Del siden med dine folk
Gå til forsiden » Hvis træning gør ondt, hvorfor så gøre det?

Spørgsmålet “Hvis træning gør ondt, hvorfor så gøre det?” kan stilles på mange forskellige måder.

Her er et par stykker af dem:

  • “Det gør ondt at træne, så hvorfor skal jeg gøre det?”
  • “Træning gør ondt, så kan det virkelig være en god idé at gøre det?”
  • “Hvis jeg træner gør det ondt, så hvad vil du have jeg skal vælge fra i min hverdag så? Jeg kan jo knap nok bare tage et bad uden det forværre mine smerter”
  • “Jeg får altid flere smerter når jeg træner, så hvorfor siger du jeg skal prøve igen?”
  • “Jeg har stadig ikke fået det bedre af at træne, så hvorfor skal jeg blive ved?”

Det er alt sammen (rigtig) gode spørgsmål!

Heldigvis, så findes der også nogle RIGTIG gode svar og det er netop hvad denne artikel kommer til at se nærmere på sammen med dig.

Og lad mig lige starte med at skrive:

Hvis du har trælse (ja, jeg er Nordjyde – Det betyder “ubehagelige” i denne sammenhæng) oplevelser med træning, så skal jeg være den første til at beklage det! Det er jeg oprigtigt ked af at høre, for det er aldrig sjovt at blive udsat for noget, som føles ubehageligt, smertefuldt – eller for den sags skyld føles nytteløst eller ligegyldigt.

Hvis du lige nu sidder og tænker:

Ja ja, du SKAL jo sige at træning er en god idé – Du er jo selv fysioterapeut” – Så ja, du har helt ret. Jeg ER fysioterapeut.

MEN!

Jeg lover, at jeg ikke bare kommer med tomme ord i denne artikel (eller i nogle af de andre jeg skriver for den sags skyld).

(Ps. Nederst på denne side finder du en PDF med 30 gode grunde til at træne – trods smerter)

For virkelig at sætte trumf på og overbevise dig om at jeg ikke bare hiver noget ud af hatten, så har jeg i denne artikel besluttet løbende at tage små uddrag fra forskellige studier med. Det er ikke så ofte jeg gør det, for artiklerne bliver altid så lange når jeg gør det, men i dag er en undtagelse for jeg synes det her emne er vigtigt.

Uglen Kilde - KildereferencerHvis du gerne vil have flere referencer, så kan du altid kigge på min side Referencer – Der finder du en kæmpe bunke af studier, du kan give dig i kast med også. Specifikt til denne artikel kan du kigge nærmere under “Træning og smerter”.

.

OBS: I den her artikel vil jeg bruge ordene “træning”, “bevægelse” og “aktivitet” som synonymer. Så ligemeget om jeg bruger det ene eller det andet ord, så mener jeg det samme.

Sådan her hønger det sammen:

Bevægelse er essensen af det hele – Træning er nogle “bestemte” måder at bevæge sig på (aha! bevægelse!) og aktivitet handler mere om at beskrive hverdags-aktiviteter (som indebærer at du bevæger dig). Så for mig går det hele ud i ét. Bare lige så vi er på samme side her, så jeg ikke (unødigt) kommer til at forvirre dig.

Her er definitionen af fysisk aktivitet fra WHO:

Fysisk aktivitet defineres som enhver kropslig bevægelse produceret af skeletmuskler, der kræver et energiforbrug.

“Physical activity is defined as any bodily movement produced by skeletal muscles that requires energy expenditure.”

Men nok snak!

Lad os se på hvorfor det er en god idé, at du træner – Også selvom du har smerter (og hvorfor det faktisk er én af de allerbedste muligheder for dig, for at få det bedre).

Pps. Et godt supplement til den her artikel er min anden artikel “Bliv aktiv igen uden at forværre dine smerter“.

.

Dit smertesystem er til for at beskytte dig – Men kan blive overbeskyttende

I den her artikel vil jeg ikke gå i dybden med dit smertesystem og hvordan det fungerer, for så bliver den her artikel på længde med de knap 50 artikler jeg har liggende her på Medeno i skrivende stund (som du i øvrigt skal være velkommen til at se nærmere på, hvis du ikke allerede har gjort det).

