Har du varm eller kold CRPS?

CRPS står for Complex Regional Pain Syndrome. 

Der findes to forskellige typer af CRPS. Der er CRPS type I, som kan komme af stort set hvad som helst og der er CRPS type II, som kommer efter en nerveskade. De to forskellige typer af CRPS, kan du læse mere om HER.

De to forskellige typer af CRPS fortæller noget om hvordan CRPS’en er opstået, men fortæller ikke rigtig noget om hvor man er henne i sygdomsforløbet.

 

Når det kommer til CRPS, så følger symptomerne ikke de “almindelige retningslinjer” vi har for tidsrammen for akutte og længerevarende/kroniske smerter.

Normalvis så siger man, at “akutte smerter” varer alt mellem 0 – 3 måneder. Eller også siger man, at “akutte smerter” varer så længe som forventet helingstid af det væv, der er kommet til skade. Smerterne bliver længerevarende (nogle kalder det kroniske) efter 3 + måneder. Eller efter det væv, der er kommet til skade er helet (forskellen på akutte smerter og længerevarende smerter kan du læse mere om HER).

 

Opdeling af CRPS? 

Men når det kommer til CRPS, så er opdelingen ikke helt så enkel – Altså selve diagnosen indeholder ordet “komplekst”, så det skal det også leve op til.

Men selvom CRPS ikke følger de “normale tidsrammer” for hvornår smerterne går fra at være akutte til at være længerevarende, så betyder det ikke, at man ikke kan have en form for tidsramme, der fortæller lidt om hvor man er henne i sit CRPS forløb.

 

CRPS opdeles også i to forskellige stadier, nemlig VARM CRPS og KOLD CRPS.
Sådan er det i hvert fald i praksis, men forskere kan nogle gange godt lide at gøre tingene lidt ekstra komplicerede og har derfor også lavet et “mellemliggende” stadie mellem den varme CRPS og den kolde CRPS. Denne vil jeg dog ikke beskrive her, eftersom det stort set bare er en blanding af de to typer.

 

Varm CRPS 

Den “varme CRPS” anses som at være den “akutte fase” eller det “akutte stadie”. Alle der får CRPS starter i den varme CRPS, men det kan være meget forskelligt, fra person til person, hvor længe man er i det varme stadie af sin CRPS, men mere om det lidt senere. Som sagt følger det ikke noget bestemt “tidsramme”.

Symptomerne i Varm CRPS

Når man er i det varme stadie af CRPS, så er det påvirkede område rødt, hævet, varmt at røre ved i forhold til rask side og voldsomt smertefuldt.
Smerterne beskrives ofte som brændende og sviende.

Der er allodyni og hyperalgesi i området.

  • Allodyni = Ekstra følsom overfor berøring; Selv en vatpind kan gøre ondt
  • Hyperalgesi = Stimuli der normalvis gør ondt, gør ekstra meget ondt; Et prik med en nål føles meget kraftigere f.eks.

Der sker ændringer i svedproduktionen, oftest bliver denne øget eftersom hele det påvirkede område bliver varmt.

Der kan ske ændringer i ens hår- og neglevækst i området. Det er forskelligt om der sker en øgning i hår- og neglevæksten eller om det mindskes.

Man taber også lidt muskelfunktion, da det bliver svært at bevæge området, der er ramt af CRPS.

Der sker også nogle ændringer i hjernen og repræsentationen af det påvirkede område i hjernen. Dette skriver jeg dog et separat indlæg omkring senere.

 

Kold CRPS

Den “kolde CRPS” anses som at være den “længerevarende/kroniske fase eller stadie”. Som nævnt er det meget forskelligt hvornår man går fra den “akutte/varme CRPS” til den “længerevarende/kolde CRPS”.

Et studie fra 1993 (se link lidt længere nede), har vist at nogle personer med CRPS stadig er i det “varme stadie” efter 8-12 år og nogle går over i det “kolde stadie” allerede efter få dage eller uger.
Det er netop derfor, det ikke giver mening at bruge de gængse “akut og kronisk”-termer. Derfor bliver CRPS opdelt i “Varm CRPS” eller “Kold CRPS”.

 

Symptomer i Kold CRPS

Smerterne mindskes ikke over tid, men kan blive kraftigere og kan sprede sig. Det er dog ikke altid at dette sker, men sådan er det desværre for nogle.

Den påvirkede del af kroppen går fra at være mere varm end rask side, til at være mere kold end rask side.
Dermed betegnelsen “kold CRPS”.

Man kan også opleve små-rystelser (også kaldet tremor).

Man kan gå fra at være overfølsom overfor berøring til at være følelsesløs i nogle områder.

