som en beskyttelsesmekanisme. Smerter er beregnet som alarmklokker, der får os til at ændre adfærd. Smerter er til for at beskytte os.
Dette er perfekt, når det handler om akutte smerter. Når det kommer til længerevarende smerter, så har smerterne fået lidt sit eget liv, fordi nervesystemet og hjernen tror alarmerne skal ringe konstant.
Du kan læse mere om hjernen og dens rolle i dette indlæg: “Hjernens rolle i forhold til dine smerter

Hjernen får hele tiden en masse information alle mulige steder fra og ud fra den tilgængelige information, så tager hjernen en beslutning om hvorvidt man skal passe på sin krop eller ej.
Kort sagt, vil hjernen ud fra al den tilgængelige information vurdere om smerter er hensigtsmæssige eller ej.

Hele dette beslutnings- og informationssystem går TENS ind og prikker til.

 

TENS som hvid støj

En del af den information, din hjerne bruger, når der skal tages beslutninger, er information der modtages fra din krop. Der sendes hele tiden information om hvordan tingene står til med kroppen op til hjernen. Hjernen får at vide om du er sulten, tørstig, om du fryser, om din bluse klør, om din sko klemmer, om du skal tisse og så videre og så videre.

Når du sætter et TENS apparat på huden og får elektriske impulser sendt ind i nervesystemet, så fungere dette som en slags “hvid støj”.
Disse informationer/stimuli, der kommer fra de elektriske impulser, skal hjernen også forholde sig til og dette kan derfor midlertidigt distrahere hjernen og dermed give smertelindring. Hele alarmberedskabet bliver skruet ned, for at koncentrere sig omkring, hvad det er for noget “nyt input”, der kommer.

Hjernen er dog ret så stædig! Så på et eller andet tidspunkt, så finder hjernen ud af at filtrere dette input fra og igen koncentrere sig om, det den var i gang med; nemlig at ringe med alarmklokkerne = at producere smerter (trods den alarm er helt unødvendig).

Jeg har prøvet at vise dette med en illustration, jeg har lavet. Husk på, at det er mig, der har lavet denne illustration, ud fra frihånd, der er altså ikke nogle fancy referencer til dette, men jeg synes det kan være lettere at forstå, hvis det jeg prøver at forklare, bliver visualiseret.

Graf over hvordan TENS virker

På grafen kan man se smerteniveau og hvor opmærksom hjernen er på dette.
Til venstre på grafen, der er hjernen meget opmærksom på smerterne og smerteniveauet er derfor højt. Så tænder man for sit TENS apparat og ind kommer der en masse andet information (de elektriske impulser fra TENS’en), som hjernen også skal forholde sig til. Dette fungere som noget hvid støj og hjernens opmærksomhed går på at finde hoved og hale i disse impulser og imens får man en smertelindring.
Hjernen lurer dog dette snyde-trick og vender igen lige så stille sin opmærksomhed mod andre ting, end den stimuli, der er fra TENS’en. Hjernen vænner sig altså til TENS’en og igen ringer alarmsystemet, som er smerterne.

Hjernen er altid interesseret i hvad der foregår i og omkring vores krop, men ikke al information bliver ved med at være lige vigtig/interessant.
F.eks. kan man ikke konstant mærke at man har strømper, bukser, bluse, skjorte eller noget andet på. Jo, hvis man tænker over det kan man godt mærke, at man har det på, men det er ikke interessant information hele tiden at koncentrere sig om, derfor når det ikke vores bevidsthed.
Hjernen filtrere altså hele tiden i, hvad der skal nå vores bevidsthed og hvad der ikke skal.

Men hjernen KAN distraheres og det er også derfor TENS kan have en effekt.
Det er også derfor jeg gerne siger, at man skal slukke for sin TENS ind i mellem og så tænde den igen senere, for så starter man forefra på ovenstående graf; nemlig ved at komme med “ny” input som hjernen skal forholde sig til.
En anden måde, er blot at skrue op for TENS’en.
Hvis hjernen begynder at vænne sig til et bestemt stimuli (lad os sige 20 på TENS’en), så skruer man bare op og giver dermed nyt input hjernen skal forholde sig til (f.eks. 40 på TENS’en).

 

Pointen med det hele? 

For lige at lave en kort sammenfatning her til sidst.

TENS kan være et godt alternativ til nogle af de mere skrappe måder, at smertelindre på. TENS er uden bivirkninger og kan bruges af langt de fleste.
TENS kan enten fås på recept og med hjælp fra en sundhedsprofessionel, kan du finde ud af hvordan du skal få mest muligt ud af dit apparat eller du kan købe et selv og selv prøve at få det bedste ud af det.