Ganske kort, så jeg er sikker på du er med på hvad jeg snakker om så:

  • Smerte er en ubehagelig bevidst oplevelse produceret af hjernen når SUMMEN AF AL TILGÆNGELIG INFORMATION tyder på at du har behov for at beskytte en specifik del af din krop” – Citat: Lorimer Moseley
  • Smerte er en følelse – En oplevelse skabt af hjernen på samme måde som vrede, kærlighed, sult og tørst.
  • Smerte er meget mere end “bare information fra kroppen om skade”
  • Smerte er en meget dårlig målestok for hvor meget og om, der er skade tilstede i kroppen
  • Smerte er ikke noget du kan “tænke dig til” eller “bilde dig selv ind”. Smerter er altid reelle, uanset årsagen bag.

Her er lige et par af de mest beskrivende artikler jeg har skrevet om netop dette: Få overblikket over din hjernes rolle i forhold til dine smerter, Det absolut vigtigste du skal vide om dine smerter, Stå på skuldrene af giganterne inden for den førende smerteteori og Smerter er smerter. Punktum..

Kort fortalt så er smerte dit beskyttelses-beredskab / alarmberedskab – Og det gør et pokkers godt stykke arbejde!

Udfordringen er bare, at hele dette beskyttelses-system kan blive for følsomt og ting / bevægelser som er helt ufarlige (og gavnlige) kan blive smertefulde.

Og som du nok kan gætte ud fra dine egne oplevelser, så har smerte også ofte den effekt, at vi stopper med at bevæge os.

Men bare fordi det gør ondt, så er det ikke ensbetydende med at det er en dårlig ting – Ofte er det bare et tegn på en tilvænningsproces.

.

Metaforen om solbrillerne:

Sej pingvin

Du kan se på dit (over-)følsomme nervesystem sådan her:

Forestil dig at du bliver indenfor i 1 uge og imens du er indenfor, så har du solbriller på konstant. Det har du selvfølgelig for at se lige så sej ud, som du er!

Forestil dig så nu, at den ene uge indenfor med solbriller på er gået.

Det er en ganske almindelig dag udenfor, med ganske almindeligt sollys.

Du beslutter dig for at tage solbrillerne af og gå udenfor for at nyde dagen.

Hvordan tror du dine øjne har det?

Det får du lige lov til at tænke lidt over.

Husk på det var en ganske almindelig dag, med ganske almindeligt sollys.

Men fordi dine øjne havde været skærmet for lys så længe, så virkede en ganske almindelig – og ufarlig – stimuli, som noget voldsomt.

Måske dine øjne ville løbe i vand, måske du ville få hovedpine, måske du slet ikke kan se noget som helst den første halve time til dine øjne har vænnet sig til lyset igen.

Hvad tror du din mavefornemmelse vil sige dig her?

At du med det samme skal gå inden for igen og tage solbrillerne på og (over-) beskytte dine øjne?

Eller skal du lige så stille vænne dig til at være ude i lyset igen? – Give dine øjne og nervesystem tid til at vænne sig til denne stimuli så du kan nyde dagen?

Jeg ved, at du lige nu godt kender det rigtige svar og også er i stand til at se hvor jeg vil hen i forhold til dine smerter.

Essensen af det hele:

Dit nervesystem er til for at beskytte dig. Dit nervesystem kan blive for beskyttende. Du kan også selv komme til at beskytte dig for meget (pakke dig selv ind i unødigt meget vat) og du kan som resultat af alt dette risikere at selv almindelig stimuli (her: bevægelse) kan virke smertefuldt og din konklusion af dette kan – desværre – blive at det er unødvendigt eller usikkert at gøre.

Dét ønsker jeg for alt i verden ikke for dig.

Læs det næste og find ud af hvorfor:

.

Inaktivitet er din værste fjende

Inaktivitet er ikke noget der skal tages let på.

Og ja – Her mener jeg dig, siddende på sofaen i lidt længere tid end hvad godt er (du ved godt hvad jeg snakker om her! *host host* Netflix) og jeg snakker om de situationer hvor du kommer til at ligge lidt for længe eller lidt for ofte i løbet af dagen.

Inaktivitet er ganske simpelt når du ikke laver andre bevægelser end at trykke på en knap på fjernbetjeningen eller scrolle med tommelfingeren på telefonen – og så lige trække vejret.

Jeg ved godt, at inaktivitet lynhurtigt kan klæde sig ud som f.eks.:

  • Hvile
  • Passe på sin krop
  • Egen-omsorg
  • Pauser

Selvfølgelig har du brug for disse ting! Det er ikke noget jeg vil tage fra dig, for det er vigtigt for os alle sammen – Smerter eller ej. Og jeg vil heller ikke benægte at balancen mellem f.eks. hvile og aktivitet kan være forskubbet i retningen mod hvile for en person med smerter.