Man kan få dystoni, hvilket betyder at man har en “forkert” spænding i ens muskler. Man kan dermed enten få muskler der står og er spændte hele tiden (lidt ala spastisk muskel), eller muskler som står og er slappe hele tiden og er svære at aktivere (lidt ala lamme muskler).

Det er stadig svært at bevæge kropsdelen, der er påvirket og har man først fået kold CRPS, bliver det svære at komme i gang med at bruge kropsdelen.
Man er altså lettest at “hjælpe” så længe man har den varme CRPS, men der kan stadig godt ske fremgang også selvom man har fået kold CRPS, forandringer til det bedre, kan bare tage længere tid.

Men selvom det kan være svært at lave bevidste bevægelser, så kan kroppen begynde at lave ufrivillige “spjæt”. Altså hurtige muskelsammentrækninger. Dette kaldes myoclonus og er meget almindeligt også for personer uden CRPS. Alle kan f.eks. opleve det lige inden man er ved at falde i søvn og kroppen/benet/armen mm. så lige pludselig laver et spjæt. Det er ganske ufarligt i langt de fleste tilfælde, men har man CRPS kan denne hurtige og ufrivillige bevægelse være meget smertefuld.

Jeg har skrevet et afsnit om myoclonus i dette indlæg: Muskelkramper og hvordan du slipper af med dem.

 

Litteratur

 

For en god ordens skyld vil jeg lige skrive at man godt kan have nogle af symptomerne fra det kolde stadie, mens man stadig har en varm CRPS og omvendt.
De symptomer jeg har beskrevet er de mest typiske, der hører til de to forskellige stadier, men der kan selvfølgelig være undtagelser.

Jeg har linket til to artikler, som jeg synes beskriver varm og kold CRPS bedst – Hvis du er interesseret i at læse nogle af de mange andre artikler jeg har læst og brug til at opbygge dette indlæg, så send mig en mail på kontakt@medeno.dk, så skal jeg linke dig til nogle flere gode artikler :)

 

Signatur

 

error: Indholdet er beskyttet

Denne hjemmeside bruger cookies. Cookies bliver brugt til at tilpasse indholdet på hjemmesiden, til at tilpasse annoncer, til at forbinde dig til og fra sociale medier og til at analysere trafikken på hjemmesiden. Disse cookies fra din brug af hjemmesiden, bliver delt med tredjeparter fra sociale medier, annonceringspartnere samt analyseprogrammer. Disse oplysninger kan blive kombineret med andre data, som disse tredjeparter har indhentet fra dig igennem andre hjemmesider og tjenester. Du samtykker til cookies hvis du bliver ved med at bruge denne hjemmeside. Mere information

Mere information: Cookies er små tekstfiler som bruges til at gøre din oplevelse af hjemmesiden så god som mulig. Loven fastslår, at det er lovligt at gemme cookies på din enhed (bl.a. telefon, computer, tablet) hvis de er nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du har anmodet om at bruge. Der findes flere forskellige typer af cookies som der kan gøres brug af og som denne hjemmeside gør brug af. Det er derfor nødvendigt at indhente dit samtykke til disse forskellige cookies. Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage for denne hjemmeside hvis du ønsker det. Få mere at vide om hjemmesiden og hvordan data behandles på Persondata Politikken. Dit samtykke er gældende for følgende domæner: www.Medeno.dk. De forskellige cookies: Nødvendige cookies: Disse cookies hjælper med at gøre hjemmesiden anvendelig ved at aktivere de basale funktioner som f.eks. sidenavigation, og adgang til forskellige dele af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies. Præference cookies: Disse cookies gør det muligt for hjemmesiden at huske oplysninger generiske oplysninger om dig, for at gøre din oplevelse på hjemmesiden bedre. Det kan f.eks. indebærer cookies der registrerer dit foretrukne sprog, eller hvor i landet du befinder dig. Statistik cookies: Disse cookies hjælper med at give et overblik over hvilke dele af hjemmesiden der bliver brugt, hvornår og hvordan hjemmesiden bruges mm. Der bliver indsamlet og lavet rapporter ud fra disse oplysninger. Oplysningerne er anonyme, så der vises f.eks. blot hvor mange klik der har været på en bestemt side en given dag og ikke præcist hvem der har klikket. Marketing cookies: Disse cookies bruges til at spore brugere af hjemmesiden på tværs af websider. Formålet er at vise annoncer, der er relevante for den enkelte bruger. Uklassificerede cookies: Dette er de resterende cookies som ikke falder under ovennævnte kategorier, men som alle er med til enten at indsamle data og/eller forbedre din brugeroplevelse på hjemmesiden.

Luk