TENS virker ikke lige godt på alle, men det er der sjældent noget der gør alligevel, så det bør ikke være årsagen til om man prøver det eller ej.

– Om jeg synes, at man bør bruge TENS til smertelindring? JA, FOR SØREN DA!

– Om jeg synes man skal betale i dyre domme for det? ABSOLUT IKKE!

Hvis man kan få smertelindring på en skånsom måde, hvorfor så ikke benytte sig af det? Det ville da være tosset at takke nej, til smertelindring i mine øjne, men jeg går også stærkt ind for at man ved hvorfor man bruger det og hvilken virkning det har, så man selv kan være med til at tage valget, om det er noget man vil bruge eller ej.
Ved længerevarende og komplekse smerter, der kan TENS ikke stå alene i behandlingen af smerterne, men det kan være et udmærket supplement.

Jeg synes dog ikke, at man skal betale i dyre domme for et TENS apparat fra en producent, der påstår at netop deres apparat kan løse alle ens smertemæssige problemer.
Deres salgstekst kan lyde åh så fin og de kan have diverse eksperter, der støtter op omkring netop deres TENS apparat, men dette vil typisk kun være personlige holdninger eller deres egen fortolkning af studierne. Dette gør det ikke nødvendigvis sandt.

 

Vil du gerne læse mere om nogle forskellige måder at få mere smertelindring på? Brugen af TENS er en passiv måde at smertelindre på, men det er kun én af de mange muligheder du har. Du kan læse mere i mit indlæg “Smertebehandling og dine forskellige muligheder” hvor du kan læse meget mere om de mange forskellige muligheder du har for selv at påvirke dit forløb.

 

Underskrift Line Christensen Medeno Online Smerteskole

error: Indholdet er beskyttet

Denne hjemmeside bruger cookies. Cookies bliver brugt til at tilpasse indholdet på hjemmesiden, til at tilpasse annoncer, til at forbinde dig til og fra sociale medier og til at analysere trafikken på hjemmesiden. Disse cookies fra din brug af hjemmesiden, bliver delt med tredjeparter fra sociale medier, annonceringspartnere samt analyseprogrammer. Disse oplysninger kan blive kombineret med andre data, som disse tredjeparter har indhentet fra dig igennem andre hjemmesider og tjenester. Du samtykker til cookies hvis du bliver ved med at bruge denne hjemmeside. Mere information

Mere information: Cookies er små tekstfiler som bruges til at gøre din oplevelse af hjemmesiden så god som mulig. Loven fastslår, at det er lovligt at gemme cookies på din enhed (bl.a. telefon, computer, tablet) hvis de er nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du har anmodet om at bruge. Der findes flere forskellige typer af cookies som der kan gøres brug af og som denne hjemmeside gør brug af. Det er derfor nødvendigt at indhente dit samtykke til disse forskellige cookies. Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage for denne hjemmeside hvis du ønsker det. Få mere at vide om hjemmesiden og hvordan data behandles på Persondata Politikken. Dit samtykke er gældende for følgende domæner: www.Medeno.dk. De forskellige cookies: Nødvendige cookies: Disse cookies hjælper med at gøre hjemmesiden anvendelig ved at aktivere de basale funktioner som f.eks. sidenavigation, og adgang til forskellige dele af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies. Præference cookies: Disse cookies gør det muligt for hjemmesiden at huske oplysninger generiske oplysninger om dig, for at gøre din oplevelse på hjemmesiden bedre. Det kan f.eks. indebærer cookies der registrerer dit foretrukne sprog, eller hvor i landet du befinder dig. Statistik cookies: Disse cookies hjælper med at give et overblik over hvilke dele af hjemmesiden der bliver brugt, hvornår og hvordan hjemmesiden bruges mm. Der bliver indsamlet og lavet rapporter ud fra disse oplysninger. Oplysningerne er anonyme, så der vises f.eks. blot hvor mange klik der har været på en bestemt side en given dag og ikke præcist hvem der har klikket. Marketing cookies: Disse cookies bruges til at spore brugere af hjemmesiden på tværs af websider. Formålet er at vise annoncer, der er relevante for den enkelte bruger. Uklassificerede cookies: Dette er de resterende cookies som ikke falder under ovennævnte kategorier, men som alle er med til enten at indsamle data og/eller forbedre din brugeroplevelse på hjemmesiden.

Luk