Det jeg siger er bare, at når det kommer til hvile/pauser eller hvad vi nu kalder det, så er “mere ikke bedre”.

Når du har kroniske smerter, så er det vigtigt at se i øjnene at uanset hvor længe og hvor godt du hviler på din sofa, så betyder det ikke at du får det bedre og bedre jo længere du bliver liggende. Faktisk tvært imod.

Når du har kroniske smerter, så er det vigtigt at se i øjnene at uanset hvor længe og hvor godt du hviler på din sofa, så betyder det ikke at du får det bedre og bedre jo længere du bliver liggende. Faktisk tvært imod.

Ja – Korte hvil og pauser kan være nødvendige. Nej – Længere hvil og pauser kommer ikke til at gøre dig smertefri på den lange bane, uanset hvor længe du ligger.

Men!

Nu skal det her ikke gå hen og blive en skræmmekampagne (eller artikel) for at få dig ud af sofaen og i gang med noget bevægelse.

Det, der er vigtigt for mig at du ved, det er at du altid har et valg – Og altid tager et valg.

Du kan ikke – ikke tage et valg.

Og hvis valget er at hvile og tage pauser 20 timer i døgnet, så er det dit valg – Jeg vil bare være sikker på at du også kender konsekvenserne af dette valg. For hvile kommer ikke “gratis”.

Her er et par små udklip af nogle videnskabelige studier, der har kigget nærmere på konsekvenserne af inaktivitet og relationen til smerter sådan mere specifikt.

Inaktivitet kan dog have nogle mere “usynlige” konsekvenser, som f.eks. øget angst-niveau. Angst og smerter er meget sjældent en god kombination.

Om fysisk inaktivitet fra WHO:

Link: https://www.who.int/dietphysicalactivity/pa/en/

Physical inactivity (lack of physical activity) has been identified as the fourth leading risk factor for global mortality (6% of deaths globally). Moreover, physical inactivity is estimated to be the main cause for approximately 21–25% of breast and colon cancers, 27% of diabetes and approximately 30% of ischaemic heart disease burden.

.

Sedentary time in adults and the association with diabetes, cardiovascular disease and death: systematic review and meta-analysis (2012)

Link: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22890825

Discussion

Higher levels of sedentary behaviour are associated with a 112% increase in the relative risk of diabetes, 147% increase in the risk of cardiovascular disease, 90% increase in the risk of cardiovascular mortality and 49% increase in the risk of all-cause mortality. Based on the pooled estimates alone, greater sedentary time is significantly associated with an increased risk of diabetes, cardiovascular disease and cardiovascular and all-cause mortality.

(…)

The main strengths of the review were the use of large population-based datasets from a range of countries and the subsequent methods used to analyse the data. Given the diverse studies included, the potential for heterogeneity in the analysis was high. This was accounted for in several ways. (…)

.

Sedentary behavior and risk of anxiety: A systematic review and meta-analysis (2019)

Link: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30170238

Sedentary behavior might be expected to relate to anxiety through biological or psychosocial pathways. For example, excessive sedentary time is associated with social isolation, adverse health conditions (including major non-communicable diseases), and sleep disturbance (Hale and Guan, 2015; Lee et al., 2012) that have all been found to relate to an increased risk of anxiety disorders.

Conclusion: The research synthesis provides evidence that sedentary behavior has a small positive association with anxiety, after controlling for sociodemographic and other health-related factors.

.

Træning virker – Også selvom vi ikke ved præcist hvordan

Nu skal alle kortene lige på bordet her, inden du læser videre.

Det er nemlig sådan, at vi ved at træning, aktivitet, bevægelse (du ved, kært barn har mange navne) VIRKER.

Der er mange studier, der viser en masse gode ting og sager du kan få ud af træningen, for eksempel i forhold til din kondition, din muskelstyrke, dit hjertes evne til at pumpe ilt rundt, og andre lækre ting i den boldgade.

Der er også mange studier der peger på at træning, både styrketræning og konditionstræning har en direkte effekt på smerter – Altså i forhold til at virke smertedæmpende på den ene eller anden måde.

Det der endnu ikke er blevet bevist med 100% sikkerhed er hvordan dette sker.

Der er nogle gode teorier derude – Nogle også bedre end andre. Og jeg vil ikke kede dig med alle de forskellige videnskabelige teorier her.

Det der er vigtigt at du ved, det er:

Som så meget andet i livet, især når det kommer til os mennesker, så har vi på nuværende tidspunkt ikke et 100% færdiglagt puslespil.

Vi ved træning virker – Vi ved bare ikke med 100% sikkerhed hvordan.

Det vi til gengæld ved alt om, er, at det har langt færre bivirkninger (herunder dødsfald) hvis det bliver målt op i mod andre smertestillende midler, som for eksempel operation og piller.

Effects of exercise therapy on endogenous pain-relieving peptides in musculoskeletal pain: a systematic review (2011)

DISCUSSION:

Given the small number of studies identified and the low quality of research, no firm conclusions could be reached about the impact of therapeutic exercise on modifying concentrations of pain-relieving peptides or its effect on changing the cerebral activity of areas linked with pain processing in patients with musculoskeletal pain. There is a clear need for well-designed trials examining exercise therapy interventions and their effect on both pain-relieving peptides and cerebral activity in patients with musculoskeletal pain.

.

A systematic review of the effects of strength training in patients with fibromyalgia: clinical outcomes and design considerations

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30657077

Results:

The inclusion criteria were met by 22 eligible studies. Most of the studies were conducted in the United States (36%), Finland (23%), Brazil (18%), and Sweden (18%). The studies showed that strength training reduces the number of tender points, fatigue, depression, and anxiety, and improves sleep quality and quality of life in patients with fibromyalgia. The intervention period ranged from 3 to 21 weeks, with sessions performed 2 times a week in 81.81% of the studies, at initial intensities of 40% of 1-repetition maximum. The repetitions ranged from 4 to 20, with no specific protocol defined for strength training in fibromyalgia.

Conclusion:

The main results included reduction in pain, fatigue, number of tender points, depression, and anxiety, with increased functional capacity and quality of life. Current evidence demonstrates that strength training is beneficial and can be used to treat fibromyalgia.

.

Træning som din (ynglings) smertestiller

Træning / bevægelse / aktivitet skal du dog ikke gøre for mine blå øjnes skyld.

Du skal gøre det for dig selv.

(Noget af) Det bedste ved træning er nemlig at det er en naturlig smertestiller.

Så hånden på hjertet nu:

Vil du helst tage 2 ekstra piller – Eller vil du bruge 10-15 minutter om dagen på dit helbred?

Jeg vil ikke bestemme om du skal vælge det ene eller det andet.

Jeg vil bare gerne vise dig mulighederne som træning kan give dig.

Og nej. Det er ikke bare en gang varm luft for at skære ned på dit Netflix-forbrug. (Faktisk opfordrer jeg ofte folk til at lave noget bevægelse mens de ser TV – Men det er en anden snak, med sine helt egne begrundelser, den artikel får du måske en anden dag).

Og træning har mulighed for at hjælpe dig (næsten) uanset hvilken diagnose du har.

I forhold til smerter, er der specifikt peget på fordele for folk med kroniske nakkesmerter, slidgigt, fibromyalgi og kroniske lændesmerter.

Derudover er der også ekstra bonus for træningen, nemlig:

Konditions-træning har vist at være smertedæmpende, men derudover også mindske træthed, hjælpe på ilt-optagelsen (som er nødvendig for dine muskler ikke syrer til og kramper), det er godt for din generelle livskvalitet og faktisk kan jeg blive ved med at liste op.

Der er nemlig også vist at træning kan dæmpe symptomer på depression og angst – Og du ved lige så vel som jeg ved, at disse to ofte kan blive en følgesvend til smerterne enten i perioder eller hele tiden.

Exercise-induced hypoalgesia: A meta-analysis of exercise dosing for the treatment of chronic pain (2019)

Link: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30625201

Exercise has been found to be effective in relieving pain and benefiting patients’ daily physical function in various chronic musculoskeletal pain disorders, including chronic neck pain, osteoarthritis, fibromyalgia, and chronic low back pain. A dual effect is thus realized for patients with chronic pain because aerobic exercise reduces pain and fatigue as well as improves peak oxygen uptake, health-related quality of life, and physical fitness. Physical activity has been shown to be associated with decreased symptoms of depression and anxiety, further suggesting that exercise could be particularly advantageous in the context of chronic pain comorbid with psychiatric illness.

(…)

It is known that low-to moderate-intensity exercise (50–60% of maximum heart rate) is sufficient to improve chronic pain symptoms.

(…)

When comparing changes to single dose measurements (FREQUENCY, TIME, or DURATION) while keeping the other variables constant, we found a substantive increased analgesic effect when frequency per week was increased. Conversely, when TIME in minutes exercised per week or DURATION of study was increased, the model predicts a decreased analgesic effect.

Generally, the model does support a modicum that daily exercise is likely to support an analgesic effect.

.

Der findes ikke én form for træning, der er bedre end andre

Og hør lige en gang:

Gaveboden i forhold til træning er ikke engang udtømt endnu!

Der findes nemlig ikke én form for træning, der er bedre end andre – Og de folk, der prøver på at bilde dig ind at netop deres (ofte hemmelige) metode / trænings-regime er præcis dét der virker, så tag dig i akt. De er gode sælgere, dét er helt sikkert – Meeeen om de har videnskaben på deres side er en helt anden snak.

Så hvis du engang har deltaget i “Den perfekte træning til lige præcis DIT problem” og du ikke oplevede bedring – eller måske endda fik det værre af det, så bare rolig! Det har intet med dig at gøre!

Du har ikke gjort noget forkert. Du har ikke ødelagt dine chancer for at blive bedre. For det var aldrig den eneste vej at gå. Du kan hermed slippe den dårlige samvittighed du måske gik rundt med. Du kan slippe skylden og skammen. Du kan stoppe med at bebrejde dig selv for ikke at følge træningen ned til mindste detajle og dermed selv var skyld i at det ikke virkede for dig. Du kan give slip. Du kan komme videre med noget som passer bedre til dig og dit behov nu.

Den træning, der virker bedst er nemlig den træning, som du bliver ved med at lave.

Den træning, der virker bedst er nemlig den træning, som du bliver ved med at lave.

Og den træning du bliver ved med at lave, er den du synes er sjov, interessant og rykker dig i den retning du ønsker.

The effectiveness of walking versus exercise on pain and function in chronic low back pain: a systematic review and meta-analysis of randomized trials (2019)

Link: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29207885

Conclusions:

Pain, disability, quality of life and fear-avoidance similarly improve by walking or exercise in chronic low back pain. Walking may be considered as an alternative to other physical activity. Further studies with larger samples, different walking dosages, and different walking types should be conducted.

.

Ja, træning må godt gøre ondt

Det gør ikke noget, at det gør ondt at træne.

Der er selvfølgelig grænser for hvor mange smerter du skal bide i dig, men smerter under træningen i sig selv, er ikke nogen grund til at stoppe som sådan.

Faktisk er der studier der viser at på den korte bane er det mere effektivt at træne ind i smerterne.

På den længere bane, så udligner fordelene sig og de folk, der har trænet uden at træne ind i smerterne, får på lang sigt de samme resultater.

Så kort sagt: Det er ikke nødvendigt at træne ind i smerterne, men hvis du gør, så er chancerne for at du oplever resultater hurtigere større.

Det er ikke nødvendigt at træne ind i smerterne, men hvis du gør, så er chancerne for at du oplever resultater hurtigere større.

Træning er et sikkert og trygt valg til at komme tilbage til den hverdag du ønsker.

Ja, du kan opleve yderligere ømhed i forbindelse med træningen, men det er helt normalt og stadig sikkert for dig.

Should exercises be painful in the management of chronic musculoskeletal pain? A systematic review and meta-analysis (2017)

Link: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28596288

Conclusion Protocols using painful exercises offer a small but significant benefit over pain-free exercises in the short term, with moderate quality of evidence. In the medium and long term there is no clear superiority of one treatment over another. Pain during therapeutic exercise for chronic musculoskeletal pain need not be a barrier to successful outcomes.

Summary of main findings

(…)

Traditionally, healthcare practitioners have been reluctant to encourage patients to continue with exercise into pain when they are treating chronic musculoskeletal pain, with some research suggesting clinicians’ fear being the primary deterrent. The results of our systematic review show that there does not appear to be a scientific basis for this fear in relation to outcome measures of pain, and also potentially function and disability. This is an important point when considering what advice is given on any short-term exacerbations of musculoskeletal pain during physical activity or exercise by healthcare practitioners, particularly when physical inactivity is one of the 10 leading risk factors for death worldwide, and when an estimated €1.9 billion a year in healthcare and €9.4 billion a year in economic costs in the UK are attributable to physical inactivity.

A theoretical rationale for a positive response to exercises into pain is the positive impact on the central nervous system. Specifically, the exercise addresses psychological factors such as fear avoidance, kinesiophobia and catastrophising, and is set within a framework of ‘hurt not equalling harm’, thus, in time, reducing the overall sensitivity on the central nervous system, with a modified pain output.

.

Physical activity and exercise for chronic pain in adults: an overview of Cochrane Reviews (2017)

Link: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28436583

Conclusions

According to the available evidence (only 25% of included studies reported on possible harm or injury from the intervention), physical activity did not cause harm. Muscle soreness that sometimes occurs with starting a new exercise subsided as the participants adapted to the new activities. This is important as it shows physical activity in general is acceptable and unlikely to cause harm in people with chronic pain, many of whom may have previously feared it would increase their pain further.

.

Hvor mange gode grunde skal du have til at træne?

Nu ved jeg jo ikke hvor mange gode grunde du skal have, for at lige præcis DU synes det er en god idé at gå i gang med træning – Eller generelt set bare lidt mere bevægelse end du har i din hverdag lige nu.

Jeg ved heller ikke hvilke punkter, der er bedre til at overbevise dig end andre.

Derfor har jeg herunder lavet en oversigt over 30 gode grunde til at træne og være aktiv.

Du vælger bare de grunde, som giver mening for netop dig – De er alle lige gode nemlig!

.

.

Og så skal du ikke snydes for den SIDSTE lille guldkrumme fra en videnskabelig artikel:

Physical activity and exercise for chronic pain in adults: an overview of Cochrane Reviews (2017)

Link: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28436583

Aerobic exercise is also strongly linked to weight loss (Messier 2013), which in turn has implications for the management of chronic pain as the pressure on joints is reduced. Alternatively, resistance exercise, or other forms of strength training, can improve the person’s capacity to support bone and cartilage through improved musculature supporting movement around a joint, with potential to relieve stiIness (Mayer 2008) and bringing about some pain relief. Resistance training through repetitive full range-of motion exercise around the lumbar spine (in chronic low back pain) may aIect disc metabolism itself, with the possibility that the exercise programme could improve metabolic exchange in the lumbar discs and aid in repair (Mooney 2006). Training to improve balance and flexibility also has benefits as it reduces the risk of falls, and the potential for further pain or injury (Harvard 2013).

.

Pyha! Hvis du hænger på endnu, så får du lige den hurtige opsummering:

  • Træning virker for smerter – Vi ved ikke hvordan 100 %, men vi ved det virker (og det desuden er den behandling der har færrest bivirkninger og som du kan gøre uden at skulle betale andre).

  • Det må gerne gøre ondt når du træner, selvfølgelig inden for rimelighedens grænser. Hvis du træner ind i smerterne er der endda noget der tyder på at du kan få resultater hurtigere. Hvis du ikke træner ind i smerterne, så får du dog også resultater, det tager bare lige lidt længere tid – Det er en præference / temperaments sags om du vælger det ene eller det andet.

  • Træn det der er sjovt for dig! Den træning der virker, det er den du bliver ved med at lave! Hvilken form for træning / bevægelse du laver er ikke så vigtigt i sig selv, bare du får dig selv op af sofaen, så er din krop dig evigt taknemmelig.

Underskrift Line Christensen Medeno

Har du også en lille nørd gemt i dig?

Uglen Kilde - Kildereferencer

Så tag et kig på siden Referencer. Der finder du links til de videnskabelige artikler, der ligger bag indholdet her på siden.
Du kan også finde links til masse andet godt fra smertevidenskabens verden.

Vil du vide mere? 

Værsgo’: Herunder får du de 3 nyeste artikler

OS oversigt - Bryd dit smertemønster

Bryd dit smerte-mønster

3 TRIN SOM GIVER DIG KONTROLLEN
OVER DINE SMERTER TILBAGE

Bryd dit smertemønster

3 TRIN SOM GIVER DIG KONTROLLEN
OVER DINE SMERTER TILBAGE

Et 7 ugers selvkørende online kursus

Et forløb til dig med kroniske smerter som vil være i stand til at ændre din hverdag ved at lære mere om dig selv og de vaner (gode som dårlige) som du har fået i forbindelse med dine smerter. 

Niveau: Alle

Din investering: DKK 575,-

Fortæl mig mere om Bryd dit smertemønster nu